Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 29. november 2015

Jeg skulle ikke være startet på det her...

Jeg havde min mor for mig selv hele dagen i går, og vi havde en virkelig awesome dag, mens vi snakkede og grinte over Mick Øgendahls "Tåfræser". Min min mor er vist ikke så vant til standup comedy, og hun havde ikke set noget af Micks før. Derfor var det nødvendigt at jeg straks smækkede sådan en fætter i. Jeg valgte "Tåfræser" fordi jeg mente at det var den, der ville falde mest i hendes smag. Og hun spruttede af grin. Dejligt at se. Hehe.

Og jeg har fået opdateret min musikliste herinde, så der er de sange, jeg lytter til i øjeblikket - well, nogen af dem, i hvert fald. Jeg slettet 3 blogs og oprettet en ny, så jeg har stadig 3, men den 3. kommer til at handle om Emma og katte generelt.

Og jeg havde planlagt at skrive en hel masse, men BANG, mit hoved blev tomt, og jeg har lyst til at gå i seng. Jeg ved godt, at jeg først stod op 18:30, og at klokken kun er 20:53 nu, men jeg har viiiirkelig ikke lyst til at være oppe længere :/ Jeg skal også være oppe i morgen tidlig, fordi min kontaktperson kommer. Jeg overvejer at aflyse det, for jeg føler ikke, at jeg kan magte det. Det var sindssygt hyggeligt at have gæster i går - men det var i noget der ligner 7½ time, og det er fandeme lang tid - også selvom det er ens mor, og det hele gik som smurt.

Jeg er træt. TRÆT siger jeg jer. Men smut ind på anmeldersiden (link i listen over godkendte hjemmesider, mener det er nummer 2 eller 3) og tjek mit krøllede hår ud. Jeg har aldrig prøvet at bruge et krøllejern, og dette er mit resultat. Temmelig godt alligevel, ikke? Hehe.

Sov godt!

fredag den 27. november 2015

Når man vil købe hele verden

Er det ikke fedt, at man virkelig ønsker sig noget, og så har man allerede købt noget andet? Åh! Men det ønskede jeg mig også! ... Okay; sagen er den, at jeg har købt et krøllejern, fordi jeg seriøst gerne vil have muligheden for at lave krøller, nu hvor mine naturlige er forsvundet igen, lige så hurtigt som de kom. Få timer efter jeg havde bestilt mit krøllejern, faldt jeg over et tøjstativ som virkelig kan gøre gavn for os i vores hverdag. Det koster 200 kroner. Men når man ikke har de 200 kroner længere....  Synes dog at have set, at tilbuddet gælder til den 11. december, så det er nok ikke så vigtigt.  Måske skal jeg reservere et. Min far kan måske hjælpe med at hente det i næste uge? Jeg har tjekket nu, og der er ikke noget af det, som er relateret til Black Friday. Super. Så er jeg tilfreds nok :)

Nu bliver det spændende om hr & fr Aagren dukker op i morgen, ikke? Der er mange faktorer, der kan spille ind, men lige nu, tror jeg måske nok lidt, at det er Renés ryg, der er problemet og hæmskoen. Jeg håber at den bliver i orden til i morgen. Jeg trænger til at få en ordentlig snak med min mor, og ikke de der korte over telefonen.

René siger, at jeg går ud over hoved og lemmer  for at få det "til at gå op" når det er noget, der omhandler mine forældre, men ikke når det er noget der omhandler hans. Det er jeg aldeles ikke enig i! Det er rigtigt at jeg ikke kommer særlig ofte til sammenkomsterne (det gør jeg faktisk aldrig - der er for mange mennesker til at jeg kan klare det), men når det er hans mor og far eller hans søster og Michael, er mere end villig til at strække mig langt for at det skal gå op. Som med mine egne forældre. Forskellen er bare, at mine forældre rent faktisk kommer her, og vi skal ind til Renés forældre, og jeg kan ikke klare turen. De gange, de kommer her, elsker jeg det! Og jeg elsker at have Renés søster og hendes kæreste på besøg. Jeg forstår slet ikke hvad fanden han snakker om. Men det gjorde mig ret irriteret, da han sagde det.

Fandens! Den der "hætte" der sidder for enden af min kuglepen, ikke den man skriver med, men den man trykker på for at få "spidsen" frem, den sprang sgu af, og nu ligger den et eller andet sted på gulvet, jeg kan ikke finde den nogen steder, og jeg har en lille kat der snasker i alt. IKKE en god kombination! Jeg må straks finde det lort! Og den er væk. Nice.

Jeg føler lidt, at jeg bliver nødt til at skynde mig at læse en bog. Som jeg vist har nævnt, lovede jeg mig selv omkring årsskiftet, at jeg inden udgangen af 2015 ville have læst 2 bøger. Det har så vist sig, at jeg ikke engang har fået læst en kvart.  Det er så ikke udelukkende min skyld, vil jeg sige, da jeg er i gang med at læse en bog sammen med René, "Don Quijote", og fordi han heller ikke er så god til at koncentrere sig, er det svært at finde tidspunkter, vi begge kan. Derfor er vi ikke nået så langt. Jeg skal vælge en bog blandt dem, jeg har, og den skal ikke være supertyk. Jeg forestiller mig ... "Introvert" eller måske "I Won't Cut My Hair". Eller jeg kan læse "Dave Mustaine: A Heavy Metal Memoir" færdig. Håbe, at jeg kanhuske de første 8 kapitler. Det kan jeg nok godt, for Dave Mustaine er jo lidt en af mine gamle "helte", og jeg plejede at vide en masse om ham.

Det er svært at skrive på på et tastatur, når ens kat slikker ens fingre. Men jeg har vasket mine fingre efter jeg smurte madder til René. Der burde være en duft af Palmolive, og ikke Agnes-ost fra Netto. Nu er der i hvert fald ingen af dele. Ikke på den hånd, i hvert fald. Det er sådan lidt, at når man flytter sin kat, kommer den bare tilbage... Godt jeg har denne dejlige ting stående:
Så har jeg naturligvis også en håndcreme, det er jeg jo nødt til, når jeg bruger den der Alcogel. Det er måske ikke så tydeligt, men den er bakteriedræbende og kan godt udtørre hænderne en del. Jeg læste i går på Wikipedia, at katte har et mildt giftstof i munden. Hm. En giftig kat. Hehe.

Dammit! Jeg hader de chok! Emma er lige hoppet fra vindueskarmen ned i en papkasse, som væltede. Jeg får fandeme hjertestop hver gang. Det kan umuligt være godt for mig at sidde her! Jeg skulle have været i bad i dag, men hvad gjorde jeg? Sov. Jeg sov hele min dag væk. Great.

Jeg vil skrive et brev til Hamid. Et rigtigt, gammeldags brev. Se, om jeg kan. Jeg har tilsyneladende mistet evnen, nemlig. Jeg har folk, jeg plejer at skrive til, som jeg bare lige pludselig ikke kan skrive til. Om det er deres breve til mig eller mig, ved jeg ikke. Men... Ja. Hamid er anderledes.

torsdag den 26. november 2015

At se dårlig ud kan være en kunst i sig selv

Jeg er så spændt på, hvordan det kommer til at gå i løbet af den næste halve time. Klokken er halv tolv nu, og når klokken er tolv, skal jeg ringe til min mor, så vi kan finde ud af, om vi skal ses i dag. Forhindringerne er at deres bil måske er på værksted, og at René måske har for ondt. Men jeg vil være spændt lige indtil klokken 11:55, når jeg spørger René, hvordan tingene ser ud med hans ryg. Han har allerede sagt, at han har meget ondt i dag, men jeg håber alligevel, for jeg savner min mor. Ja, jeg er 35 år.

Jeg bliver bedre og bedre til at bruge den der grønne makeupbørste fra matas. Det er en skrå børste, der er beregnet til f.eks. at tegne helt nede ved vipperne. Den er af mærket M.Cosmetics, og den har sådan en tyrkis-grøn farve. Jeg elsker den. Jeg har efterhånden en del børster, men bruger stort set kun den. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at bruge flydende eyeliner, og jeg ryster så meget på hænderne pga. medicin, at jeg heller ikke kan bruge noget andet. Men med den børste, kan jeg bruge sort øjenskygge i stedet for - og det er et hit!

Hvis det ender med, at mine forældre kommer, tror jeg, at jeg vil smide en dug på bordet. Vi har altid de dér Poul Pava dækkeservietter på. Jeg har jo en dug, i sort/hvid, og jeg har indkøbt tonsvis af sort/hvide servietter, vores tallerkener er hvide, vores kopper hvide, der er hvide "tegninger" (Poul Pava) på vores glas, vi har også sorte tallerkener, Vores lys er hvide, men vi har en fyrfadsstage af noget sort metal,og masser af både hvide og sorte fyrfadslys. Awesome! Men nu må jeg ikke glæde mig for meget. René har sagt "Okay", men ikke mine forældre, og jeg har bare sådan en "gut-feeling" af at de aflyser. Jeg ringer til dem, selvom den er 5 minutter i tolv. Jaja. For min mor er det "noget rod i dag", men hun vil lige snakke med min far, og ringe tilbage om lidt. Så det bliver nok først i weekenden. Eller i næste uge. Det er fandeme så irriterende.

Jaja. Fordi min mor tænkte, at det ville tage et par timer, og René regner med 3-4 timer. De skal ordne min fars computer, jo. Så hun har ikke været i bad, og kan derfor ikke tage herind nu, der skal gå 3 timer, og  så bliver det temmelig sent, hvis noget går galt under opdateringen af computerens styresystem. Så nu er de blevet enige om lørdag. Fair nok. Så må jeg jo se frem til det. Det er 3. gang denne aftale er "skudt frem". Det begynder at blive lidt irriterende. Også fordi det betyder at jeg så skal lave mad, hvilket jeg faktisk havde satset på, at jeg ikke skulle. Men OK, så får jeg et break på lørdag.

Hvad skal jeg så lave i dag? Af alle mulige forskellige retter, jeg har købt ind til, har jeg mest lyst til bare risengrød, faktisk. Ganske almindelig risengrød med kanelsukker og Lätta på. Ja, jeg bruger Lätta, fordi det bruger vi til hverdag, og det smager skidegodt. Jeg kunne såmænd godt lave det nu, men vi får rengøring om en times tid, og det er ikke optimalt, så. På den anden side er det måske det bedste, netop? Men åh, jeg gider hende slet ikke i dag, hende rengøringsassistenten...! Jeg har lyst til at fake at jeg er syg, men vi skal have skiftet sengetøj. Sidste gang lod vi det ligge på, fordi jeg "var syg" - hun sagde også at jeg så ud til at være dårlig. Wauw. Hvilket talent jeg har. Ellers ser jeg bare generelt dårlig ud. Haha.

onsdag den 25. november 2015

Lige en snak om ting fra "den anden ende"

Hej. Natten til onsdag er begyndt.  Klokken er 01:05, og jeg har lige set "A Fantastic Fear of Everything". Den er med Simon Pegg - og den er awesome. Fra 2012. Den handler om en forfatter, som skriver en bog om seriemordere fra den viktorianske tidsalder, men hans reseach ender ud i at gøre ham sygeligt paranoid. Det lyder ikke sådan - men det er faktisk en morsom film. En morsom engelsk film. Når det engelske tilføjes, ved man bedre, hvad der menes med "morsom" i dette tilfælde, for det er jo ikke en familiefilm. Det er en mørk historie om noget tragisk, som bliver fortalt på en finurlig måde, der gør den værd at trække på smilebåndet over. Den giver også et meget godt billede af paranoia, selvom det for mit vedkommende ikke er helt rammende. Men ingen mennesker har vel helt de samme symptomer, når det kommer til psykisk sygdom. Men god film. Se den!

Tænk engang, jeg er faktisk rigtig træt lige nu, jeg har en kattebakke, som skal ordnes, og mit køkken ligner Jerusalems  ødelæggelse - men alligevel sidder jeg her og skriver et indlæg. Det er fuldstændig åndssvagt. Jeg har fået problemer med at sluge mine piller tilbage, så jeg skal tage én ad gangen igen, nu. Desværre havde jeg kun Faxe Kondi herinde, og jeg er fuldstændig propmæt, fordi jeg er kommet til at spise for meget til aften (vi spiste meget sent i dag, René kom først hjem fra Netto omkring 20:30) og det dér Faxe Kondi med sukker fylder altså. Så hver enkelt tår udvidede min mave, og nu er jeg så sprængfyldt at jeg er på grænsen til at kaste op. Jeg har rent faktisk fået ondt. Jeg mener; jeg spiste ikke SÅ meget mad, men det har åbenbart været for meget, for sent i forhold til mængden af sukkerholdig sodavand.


Torsdag kommer der en og vasker mit tøj. Jeg har ét par rene bukser tilbage. Hvis jeg tisser i dem, jeg har på nu, i løbet af i morgen, har jeg ikke noget at have på når hun kommer på torsdag. Jeg kunne godt bare tage nogle dem på, jeg så erstatter dem her med torsdag morgen, men så er de jo ikke rene torsdag, og der kommer mine forældre - og de kommer før rengøringen/tøjvasken. Min mor er her mens der bliver ordnet alt det der - René og min far kører hjem til mine forældre, så René kan trylle med min fars computer. René er ret god til det med computere. De kommer her tilbage senere, og så spiser vi kinesisk mad fra en lokal restaurant. Jeg glæder mig til at bruge en eftermiddag med min mor. Det bliver rart. Så kan vi rigtig få snakket, uden forstyrrelser. Awesome.

***

Og så, med et enkelt blink, gik der 1 time og 35 minutter, og jeg har nu ordnet køkkenet, tømt opvaskemaskinen og Emmas bakke, og hun har fået mad og rent vand. Jeg har også fyldt opvaskemaskinen igen, så den er klar til i morgen. Den er ikke helt klar, der kan godt være mere i. Og det kommer der i løbet af i morgen. I morgen vil jeg sørge for, at vasketøjet ER pakket, så når det bliver torsdag, skal jeg ikke tænke på det. Nå ja, når I læser dette, står der "onsdag" overindlægget, men for mig er det stadig tirsdag, for jeg har jo ikke været i seng endnu, og jeg kommer pludselig i tanke om at jeg har glemt at e-maile et vigtigt dokument til Renés fysioterapeut, som var her i dag. Han læste det, mens han var her, men jeg havde ikke tid til at printe det ud til ham. Jeg sagde jeg ville sende det. Jeg må hellere gøre det med det samme. 

Super. Så er det ordnet. Det er bare status fra den kiropraktor, han var hos i fredags. Der er risiko for nye spinalstenoser, det er der jo altid, den er næsten stensikker, og han skal da også MR-scannes. Desværre har han endnu ikke fået en tid, og vi kan ikke gøre andet end at vente. Kiropraktoren har skrevet meget om Renés vægt, men fysioterapeuten har sagt at det ikke er helt så vigtigt. Selvfølgelig skal René tabe sig, det skal alle overvægtige mennesker, men det vigtigste er at han holder sig i gang, han må ikke udsætte sig selv for nogle smerter, andet end de almindelige "muskelsmerter" man får efter man har lavet noget. De "gode smerter", som de bliver kaldt. Han er blevet bedt om, af fysioterapeuten, at stoppe med at lave de øvelser han har fået, lige så snart de begynder at gøre ondt, men at han skal holde sig i gang, og at det sagtens kan være ved at gå lidt rundt i lejligheden og sådan noget. René leger en del med Emma, så det er jo også positivt - for dem begge to. 

Jeg tror at Emma har ondt i maven. Hun siger ikke noget, hun sover det meste af tiden, men er også meget legesyg, men hun er stort set stoppet med at indtage mad - og alligevel skider hun i stor stil. Det finder jeg underligt. Så der må være en prop. Jeg vil sætte hende på en catmalt kur. Vi har alligevel en million af de dér pastapenne fra Miamor.

Godt så! Så kan I få et godt billede af Emma, der spiser noget, der ligner et uheld fra "den anden ende".
Men det er en af disse:
Jeg har købt dem hos www.zooplus.dk og der er flere forskellige smagsvarianter at vælge imellem. Emma har selvfølgelig dem alle sammen. Catmalt er noget man giver sin kat for at give en bedre tarmflora/reducere hårboller i maven, og jeg tror, at hun skal have sådan en kur nu. Der er vist 6 i en pakke til 15 kroner eller sådan noget. Hun skal have en af dem der om dagen.
 
Billedet er helt nytaget, og jeg indrømmer at det ikke er så godt, men det er mine billeder sjældent. Jeg er ikke den helt store fotograf. Jeg tager af og til flotte billeder, men så er det altid af motiver, der ikke kan vises på nettet - f.eks. af hvor jeg bor henne, eller hvordan René ser ud.  Hehe.

René og jeg er kommet lidt i uenighed om, hvordan vores juletræ skal se ud. Jeg vil gerne have et stilfuldt juletræ med farver, der passer sammen og ikke er multifarvet, mens René bare lidt vil gå "all in" og have så meget lort på som muligt. Det kan jeg ikke acceptere, men det kan lade til, at han sætter foden ned, på trods af, at det var mit valg og mig som bestilte det juletræ - og mig, som ser på det hver dag. René føler ikke, at man er i ordentlig julestemning hvis der ikke er 500 farver på træet, hvor jeg gerne vil holde det til 2, maks 3, og helst nogen, der ikke "clasher", men komplimenterer hinanden. Det bliver et stort issue, kan jeg fornemme allerede nu, og vi er ikke engang i december endnu.

Min veninde har fødselsdag den 1. december, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg sende hende et kort, give hende en gave eller hvad? Hun holder nok ikke fødselsdag, når hun ligger i skilsmisse og ikke bor hjemme hos sig selv, og hvor helvede skal jeg sende kortet hen? Skal jeg sende en e-mail, eller bare en sms? Skal jeg ringe? Jeg har ikke talt med hende siden maj. Den bliver svær, så. Vi har ikke så meget at snakke om længere. Men jeg bliver nødt til at skynde mig at tage en beslutning. Måske skal jeg alliere mig med René. Det er også hans veninde. Det er hende, der skubbede os sammen. Hun bliver 35 år. Gør man noget særligt? Hun dukkede op på min fødselsdag med en kæmpe kasse med frugt og en engelsk bog om Hara Krishna. Jeg bliver nødt til at gøre noget. Men virker det så ikke sådan lidt "af pligt"? Eller hvad? Jeg må tale med René. 

Det må jeg hellere gøre nu. Jeg må hellere se, hvad kapitalen siger. 700 kroner. Men vi har i hvert fald for 700 kroner flasker, som min far måske vil hjælpe med at aflevere på torsdag - Kvickly ligger alligevel lige overfor den kinesiske restaurant, og hvis vi afleverer bare halvdelen af flaskerne, har vi dækket vores halvdel af maden, og så er der i hvert fald de 300 kroner, jeg skal bruge på hendes gave. Så skal jeg bare finde ud af, hvad helvede det skal være.... :S

Igen: jeg snakker med René. Nu, hvor klokken er halv fire om morgenen, er vel et lige så godt tidspunkt som alle andre. Han er sikkert sulten og skal have mad til at dække sin sovepille.

lørdag den 21. november 2015

Let it snow!

Oh my god, that thing is heavy as hell! Talkin' 'bout my rollator. Den er sygt tung at styre igennem 10cm sne. Men sne. SNE! Åh! Jeg elsker sne! Jeg kom ud på en kort tur, jeg kunne ikke gå med det lort, og jeg kan ikke rigtig gå uden. Men følelsen af frostbidte kinder og en frossen hestehale var bare toppen! Det var mørkt, da det begyndte at sne, derfor en aftentur som sædvanlig. Klokken var faktisk 20:30 eller sådan noget, så det er 2 timer siden. Jeg har, siden da, haft travlt i køkkenet. Mest fordi jeg skulle ordne min ny-bryggede ingefærdrik, men også fordi mine forældre (måske -  afhænger af sneen) kommer til middag. Der var egentlig ikke så meget at ordne, det tog bare lang tid. Jeg er vist bare effektiv til tider, og ikke til andre.

Men igen: når kigger ud af mit vindue, ser jeg sneen drysse ned i skæret fra lygtepælene. Det er så smukt, og jeg kunne såmænd godt finde på at tage mine vinterstøvler og jakke, vanter og refleksbånd på igen, og så gå en tur mere. Men det bliver for besværligt. Jeg købte sidste år en hue, hvor der ikke står "Marilyn Manson" på. Det er ikke fordi jeg ikke vil ses meget noget, der står Marilyn Manson på, det var simpelthen fordi den er for tyk. Vanterne er også strikket meget tyndt, fordi jeg bare ikke kan håndtere ret meget varme. Jeg havde ikke huen på her til aften, men jeg tror, at det er en god idé at bruge den.

Jeg har købt en hemmelig gave til René. Ved han det? Det ved jeg ikke. Det gør han nok. Han ved det i hvert fald, hvis han tjekker netbank og læser "Imerco". Men han gætter aldrig hvad det er. Jeg har været snu i år. Og jeg siger intet om det. I hvert fald ikke til René. Jeg kan godt fortælle det til jer. Jeg ved, at René ikke gider at læse mine blogs alligevel. Eller; han gider hun at læse de indlæg jeg sender til ham. Men jeg har købt en af de der skåle til popcorn til mikroovnen, som ikke skal bruge fedtstof.  Han har en popcorn-maskine allerede, jeg købte den for år tilbage, men lortet sprøjter popcorn OG kerner ud til alle sider. Så har jeg købt sådan en, der kan bruges til andre ting også, og som endda kan foldes sammen! 249,95 kroner + 50 kroner i levering. Jeg har pakket den ind, det gjorde jeg med det samme. Jegskal have købt nogle kerner, så han kan prøve den når han får den - det bliver sjovt!

Jeg har lavet en kæmpe skandale (i min verden). Det lader til, at jeg torsdag aften glemte min aftenmedicin, og fredag morgen glemte min morgenmedicin. Da jeg skulle tage aftenmedicin om fredagen, var klokken sneglet sig frem til omkring 01:30, og det er et teeeeeemmeligt stort spring mellem doser. Så nu går jeg næsten bare og venter på at få myoklonier.  Men der har ikke været noget, så måske er jeg heldig.

Men til gengæld er jeg træt og har en smule hovedpine. Burde måske gå i seng til ordentlig tid, for engangs skyld. René ser noget meget meget høj lyd, som han nok lige skal have lov til at se færdig først, men så tror jeg også, at jeg er den, der er hoppet i seng.

onsdag den 18. november 2015

Er han nu også kannibal?

Aah... Sikke en dejlig dag at stå op til. Massivt regnvejr. Jeg skal SÅ meget ud at gå en tur, lige så snart hende fra kommunen har været her. Hun kommer om 15 minutter fra nu, så jeg har gode muligheder for at nå det. Jeg er blevet lovet sne i weekenden sidste gang jeg hørte noget om vejret, men det kan jo have ændret sig. Det gør den slags jo.

Emma har tabt et knurhår, ser jeg pludselig, på hendes røde plads ved siden af mig. Det ligger lige så fint der, hvor hun plejer at ligge. Hvor hun er lige nu, ved jeg ikke, men det er ikke herinde hos mig, så hun sover nok inde hos René. Får sig en lille morfar. Hun sover tit ved siden af hans hovedpude. Det er åbenbart et sted, hun føler sig tryg.

Vores juletræ står stadig og ser smukt ud. Jeg glæder mig til at pynte det :) Det lader til, at julen måske bliver god alligevel.

Jeg har lige taget en lur, og jeg vågnede op til denne sang:
Sangen handler om skuespilleren alle elsker at hade, Shia Lebeouf. Han er f.eks. med i "Tranformers" filmene og "I, Robot" - han har lavet mange film, man han er virkelig bare ikke særlig elsket. Renés teori er, at han får tilbudt roller fordi han tiltrækker publikum der elsker at hade ham. Sangen er lavet af Rob Canton,  som har lavet flere sange. Han er at finde på www.robcantor.com og han er selvfølgelig på sin Youtubekanal under navnet robcantor. Jeg skal helt klart undersøge hans musik nærmere. 

 Anyways; jeg er i dårlig tilstand i dag, jeg har haft to fremmede på besøg i 2 stive klokketimer, og selvom jeg har sovet i noget nær 3 timer i dag, måske snarere 4, så er jeg stadig så bombet, at jeg nok ikke kan klare ret meget mere i dag - og klokken er ikke engang blevet 19 endnu. Jeg har ikke lavet aftensmad eller noget som helst. Det bekymrer mig lidt. Jeg overvejer at sætte mig ind hos René lidt, og være derinde og se om noget af hans "godhed" kan smitte af på mig, for "det her" kører ikke for mig.

onsdag den 11. november 2015

Jeg er helt nede på bunden lige nu

Jeg er bare så "down and out". Jeg har svært ved at se positivt på noget lige nu. Jeg er i stand til at se at der er positive ting omkring mig - men de er stadig kun omkring mig. Ikke "i" mig. GOSH I hate myself.

Men dagen har bragt en masse søvn med sig. Jeg forventer at gå i meget tidligt i seng i dag, og bare sove det hele væk. Jeg regner med, at når klokken er 22:00, så er jeg gået i seng. Lige nu er den 21:12. Jeg ved godt, at det efterlader René med en masse problemer i forhold til mad og sådan noget - men jeg kan ikke tage det. Jeg har måtte skippe aftensmaden i dag, jeg kunne ikke holde ud at lave mad. Så jeg "skubbede ham bare af" med madder. Det holder jo ikke. Men jeg kunne virkelig ikke lave mad.

Så om lidt går jeg ind og ordner kattebakken, og jeg går i seng bagefter. Jeg er glad for, at jeg trods alt har holdt ud til klokken 21, for det har været en slem dag, selvom jeg bare har sovet hele dagen. Først afbrudt af postbuddet, så afbrudt af elektrikeren og så afbrudt af pakkeposten. Så jo... Jeg ville skidegerne have været i bad i dag, men det var bare IKKE min dag.

Men nu er alt ankommet. Great. I morgen får vi rengøring. Jeg skal op senest klokken 10, for jeg skal have pakket vasketøj. Men går jeg i seng inden 22:00, er det nok ikke et større problem. Håber jeg.

Jeg har set mig lidt varm på "The Flat Earth Conspiracy", det lyder så tilpas sært at jeg ikke kan lade være med at fatte interesse i det. Jeg vil undersøge det nærmere de kommende dage :)

Juleglæden begynder så småt at dukke op

Yup. Så fik familien Poulsen deres juletræ. Det ankom i dag, fint indpakket i en kasse :)  Vi har købt et, som er lavet af plastic, på 180cm med LED lyskæde for 498 kroner i Harald Nyborg, 553 kroner med levering. Det står her bag mig, fordi jeg er i gang med at rette grene og kviste ud. Det er 10 gange flottere end det så ud på deres hjemmeside. Godt vi valgte det, frem for vores andet valg, som var et til dobbelt pris på en side, som har specialiseret sig i kunstige juletræer.

Jeg har også fået bestilt min julegave! Woohoo! Denne gang pakker jeg den ikke op før juleaften, medmindre det bliver nødvendigt. Jeg har bestilt nogle forskellige hårelastikker hos lookperfect.dk, og jeg har også bestilt en Tangle Teezer. Det gjorde jeg, fordi den er på tilbud til 79 kroner, og normalprisen er 199 kroner. Jeg planlægger en længere frisure, og jeg er ikke vant til at rede mit hår. Jeg plejer bare at lade fingrene løbe igennem det. Pagehår er nemt at holde.Så det blev i alt 201 kroner, fordi Post Danmark skal have 35 kroner for at levere pakken her. Jeg vælger som sagt at lade være med at pakke den op indtil juleaften. René og jeg skal nemlig ikke være sammen juleaften, og gaven er fra ham. Emmas mad er også bestilt nu, og jeg har valgt at købe disse til hende:
Det er "Knitrebolde". Ganske almindelige små bolde, lavet af et materiale, der er meget let og som knitrer, skinner og i det hele taget skulle være sjovt ad helvedes til. Ud af 9 anmeldelser på zooplus.dk, har kun 1 ikke specielt gode erfaringer med dem. Hos zooplus koster en 4-pak som denne en 20'er, rundt regnet. Jeg glæder mig meget til at se hendes reaktion. Er hun mon en af dem, der kan lide dem?

De hovedpuder, jeg fik i bryllupsgave får min søvn til at føles som at hvile mit hoved på skyer. I kow, I know, virkelig dårlig idé at sove med 4 hovedpuder, og jeg smider nok også i hvert fald 1 væk (ikke ud, men gemmer den væk i et skab eller noget), jeg tror faktisk, at det optimale vil være kun de 2 nye, og slet ingen IKEA puder. Men det giver ulige i mine hovedpudebetræk (farver). Det er ganske enkelt. Til det helt sorte dynebetræk hører der selvfølgelig helt sorte hovedpudebetræk med. Men jeg har købt limegrønne betræk (2 stk) ekstra til mine ekstra puder. Til det sorte betræk med kinesiske tegn i guld, har jeg købt 2 beige betræk til mine ekstra puder, fordi den beige farve går godt med guldtegnene. Til det bordeaux/sorte dynebetræk med gulddragen, som har bordeauxfarvede hovedpudebetræk, har jeg købt 2 ekstra sorte hovedpudebetræk til mine ekstra hovedpuder. Det hører sammen sådan. Det kan ikke pludselig ændres.  F.eks. som med poseklemmerne på vores madvarer. Jeg HAR givet det en chance nu, synes jeg. Jeg kan ikke sætte en blå klemme på en pose, der indeholder en ost, medmindre skorpen, inden den blev fjernet, havde noget blåt på sig. Ellers skal ost have en gul klemme. SLUT FÆRDIG! Jeg forstår ikke, hvorfor René går op i det. Til gengæld har jeg det meget skidt med at få trykket piller ud af blisterpakninger i forkert rækkefølge. Så har man han en tom blisterpakning, og så ser man pludselig, at der stadig sidder en enkelt pille tilbage midt i pakningen, som man først kan bruge 2 uger senere! Det er et mareridt! Det ville jeg hellere have at han gik lidt op i!

Men ih, dog, hvor har vi det godt sammen for tiden! Det er nærmest helt eventyrligt! Jeg har en følelse af, at han fortrænger eller forsøger at presse et eller andet væk, og kaster kærlighed ud over mig i stedet for, for jeg har da sjældent set noget lignende! Don't get me wrong! Jeg elsker hvert minut! Men der er bare så meget kysseri og pilleri og ... Ja. Der er ingen af os, som kan tåle det, selvom vi teknisk set burde fungere normalt. Men det er ikke helt "bare sådan". Jeg har ondt i knæene, René har ondt i ryggen, og uanset hvilken metode vi vælger, er der altid en af os, som får ondt. Af og til er det lykkes os at få noget dejligt ud af det - men tiden vi har brugt på at gen-gen-genopvarme er ekstrem. Og vores forhold bygger ikke på kødelig kærlighed, selvom det da er rart. Jeg elsker det her. Men jeg skal lige have snakket med min veninde, dog, for jeg føler at jeg holder hende for nar. Jeg sagde til hende, at jeg ønskede mere kontakt, og så har jeg stort set ikke været på Skype siden, på grund af mit samvær med René og forberedelsen til vores bryllupsdag.

fredag den 6. november 2015

Desillusion...

Jeg er tilbøjelig til at tro, at jeg har rodet mig ud noget rod (hehe) inde på en anden side, føler mig en smule forfulgt. Ikke stalked. Persecuted. Måske er det bare min paranoia. Den er der jo, altid, bagerst i mit hoved, banker på, igen og igen, "Hallo me, it's me again". Kragen, der flyver over træer, der ser. Det er faktisk alt sammen utrolig eyeopening. For de er der jo også. Øjnene, som er der, steady, as they've always been. De sidder der, kigger bare, og hvad skal jeg gøre? Opføre mig eksemplarisk? Lægge et slør ud? Silketørklæderne, jeg legede med som barn, som jeg fik af min farmor? Farmor, med de strikkede nederdele og "perlekransene", som altid passede til de højhalsede bluser. Turtlenecks.  Krøllet hår med skæl, læbestift og sutsko med hæl. Hvor er fjerboaen? Nå nej, der var ikke en fjerboa, der var grydelapper. "Farmor, hvor mange pandekager vil du have?" "Rikkeskat, du må aldrig røre kogepladerne, når de er varme, for huden på dine hænder kan brænde fast". Det var en god "lifelesson" fra farmor, for jeg har prøvet at lægge min hånd på en varm kogeplade uden at vide den var varm, før jeg mærkede smerte. Huden brændte ikke fast, fordi huden hører til på kroppen.

Jeg er rundt på gulvet nu, rund er jeg altid, på gulvet er jeg ikke, jeg sidder på en stol, men jeg kan sige ordsproget. Dog har kun skrevet det, indtil videre, for jeg venter stadig på at René bliver færdig med at snakke med min far i telefonen så jeg kan bruge telefonen selv, og ringe op til min mor. De bor i samme hus. Langt ude, hvor kragerne vender. Det er måske de krager, jeg skrev om før? Jeg er bange for at katten ser i stedet for kragen, men Satanbabyen kan alligevel styre den - som den gjorde med rotten under Vatikanet. Jeff og Haileys Satanbaby. Nemo, som er "omen" stavet bagfra. Det var Jeff, der valgte navnet, selvom han ikke vidste, at han havde adopteret antikrist.

Antikrist og kristtjørn. Det er ved at være juletid, og jeg skal skrive julekort. Men skal jeg det, "skal" er vel ikke noget, jeg er bestemt til at gøre? Det er LAKS. Jeg kan faktisk ikke lide laks, så jeg burde ikke skrive de kort, og jeg hiver mange hår (eller år?) ud af mit hoved hvert år når denne tid kommer. Julekortene gør mig sindssyg, fordi der er så meget arbejde i dem. 23 individuelle kort. Ikke "Vi har ikke set så meget til hinanden i år, det må vi gøre om til næste år" - ALL LIES! Det gør man jo aldrig! Der står altid det samme lort i de kort! I want my man. Or my mom. Just somebody I can get comfort from right now.

onsdag den 4. november 2015

Lidt om min hverdag

Jeg er så glad! Jeg har fået en uopfordret sms fra Hamid, som har det godt! Det gjorde mig SÅ glad, og jeg svarede straks tilbage. Jeg har bare en god følelse med ham denne gang, selvom han havde en "dårlig rolle" i en drøm jeg havde i forgårs.

I dag er jeg tidligt oppe, selvom jeg kom ret sent i seng i går (01:30). Jeg føler mig for en gangs skyld frisk og udhvilet. Det overrasker mig, fordi jeg har fået omkring 7½ timers søvn, og det plejer at være alt, alt for lidt. Men jeg har plus på overskudskontoen i dag, så jeg er glad og tilfreds. Jeg er overbevist om, at jeg får en god dag.

Det går godt mellem René og jeg. Det har været sådan siden vores bryllupsdag i søndags. Vi har stort set ikke diskuteret om noget som helst overhovedet. Jeg føler en dejlig ro ved at være hjemme i en atmosfære, hvor der ikke bliver råbt hele tiden.

Til gengæld er der en masse kærlighed. Lots and lots of love. Det er fantastisk at genopleve de gamle dage, bare endnu bedre. Jeg føler virkelig bare at jeg er omgivet af kærlighed her i mit lille hjem. Det er så skønt og dejligt.

Vi har besluttet at købe et juletræ i år. Vi har også besluttet, at det skal være et af plastic. Og at det skal være et ordentligt et, og ikke et afpillet et. Så vi har ledt lidt på de forskellige sider og har fundet et flot træ, som vi klart skal have. Det koster i omegnen af 1000 kroner, hvis vi vil have det med lys.Vi har besluttet, at vi lige så godt kan købe det med lys, da vi ellers alligevel skal ud og købe en lyskæde. Det bliver dejligt at få lidt julestemning. Det har vi vist ikke haft før, sammen.  Vi har en smule julepynt, men det er ikke sådan "rigtig" blevet brugt. Da vi boede i Herfølge, købte vi nogle julekugler, men vi har så vidt jeg husker ikke brugt dem.

Kravlenisser gider jeg ikke, men jeg kunne da godt finde på at måske pynte op til jul, sådan på en "stilfuld" måde. Jeg ved, at René holder stædigt fast i sine appelsiner med nelliker, og dem må han gerne få.  De har aldrig været en del af min jul. Men jeg kan måske flette nogle julehjerter eller lave en anden form for pynt. Jeg kan se inde hos cchobby, om de har nogen former for inspiration til mig.

Lige nu venter jeg på at min morgenmad bliver færdig. Den er i ovnen nu. Jeg laver bare rundstykker til René og mig. Det gør jeg hver morgen. Jeg har en syg hovedpine, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Emma sidder ved siden af mig og kigger ud af vinduet, mens hun siger de der lyde, som katte nu gør, når de stalker deres prey, i dette tilfælde en allike (fugl). Dem er der mægtig mange af her. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Der, hvor jeg boede før, var der flest skader (også en fugl), og, det var stort set samme "klima".

Time's up. Maden er færdig.

mandag den 2. november 2015

En dejlig dag

Ih... Sikke en dejlig bryllupsdag vi havde i går! Den var vidunderlig. Og det eneste besvær, jeg behøvede at lægge i det, var at lave frugtsalat. Den ananas hadede mig big time. Resten af aftenen (og dagen) var perfekt!

De to plakater (som er artprints, det er ikke det samme - det vidste jeg bare ikke, da jeg bestilte dem) kom allerede i forgårs (lørdags), dvs. dagen efter jeg havde bestilt dem, og de er AWESOME! De er SÅ flotte, og de er allerede i ramme og det hele. Awesome, just... Awesome... Der er endda skruer til ophæng med! Og jeg fik to nye hovedpuder! Ikke én, men to! Fra Hoie of Scandinavia. Der er et norsk flag på den plastikpose, de kom i. De er lavet af mikrofiber, og de er absolut vidunderlige at sove med! Jeg elsker dem SÅ meget, det er helt vildt så lækre de er! I freaking love 'em!

Og dagen gik bare perfekt! Vi lavede intet af det, vi havde planlagt, men det var superhyggeligt alligevel, måske endda hyggeligere, end det ellers ville være blevet. Det var bare sådan en positiv oplevelse! Jeg er SÅ glad for at det gik godt - vi skændtes ikke engang! Ikke en eneste gang. Vi diskuterede ikke engang! Det var bare så AMAZING det hele!

Emma er en værre ballademager, men det lader til, at det hele går ud over hende selv. Efter jeg har ryddet op i stuen lørdag aften, ville hun hoppe op på armlænet på sofaen. Der var jo plads nu, hvor jeg havde fået lagt vasketøjet på plads, som havde stået der i 3 uger. Men da hun hoppede op, bankede hun ryggen op i hjørnet på sofabordet. Så sad hun på gulvet og så helt fortumlet ud. Her for lidt siden ville hun hoppe op på sin høje kasse, som står ved siden af mig, men noget gik galt, så hun skvattede og faldt ned. Jeg tog hende op og satte hende op på kassen. Nu har hun lagt sig til at sove. Hun sover dog ikke lige nu. Jeg kan se hendes ører bevæger sig ganske svagt = hun lytter, hvad der sker omkring hende. Det gør hun ikke, når hun sover. Men hun har lukkede øjne og ser ud til at slappe af.

Mit køkken ligner så meget et bombet lokum lige nu, men det er mest varer, der er blevet leveret i dag, som jeg ikke har fundet en plads til endnu. Jeg skal naturligvis have fundet en plads til det, og så skal jeg i seng hurtigst muligt, for min vejleder kommer i morgen klokken 8:30. Åh, jeg dør bare ved tanken! Jeg skal op klokken 7, så, eller sådan noget, måske 6:30. Måske skal jeg bede om Renés hjælp.