Mød Oscar (#frenemiesfor10years)

 Hey Wordlings!

Dette er Oscar! Han har været min rollator i ... 10 år nu. Her er nogle glamourshots af ham:

Han har denne fancy zebraringeklokke, så hvis nogen skulle finde på at gå i vejen, kan jeg lige ringe med klokken.

Han havde også 2 af disse streamere i hver side. Men de er faldet af i den ene side, og jeg har lige klippet dem af i den anden. Jeg fik rollatoren tilbage i 2013, efter et ret voldsomt fald (epilepsi), hvor jeg brækkede min ankel. Bruddet var kompliceret, der blev sat en skinne ind, men min krop afstødte den, og i starten af 2014 måtte jeg ind igen og have skinnen og de 7 skruer fjernet. Inden faldet, gik René og jeg lange, hyggelige ture hver dag. Efter faldet udviklede jeg agorafobi (det var nok ikke så meget en fobi, for jeg havde den ikke fast. Den kommer stadig frem indimellem, men det er ikke noget der altid er der.)og kom aldrig ud. Dette medførte at min ryg blev slem (jeg har 3 forskellige rygsygdomme), og når jeg endelig kom ud, ville jeg kun ud om natten, fordi jeg følte at folk kiggede sært på mig. Jeg tænkte, at alle mennesker så mig, 34 år, komme gående med en rollator, med kroget ryg og svært overvægtig, og de tænkte "hun har ædt så meget fastfood og slik og alt muligt og nu er hun så fed at hun ikke kan gå selv! Er det ikke klamt?!" Det krævede meget at  gå ud i dagslys med den rollator. 

Så jeg besluttede mig for at "owne" den, og jeg pimpede den op med de streamere og en ringeklokke. Det hjalp lidt. Det var tilpas fjollet. Men jeg har aldrig følt mig godt tilpas med den. Nu er vi nået til 2023, og jeg er efterhånden blevet 44 år. Det er stadig ikke lettere at gå rundt med den rollator. Det er pinligt fordi jeg er ung nok til at jeg ikke burde behøve en rollator, og det er ydmygende fordi jeg ved at folk tænker at det har noget med min overvægt at gøre. Det er også ekstra pinligt at komme gående med den, holde ekstra godt fast i den fordi man kan føle at der er myoklonier, men man er nødt til at tage hjemmefra, og man så pludselig falder, og ens rollator bare ruller videre, mens man ligger dér og ikke kan komme op. 

Oscar er en rollator, jeg har fået udleveret som hjælpemiddel af Køge kommune. Det er en rollator, der er lavet til handicappede og gamle/svage mennesker. Alligevel har den gummihjul, som skal pumpes jævnligt med en cykelpumpe. Og det er ikke nemt. Vi har købt en cykelpumpe, som kan stå på gulvet og som man kan pumpe op og ned. Men hver gang pumpen skal tages af slangens ventil, ryger der lidt luft ud. Og det gælder alle 4 hjul. Oscar er fantastisk, når hans hjul er nypumpede, men de flade hjul gør ham ikke noget godt. 

Til dagligt står Oscar bag min hoveddør. Der står han fast. Men fordi jeg sidder ekstremt dårligt på min stol, har jeg planlagt at tage en periode, hvor jeg sidder på Oscar i stedet for denne stol. Det betyder at mit keyboard kommer meget langt ned, og jeg måske ikke skriver så meget. Men det gør vel ikke så meget. Jeg har stadig min stol, så jeg kan jo godt lige skifte, hvis jeg vil skrive noget. Jeg har planer om en masse ting i den kommende tid, så min stol kommer nok til at stå ved siden af mig. Men jeg tror, at det bliver rart at sidde på noget andet end min stol lidt. 

Hav en dejlig mandag! BECAUSE: JE$U$!

Upopulære meninger

 Hej Wordlings!

Dette er upopulære meninger. De er mine, og jeg står ved dem. "Dive on in!"

Justin Bieber besøgte som forholdsvis ung Anne Franks Museum. I gæstebogen skrev han "Truly inspiring to be able to come here. Anne was a great girl. Hopefully, she would have been a belieber." Han fik så meget had over den lille tekst. Men er det virkelig det værd? Så slemt er det altså heller ikke. Det ligger i den lette ende af, hvad han har lavet, og det er ikke engang noget han gjorde for at være aggressiv. Han prøvede at være flink, og som en ung teenager, synes jeg ikke at det var slemt. 

Kate, kronprinsesse af Wales, lægger ofte makeup selv, har jeg fundet ud af. Og det er ikke fordi jeg vil sende had efter folk, der ikke kan lægge makeup, men Kate kan ikke lægge makeup. Og William burde indse, at hans hår aldrig kommer igen, og klippe resten af. Det hår, han har nu, er borderline hentehår. Ikke et godt look. 

Meghan Markle er måske ikke den klogeste, smukkeste eller mest talentfulde person i verden. Men hun fortjener ikke alt det had, der bliver sendt i hendes retning over ting, som er ligegyldige.

Will Smith er en seriøs weirdo. Og ja, en skizofren sagde det. Og hans søn, Jaden, er en af de mest talentløse personer i Hollywood. Familien Smith har alt for meget magt og indflydelse i forhold til hvem de er. Og hvem opdrager sine børn som vokse? Jaden og Willow er blevet opdraget som voksne, og det er sært. 

Og det er sært at Madonna har taget den vej, hun har. Et side-by-side billede af Madonna og Rosanne Barr blev sendt til mig, og Rosanne ser bedre ud end Madonna. Men Madonna kan stadig lave musik.

Når jeg ser tv-serier eller film, hvor der er en sædefødsel, bliver børnene altid født med fødderne først. Er det virkelig sådan? For da jeg blev født (ved sædefødsel) kom numsen først, så et ben, og så et andet ben. Hovedet kom ud til sidst - hvilket var årsagen til at jeg ikke umiddelbart trak vejret.

The RuPaul Dragrace er overvurderet og virkelig kedeligt at se på. For meget drama og for meget af alt, hvad der er i det show.

HATING ON SHANE DAWSON IS GETTING OLD. LIKE, REAL OLD.

Jeg er en lille smule nervøs når jeg befinder mig i en gruppe muslimer. Men muslimer er ikke dårlige mennesker "by default", de er ligesom alle os andre. De er meget spirituelle, men hvis det havde været en kristen religion, ville man ikke se så hårdt på det. Der er forskel på muslimer og islamister. 

Hvis det nu viste sig, at det var korrekt at satan og gud var virkelig, når du sådan tænker over det. Hvem er så "den onde"?

Mariah Carey er fin, men jeg havde aldrig gættet at hun var biracial. Selv efter jeg fik det at vide, kan jeg ikke se det.

Angelina Jolie er ikke en  dårlig person. Hun har gjort meget godt, og jeg er træt af at folk træder  på hende på den måde, de gør, fordi hun søger retfærdighed.

Jennifer Lopez lyver. Hun lyver om sin musik, men hendes "glød" kommer fra "olivenolie", og hendes hudplejeserie bygger på olivenolie. Det er for dumt, og hvis det er rigtigt, er hun WAY off.

Jeg har aldrig rørt ved en slange, og jeg kommer sikkert aldrig til det. Men jeg tror fuldt og fast på, at de er de mest smukke  reptiler. Like, ever. Ikke alle, men an masse af det!

Jeg var mod at VM i fodbold skulle afholdes i Qatar pga deres politik omkring homoseksuelle. Men Sheikha Moza bint Nasser har seriøs sands for stil. De outfits hun stiller op i... Wauw.

Forslag: skal vi tænke over HVILKE kinesiske firmaer vi vælger at handle med?

 Hej Wordlings!

Ja, så er det på tide at hoppe tilbage til Kina. Denne gang med et noget anderledes budskab. I Kina er der lige nu en stor trend i at sende børn på militære træningslejre. Vi snakker om børn helt ned til 6-7 år, som bliver undervist i håndtering af skydevåben. Og ikke kun det. De modtager træning i hvordan man stikker soldater ihjel med bajonetter. Dette vises ved nogle nærmest mannequin-agtige dukke, lavet af halm, iklædt uniformer fra "fjendens side". Lige nu er det primært Japan og USA. De helt små skolebørn bliver lært had i skolen. De får at vide hvor godt det er at hade (for nu) japanere og amerikanere. De bliver opildnet til at deres største ønske er at slå disse personer ihjel. En lille kinesisk dreng siger med et stort smil "en gang følte jeg så meget had at jeg fik næseblod". Han er godt i gang med at blive programmeret til at tro, at dette er en god ting. Mange af de kommunistiske sange, der opstod under Mao Zedongs regime, bliver nu sunget igen - af børn på under 10 år. 

Det er ikke bare normalt, men faktisk velanset, at sende sit barn på disse træningslejre. Og her træner børnene som rigtige soldater. De kravler rundt i mudder med en kniv i munden og et skydevåben i hånden. De lærer også at affyre deres rifler. Men det at adskille pistoler og andre skydevåben og hurtigt samle dem igen, er noget, der er på skoleskemaet. Der bliver opført teater om hvor meget kineserne hader japanerne og amerikanerne. 

Disse små børn bliver samtidig lært at de er overlegne når det kommer til udvikling. At deres "kinesiske race" er klogere, bedre, mere udholdeligt end andre folk på jorden. 

Kinas ansigt udadtil er ikke dette. De viser ikke dette, og det er ikke meningen at folk skal vide noget om det, uden for Kinas grænser. Hvorfor de gør dette, er noget, der snakkes lidt om i krogene. Det kan formodes at de gearer op til at overtage Taiwan, eller i hvert fald gøre et forsøg. De kan også have planer om at slå til andre steder - f.eks. Europa. 

Det gik godt for Kina, de var et venligt, og et åbent land, indtil Xi Jinping tog over. Han har ført Kina tilbage til diktatur, under det, der bliver kaldt Kinas Kommunistiske Parti. Jinping sidder godt på sin trone, mens Kinas folk lider. Og nu er han i gang med at opdrage en hær. 

Er der noget man kan gøre? Nej, ikke sådan direkte. Men jeg har fundet ro i, at alle firmaer, der bliver støttet af CCP (det, som jeg beskrev som KKP før, men du vil nok oftere høre det omtalt på engelsk, derfor CCP), ikke er nogen, jeg køber ting fra igen. Jeg har naturligvis nogle ting, som er lavet i Kina, som har backup af deres kommunistparti. Men da jeg købte min mobiltelefon, en Huawei Pro Mate 20 (ja, den var lige blevet lanceret, så jeg har haft den et stykke tid) vidste jeg slet ikke noget om alt dette. Så jeg prøver så vidt muligt at efterforske tingene online inden jeg køber fra et firma der har base i Kina. 

Min kilde til denne video kommer fra laowhy86. Det er en supergod video, med en masse gode billeder fra træningslejrene. Jeg smider den ind her, og jeg opfordrer folk til at se den.

"KILL AMERICANS" - China's New Education Campaign in School

Der er intet problem i, som jeg ser det, at elske sit land og være patriotisk. Men dette niveau af noget jeg faktisk vil kalde usundt. Usundt for børn at få ind, og usundt for teenagere at vokse op med. Endda usundt for de voksne, der underviser i det. Det er sygt, og det bør blive stoppet. Min teori er, at Rusland på et tidspunkt falder. Hvis vi er heldige. Men som jeg ser det, er der tre andre kandidater, der meget hurtigt kan tage Putins plads. Nordkorea, Iran - og Kina. Og hvis Putin og Jinping slår sig sammen, hvilket nok er realistisk nok, går der nok ikke synderligt længe før det hele ramler. Vi bør ikke sove på det her. Nogen bør slå ned. Men hvem? Der er ingen grund til at starte en krig inden der er en - men igen: den 24. februar 2022 var uventet for mig. Jeg vidste at der lå noget og ulmede, og at Rusland havde mange tropper langs den ukrainske grænse - men da det ramlede den 24. februar sidste år - der kom det alligevel bag på mig. 

Hvis noget af alt dette har givet mening, er jeg glad. Så har jeg opnået en spændende ting i dag! Hav en dejlig onsdag nat, og ikke mindst en dejlig torsdag!

Keyboards - et hav af muligheder

 Hej Wordlings!

Okay, så jeg er allerede tilbage. Mit keyboard mistede en kort overgang sit liv, og jeg vil gerne fortælle lidt om det, samt lidt om det, jeg bruger i stedet for.

I mange år har jeg haft et Corsair gaming K95 RGB Platinum. Da jeg fik det, var jeg lykkelig! Det, jeg havde, fejlede ikke noget, men René mente at jeg skulle prøve et mekanisk keyboard. Første gang mine fingre ramte de taster, troede jeg, at jeg var død og kommet i himlen.

Dette er et fantastisk keyboard. Det er ikke de originale taster. De originale taster var sorte, men jeg brugte det så meget, at farven faktisk blev slidt af nogle af tasterne.  Men de 6 makrotaster til højre er meget seje, selvom man ikke er en gamer - jeg brugte dem som genveje til programmer. Jeg var også glad for at jeg kunne styre lyden via tasterne øverst til højre. Tasterne er fra dette mærke:

Jeg købte både et sæt hvide og et sæt sorte taster med nordisk layout, så jeg har mine ø-, æ- og å-taster. Engang imellem har jeg fjernet tasterne for at jeg bedre kunne rense mit keyboard, og i den forbindelse har jeg tørret alle tasterne af med en vetwipe.

Men som titlen på keyboardet siger fortæller, er der lys i (RGB). Lyset er noget, der kan vælges fra, ved at man simpelthen bare slukker det. Man kan også have vilkårligt lys i alle de farver, som er der. Men det er også muligt at lave et område blåt, et andet lilla, og et tredje grønt. Jeg havde to indstillinger på mit. Det ene var bare helt rødt:

Det andet var grønt:

Denne farve løber over keyboardet, i bedste "Life Is Killing Me" albumcover fra Type O Negative-stil. Som man lige akkurat kan se, er kablet ekstremt tykt og braided, og det deler sig i to USB-stik, som begge skal ind i desktoppen eller hvad du nu bruger. Den hvile-"pude" til håndleddene der er her, kan nemt klikkes af og klikkes på igen. Der er en ekstra USB-port bag på keyboardet, lige ved siden af stedet hvor kablet kommer ud. 

Grunden til, at jeg var nødt til at stoppe med at bruge dette keyboard, var at en masse cola light blev spildt ned i det. Jeg har nu gjort det rent, så godt jeg kunne, og hvad jeg lige kunne se, virker det stadig. Eller; det virker igen. Men jeg har i stedet taget dette keyboard i brug:

 

Dette er et Medion Nordic K28. Meget enkelt. Det har et almindeligt kabel, der er ikke noget lys, og tasterne er ikke mekaniske. Det vejer stort set ingenting. Mit Corsair keyboard vejer så meget, men dette Medion keyboard er enkelt og meget let. Der er kun et enkelt USB stik, som jeg har sat ind i min ICY BOX.

I denne box sidder lige nu modtageren til min Logitech mus, USB stikket til mit ur og så USB-stikket til mit nye keyboard. Jeg elsker at jeg bare lige hurtigt kan tage stikket ud, hvis jeg skal fjerne keyboardet, fordi jeg lige nu har mulighed for at bruge hele mit bord - noget jeg ikke har haft før. 

De taster, der sidder på dette keyboard, føles mere som taster på en laptop. Men selvom det gamle Corsair virker igen, tror jeg, at jeg holder fast i dette lidt endnu. Jeg kan faktisk meget godt lide det. 

Okay. That's it. Det var min snak om keyboards for i dag. Hav en AMAZING lørdag!

Bands! Lots of bands! Ja, og kunstnere, som ikke er i et band.

Hej wordlings!

Okay, i dag kigger vi på musik. Jeg ved godt, at det er et meget mig-centreret emne, men jeg vil gerne fortælle hvad jeg hørte og hvornår. Jeg har delt det ind i perioder på ca. 5 år. Eftersom jeg er en 1980'er baby, er det begrænset hvad jeg kan huske fra 80'erne. Men jeg kan huske visse ting, og jeg kan huske disse første fire kunstnere + band. Så derfor starter jeg midt i 80'erne. Mine perioder, som jeg forklarede er på ca. 5 år ad gangen, er sådan lidt "Tidlige 90'ere" og "Sene 90'ere". Hvad man også vil kunne se, er at jeg ikke nødvendigvis har lyttet til noget, mens det har været fremme og super populært. Af og til er det noget, der kommer senere. Men når man sidder med YouTube og har adgang til stort set alt, kan man meget nemt finde musik, der var THE TITS dengang man var 10 år, men nu er man så i stedet for 40. Jeg er jo heller ikke hvad der var en, der engang kaldte mig "fra mobilgenerationen". Jeg købte faktisk min første mobiltelefon da jeg var 22, og jeg fik først internet da jeg var i samme alder. Men det var med et gammeldags dial-up modem, som gjorde at der ikke var nogen telefonlinje - plus at det var noget, jeg skulle dele med min far. Så snart jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 24, fik jeg det, der hed "webspeed", og siden har jeg haft tiltagende hurtigere internet, og det betyder, at hvis mit internet på nuværende tidspunkt er lidt sløvt, bliver jeg virkelig vred, men hvis jeg får en mail om at der en dag i løbet af den kommende uge ikke er noget net fra 8-16, fordi de skal lave forbedringer, så bliver virkelig pissed, og ofte går jeg i seng og sover indtil jeg har fået internet igen. Men jeg har også fået downloadet mig en ret stor samling af videoer, som jeg kan se, når jeg ikke har noget net. Jeg ved ikke hvorfor jeg kom ind på det. 

Her er det musik, jeg har hørt, og som alle der læser denne blog, ved I jo, at mit liv er superspændene!

Den første periode er fra ca 1985-1989/90:

• Thomas Helmig
• Sanne Salomonsen
• Ray Dee Ohh
• Madonna

1990-1995:

• Madonna
• D-A-D
• 2 Unlimited
• Guns N' Roses
  

1995/1996-2000:

• Megadeth
• Depeche Mode
• Type O Negative
• Marilyn Manson
• Queen

2000/2001-2005:

• Marilyn Manson
• Type O Negative
• Limp Bizkit
• Prince
• Scissor Sisters     

 2005/2006-2010:

• Lady Gaga
• Kylie Minogue
• Moby
• Type O Negative
• The Darkness
  

 2010-2011-2015:

• In This Moment
• Pain
• Roxette
• Madonna

2015/2016-2020:

• Marilyn Manson
• In This Moment
• The Lonely Island
• Inxs
• Michael Jackson  

Dette er en ret rå liste af bands og kunstnere, som jeg har lyttet til. Jeg har valgt at tage dem med, som jeg har haft hyggelige stunder hvor jeg kunne lytte til hele albums, og ikke bare nyde en enkelt sang. For så ville min liste være femtusind år lang. Ellers ville det bare tage den tid at skrive det. Men - jeg har en sang, som jeg lytter meget til for tiden, som jeg gerne vil dele. Det er en 80'er sang, som næsten stensikkert bringer en i godt humør:

Kathrina & The Waves - "Walking On Sunshine"

Dette er den bedste feel-good sang ever! Jeg hørte forresten "Fancy" med Iggy Azalea og Charlie XCX her forleden, og pludselig havde jeg et aha øjeblik. Jeg troede at der allerførst, der i starten, blev sunget "First thing first, Cinderellas!" Men det gør der slet ikke! HAHA! Der bliver sunget "First thing first, I'm the realest". I didn't know. I had no idea. Men jeg har grint over det siden.

 

Jeg ønsker alle en god weekend, og jeg vender nok skrækkeligt tilbage ret snart, for jeg har flere ting på hjernen. Men i tilfælde af at jeg ikke skriver noget i weekenden: 

 

"Good morning! Oh, and in case I don't see you, good afternoon, good evening and goodnight!"

"Superstition" - et kig på en serie og nogle få spoilers

 Hej Wordlings!

Har du nogensinde tænkt på, om du måske er lidt overtroisk? Kaster du salt over skulderen når du ser en sort kat krydse gaden? At fredag d. 13. er en ulykkesdag, hvilket har medført at  en række luftfartsselskaber har valgt ikke at have rækker med "3" i? Føler du dig heldig hvis du finder en firkløver, eller et øjenvippehår på din kind? Ønsker du dig noget, som du ikke må sige højt, fordi det så ikke vil gå i opfyldelse, når du  puster lysene ud på din lagkage? I nogle lande er det tallet 4, som medbringer ulykke, hvilket er årsag til, at hoteller ikke har etager med 4, 14, 24, etc. Det kan forklares lidt som at "4" på mandarin (et kinesisk sprog) har samme udtale som "død". Har du en hestesko hængende over din hoveddør, med åbningen op, så intet held  løber ud? Eller render du rundt med en kaninfod i din lomme som skal bringe dig held når du skal vælge de rigtige lottotal? (Tak for alle disse forslag, Wikipedia)

Well! Der findes mange former for overtro. Der findes dem, som jeg har nævnt her, og der findes 5.000 andre, hvis ikke flere. Nu har jeg set Supernatural, en fortælling om Winchester-brødrene, som bekæmper både engle og dæmoner i en serie med 15 sæsoner med ca. 45 minutter  pr. afsnit. Jeg vil ikke komme ind på den her, andet end for at sige disse ting: Uanset hvilken by, de kom til, uanset hvilken del af the USA de kom til, i Deans 67 Impala, hvor de lyttede til musik fra "the good ol' days", fordi man kan ikke finde god musik  længere, ligegyldigt hvor helvede de var - så var det samme layout deres motel havde. Det var så påfaldende, at man ikke kunne undgå at lægge mærke til det efter kort tid. Det andet, jeg vil sige, er at der var 2 personer i den serie, som var cool. Okay, de fleste af dem var cool, men de to, der ligesom var et par levels højere, var mor og søn. Rowena og Crowley. De havde en fantastisk dynamik. Det var det, jeg ville sige om den serie. Den var god. Kørte i fucking mange år. Men når den ligger på HBO, kan man bingewatche 15 års materiale på 3-4 måneder sammen med sin mand, når man alligevel ser tv sammen.

Og i forgårs færdiggjorde vi, min tv-mand og jeg, så denne serie. Superstition. Den så jeg på Netflix. Den løber (indtil videre) over 12 episoder på hver cirka 45 minutter. 

 SPOILERS

Denne serie er stort set det samme som Supernatural. Men i Superstition er der ingen, der hedder "demons". Der er nogen, der hedder "infernos", og de er "the bad ones". Calvin, som er gutten på dette billede, har været udstationeret i både Irak og Afghanistan, han har været væk i 16 år. Han kommer hjem fordi han har fået visioner. Og da han kommer hjem, falder han ind i hans families bedemands-praksis. 

Som sagt, har jeg nu set alle 12 afsnit. Vi kan sige dette med sikkerhed. Calvin er søn af Isaac og Bea. Han er sådan set normal, men når han har et specielt smykke på, bliver han mere magtfuld. Hans far, Isaac, er en gammel mand. Han er maur. 778 år gammel. Og glemte jeg at nævne udødelig? Hans kone, Bea, har også nogle hekserier, som hun fikser med, men jeg har  ikke fundet ud af, hvad hendes "deal" er. Jeg tror, ud fra hvad jeg har set, at hun er en reinkarnation af en eller anden - men jeg ved det ikke. Og som der er alle andre steder, er der edderkopper. For det skal der være. 

Det føltes ikke som om, der var sparet  penge på denne serie. Men da vi nåede til episode 12 og det ligesom var den afsluttende kamp, viste det sig at ligne det værste green-screen fra 70-erne, og de props, der var med, lignede noget fra Star Trek. Det  var så dårligt, at jeg til tider måtte se væk i skam, på deres vegne. De havde kørt så godt i 11½ afsnit, og så slutter de af med 20-30 minutter af det værste crap-tv jeg har set i flere måneder!

Men - serien er god. Den har potentiale til at blive fantastisk, men disse 12 afsnit har ikke gjort det helt for mig. Hvis der kommer en sæson mere - så skal jeg klart se den, alt andet vil være åndssvagt. Jeg satser på, at den dukker op igen på et tidspunkt, med nogle gode, nye afsnit. For den lagde virkelig stærkt ud i de første 1-3 afsnit, eller sådan noget. 

Bør DU se den, hvis du har Netflix? Absolut. Men den får kun 7 ud af 10 ... Naomi Jon har sine Broccilis, The Welsh Twins har deres Jackies. Hvad har jeg? Den får 7/10 words. Nej, det dur ikke. Jeg finder på noget andet at kalde det. Wait! Jeg har en yndlingsblomst. Hvorfor ikke bruge den? Eller endnu bedre, min yndlingsfrugt? Nah... Jeg har flere yndlingsfrugter. Det er begge bær. Jordbær go vindruer. Men jeg kan også godt lide bananer, jeg elsker en god, saftig vandmelon, og en moden galiamelon er ikke afvejen. Men jeg har kun én yndlingsblomst. Hvide tulipaner. Måske skulle jeg i virkeligheden vælger noget der ligger tættere på mit navn? Åkander, f.eks.? Eller små "stickers", hvor der står "RAP"  på, som jeg selv designer og kan sætte ind alt efter hvor mange jeg ønsker at give noget, jeg anmelder? Jeg tror at jeg går med det sidste!

SUPERSTITION får hermed 7 ud af 10 RAPs. Til næste anmeldelse har jeg lavet mine stickers. Hav en fantastisk tirsdag! Sayonara! (undskyld hvis det er stavet forkert)

Den engelske kongefamilie - uanstændig opførsel

 Hej Wordlings!

I dag vil jeg gerne snakke om det, der er det engelske kongehus. Eller den farce, det måske snarere er. Og jeg vil gerne begynde med Charles og Camilla. 

Charles og Camilla Parker Bowles mødtes første gang angiveligt i 1972, hvor de havde en kærlighedsaffære. Men Charles skulle afsted i noget militærtræning, og Camilla vidste, at hun aldrig ville blive godkendt som kronprinsesse. Derfor giftede hun sig med en anden mens Charles var væk.  Da Charles kom tilbage, var han knust. Det var der dog ikke noget at gøre ved, og han var nødt til at finde sig en ny brud. Valget faldt på Diana Spencer. Så Charles og Diana blev forlovet, gift, og der kom 2 drenge ud af det. William og Harry (som i virkeligheden hedder Henry). Men Charles og Camilla kunne ikke holde fingrene  fra hinanden. Pinlige telefonopkald foretaget mellem de to blev lækket til pressen, og Diana var virkelig deprimeret. Udviklede bulimi og var generelt set ikke særlig godt tilpas. Samtidig havde Charles' bror, Andrew, giftet sig med Sarah Ferguson, og de havde fået to døtre, Béatrice og Eugenie. Men Andrew og Sarahs ægteskab holdt ikke. Sarah var tilsyneladende utro, og var det så skødesløst, at det kom på forsiden af de engelske aviser. Dronning Elizabeth opløste begge ægteskaber. Diana fandt kærligheden igen i en anden fyr, som hun desværre døde sammen med, under et biluheld i Paris i 1997. De forsøgte at flygte fra  nogle paparazzi fotografer, der var virkelig nærgående. I 2005 gav Dronning Elizabeth Charles lov til at gifte sig med Camilla Parker Bowles. De kunne ikke få et kæmpe bryllup, men måtte nøjes med en stille, civil vielse i en kirke, der ikke blev anset som en af dem, de "rigtige" royale blev gift i (som Westminster Abbey). 

Diana og Charles havde jo fået disse to børn, William og Harry, og det ville være nødvendigt at også de fandt partnere. William giftede sig med en kvinde han mødte på universitetet, Catherine Middleton, også bare kendt som "Kate", og de har fået 3 børn. De tre børn er sagen uvedkommende, ville bare nævne det. Harry giftede sig med Meghan Markle, som han mødte via en blind date. De har 2 børn. Meghan Markle har vakt en del opsigt, fordi hun for det første er "biracial", og for det andet er en fraskilt skuespillerinde fra Los Angeles. 

Man hørte ikke så meget til William og Harrys forhold til Camilla, men det virkede som om at de tolererede hinanden. Det virkede ikke som om, at der var problemer mellem dem. Camilla, som altid havde været hadet af hele Storbritannien, blev dog langsomt accepteret af folket, og de endte med at acceptere, at det var vigtigt at Charles var lykkelig. Og Camilla virkede som om, at hun forstod at hun skulle støtte Charles og stå bag ham, fordi det var det, han havde brug for. Diana havde skubbet sig selv foran og overskinnede ham. Charles og Camilla havde et godt ægteskab, William og Kate havde et (for det meste) godt ægteskab, og Harry og Meghan gav Storbritannien og Harrys familie fingeren og flyttede til Los Angeles, hvor de forsøgte at oprette et liv uden om det engelske monarki.

Prins Andrew var i en skandale om sex med mindreårige, og Elizabeth betalte hans retssag og hans "settlement", og herefter tog hun alle hans royale titler fra ham, og efterlod ham som egentlig bare en del af familien, men ikke som arbejdende royal. Selvom han har været skilt  fra Sarah Ferguson i mange år, bor de nu sammen i Andrews hus, som Elizabeth gav ham da han giftede sig med Sarah. Fordi Andrew har underskrevet en lejeaftale på huset, der varer i 75 år, kan Charles ikke "bare" smide ham ud. Andrews to piger, Béatrice og Eugenie, er begge gift, men de arbejder og er borgerligt gift.

Dronning Elizabeths mand, den tidligere dansk-græske prins Philip, døde. Han var ikke konge, han var prinsgemal - som prinsgemal Henrik var til vores dronning her i Danmark. Sidste år døde Elizabeth selv. Elizabeth var den monark, der havde siddet længst på en trone, og samtidig havde dette gjort, at kronprins Charles var den ældste kronprins der blev kronet som konge.

Charles blev kronet som Kong Charles III d. 6. maj 2023. Han havde Camilla med, som blev kronet som Dronning Camilla. Til kroningen i Westminster Abby er der et vist antal pladser. Man kan ikke lukke utallige mennesker ind. Camilla havde inviteret 20 af hendes familiemedlemmer til kroningen. Er det sært? Ud af alle de mennesker, der var der? Der var de forskellige monarker og statsoverhoveder fra andre lande. Kate Middleton havde fået lov til at invitere 4 mennesker, og dem, hun inviterede, kunne ikke tage deres partnere med. Det var tilsyneladende noget, der skabte røre i familien. For en australsk nyhedskanal fortæller, at Kate var virkelig vred over det, og ikke viste respekt for Camilla efter kroningen. 

Dagen efter, før en koncert der skulle afholdes, holdt kronprins William en tale. En tale, hvor han hyldede sin far, nævnte hvor fantastisk han var og komplimenterede ham på alle de ting, der var. Han nævnte ikke Camilla en eneste gang, og han afsluttede sin tale med "God save the king". 

 

Alt dette er noget, jeg husker. Jeg har ikke den præcise rækkefølge.  Men her er min konklusion. Harry og Meghan er nødt til at slappe af og stoppe deres selv-ynk-parade, og folk der er vrede over at de har døbt deres datter det samme som Elizabeths kælenavn (Lilibet) uden at spørge Elizabeth om lov, er nødt til at få et liv. Jeg kan ikke lide sir pedophile, Andrew, men jeg synes at det er fedt nok at han er så gode venner med sin ekskone, at de kan bo sammen. Hvad angår Charles og Camilla, så synes jeg, at det er rart at deres sti er kommet ind på dette spor, selvom Charles er en mand, der ikke er helt rigtig oppe på øverste etage, og tror at ting som kaffe-tarmskylninger kan kurere kræft, så lader det til, at han er  okay. William og Kate tager dem selv alt for seriøst, og Kate er vist en smule ved siden af, hvis hun tror at den kroningen var for hende. Camilla skulle krones. Naturligvis har hun mere ret til at invitere flere mennesker end Kate har, som er kronprinsesse. Charles er omkring 75 år, han er ikke konge så længe, Kate skal nok komme til. Det er virkelig upassende. 

Okay. Jeg har andre ting at berette, jeg ved ikke om det bliver i dag, men hvis det gør, siger jeg undskyld for mængden at indlæg. Jeg er bare lige pludselig blevet overvældet af lyst til at skrive.

Jennette McCurdy "I'm Glad My Mom Died"

Dette er en meget tragisk bog, en selvbiografi, skrevet af Jennette McCurdy. Titlen  på bogen er "I'm Glad My Mom Died".

Bogen udkom i 2022. I denne anmeldelse vil der være mange spoilers. Men de er nødvendige for at forstå det jeg vil sige, så de er med. Hvis du ikke vil læse spoilers, vil jeg bare sige, at det er en bog, jeg vil anbefale til alle, der har lyst til en god læsning/lytning. 

Men - Let's dive on in! Jennette blev født i 1992, så hun er ikke særlig gammel. Men hendes mor tog allerede fra Jennettes tidlige barndom styringen, og den gik direkte mod stjernerne. Hun så sin datter blandt de største skuespillere. Og hun ville ikke sky nogle midler for at få det til at ske. Fra en tidlig alder lærte Jennette, at det var bedst at spise små, lette måltider, og helst bare salat. Hendes mor, Debra, havde arbejdet som frisør, og for at gøre Jennette mere "skuespils-venlig", farvede hun sin datters øjenvipper og gav hende lyse highlights, så hun blev smukkere. Hendes mor stod for alting, og hun sørgede for, at Jennette kom på vægten, og det gjorde hun ofte. Der var et tidspunkt, hvor hun skulle til lægen for en undersøgelse, og lægen sagde, at han gerne lige ville tale med Debra alene. Jennette gik udenfor, men overhørte hvad lægen sagde. Han mente at Jennette led af anoreksi. Han baserede dette på hendes vægt, der på daværende tidspunkt lå på 45lbs (20kg) - og Jennette var 11 år gammel. Hun hørte sin mor sige, at hun havde styr på det, og at hun nok skulle få Jennette til at spise mere. Bagefter gik de ud og spiste - men kun salat, som altid. 

Jennette McCurdy arbejdede på tv-serien "iCarly" og senere "Sam & Cat", hvor hun spillede Sam Puckett. Hun hadede sådan set lidt det der, men hun mødte sin virkelig gode veninde der. Miranda. Ariana Grande arbejdede også på en af de to serier, og hun fik ofte fri så hun kunne lave andre ting (musik), men hvis Jennette kom og spurgte om lidt tid fri fik hun nej, fordi hun var uvurderlig for settet. Jennette var virkelig vred over det, og jo længere tid der gik, jo mere vred blev hun. 

Hendes første kys var på settet, og det var ikke, hvad hun havde ønsket sig eller drømt om. Det var en ubehagelig følelse, og de havde været nødt til at tage scenen om flere gange. Producenten af tv-serien var pågående, og det viste sig, da Jennette en dag fik at vide at der blev holdt et møde, hun skulle deltage i, at hun, af Nickelodeon, ville blive tildelt 300.000 dollars, hvis hun forlod showet i tavshed. Uden at snakke om sine oplevelser. Hun sagde nej til alle de mange dollars, fordi hun kunne se at det var "hush-money", og det ville hun ikke være en del af. 

På et tidspunkt var det på tide at Jennette også skulle have en musikkarriere, og den skulle bakkes op af en turne i storcentre landet over. Debra kunne ikke komme med, fordi hendes cancer var kommet tilbage. Jennette følte sig lettet. Hun var efterhånden blevet lidt ældre, og tingene stod forfærdeligt til. Helt op til hun var 16 år, badede  Debra Jennette hende. Når tiden var knap, blev hendes brødre badet samtidig, og efterhånden som Jennette og brødrene blev ældre og indså at de var forskellige, blev det akavet, og de vendte sig om for ikke at se hinanden nøgne i badet. Jennette havde endda måtte finde sig i, at hendes mor foretog gynækologiske undersøgelser på hende, vaginalt såvel som at mærke efter knuder i brysterne. Men endelig kunne hun flytte hjemmefra, og selvom det samtidig var trist på grund af hendes mors tilstand, så var det rart for Jennette endelig at have sit eget. 

Indtil hendes mor en dag kom på  besøg, og at "det ville være lettere at blive natten over". Dette udviklede sig til, at Debra sov sammen med Jennette i Jennettes seng, hvor hun lå og omklamrede sin datter. Jennette måtte love sin mor at besøge hendes gravsted hver eneste dag. En dag skete det. Debra døde. På grund af en kæmpe kage af had, sorg, fortvivlelse og desperation, udviklede Jennette hele to uheldige vaner: alkoholmisbrug og bulimi. Hun savnede sin mor, og da hun ikke var der længere var det som at det, der var nemmest, var at opgive alt. Men hun fandt kærligheden i Stephen (det kan være, at han hedder Steven, jeg havde lidt svært ved at afgøre det). Han fik Jennette til at komme i terapi, og de havde sex som hun fandt skønt og dejligt. En dag, hvor hun kom  hjem, havde han set filmen "God Is Not Dead" på Netflix, og hvor Jennette var vokset op som mormon, ønskede Stephen nu at finde en fælles religion for dem. De tog i 4 forskellige kirker på én uge, men fandt ikke hvad Stephen søgte efter. Jennette syntes ikke at en fælles religion var den bedste idé, men samtidig nok heller ikke den værste. 

Nogle år efter Debras død, fortæller hendes far hende, at hun og hendes to brødre ikke er hans biologiske børn. Hvorfor Debra ikke havde sagt noget, vidste ingen tilsyneladende. Jennette får endnu en overraskelse da hun kommer hjem og hendes kæreste har en stor annoncering: Han er Jesus efterkommer. Han er simpelthen den re-inkarnerede Jesus. 

Bulimien er efterhånden ved at være ekstremt slem. Hun har kastet så meget mavesyre op, at hun pludselig mister en tand. Den falder bare ud, halvt  ætset væk af mavesyre. Hun opdager dette på et fly. Stephen er mistænkt for at have skizofreni, og han skal indlægges i et stykke tid. Men indtil Jennette går i terapi for bulimien også (hun går i terapi for alkoholmisbrug), nægter han at stoppe med at ryge marijuana. 

Jennette finder ud af, hvem hendes biologiske far er. Det viser sig, at han er musiker. Hun tager hen til den jazzklub, hvor han spiller, og efter showet går hun hen til ham og præsenterer sig. Det viser sig, at faren godt var klar over, at han havde disse tre børn med Debra, men at deres forhold var endt på en dårlig måde (Debra havde anklaget ham for misbrug), og at han ville give dem plads til at komme til  ham, hvis de havde lyst. Han har i alle disse år ventet på at de skulle kontakte ham. 

Jennette slår op med Stephen. Man kan kun tage så meget. Men Miranda, hendes gode veninde fra "iCarly"-dagene, er en veninde, der stadig hænger på. En dag tager Jennette ud forbi sin mors gravsted. Hun tænker over sin barndom, ungdom og sit liv. Hendes mor gav hende bryst- og vaginale undersøgelser til hun var 17, gav hende en barndom med anoreksi, lærte hende at holde formen via kalorietælling, Debra havde aldrig sparet på selvmedlidenhed og ynk, og brugte mere end én gang et ord som f.eks. "luder" om Jennette. Og efter at have lovet at besøge hendes grav hver eneste dag, til at gennemgå alt det, der skete efter Debras død, indser hun til allersidst hvad hendes mor gjorde ved hende og at hun ikke længere vil græde over hende. "I'm glad my mom died".

Dette er en fantastisk beretning om et virkelig tragisk liv, levet i både psykisk og seksuelt misbrug fra moderens side. Moderen havde denne fikse idé om, at Jennette skulle have et bedre liv, end hun selv havde haft, men de første mange år af Jennettes liv var jo ganske horrible! Jeg sad flere gange med tårer i øjnene. Denne fantastiske kvinde, Jennette McCurdy, som ikke engang er 31 år endnu, har skrevet denne vidunderligt følelsesmæssige intelligente selvbiografi, som jeg anbefaler alle og enhver der har tid, til enten at lytte til eller at læse. Den er supergod. 10 out of 10.