Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 28. februar 2011

Skrald

René og jeg havde en misforståelse omkring noget medicin her i eftermiddags, og jeg syntes at han tog lige lovligt meget, men det lader til, at han er okay. Så er alt jo godt. 

Ellers har jeg ikke lavet en skid. Jeg har været nede og handle, købte ikke noget slik til René, det har jeg det ret godt med. I dag har han holdt sig præcis på 34 points - men der er lang tid til sengetid endnu, så han kommer nok til at spise flere points. Personligt har jeg indtaget 21 points i dag.  Det betyder, at René er ramt prik på det han må spise, og jeg stadig har 3 points tilbage. Jeg har en idé om, at jeg kan lade være med at bruge dem, og bare kun spise 21 points i dag. Jeg har masser af æbler og gulerødder. Jeg synes at frugten er så kedelig for tiden. Virkelig, jeg bliver slet ikke inspireret, når jeg står nede i Brugsen og kigger på deres store udvalg af frugt. Der er ikke noget, jeg bare bliver nødt til at have. Jeg er en frugtspiser, jeg elsker frugt. Men det er som om vinterfrugterne bare ikke er lækre. Øv bøv.

Men jeg har talt med Katja i dag, over nettet. Det var fint nok. Vi passer ikke supergodt sammen længere, men jeg kan stadig godt lide at snakke med hende. Af og til - for det meste - er det bare svært at finde på, hvad fanden jeg skal sige til hende. Vores samtaler går nemt i stå. Der opstår pinlig tavshed.

Jeg burde faktisk vaske op. Jeg skal have vasket op i dag, under alle omstændigheder, men jeg synes ikke, at jeg vil gøre det, når René er på raid. Jeg kan ikke tale til ham, så jeg kan ikke spørge ham. Superbesværligt. Men det skal ordnes i dag. Hans raid er først færdigt klokken 23 eller 23:30, så det bliver en sen opvask. Der er ikke så meget, det ser bare kaotisk ud. Det hader jeg. Og det papir/papaffald, han har lovet mig at gå ud med i flere dage, er ikke kommet ud endnu. I dag gik jeg selv ud med skraldet, fordi der lugtede SÅ fælt herinde,og den havde jo også stået og ventet på ham siden i torsdags, da han sagde "Jeg går ud med skraldet senere" - det er LANG tid at have en skraldepose stående, og til sidst måtte jeg erkende at han ikke gik ud med den. Og i morgen går jeg ud med papir og pap. Ikke nu - jeg er bange for mørke, og klokken er 20:22. Uha. Det bliver en lang aften, når jeg ikke må sige noget til ham, mens han raider... Typisk.

Yes man!

YAY! Godt nok er min menstruation stadig i gang og er vist ikke ved at dø ud endnu - men: jeg målte mig den 24. februar og målte 143cm. Jeg har målt mig i dag,og målte 138cm. Hvor meget der skyldes menstruationen og hvor meget, der skyldes det andet, ved jeg simpelthen ikke... Jeg er sgu egentlig også ligeglad - så længe jeg har tabt de 5cm! Jeg er begejstret. Meget. Og så har jeg bare voldondt i min hæmoride... Det har jeg ikke haft før. Men den står og dunker dernede. Hvis bare jeg dog kunne lade være med at presse, når jeg er på toilettet! Det er sgu da irriterende.

Jeg skal have narret René til at komme afsted til Brugsen alene. Altså; JEG skal i Brugsen alene. Jeg skal hæve penge til den gave, han skal have i morgentidlig. Jeg skal alligevel derned igen efter klokken 16, for jeg skal hente mine Keppra-piller. Altså, på apoteket, ikke? Jeg kan jo godt gå i Brugsen og købe lidt småting ind, og så kan vi gå derned igen sammen senere. Det vil da være en optimal plan! Men hvordan får jeg ham overbevist om, at det er okay? Jeg er blank. Måske skulle jeg bare sige sandheden? At jeg skal "ordne noget" som vedrører ham, men som han ikke skal vide noget om før i morgen. Det er jo ikke den første i dag. Men Netbank er nede, så jeg ved ikke, om vores penge er gået ind. Hvor irriterende. De burde være det, men man kan fandeme aldrig vide! Såøh... Enten skal jeg vente til Netbank fungerer igen, ellers skal jeg satse på at pengene er gået ind, og bare købe de ting, jeg kan bære. Det er jo smart nok. Men jeg ville gerne i Netbank med det samme. Før jeg gik. Men... Ja... Det sker nok ikke. Giver det et sidste forsøg om lidt.

Jeg er simpelthen så træt. Hvorfor er jeg så træt? Jeg forstår det ikke... Det burde være ulovligt at være så træt. Jeg sover mere end jeg plejer. Måske er det derfor. Her i nat har jeg sovet i 9 timer, og jeg vågnede kun, fordi René brokkede sig over at jeg sov på ryggen. Eller "brokkede" er måske et forkert ord. Han "gjorde mig opmærksom" på det, for han siger det, fordi jeg får ondt i ryggen af at sove på ryggen. Men sådan er der vel altid noget...

Hår!

Jeg har haft elektrisk hår det meste af dagen, så til sidst satte jeg det op. Men så kom jeg i tanke om vidunderet, som Giesji fra blog.dk anbefalede mig at tæmme mit hår med: fugtighedscreme. Så jeg puttede en smule i, og nu sidder det godt og er ikke elektrisk! Jeg skal ned og købe shampoo i morgen, de har tilbud - 2 for 1s pris. Jeg vil finde noget andet shampoo end Pantene Classic - jeg vil finde noget Pantene til krøllet hår. Frisøren sagde til mig, at Elvital er bedst for håret af de hårshampooer, man kan købe i supermarkeder. Men jeg foretrækker godt nok Pantene, så det holder jeg mig til! Hurra for Pantene og fugtighedscreme!

søndag den 27. februar 2011

Nobody will break your fall

Jeg er i sorg. Jeg skrev en blog i går, dedikeret til Peter, og den har bare ramt mig. Ellers er det fordi jeg er inde på Wikipedia og læse om ham konstant. Jeg har siden åben, ligger åben i browseren, så jeg kan bare med ét klik være inde på siden igen. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at min sorg pludselig dukker op i så fornyet tilstand. Jeg var kommet langt i min bearbejdelse af sorgen, men nu... Nu sidder jeg her og har det pissedårligt igen. 

 Jeg sidder og lytter til hans stemme nu... Den specielle stemme, som bare var så smuk. Jeg ville give næsten hvad som helst for at få ham tilbage. For at verden fik ham tilbage, og han kunne lave gode sange igen. Men okay. Manden var 48 år gammel. Type O Negatives dage var nok talte alligevel. Men han skulle ikke dø! Jeg ved ikke, om han gjorde det selv. Om det var selvmord. Det sidste jeg læste, var at han var i bedring, og at det var hjertestop. Men... Peter? Jeg kunne godt forestille mig, at han havde sørget for den "heartfailure" selv. Af uvisse årsager gør det tingene mere acceptable. Han ønskede selv at dø. Han ønskede selv at komme væk fra denne rådnende verden. Det kender jeg. Hvis det er sådan, det hænger sammen, at han gjorde det selv, så er det måske ikke så slemt. Men jeg ville gerne have ham tilbage alligevel.

Jeg er ellers ved at nå til et punkt, hvor jeg har overvejet at gå til lægen med mit problem med tis i bukserne. Men selvom jeg faktisk allerede har bestilt tid via nettet, til den 14. marts, så tror jeg, at jeg vil forsøge noget andet. Jeg vil sætte faste tissetider. For jeg drypper ikke om natten. Så hvis jeg tvinger mig selv til at tisse hver 3. time eller noget... Måske er det værd at forsøge? 
Bortset fra min sorg over Peter, så går det egentlig nogenlunde i dag. Startede ud med lidt mut humør, så blev jeg glad, og nu jeg lidt halvmut. Jeg har mest af alt lyst til at gå i seng, men jeg går ikke i seng 21:30, når jeg stod op klokken 21:00 - det holder bare ikke. Jeg skal huske at hæve 300 kroner i morgen, til Renés gave.  Hans månedlige gave er et pizzagavekort på 300 kroner - han kommer sikkert ikke til at bruge alle 300 kroner, men så er der i hvert fald nok. Jeg har lavet det, så han får en gave den første i hver måned. Det synes jeg er cool. Jeg har allerede lavet gavekortene - mangler bare at fylde dem med penge. Det meste involverer øremærkede penge. Altså at de skal bruges til det og det. Jeg håber at han bliver glad for det.

Forældre og chips

Ej! Hvor var det dog absolut hyggeligt hos mine forældre! Det var simpelthen bare en rar dag. Virkelig hyggelig og skøn. Jeg fik en god snak med min mor, vi snakkede om alt muligt forskelligt, og det var bare dejligt hele vejen igennem! Det var bedre, end det har været længe. Det var bare... Toppen! De er nu gode nok, de forældre, selvom de ofte er lidt... Forvirrede. 

Men sikke en dag! Skønt, var det! Jeg har spist for 3,5 points i dag, og lige nu er der 17 points i ovnen. Det lader til, at jeg kan holde den i dag - medmindre jeg får spist nogle af Renés chips... Men det gør jeg forhåbentlig ikke. Hehe.

Har jeg mørke timer i vente?

Goodmorning sunshine! Bortset fra, at det er gråvejr, så er det alligevel "goodmorning sunshine" for mit sind er fyldt med solskin. Jeg ved ikke hvorfor - har en fornemmelse af at jeg går mørke tider i møde. Kan jeg mon være hos min mor og far en hel eftermiddag uden at blive uvenner med nogen? Don't know. Men det får jeg jo at se... Ville ønske at det altid bare var ren fornøjelse at besøge dem. Men det er vel som med alle andre mennesker; man er bare ikke lige heldig hver gang. 

Jeg er på vej i bad nu. Jeg har så meget, jeg skal nå inden klokken bliver 12. Jeg skal bade, rydde op, smøre madpakker til René og skrælle og skære kartofler i tern, hvorefter de skal koges og nedkøles... Suk. Men sådan er det jo bare - har selv bedt om det. Jeg skulle have kogt kartoflerne i går - men jeg glemte det, fordi jeg snakkede med Helene over MSN - det var vildt hyggeligt, i øvrigt.

Men jeg er i hvert fald spændt på, hvad dagen bringer. Hvad jeg kan forvente. Jeg er supertræt, og jeg håber at et bad kan friske mig op! Det trænger jeg til. Både badet og at blive frisket op. Haha. Men jeg skal også have fundet ud af, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre tingene i. Det er jo også ret vigtigt. F.eks. er kartoffelkogning og afkøling ret vigtigt, men badet kommer først, fordi jeg skal ned i Fakta eller Brugsen - nok Brugsen - og købe A38 og forårsløg. Så jeg tror, at det først bliver bad, så kartoflerne, så en butik og så laver jeg Renés madder. Han har for ondt i ryggen til at smøre dem selv, og det forstår jeg fandeme godt - han fik et ordentlig vrid i den, da han skvattede over noget hønsenet-halløj på et mørkt fortov. Det er synd for ham. Den stakkel. Så jeg smører gerne madder til ham. Hell yeah.

En hilsen til en helt

Jeg har manglet noget i mit liv længe. Snart 1 år. Det er forfærdeligt, for det er noget, jeg aldrig kan få igen. Peter Steele. Jeg ved ikke, om han er havnet et sted - jeg er ateist, så jeg tror det ikke, men han var blevet katolik på sine ældre dage, og han troede på himmel og helvede. Måske er det nok til, at han er havnet et sted. Jeg vil skrive en hilsen til ham. Fordi jeg savner ham ekstremt.

Peter - du er savnet. I 13 år var du den vigtigste person i mit liv, i hvert fald uden for mit "rigtige" liv. Du betød - og betyder fortsat - meget for mig. Faktisk skylder jeg dig mit liv. Du er den direkte årsag til, at jeg kom ud af min depression. Jeg lyttede til dine sange, dine tekster og musikken, og jeg forelskede mig i dig. Ikke i "dig" men i dine sange. Ud fra dine sange, skabte jeg en fiktiv person, Peter, som jeg skrev historier om. De historier betød så meget for mig, at jeg fik trukket mig selv ud af depressionen. Det er stort. 

Dine tekster er så specielle. De vil leve videre i mit hjerte altid. Du skrev om ting, der ofte blev misforstået - men jeg elskede din humor. Jeg elskede den måde, du fremtrådte på. Du havde et svært liv, præget af depressioner, og alligevel skabte du liv i så mange hjerter, som bare hungrede efter mere af din musik. Dine sange om kærlighed og død var fantastiske. Alle dine sange er fantastiske. Du forstod bare at beskrive følelser som ingen anden. Du er savnet, virkelig meget. Jeg er glad for, at jeg har det logo, du selv designede, på min arm. Det gør mig glad, at jeg har den, fordi jeg resten af mit liv vil tænke på dig, mindes din musik, hver gang jeg ser på min arm.

 
At tænke på, at der aldrig vil komme mere musik fra dit hjerte, er noget, som smerter mig. Men det gamle - det lever videre. Du var et forbillede for mange, mænd ville være dig, og kvinder dånede over dig. Du var og er vil altid være speciel, og din tidlige død vil gøre, at du aldrig vil blive glemt bag os - dine fans.

Tak for alt. Tak for at dele dine inderste følelser og tanker med os.

lørdag den 26. februar 2011

Mariah - før karrieren satte rigtigt ind

Mariah Carey  før hun blev krukket og lidt for diva-agtig.

Hidsigprop og krydderkage

Kender I ikke det, når man skal hjem hos sine forældre og spise, og man har bestilt en type pålæg, man godt kan lide, men pludselig indser, at det er billigere, pointmæssigt, at tage sin egen mad med, og ens mand så flipper totalt skråt ud over at man ikke gider at bede ens far om at holde ved Brugsen, men insisterer på at gå derned selv? Når man i øvrigt har dybt og inderligt brug for motion? Hehe. I do. René hidsede sig virkelig unødigt op her til aften, over noget så ligegyldigt som dét. Haha. Men vi er blevet gode venner igen - vi er sjældent uvenner ret lang tid ad gangen.

Ellers har det været en god dag. Blev ikke rigtig mæt af aftensmaden, så nu synder jeg. René ville have kage, og jeg sagde, at hvis han tog den kageblanding, der kun har 9% fedt i, måtte han gerne bage. Og om lidt spiser jeg så kage. Jeg har allerede overskredet med 3,5 points i dag, så det er lidt noget øv. Men såøh... Ja, der skal jo være plads til den slags dage, og der er jo i morgen til at gøre det godt igen. Men det må blive bedre. De første to dage har jeg holdt mig smukt indenfor de tilladte points. Det er fordi vi spiste en eller anden frossen stenovnspizza til aftensmad - den var ikke frossen, da vi spiste den - fra Dr. Oetker. Den kostede 16 points, og jeg har jo altså kun 24. Jeg havde sparet sammen hele dagen, så jeg havde til den pizza, og så blev jeg ikke engang mæt. Jeg burde have lavet min egen pizza - jeg har jo dejen og osten. Men okay, jeg mangler de hakkede tomater. Men den ville koste 18 points, og den ville jeg blive helt mæt af. Altså, af en halv, den anden halve er til René. Men en halv pizza koster 18 points. Sådan er det jo bare. Der er ingen, der har sagt at pizza skal være sundt. 

Jeg sidder i en skøn duft af.. Krydderkage eller sådan noget, den dufter simpelthen så godt! Den står og køler ned. Jeg burde ikke have sagt ja til at han kunne bage den. Men... Det går sgu egentlig nok. Som sagt skal der bare ikke ske noget som dette før minimum næste lørdag.

Men jeg sidder og lytter til musik, jeg har hørt den samme playliste i 3 dage. Jeg har mere lyst til at høre Type O Negative. Men jeg vil også gerne høre dette musik, og egentlig er jeg også for doven til at finde TON frem. Men det er bedre. Jeg har også skrevet en lang "beretning" om Peter Steele til  Hamid. Han kender TON, det var ham, der i 1997 introducerede mig for bandet, og selvom han ikke er så glad for dem, som jeg er, så er det alligevel cool at kende en, der synes at de er fede nok! Eller var. Øv. Hvorfor skulle Peter dø? Tarveilgt. Men okay; det er næsten altid tarveligt for nogen, når et menneske dør. Nok om døden. Det er kedeligt. Et kedeligt emne. Men man kan jo ikke komme uden om, at et af musikkens største genier er død.

Røveri og drømme

Jeg vil være en stor rockstjerne. Det ville være så awesome! Men jeg kan ikke synge godt, og jeg er bange for mange mennesker samlet på ét sted, plus at jeg er mega genert. Haha. Men drømmen lever! Ej, jeg vil faktisk hellere være journalist. Eller forfatter. Eller det ultimative: psykiater! Yeah. Det er min ting. Jeg vil herregerne være psykiater. Men jeg klarer aldrig uddannelsen som læge, jeg synes at det er fælt. Jeg vil skyde på, at ikke mange vil komme hos en psykiater, som aldrig er alene selv. Er det ikke det, man siger? "Schizoes are never alone" - haha. Ej. Men jeg ville da være bekymret, hvis KBJ var skizofren. Men det er han ikke (tror jeg) og derfor er jeg helt tryg ved ham! 

Jeg har i dag brugt 6 points på morgenmaden - supernice! Så har jeg 1 point tilbage til resten af dagen, fordi jeg skal have en Ristorante pizza med mozzarellaost til aftensmad,og den koster 17 points. Så må jeg leve af æbler og gulerødder i dag! Det kan jeg sagtens, for 1 point svarer til f.eks. 4 halve pærer (henkogte) og de smager vildt godt og er helt slikagtige. Mums! 

Jeg skal jo til den dér frokost hos mine forældre i morgen, og jeg vil tage mit eget mad med hjemmefra, for at spare på pointene, men de har allerede handlet ind. Jeg nåede dem ikke inden, selvom jeg ringede på både hjemmetelefonen og deres mobiler for et godt stykke tid siden. Men min mor siger, at det er okay alligevel. Det er sødt af hende. Roastbeef og kamsteg koster alligevel 35 kroner tilsammen, hvis man køber det i delikatessen. Det plejer hun at gøre. Altså, i Brugsen, ikke? Hun siger at de nok skal få det spist selv. 

Min farmor skal også med, men de har glemt at ringe og invitere hende. Så spørgsmålet er, om hun overhovedet kan. Men altså... Så må man sgu være lidt hurtigere ude. Mon jeg skal derned, hvis min farmor ikke kommer? Det glemte jeg at spørge om. Måske skulle jeg ringe til min farmor og spørge. Det vil nok være en god idé. Jeg køber først ind i morgen formiddag, for det er først klokken omkring 13, jeg bliver hentet, og kartoffelsalaten er bedst samme dag. Så jeg smutter lige i Fakta.

Gud, hvor er jeg dog træt! Jeg har ellers sovet lidt ekstra. Klokken 7 var for tidligt til mig, så jeg gik i seng klokken 08:30 og stod op igen 10:35. René stod op samtidig med mig - det var skønt. Jeg har overblødt i nat, grundet menstruation, og jeg har blødt på dynen. Men jeg nægter at skifte betrækket før menstruationen er overstået, for det kunne lige ligne det lort at bløde så meget igen, at jeg skal skifte endnu engang. Jeg har ikke 100 sæt sengetøj! Dumme blødninger. Men man skal jo igennem dem. I hvert fald nogle år endnu. Jeg klarer det nok! Hehe.

Fik sendt brevet til Cole i går. Det er rart, at det er sendt, så ligger det der, når hun kommer hjem. Jeg snakkede med Flemming i går, som sagde, at der var røveri på posthuset i torsdags. Så er det mere forståeligt, at hende, der sad dernede i går, bare sagde, at hende der plejer at være der, bare havde en fridag - og at de var 2. Der var også en mand der. Det plejer der aldrig at være. Der plejer kun at være 1 dernede. Hvilket i øvrigt er ret dumt, efter min mening. Det er ALTID dumt at der kun er 1 person i en forretning, når der er så stor risiko for røveri. Øv for Herfølge posthus,og hende den sure mokke, der altid sidder dernede. Hun har muligvis fået ar på sjælen resten af hendes liv. Jeg sender gode vibes i hendes retning, selvom hun altid er megasur. Sådan er der jo nogen, der er.

fredag den 25. februar 2011

En god lur er ikke af vejen

Tja. Jeg har brugt 11 points på min frokost. Det betyder, at jeg har 7,5 points tilbage til resten af dagen. Lidt et problem. Menøh... Rom blev ikke bygget på én dag, og i går holdt jeg mig inden for det tilladte! Det var en awesome dag i går, selvom den var ensom uden René. Vi har fået sendt hans høreapparater afsted i dag, og jeg har sendt mit brev til Cole. Håber at det når frem i morgen, så hun kan få det, når hun kommer hjem. Jeg har købt nogle limonadeis, fordi de ikke koster mere end 2 points per styk - og det er rart, når man er mega sliksulten! I hvert fald, hvis man har 2 points! Hehe. 

Min menstruation tager livet af mig, men det var nu alligevel rart at komme ud og bevæge benene. Og så har jeg fået købt en kuglepen! En rigtig god en, tror jeg - en af dem, der ikke klatter! Åh! Det er de bedste. Jeg elsker dem. Den type, jeg elskede, gik ud af produktion. Øv! Men jeg tror at jeg har fundet min erstatning! Den skriver fantastisk,og den klatter ikke. Det er simpelthen så skønt. 

Åh, Gud, hvor er jeg dog træt... Jeg burde tage mig en lur, men jeg gider egentlig ikke at sove lige nu. Jeg har lyst til at sidde her og tage mig en slapper - men jeg kan ikke holde øjnene åbne... Det virker som en umulig opgave, og jeg sidder ofte og synker hen i søvn. Jeg må enten tage mig sammen, eller gå i seng. Jeg kan ikke sidde her og sove længere. Det er simpelthen så usselt.

Men klokken er også snart 15 - så er det okay med en god lur. Det er altid rart. Jeg elsker de dejlige lure. Jeg elsker min seng. Især når René også ligger i den, men så heldig er jeg nok ikke nu. Jeg ville ellers gerne have den dejlige mand med i seng, det er bare hyggeligere at være to. 

Nej. Jeg tror sgu, at jeg snupper den lur! Hurra for lure!

torsdag den 24. februar 2011

Jeg er forfærdelig - og på skrump!

Hej. Jeg er gået på alvorlig slankekur i dag. Det er jo supercool. Jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang. Jeg skal have frugt i dag, og gulerødder - René er lige nu på vej ned og købe det, og så kommer han lige hjem med det, inden han og Basse kører til Lund. René skal fikse en computer for Basse. Som faktisk også hedder René... Hehe.

Men jeg har indtil videre holdt det godt, det går fint og jeg er tilfreds med det hele! Det ser ud til, at jeg kommer til at klare det i dag. Jeg er glad for mig selv! Jeg håber på at have tabt 1-2 cm i løbet af de 4 dage der går, før jeg skal måles igen! Hehe. Super!

Jeg har gjort køleskabet rent i dag, og smidt halvdelen af vores varer ud, fordi de enten var ved at udløbe, eller fordi jeg ikke havde nok tilbage til at der var grund til at gemme det. Så derfor skal jeg ud med skrald i dag - det gør jeg, når jeg alligevel skal ud og hente varerne på parkeringspladsen. Det er fedt, at jeg har fået gjort køleskabet rent - det trængte til det, og det er rart at jeg har fået ryddet op derinde - det trængte det også til! Hehe. I går fik jeg gjort det meste af lejligheden ren, og det er skønt at være her nu - det giver ro i sindet og det er rart. Skønt. 

Jeg savner allerede René, som netop er gået. Haha. Jeg er forfærdelig! 

tirsdag den 22. februar 2011

Jeg har smidt lamperne ud! Eller...

Nogen har snuppet de dér grimme lamper, der lignede noget fra 1802, men ikke var det, som jeg havde smidt til storskrald. Hehe. Worthless piece of shit. Men de er i hvert fald væk. Det har været Renés mormors. Majbritt bad mig i går om at smide dem ud. Fair nok.

I dag er det, jeg skal ned til neurologen. Jeg har gigantisk hovedpine. Virkelig voldsomt. Jeg ved sgu ikke helt, om jeg magter det, men jeg er lidt ligesom nødt til det, ikke sandt? Så det må jeg tage mig sammen til, vi skal køre om 1 time. 

Det var rigtig hyggeligt hos svigerforældrene i går. Fordi René var lidt lang tid om at få røven ud hjemmefra, var vi der jo sent, og måtte gå tidligt fordi de går tidligt i seng. Jeg sagde "Nu gider jeg sgu ikke at være her længere" men jeg sagde det fordi Majbritt virkelig ikke virkede særlig oplagt. Hun har jo også været i aktivering hele dagen, lavet mad, og så kommer vi... Hun står jo op klokken 3-4 om natten, og så er man træt, når klokken er 18:45. Derfor sagde jeg det dér. Det forstår hun sikkert godt, hvis jeg forklarer hende det en dag. Det lod til, at hun forstod det i går, men man ved jo aldrig.

Ej, den hovedpine tager livet af mig... I øvrigt har Cole introduceret mig for Jessie J og hendes "Do it like a dude" som er så overdrevet cool, at jeg har smækket den på listen over sange, der skal høres. Og det skal den. LYT LYT LYT. Genial sang.

mandag den 21. februar 2011

Jeg er lækker i dag

Jeg skal ind til mine svigerforældre i dag, og jeg glæder mig. Jeg er meget plaget af rygsmerter, men mon ikke jeg klarer den? Hehe. Hope so! Men jeg glæder mig til at skulle derind, vi skal spise der, og det bliver rigtig hyggeligt. Jeg ser frem til en rar aften i selskab med disse herlige mennesker. 

Jeg ville dog helst have kørt derindefra ved 17-tiden for at nå Herfølge Apoteksudsalg, fordi jeg har noget medicin liggende, som jeg helst skulle have haft i dag. Men når vi kommer så sent afsted, når vi det nok ikke. "Nok" er overflødigt i den sætning. Vi når det ikke. Så må jeg tage en aften uden Risperdal. Ikke supergodt, når jeg skal til Næstved i morgen. Men jeg må håbe på det bedste. Andet er der jo ikke for. 


Jeg bagte en kage til René og mig i går, og jeg har spist den hele selv - bortset fra et enkelt stykke, som René spiste her for en times tid siden. Jeg har simpelthen formået at æde en hel chokoladekage selv, på lidt under et døgn, med masser af søvn. Jeg bagte den i en springform, for teknisk set er det en "Chokoladetærte" fra Amo. Den smagte rigtig lækkert. Det er da en trøst for mig, når nu jeg har taget 10kg på ved at æde den. 


Jeg har fået lagt en rigtig smuk makeup i dag, jeg ser vildt godt ud - men I får ikke noget billede denne gang, for jeg gider ikke at hive kameraet frem, når vi mere eller mindre snart skal afsted. Lev med det.

søndag den 20. februar 2011

Rikke News - læs de nyeste nyheder om mig her!

Gnæk gnæk. Jeg har endelig fået taget mig sammen til at vaske mit og Renés tøj. Det trængte godt nok også, og vi havde ikke mere. Alt var brugt 3-4 gange. Jeg kunne ikke trække den længere. Så jeg er faktisk i gang med at vaske nu! Hooray! 

Så fik jeg i går lavet den første ret til nedfrysning. Det var jo skønt. Det synes jeg virkelig. Så kan vi altid hive det frem en anden dag, hvor jeg seriøst ikke gider at lave mad.

Og damn, jeg er træt. Jeg sidder og halvsover nu. Det går ikke. Jeg skal over til mit vasketøj om ½ time, plus at det også lige skal tørre først - jeg har sgu ikke tid til at sidde og sove nu.

Jeg vil gerne rette en tak til miss Cole, som har det lidt besværligt for tiden. Det er ikke nemt at være i aktivering, have rod i livet og en depression oven i. Du klarer det sgu alligevel meget godt, Cole - Tak fordi du altid er der for mig, selv når du er ved at dø. Det må vi lave om på. Jeg må lytte mere til dig også. Vise mig lidt mere som en veninde. Du er sgu god nok! Dejlig, er du. Tak for alt, hvad du giver mig.

fredag den 18. februar 2011

Ingen ny frisure

Okay! Så er der landet billeder af en frisure magen til den gamle - blot med kortere længde. Hm-hm. Så meget for en "anden" frisure... Hehe. Jeg tog billeder i går, og jeg har taget billeder i dag. Jeg kan varmt anbefale Klippegalleriet i Køge. Søde mennesker og dygtige frisører. Fedt sted. Helt igennem en god oplevelse!


17. februar

18. februar
18. februar


17. februar

torsdag den 17. februar 2011

Absolute coolness!

I just looove this one! Den her sang med Kelly Clarkson blev anbefalet af en blogger på blog.dk, og jeg er ikke bleg for at høre ny musik. Så jeg tjekkede dem alle ud, og kun dette ene nummer skilte sig ud fra de andre. Det gør det så også med stil! Kelly ser da bare så sexet ud i  denne video, altså, det er jo helt vildt. Hun har stil og attitude. Jeg er vild med denne video. Det er bare så meget min stil. Den er fantastisk - og sangen er jo genial. Hendes stemme passer godt til den. Det er perfekt! Hvorfor mon jeg ikke har hørt den før? Den er simpelthen så cool! Tjek sangen ud her: http://www.youtube.com/watch?v=nFCuyLwhUzM


Jeg er dybt fascineret af den, altså, så meget coolness på én gang... Yeah. That's cool. Ellers sker der ikke noget. Et shoutout til min svigerinde, Anja, som i dag har fødselsdag. Hun sidder i New Jersey og kommer højst sandsynligt ikke til at læse dette, men jeg siger det sgu alligevel: TILLYKKE, ANJA! Det er sgu alligevel fedt nok at have fødselsdag. Det er svigerfars tur næste gang.

Men hey - en dag som alle andre. Træt, ugidelig og doven. Det er Dagens Tre Ord, som passer på mig. TUD. Hehe.

Skal klippes i morgen - yeah on that! Glæder mig sygt meget! Det gør man jo altid, når man skal klippes, men jeg glæder mig ekstra meget (også) denne gang, fordi jeg ikke ved, hvordan mit hår skal se ud. Det bliver helt sikkert noget mystisk noget - det gør det som regel, når jeg går til frisøren uden en plan. Haha. Håber det ender med noget, jeg kan leve med! Jeg har nemlig ikke råd til at få det lavt om.

mandag den 14. februar 2011

Wupti!

Er røde læber ikke bare så utroligt smukke? Eller... De KAN være det. Jeg elsker røde læber, for det meste, men jeg kan ikke selv bære rød læbestift fordi min hud er gusten. Men så kan jeg bære brun læbestift, og det er også pænt! 

Mandag morgen. Klokken er knapt 06:30,og jeg hører Rihanna og sidder her, foran min computer, spekulerer på, om min ryg mon kan klare et bad og ved, at jeg er nødt til det, under alle omstændigheder. Ah. Min kære mand skal ind til sin mor i morgen. Jeg overvejer at bede ham om at slæbe et par bukser til oplægning med ind til sin mor. Jeg har nogle bukser, som er ca. 4cm for lange. Jeg ville egentlig bare lige sætte dem op med knappenåle, og så kunne hun lige hurtigt ordne det. Jeg ved dog ikke, om René tager derind i morgen - og om hun er hjemme... Det er ret vigtigt, for de bukser skal med hjem med det samme. Det er nok også for meget at bede om... Jeg har en idé om, at jeg faktisk bare vil tage dem på, som de er, og så bare gå på dem... Det er ikke pænt at se på, men jeg glæder mig sådan til at have dem på! 

Jeg er ellers godt tilfreds med dagen indtil videre, men jeg skal altså snart i bad. Det er rart, at det er overstået. Så skal jeg ikke tænke mere på det. Ha! Det ville være rart. Derfor sidder jeg her og tager mig sammen. Jeg skal nok få det ordnet, men ville det ikke være cool, hvis man bare kunne tænkte på at gå i bad, og så wupti, så havde man været i bad? Det gad jeg godt... Wupti... Hehe

søndag den 13. februar 2011

No longer

Tja... Der er ikke så meget at sige. Jeg er ikke forældreløs længere.

fredag den 11. februar 2011

Forældreløs

Hej mussepige

Så er det endt her igen og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor ?
Men når man bliver gammel har man ikke det samme overskud som tidligere
og din mor som altid, mere end nogen anden har båret dig i hjertet,
har ihverfald ikke fortjent det her én gang til.
Vi har i lang tid "levet" på din dømmekraft, men nu er vores lille familie
ødelagt tilstrækkeligt. Lad os allesammen være i fred og meddel din
storsindede ægtemand at han har sejret utilmativt og så er det det.
Mor ved ikke at jeg skriver dette og hvis du en dag skulle komme i tanke
om at du har brug for hende - så vælg for Guds skyld en dag hvor jeg ikke
er hjemme, for jeg er nok efterhånden lidt utilregnelig hvad jer to angår.
Det er helt slut Rikkepige jeg kan ikke ta´det mere.

Far


-----

Denne e-mail modtog jeg i går. Jeg ringede til min mor for at fortælle hende om krampeanfaldet, og det udviklede sig til et skænderi. Pludselig får jeg en opringning hvor jeg bliver bedt om at vælge, og smækker nærmest røret på. Og så gik der ca. ½ time, så tikkede denne e-mail ind. 

Jeg kommer mig aldrig over denne sætning: "Meddel din storsindede ægtemand at han har sejret ultimativt" - what the fuck? Jeg mener... Er det en kamp om at vinde mig? En kamp om magt? René føler ikke, at han har vundet, dels fordi der ikke ER noget at vinde, dels fordi han ikke mener at det er en sejr at hans hustru ikke har en familie.

Jeg tænker sådan lidt... Jeg HAR en familie, en anden familie. Jeg har min svigermor og svigerfar. Dem må jeg jo så anse som værende min eneste familie, når min egen ikke vil kendes ved mig. Jeg er ikke overrasket, for det bar i den retning, men jeg havde ikke set det komme i går. Jeg var ekstremt vred - virkelig vred, og jeg forstod simpelthen ikke, hvor det kom fra. Men egentlig - så er det jo deres egen skyld. Det er det, de ligesom ikke forstår. De forstår ikke, at det ikke er Renés skyld, men at DE er blevet sure på René. Jeg var der også. Jeg har altid været der. Jeg har set, hvordan de har behandlet ham. Han har intet gjort galt.

Såøh... Det er fint nok for mig. Jeg klarer den. De vil ikke se mig længere, så kommer de heller ikke til det.

torsdag den 10. februar 2011

You want pathetic? You GOT pathetic!

Jeg er træt. Og jeg har hovedpine. Jeg fik et krampeanfald i går. Don't know why. Der var ingen forvarsler. Jeg satte mig på sengen og vågnede X antal tid efter, på tværs af sengen, maven nedad, og var helt forvirret. Det viser sig så, at jeg har haft et krampeanfald, og har pisset og skidt på mig selv.

Åh... Jeg er så er så træt. Jeg har virkelig, virkelig ondt i hovedet... Faktisk burde jeg gå i seng igen. Jeg føler mig virkelig skidt tilpas. Men... Det går jo ikke, vel? Jeg kan jo ikke sove hele tiden. Damn... Her er også pissekoldt... 

Ej. Nok ynk. Jeg tager mig en lur og vender stærkt tilbage senere.

tirsdag den 8. februar 2011

Til mine veninder!

Jeg har en del veninder. Nogle er bedre end andre, men det er jo ikke den slags, man tænker på, når man tænker på sine veninder. Det er mere "hvem er jeg i humør til i dag" - og det kan være dem alle sammen, eller det kan være forskelligt fra dag til dag. Jeg synes at mit skifter lidt, sådan, fra dag til dag. Visse mennesker kan jeg altid tale med. No problemo. Da jeg var yngre, havde jeg veninder, som sagde at vi skulle være veninder resten af vores liv - at vi skulle blive gamle sammen. Der gik ca. 6 måneder, så var de skredet. Det kan jeg ligesom ikke bruge til noget. Jeg må have veninder,som jeg kan stole på. Og det har jeg. Jeg har dejlige, fantastiske veninder nu, som - jeg ikke ved med sikkerhed, men har en idé om - ikke pludselig skrider. Skulle de gøre det - blive træt af mig, eller måske sur på mig eller glide væk fra mig (eller omvendt), så gør det egentlig ikke det helt store, eftersom jeg stort set kun har venner i den virtuelle verden. Jeg har 3 veninder i virkeligheden, og jeg må indrømme, at jeg stort set ingen kontakt har med dem. Jeg følger ikke med i deres tilværelse, og jeg gider egentlig heller ikke sådan rigtig. Jeg er glad for dem og sådan noget, men... Skriver de ikke til mig, skriver jeg ikke til dem. Hvis man ikke har Facebook er ens venskaber dødsdømt, åbenbart. Well. So be it. Jeg skal ikke have Facebook.

Men det, jeg ville, var egentlig at dedikere denne sang, "My Friend" af Groove Armada, til mine dejlige veninder - hele bundet - og jeg ved godt, at meget få af dem kommer til at læse dette. Men dem, der gør, skal alligevel have tak for at de gider at læse med, og de skal have tak fordi de er gode veninder for mig. De gør mig alle godt, og alle er søde og rare overfor mig, stort set altid, og de tilgiver mig, når jeg mine hidsighedsudbrud. Det er ikke en selvfølge, og jeg er meget glad for, at de føler at de er glad for mig, selvom jeg måske har svinet dem til. Undskyld til alle jer, som har oplevet det. Og undskyld til alle jer, som kommer til at opleve det.
"My Friend", Groove Armada

PAINT - hvad skal der dog blive af ungerne?

Ej, for pokker... Det dér billede, jeg har sat ind af mig selv, vil bare ikke fungere i ordentlig størrelse. Derfor vil jeg indsætte det her, fordi den lille bitte størrelse ikke er til at se, hvor absolut smuk jeg er i dag!

I dag. Helt frisk og herlig (selvom jeg ser træt ud)

Nogen har malet på min postkasse. Jeg tænker sådan lidt... Når nu man ABSOLUT skal tegne på folks postkasser med sprittusch, hvorfor så skrive "PAINT"??? Det er da dybt uopfindsomt! Men jeg har forsøgt at fjerne det med klorin, det er ikke helt effektivt, men jeg har ikke noget terpentin. Så det skal jeg altså købe. Satans. Møgunger, der ikke kan opføre sig ordentligt! Jeg håber ikke, at postbudet lægger sin hånd på det sted, hvor der er klorin - jeg har "lagt" postkassen i blød, det er da først nu, jeg kommer i tanke om, at klorin er lokalirriterende, og at han kan få udslæt og alt muligt... Fandens. Så må jeg derud igen... Men hey - så kan det være, at nogen har puttet post i lortet. Og måske endda noget dejligt post. Det elsker jeg. Post. Det er ligefør regninger er cool - bare noget, man kan åbne, mens om ikke er husstandsomdelt som f.eks. reklamerne for Klasselotteriet. Dumme breve. Nu vil jeg gå ud og fjerne klorinen. Det er bedst. I hvert fald for postbudet...

På tide med en opdatering

Jeg sidder her stille og roligt tidligt tirsdag morgen i en dunst af prut, fordi René ligger og prutter. Jeg håber ikke, at der er noget med, men det tror jeg lidt, at der er. Det må jeg se på, når han engang står op.

Det er længe siden mit sidste indlæg. Meget er sket. Og samtidig er intet sket. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal tænke om tingene. Jeg kan heller ikke huske hvad jeg skrev om sidst, så... Ja. 

Jeg blev grebet af frygt i går, fordi jeg troede at jeg var blevet gravid, hvilket IKKE er en del af mine planer. Jeg ville tage en test (det gjorde jeg i øvrigt også - den var negativ). MOR var her. Hun snakkede om, at jeg selv var skyld i, at jeg var blevet gravid, hvis jeg var gravid, fordi jeg ikke brugte pessar, sæddræbende creme, kondomer m.v., og at jeg derfor ubevidst har valgt at jeg gerne vil have et barn. Jeg er sådan lidt overrasket over hendes reaktion. Jeg tager P-piller. Renés sæd eller mine æg dur ikke, det er jeg overbevist om. Så jeg har ikke noget at frygte, men når det kommer over mig, så kan jeg alligevel ikke lade være med at frygte at jeg nu er blevet det. Jeg har overvejet at blive steriliseret, men René er ikke med på den idé. Han synes at det er federe at få et barn. Men den diskussion har vi så tit.

Jeg har siddet og hørt en masse musik her til morgen. Det har været rart og hyggeligt. Jeg lytter nu til George Michael, som faktisk har lavet noget okay god musik. I burde tjekke "Freedom 90!" ud på YouTube, for den er faktisk værd at se. Jeg har set den mange gange her til morgen.

Jeg forsøger at få skrevet lidt, men de dumme ord vil ikke som jeg vil. Jeg mangler FØLELSEN. Den cool følelse, som får fingrene til at skrive selv. Den følelse, som man bare skal have, for at kunne skrive godt. Eller som JEG i hvert fald skal have. Den mangler. Jeg har masser af ideer, men følelsen, lidenskaben, mangler. Så kan det aldrig blive godt.


Derudover har jeg tænkt mig at spise morgenmad snart, men René... Han sover. Jeg kan ikke larme, jeg ved ikke, hvad tid han skal op, men jeg ved heller ikke, om jeg kan vente helt til vækkeuret ringer. Det gør det vel tidligst om 2½ time, og jeg har allerede været oppe i 1½ time. I går var jeg i dybt fjollet humør, og sagde skøre ting, hvilket fik René til at beslutte sig for, at jeg var psykotisk. Men jeg nægter stadig at jeg var det. Det var jeg ikke. Jeg var ved fuld bevidsthed, jeg gik bare og lavede lidt småsjov. Jeg kan godt lide at sige mærkelige ting til René, fordi han reagerer på en sød måde. Men jeg var åbenbart lige en tand for tosset i går, for han blev ved med at sige til mig, at jeg var psykotisk,og det var jeg vitterligt ikke.


Anyways; i dag skal han til akupunktur, og derefter til sine forældre. Jeg håber lidt på, at min svigermor er hjemme, så hun kan sy min frakke - René kan tage den med. Det er bare knapperne, der skal strammes ind. That's all. Men jeg er elendig til den slags selv, og jeg ved, at hun er god til det. Men hun skulle vist et eller andet... Jeg ved det ikke. Jeg hørte René sige, at det kunne være at hun var kommet hjem, når han kom. Så mit håb lever! Hehe. Jeg har syet 4 af Renés underbukser (boxershorts) og det er på 2 af dem snart kun én stor syning. Der er konstant huller i, jeg ved vitterligt ikke, hvad fanden han laver med de underbukser...! Mine er alle sammen snart 6 år gamle, og der er kun huller i, fordi mine hygiejnebind river dem i stykker. Men hellere det, end at de vender sig om og hiver "pelsen" med af, når jeg skal have trusserne ned  f.eks. for at tisse. Always er ikke et mærke, der klistrer ordentligt. Men det gør Coop. Lidt for voldsomt, men hvad fanden.... Det går sgu nok. Trusser kan man altid købe. Jeg har lige købt 4 par hos Ellos. Jeg håber at min pakke kommer i dag...! Det er den bare nødt til! For i morgen er jeg ikke hjemme i pakkeafleveringstiden. Men de sendte den i fredag, og der er 4-5 dages leveringstid, men det er altså sket, at pakkerne er kommet efter 3 dage. Så jeg satser inderligt på, at den kommer i dag! Hehe... Elsker at få pakker! 


Skal i øvrigt lige huske at holde øje med, hvornår det er fastelavn! Så bliver døren bare ikke åbnet!!! Jeg hader børn, og jeg hader børn, der tigger, så jeg nægter at åbne døren. Det passer vist René meget godt. De har sendt en seddel rundt, hvor der står, hvornår de fejrer fastelavn her i bebyggelsen. Så det er nok den dag, de kommer. Jeg skal i hvert fald lige holde øje med det.

All for now! Roger over.

lørdag den 5. februar 2011

Overspisning?

What to do... Jeg spiser så meget, at jeg tager på. Jeg kan ikke lade være, jeg er sulten konstant, som i "jeg tror jeg dør af sult"-sult. Jeg har et seriøst problem... Er det mon pillernes skyld, eller er det en sygdom? Som f.eks. overspisning? Jeg må snakke med KBJ om det her. Andet kan jeg ikke helt få øje på.

tirsdag den 1. februar 2011

Kold kartoffelsalat og Idas død

Wauw. Det er længe siden, jeg sidst har skrevet. Jeg har haft det dårligt, rigtig dårligt. Psykisk, altså. Jeg havde en pause mellem 27. og 29. januar, og så er jeg tilsyneladende okay igen i dag. So far, i hvert fald. Men det gælder om at bevare optimismen. Det gælder om ikke at falde ned i depressionens trygge rammer, da det vil få  psykoserne frem. Dårlig idé. Så jeg er i stedet fyldt med håb, glæde og optimisme.

Der er ellers ikke sket det store.Vi var til Cenneths fødselsdag i fredags. Det var ikke meningen, at vi skulle det, men vi ombestemte os i sidste øjeblik - og det var okay med Majbrit. Kim er stadig sur på René. Jeg ved ikke helt, hvor længe det venskab holder. Fødselsdagen i fredags var udelukkende for Majbrits skyld, fordi Cenneth er ligeglad, og vi vidste at Kim var sur på forhånd. Men vi ønsker ikke at miste kontakten til Majbrit. Casper, den dejlige dreng, skulle hjem til en pige... Hehe. Han var SÅ sød, når han snakkede om hende. Hvis jeg var 10 år yngre, havde JEG snuppet ham... Haha. Nej. Det havde jeg ikke. For så havde jeg ikke kendt ham. Og jeg er jo glad for René. Ikke at det betyder noget i denne sag.

I dag skal René til akupunktur for 2. gang. Han har yderligere 4 tider, mener jeg, men ellers 3. Tirsdag de næste 3-4 uger.  Han smutter hen til sine forældre bagefter. Jeg har lavet en aftale med Anja den 15. februar, og det glæder jeg mig meget til. Det bliver superrart. Hvis I har glemt det, så er Anja min kusine. Hun er simpelthen så dejlig. Jeg er glad for, at jeg tog kontakt til hende igen. Det var også næsten 10 år, vi ikke havde talt sammen, så det var jo en hel omvæltning at se hinanden. Det er rart for os begge to, jeg tror, at vi havde savnet hinanden uden egentlig at tænke på det... Jeg er i hvert fald begejstret! 

Jeg regner med lige at tage opvasken eller i hvert fald som det mindste lave den kolde kartoffelsalat, som jeg skulle lave i går. René har indtil videre besluttet sig for at blive hjemme. Han har mylderbæ. Han skulle have været inde og besøge sin mormor i dag, men hun er død i nat. Øv. Han nåede ikke at sige farvel. Men hun var ikke "til stede" så hun har nok ikke opfattet det alligevel. Men hvor er det ærgerligt. Hun var et dejligt menneske. 88 år er jo også en alder. 

Det er bare noget lort for mig, for så kommer der en begravelse, og jeg er dødsensangst for kirker. Jeg magter det ikke sådan helt, men... Det er jo min mands mormor. Jeg bliver nok nødt til at hanke op i mig selv. Men der kommer også 2 konfirmationer i april eller maj, og det er lige i overkanten... Jeg må finde en måde at klare det på... På en eller anden måde må det lykkes.