Jeg har haft en højst forstyrrende dag. Det hele er noget virkelig shitty crap, og jeg er træt af kommunen og deres dumme regler. Magter det ikke. Læs eventuelt denne blog for at forstå:
Jeg forstår ikke, hvad fanden meningen skal være med al den galskab... Det er fandeme så irriterende. Og så har jeg endelig fået taget mig til at spørge en person, jeg kender lidt til, hvad der er i vejen, fordi han har ændret sig markant i løbet af kort tid, og det viser sig så, at han faktisk nok havde brug for, at jeg lige skrev og viste ham lidt interesse og snakkede lidt. Jeg har givet ham min e-mailadresse. René er lidt irriteret over at jeg giver alle og enhver min e-mail - men det synes jeg faktisk ikke, at jeg gør... Jeg synes at det er en uretmæssig anklage. Men som han selv ræsonnerede sig frem til: "Det skal jeg jo ikke blande mig i". No sir, you shall not.
Jeg har været alene hjemme i dag, jeg havde planer om at gøre rent... Men så blev jeg smådårlig i stedet for... Fik spist noget virkelig ulæx mad fra et pizzeria, jeg ikke kender så godt, og jeg har haft tynd mave lige siden... Det ødelagde mine rengøringsplaner. Men alting går jo ikke altid som man har planlagt. Jeg har planlagt at tage ned til de gamle på lørdag. Så må vi se, hvad René kan finde på at lave. Han skal jo ikke med.
Jeg tænker på at flytte til Norge. Sådan, helt permanent og officielt. Det ville være rart at komme væk fra det her lorteland. Eller; det er det jo ikke, men engang imellem bliver man seriøst dårligt behandlet, hvis man ikke er stenrig. Det synes jeg ikke er fair. Men det er jeg nok ikke den eneste, som tænker.
torsdag den 29. juli 2010
Til Norge? Muligheden åbner sig!
Jeg er mere eller mindre trist... Det var ikke et led i mine planer at blive trist. Men det er jeg blevet, og helt uden grund. Jeg følte det komme allerede i tirsdags, men i dag er det blevet meget slemt. Jeg er fuldkommen drænet for energi, jeg føler at jeg intet overskud har. Det er ikke noget, jeg gider. Jeg har ikke tid til at være trist og depri. Der er så meget andet, jeg hellere vil bruge min tid på.
Cato kommer sidst i august, og så skal vi ud at spise. Det glæder jeg mig meget til - det bliver rigtig hyggeligt. Jeg er blevet bedt om at vælge restauranten, og jeg har valgt en thairestaurant i København. Det bliver spændende - jeg er normalt vant til kinesisk. That's it. Af udenlandsk mad har jeg smagt kinesisk, italiensk samt falafel. Det er jo ikke synderligt specielt. Jeg har kigget på en etiopisk restaurant, en arabisk... Men jeg kom frem til thai'en - også fordi jeg ved at det er det, René helst vil. Det bliver spændende. Jeg skal nok se at få ringet og bestilt bord... Men jeg tror, at jeg vil overlade det til Cato, eftersom det er hans firma, der betaler.
Jeg snakkede med Cato i 45 minutter i dag, kæft, hvor var det bare superhyggeligt. Han sagde at han vil betale flybilletter for René og mig tur/retur til Norge! Det er fandeme flot, altså, jeg ved ikke endnu, om vi tager imod det, men det kunne være så superfedt at komme til Norge og opleve noget nyt! Især i selskab med Cato & Piggy. Det bliver totalt awesome. Men nu må vi se, hvornår det kan blive.
Cato kommer sidst i august, og så skal vi ud at spise. Det glæder jeg mig meget til - det bliver rigtig hyggeligt. Jeg er blevet bedt om at vælge restauranten, og jeg har valgt en thairestaurant i København. Det bliver spændende - jeg er normalt vant til kinesisk. That's it. Af udenlandsk mad har jeg smagt kinesisk, italiensk samt falafel. Det er jo ikke synderligt specielt. Jeg har kigget på en etiopisk restaurant, en arabisk... Men jeg kom frem til thai'en - også fordi jeg ved at det er det, René helst vil. Det bliver spændende. Jeg skal nok se at få ringet og bestilt bord... Men jeg tror, at jeg vil overlade det til Cato, eftersom det er hans firma, der betaler.
Jeg snakkede med Cato i 45 minutter i dag, kæft, hvor var det bare superhyggeligt. Han sagde at han vil betale flybilletter for René og mig tur/retur til Norge! Det er fandeme flot, altså, jeg ved ikke endnu, om vi tager imod det, men det kunne være så superfedt at komme til Norge og opleve noget nyt! Især i selskab med Cato & Piggy. Det bliver totalt awesome. Men nu må vi se, hvornår det kan blive.
tirsdag den 27. juli 2010
Når det ikke tænder
Jaja - jeg er fuckerlangt bagud i brevene. Lev med det.
Jeg har jo en blog på blog.dk - LadyR, se linket øverst i højre hjørne - og jeg bruger den primært til de mere "latterlige" og "fjollede" ting. Men jeg synes faktisk at der kommer flere og flere af den slags personer, der bare ikke kan magte at ikke alle har noget seriøst/alvorligt på hjertet hver eneste dag. Jeg kan ikke lide at debattere. Det er ikke mig, det siger mig intet. Og alligevel bliver jeg næsten tvunget til at skrive debatindlæg. What the...?!
Hvad sker der for, at man ikke kan få lov til at skrive lige præcis hvad man har lov til? Hvem siger, at en blog skal være fuld af emner, som er "Today's topic" for en selv, men som andre ikke sådan rigtig føler for? Jeg hader når der kommer sure opstød over os, der bare skriver om... Tja. Jeg er så småt begyndt at overveje at jeg måske ikke hører til derinde, selvom jeg har fundet en masse rare og søde mennesker derinde. Mennesker, som jeg faktisk er begyndt at holde af irl. Jeg synes at det vil være synd at forlade blog, men jeg tror ikke helt at jeg magter at skrive indlæg, hvis jeg skal sidde med en frygt for at få svinere over det, jeg skriver. Det gider jeg simpelthen ikke... Måske er det meget godt med en lille pause. Måske vender jeg tilbage. Måske gør jeg ikke. Men jeg tror, at jeg lige nu lukker ned for al skrivning på blog.dk - jeg bliver muligvis nødt til at læse indlæg, når folk skriver noget, de beder mig om at læse - men jeg tror at jeg vil forsøge at slippe udenom. Blog.dk er ikke noget for mig på nuværende tidspunkt.
Jeg er muligvis svag og alt det dér. Men jeg kan godt lide at få en god følelse når jeg blogger. Jeg gider ikke at være et nervevrag og sidde og have det dårligt. Det er bare ikke det, der tænder mig. Ikke lige nu, i hvert fald.
Jeg har jo en blog på blog.dk - LadyR, se linket øverst i højre hjørne - og jeg bruger den primært til de mere "latterlige" og "fjollede" ting. Men jeg synes faktisk at der kommer flere og flere af den slags personer, der bare ikke kan magte at ikke alle har noget seriøst/alvorligt på hjertet hver eneste dag. Jeg kan ikke lide at debattere. Det er ikke mig, det siger mig intet. Og alligevel bliver jeg næsten tvunget til at skrive debatindlæg. What the...?!
Hvad sker der for, at man ikke kan få lov til at skrive lige præcis hvad man har lov til? Hvem siger, at en blog skal være fuld af emner, som er "Today's topic" for en selv, men som andre ikke sådan rigtig føler for? Jeg hader når der kommer sure opstød over os, der bare skriver om... Tja. Jeg er så småt begyndt at overveje at jeg måske ikke hører til derinde, selvom jeg har fundet en masse rare og søde mennesker derinde. Mennesker, som jeg faktisk er begyndt at holde af irl. Jeg synes at det vil være synd at forlade blog, men jeg tror ikke helt at jeg magter at skrive indlæg, hvis jeg skal sidde med en frygt for at få svinere over det, jeg skriver. Det gider jeg simpelthen ikke... Måske er det meget godt med en lille pause. Måske vender jeg tilbage. Måske gør jeg ikke. Men jeg tror, at jeg lige nu lukker ned for al skrivning på blog.dk - jeg bliver muligvis nødt til at læse indlæg, når folk skriver noget, de beder mig om at læse - men jeg tror at jeg vil forsøge at slippe udenom. Blog.dk er ikke noget for mig på nuværende tidspunkt.
Jeg er muligvis svag og alt det dér. Men jeg kan godt lide at få en god følelse når jeg blogger. Jeg gider ikke at være et nervevrag og sidde og have det dårligt. Det er bare ikke det, der tænder mig. Ikke lige nu, i hvert fald.
søndag den 25. juli 2010
This is the new shit
Jeg har faktisk i dag siddet og set en masse Marilyn Manson videoer på Youtube. Det er ufatteligt så interessant den mand er! Dette maleri er et af hans. Jeg synes at det er så flot. Jeg er vild med det, i hvert fald! Jeg har sådan en lyst til bare at lytte til hans musik for fyld styrke. Men.... Der er jo lige problematikken med hørelsen. Den skulle gerne holde til jeg bliver fuckergammel. Eller i hvert fald så gammel, som jeg nu bliver. Det er jo ikke noget, man nødvendigvis selv bestemmer.
Jeg skal have MOR på besøg i morgen, og i går aftes stod jeg og kokkerede hele to retter mad, for så at fryse det ned, så hun har noget til fryseren derhjemme. Hun får jo ikke lavet mad selv, så det er vel fair nok at nogen hjælper hende lidt? Jeg har lavet noget kinesisk-inspireret mad samt noget "mørbradgryde"-inspireret mad. Jeg har kaldt den "svinegryde" på de labels, jeg har sat på. Jeg har skrevet de vigtigste ingredienser på, og så håber jeg, at hun kan finde rundt i det. Men det ene har en rødlig farve, det andet er lyst (lavet på kokosmælk). Jeg var komplet smadret, da jeg gik i seng i går. Jeg magtede absolut intet. Mine fødder var ødelagt, ondt i ryggen... Jamen, alt var sat ud af drift. Jeg var nødt til at gå i seng. Jeg tror at klokken var 01 eller sådan noget,og jeg vågnede igen 04. Men så fik jeg kæmpet mig i søvn igen, og sov helt til 06:30! Det er alligevel flot, jeg er sgu stolt af mig selv!
I dag skal jeg have skrevet hele 2 breve i brevlegen, fordi jeg sprang brevet til den person, der gav mig mit yndlings-minde - for jeg har ikke noget yndlingsminde, så jeg er gået i tænkeboks. Derudover skal jeg skrive brev nummer 25, som er til den, jeg ved gennemgår dårlige tider lige nu. Hvem skal jeg vælge dér? Kender hele 3, som står med håret i postkassen og har det pissedårligt. Det er jo næsten umuligt at vælge... Det må blive Josephine, Camilla eller Izzy... En af de tre må have det her brev. Men det skal jo skrives først, og jeg har stadig tid til at tænke over det.
fredag den 23. juli 2010
Niv mig i armen hvor er det fedt!
Shorty spurgte mig i dag om, hvordan René har det. Jeg har tænkt over det i den forbindelse. Han har det faktisk... Bedre. Han har kun taget Sertralin i 3 uger (rundt regnet - 3 uger og 3 dage), og pillerne har en virkningstid på 4-6 uger. Det skulle undre mig, om René falder ud fra mængden hvad det angår. Men hvem ved. Jeg har i hvert fald bemærket, at hans lunte er længere, han er ikke lige så aggressiv, og han er ikke sur konstant. Jeg havde egentlig ikke tænkt synderligt meget over det, før Shorty spurgte mig. Men det er faktisk sådan. Han føles ligesom lettere at danse med.
Derudover har jeg fået den geniale idé at lave mad til MOR. Simpelthen lave et par retter til hende, fryse dem ned og give hende dem med hjem. Så kan hun smække dem i mikro'en, når hun bliver sulten. For hun laver ikke mad til sig selv. Hun spiser stort set intet. Men efter jeg var nede og lave mad til hende i tirsdags og lavede en ekstra stor portion, så der var til hendes fryser, og jeg hørte hvor glad hun var for, at hun bare lige kunne tø det op og spise det, har jeg fået lyst til at lave mere. Og hun kommer på mandag. Jeg har overvejet at, hvis hun skal spise her dér, eller vi skal spise hos hende, at lave kold kartoffelsalat med frikadeller. Det er jeg nemlig rigtig god til. Jeg glæder mig sådan til at se hende. Hvis det bliver til noget, vel at mærke, for hun har jo en depression, og kan ikke altid overskue tingene, selvom man har lavet en aftale. Men nu må vi se. Vi har plads i fryseren til at vi kan have det liggende, indtil hun kommer. Det er bare en rigtig god idé jeg har fået mig der!
Det er som om det lidt vrimler med depressive mennesker omkring mig. Nå. Jeg kan tage det. Jeg kan i hvert fald godt tage de depressioner, der ligger hos de mennesker, jeg holder af - f.eks. MOR og Shorty.
Jeg burde faktisk gå i seng meget snart... Jeg er faktisk træt. Men jeg orker faktisk ikke at rejse mig op og gå i seng. Men jo tidligere jeg går i seng, jo tidligere vågner jeg. Hvis jeg går i seng nu, kan jeg risikere at vågne klokken 4 og ikke kunne ligge i sengen længere. Jeg ved ikke om det er ryggen eller sengen, den er gal med, men noget gør i hvert fald, at jeg ikke kan ligge i min seng en hel nat igennem. Pis. Oh well. That's life.
Men ellers synes jeg, at det går ganske godt her i Camp Poulsen. Glæder mig vildt meget til 27. august, når Cato kommer og skal sove her - måske endda hele 2 nætter, hvis vi er heldige! Han er bare den sjoveste mand ever! I hvert fald af dem, jeg kender personligt: Hvor er det godt, at René har venner som Cato. Han er seriøst bare toppen, altså. Jeg er glad for, at han er Renés bedste ven - og at han er glad for René as well. Det er supercool. Jeg glæder mig virkelig til han kommer og besøger os! Det er så fedt. Han bor jo i Norge, og han er på forretningsrejse i DK, så i stedet for at tage på hotel, kommer han hjem til os! Yay!
Tja. Det lader jo til, at mit liv faktisk er ganske fedt lige for tiden! Woohoo! Kan det mon blive meget bedre? Nej, det tror jeg faktisk ikke!
Derudover har jeg fået den geniale idé at lave mad til MOR. Simpelthen lave et par retter til hende, fryse dem ned og give hende dem med hjem. Så kan hun smække dem i mikro'en, når hun bliver sulten. For hun laver ikke mad til sig selv. Hun spiser stort set intet. Men efter jeg var nede og lave mad til hende i tirsdags og lavede en ekstra stor portion, så der var til hendes fryser, og jeg hørte hvor glad hun var for, at hun bare lige kunne tø det op og spise det, har jeg fået lyst til at lave mere. Og hun kommer på mandag. Jeg har overvejet at, hvis hun skal spise her dér, eller vi skal spise hos hende, at lave kold kartoffelsalat med frikadeller. Det er jeg nemlig rigtig god til. Jeg glæder mig sådan til at se hende. Hvis det bliver til noget, vel at mærke, for hun har jo en depression, og kan ikke altid overskue tingene, selvom man har lavet en aftale. Men nu må vi se. Vi har plads i fryseren til at vi kan have det liggende, indtil hun kommer. Det er bare en rigtig god idé jeg har fået mig der!
Det er som om det lidt vrimler med depressive mennesker omkring mig. Nå. Jeg kan tage det. Jeg kan i hvert fald godt tage de depressioner, der ligger hos de mennesker, jeg holder af - f.eks. MOR og Shorty.
Jeg burde faktisk gå i seng meget snart... Jeg er faktisk træt. Men jeg orker faktisk ikke at rejse mig op og gå i seng. Men jo tidligere jeg går i seng, jo tidligere vågner jeg. Hvis jeg går i seng nu, kan jeg risikere at vågne klokken 4 og ikke kunne ligge i sengen længere. Jeg ved ikke om det er ryggen eller sengen, den er gal med, men noget gør i hvert fald, at jeg ikke kan ligge i min seng en hel nat igennem. Pis. Oh well. That's life.
Men ellers synes jeg, at det går ganske godt her i Camp Poulsen. Glæder mig vildt meget til 27. august, når Cato kommer og skal sove her - måske endda hele 2 nætter, hvis vi er heldige! Han er bare den sjoveste mand ever! I hvert fald af dem, jeg kender personligt: Hvor er det godt, at René har venner som Cato. Han er seriøst bare toppen, altså. Jeg er glad for, at han er Renés bedste ven - og at han er glad for René as well. Det er supercool. Jeg glæder mig virkelig til han kommer og besøger os! Det er så fedt. Han bor jo i Norge, og han er på forretningsrejse i DK, så i stedet for at tage på hotel, kommer han hjem til os! Yay!
Tja. Det lader jo til, at mit liv faktisk er ganske fedt lige for tiden! Woohoo! Kan det mon blive meget bedre? Nej, det tror jeg faktisk ikke!
Brev til den sidste, jeg kyssede!
Kære René - for det var dig, jeg kyssede sidst. Det kunne lige så godt have været MOR der gav mig 45 kys på trutteren i tirsdags, men du kyssede mig i går og i dag. Så det var kun min onsdag, som var helt kysseløs. Men hvor var det dejligt, da du i dag greb ud efter mig og sagde "Jeg elsker dig musen" og kyssede mig i knæ. Du er sgu en dejlig en.
Fordi jeg allerede har skrevet mange breve til dig, vil jeg ikke gøre dette brev langt, men stoppe her, og sige tak for det seneste kys, som faldt på mine læber for ca. 4 timer siden. Love ya!
Fordi jeg allerede har skrevet mange breve til dig, vil jeg ikke gøre dette brev langt, men stoppe her, og sige tak for det seneste kys, som faldt på mine læber for ca. 4 timer siden. Love ya!
"Am I good enough for you? Am I? For you?"
"Your wish is my law"
- Type O Negative, "Love You To Death"
Hej du. Dig, som jeg vil gøre alt for. Dig, som tit kræver ting af mig, som jeg ikke kan leve op til, men som bliver lykkelig over de små ting, jeg gør i stedet for. Dig, som ofte er gnaven - men som lige så ofte er glad og klar med sjov og spas. Dig, som ser alt det gode i mig. Dig, som elsker mig ubegrænset. Er jeg god nok til dig? Er jeg? Til dig? Du siger ja, men kan jeg stole på det? Det er lige før jeg tror det. Du er mit et og alt. Jeg vil gøre for dig, hvad du ønsker, af den årsag, at jeg elsker dig højere end ilt. Jeg elsker dig i uanede mængder. Jeg vil aldrig give slip på dig.
Du får det bedste op i mig. Jeg elsker at dufte til dig hår, nusse dig på ryggen, kysse din hud - og jeg vil til hver en tid byde dig velkommen hos mig, fordi jeg elsker det, vi kan sammen. Du kan bare noget, der får mig til at føle mig elsket og værdsat. Noget, jeg ellers altid har længtes efter. Du bringer det bedste frem i mig. Du får mig til at skinne. Du får mig til at gløde. Dine berøringer sætter en ild i gang, der breder sig som en steppebrand igennem min krop. Du ved, hvordan du skal få mig til at have det godt. Du ved, hvordan du skal tackle mig på mine dårlige dage. Du er der altid for mig. Altid. Uden undtagelse.
Forstår du mon helt, hvor voldsomt jeg elsker dig? At jeg vil beskytte dig med mit liv? At jeg vil gøre alt for at gøre dig lykkelig? Du er min ilt. Uden dig, fungerer jeg bare ikke. Jeg ville visne bort og dø. Men du. Du er her altid. Du er altid klar til at hjælpe mig. På mine triste dage, får du mig op igen. Jeg føler mig så heldig, at det er mig, du valgte. At du valgte at ville tilbringe hele resten af dit liv med mig... Det gør mig så lykkelig. Du gør mig lykkelig.
Når solen skinner blidt, og vi går sammen og snakker om alt mellem himmel og jord, føler jeg mig så stolt over at kende dig. Over at være din. Over os. Vi har det godt sammen, du og jeg. Nuvel, vi har dårlige dage - men hvem har ikke det? Jeg er sikker på, at selv de lykkeligste af de lykkelige har dårlige dage. Og selv hvis de ikke har, så er jeg egentlig ligeglad. Du gør mig lykkelig. Du gør mig til den, jeg er. Til den Rikke, som mange efterhånden kender og elsker/holder af. Du har gjort alt for mig, og jeg ved, at du vil gøre alt for mig til den dag, det ikke længere er muligt. Det er gensidigt. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at du skal være lykkelig.
Du får mig til at føle mig enormt smuk. På dage, hvor du siger til mig, at jeg ser smuk ud... Du ved slet ikke, hvor meget det betyder. Du er så venlig, gavmild og utrolig uselvisk - også selvom andre tror noget andet. Jeg ved, hvad det er, vi har, og jeg ved, at det er det bedste for os i den givne situation. Jeg er så stolt, når vi følges ad et sted hen. Alle de tøsebørn... De skulle bare vide, hvad de går glip af. For jeg har den dejligste, smukkeste (både indeni og udenpå), venligste og uselviske mand, verden endnu har set. Du siger altid, at du er Guds gave til kvinderne, du siger det med et smil på læben; du siger det for sjov. Men ved du hvad, jeg tror faktisk ikke, at det er "for sjov" - jeg tror, at hvis der er en "gud" af en art, så har han sendt dig som en gave til den kvindelige del af befolkningen - og at du har valgt mig, er jo bare heldigt for mig. Jeg har verdens bedste mand. Hvor heldig kan man være?
Musik
Jeg sidder på en stol, der muligvis snart braser sammen under mig. Jeg sidder i mørke. Min cola er flad. Jeg sveder og håret klistrer til ryggen. Min ryg føles som om den er på randen af sammenbrud. Jeg føler mig virkelig klam og ulækker. Jeg føler mig virkelig dum. Grim. Fed. Trods det, er jeg ikke trist, jeg har det ikke dårligt. For jeg lytter til musik.
Musik er min helt store lidenskab. Jeg kan intet uden musik. Musik er en inspirationskilde til, hvad jeg skal skrive, hvad jeg skal sige og hvordan jeg skal leve. Det lyder måske plat. Måske ER det vitterligt plat. Jeg er ligeglad. Den musik, jeg selv vælger at høre og elsker, betyder utroligt meget for mig. Jeg tror ikke helt, at der er mange, der forstår musikkens indflydelse på mig. De forstår ikke hvor meget, jeg lægger i det. Og det er fint nok, så længe jeg får lov til det. Hvis det en dag ikke længere er acceptabelt, vil jeg gøre noget, som ikke er velset. Jeg dropper aldrig musikken.
Lige nu hører jeg bare lidt blandet stuff. Det er fedt. I'm loving it. Men om lidt... Om lidt sætter jeg Type O Negative på. Om lidt lytter jeg til det mest geniale band, der nogensinde har eksisteret, selvom de ikke revolutionerede mit liv som Megadeth og senere Marilyn Manson gjorde. Type O Negative... I er savnet.
Musik er min helt store lidenskab. Jeg kan intet uden musik. Musik er en inspirationskilde til, hvad jeg skal skrive, hvad jeg skal sige og hvordan jeg skal leve. Det lyder måske plat. Måske ER det vitterligt plat. Jeg er ligeglad. Den musik, jeg selv vælger at høre og elsker, betyder utroligt meget for mig. Jeg tror ikke helt, at der er mange, der forstår musikkens indflydelse på mig. De forstår ikke hvor meget, jeg lægger i det. Og det er fint nok, så længe jeg får lov til det. Hvis det en dag ikke længere er acceptabelt, vil jeg gøre noget, som ikke er velset. Jeg dropper aldrig musikken.
Lige nu hører jeg bare lidt blandet stuff. Det er fedt. I'm loving it. Men om lidt... Om lidt sætter jeg Type O Negative på. Om lidt lytter jeg til det mest geniale band, der nogensinde har eksisteret, selvom de ikke revolutionerede mit liv som Megadeth og senere Marilyn Manson gjorde. Type O Negative... I er savnet.
torsdag den 22. juli 2010
Izzy er en dejlig pige
Jeg er så smigret. Det er jeg altså. Izzy har skrevet en dejlig blog, dedikeret helt specielt til mig. Det er så skønt, den slags! Det er brev nummer 8 på Hjerneflimmer - se adressen i højre hjørne.
Jeg har det stadigvæk så dårligt efter det dér anfald i tirsdags... Jeg har ikke prøvet noget lignende i 15 år. Det er helt vildt... Jeg er dybt forundret over, at jeg stadig har det dårligt - det er alligevel lang tid.
Ellers går det fint med det hele. Jeg har det godt med René. Han er på mystisk vis blevet som et lille lam... Jeg tror at han er blevet meget skræmt af anfaldet. Han har jo set anfald tusind gange før - men det her, det var altså slemt. Det er ærgerligt at det er den slags, der skal til for at jeg kan få min mand tilbage - men det er da fint nok, hvis det hjælper.
Cato, Renés ven, der bor i Norge, kommer her den 27. august og skal sove her. Fuck, hvor jeg glæder mig, det bliver simpelthen så sjovt! Det håber jeg, i hvert fald. Men Cato er et underholdende menneske. Man har det aldrig dårligt i hans selskab. Han er simpelthen bare en darling. Ja, det er mit nye ord, tror jeg, hørte det i en sangtekst, og jeg tænkte "Yeah!" - og derfor bliver det nok sådan. Det er også lidt skæggere end bare "skat". Det synes jeg.
Uh, det ser ud til, at det trækker sammen til regnvejr... Lækkert nok. Så kan vi måske få lidt koldere vejr. Jeg ved faktisk ikke, hvad temperaturen er her i Køge... Lige nu 23 grader. Det er ikke galt. Det er på vej ned, håber jeg...! Jeg er ikke god til det dér med solskin og høje temperaturer.
Jeg har det stadigvæk så dårligt efter det dér anfald i tirsdags... Jeg har ikke prøvet noget lignende i 15 år. Det er helt vildt... Jeg er dybt forundret over, at jeg stadig har det dårligt - det er alligevel lang tid.
Ellers går det fint med det hele. Jeg har det godt med René. Han er på mystisk vis blevet som et lille lam... Jeg tror at han er blevet meget skræmt af anfaldet. Han har jo set anfald tusind gange før - men det her, det var altså slemt. Det er ærgerligt at det er den slags, der skal til for at jeg kan få min mand tilbage - men det er da fint nok, hvis det hjælper.
Cato, Renés ven, der bor i Norge, kommer her den 27. august og skal sove her. Fuck, hvor jeg glæder mig, det bliver simpelthen så sjovt! Det håber jeg, i hvert fald. Men Cato er et underholdende menneske. Man har det aldrig dårligt i hans selskab. Han er simpelthen bare en darling. Ja, det er mit nye ord, tror jeg, hørte det i en sangtekst, og jeg tænkte "Yeah!" - og derfor bliver det nok sådan. Det er også lidt skæggere end bare "skat". Det synes jeg.
Uh, det ser ud til, at det trækker sammen til regnvejr... Lækkert nok. Så kan vi måske få lidt koldere vejr. Jeg ved faktisk ikke, hvad temperaturen er her i Køge... Lige nu 23 grader. Det er ikke galt. Det er på vej ned, håber jeg...! Jeg er ikke god til det dér med solskin og høje temperaturer.
"Shaken, not stirred"
Åh...! Sikke et døgn, jeg har haft...! Ja, faktisk halvandet, men det var kun det første, der var slemt. Krampeanfaldet tirsdag aften ødelagde hele min onsdag! Jeg måtte skifte mellem seng og computer, jeg følte det som om at jeg havde løbet et maraton, havde fået en betonpille i hovedet og var blevet stenet halvt til døde... Jeg har stadig lidt af det, men hovedpinen er lettet, der er kun lidt "mudren" tilbage. Men min krop er komplet ubrugelig... Det gør ondt at sidde. Nå, men jeg regner med, at det går over i dag. Jeg ved det ikke, for det er første gang i 15 år, det har været så slemt. Det er første gang i 15 år, jeg har haft det så dårligt. René sagde også til mig, at det havde været et meget voldsomt anfald. Jeg er komplet kraftesløs, altså, og ja, sgu, jeg snakker ikke om andet. For det er 15 år siden, jeg sidst har oplevet det. Jeg er ikke bange, men det føles bare så... Jamen, har man ikke prøvet det, kan man ikke sætte sig ind i det.
Jeg skal have skrevet en masse i dag, men det virker SÅ uoverskueligt. Bare det, at jeg nok bliver nødt til at gå ned og handle... Tænk, at et skide epileptisk anfald kan gøre det her ved en...! Jeg er rystet! "Shaken, not stirred".
Jeg skal have skrevet en masse i dag, men det virker SÅ uoverskueligt. Bare det, at jeg nok bliver nødt til at gå ned og handle... Tænk, at et skide epileptisk anfald kan gøre det her ved en...! Jeg er rystet! "Shaken, not stirred".
Brev til ingen (3)
Der er ingen, jeg ønsker skal have en "ekstra chance" hos mig. Alle får, som de har fortjent. Jeg har delt adskillige ekstra chancer ud i mit liv, og jeg har - på nuværende tidspunkt - ikke flere at give. Men det kan jo ikke udelukkes, at der opstår situationer, hvor det kan blive nødvendigt.
Endnu-endnu et brev til René
Kære René!
Du er den eneste, jeg har dømt ud fra mit første indtryk af dig: din stemme. Du slog benene væk under mig - med din stemme. Jeg kunne se dit hår og din mave, og ellers kunne jeg høre din lækre, sprøde stemme. Jeg elskede dig faktisk med det samme! Da jeg så dig, det hele af dig, tænkte jeg, at du var smuk. Men der var jeg allerede forelsket. Det gik temmelig hurtigt. Det skete faktisk i løbet af ½ time. Jo mere jeg lærte dig at kende, jo mere forelsket blev jeg. Desværre, kan man sige, for det var en ond tid, dengang det ikke var gengæld.
Kys, Rikke
Du er den eneste, jeg har dømt ud fra mit første indtryk af dig: din stemme. Du slog benene væk under mig - med din stemme. Jeg kunne se dit hår og din mave, og ellers kunne jeg høre din lækre, sprøde stemme. Jeg elskede dig faktisk med det samme! Da jeg så dig, det hele af dig, tænkte jeg, at du var smuk. Men der var jeg allerede forelsket. Det gik temmelig hurtigt. Det skete faktisk i løbet af ½ time. Jo mere jeg lærte dig at kende, jo mere forelsket blev jeg. Desværre, kan man sige, for det var en ond tid, dengang det ikke var gengæld.
Kys, Rikke
tirsdag den 20. juli 2010
MOR
Man kan sagtens - indimellem - blive lidt for "kærlig". Jeg har stort set skræmt Izzy med min begejstring over hende... Hold da op... Jeg tænkte slet ikke på konsekvenserne. Gør man det i sådan en situation? Hun skrev et sødt brev. Ikke noget om at hun var skræmt... Men jeg tror ikke, at hun kan være andet. Nå, men gjort er gjort. Jeg kan ikke lave det om og tage det tilbage. Men jeg må lære at styre min trang til at fortælle folk, hvad jeg synes om dem.
Jeg har skrevet dette digt. Ikke videre fantasifuldt, men jeg håber at modtageren bliver glad... :S
Jeg har skrevet dette digt. Ikke videre fantasifuldt, men jeg håber at modtageren bliver glad... :S
"For du er Winnie"
Så smuk, du er
Du skinner som solen
Selv når du lever i mørke
Du er min sol
Så smuk, du er
Din skønhed blænder mig
Selvom du lever i mørke
Du er mit lys
Så smuk, du er
Indeni som udenpå
Selv når du lever i mørke
Du er perfektion
Så smuk, du er
Du skinner, gløder og blænder mig
selv når du lever i mørke
For du er dejlig
Så smuk, du er
Du skinner som solen
Selv når du lever i mørke
Du er min sol
Så smuk, du er
Din skønhed blænder mig
Selvom du lever i mørke
Du er mit lys
Så smuk, du er
Indeni som udenpå
Selv når du lever i mørke
Du er perfektion
Så smuk, du er
Du skinner, gløder og blænder mig
selv når du lever i mørke
For du er dejlig
Det er til MOR. Jeg håber ikke at hun tager det forkert og tænker dårligt om mig. Har bare brug for at... Ja, fortælle hende dette. Hun er deprimeret og har brug for lidt opmuntring. Jeg skal have lavet et flot kort af en art, hvor det kan stå i... men det er svært at finde på, ikke? Jeg har overvejet at lave en lille "bog" til hende, et slags hæfte med ting, der er vigtige at huske på. En "hvorfor du er dejlig" liste, en "derfor elsker vi dig" liste, et brev, mit digt, samt en 5. ting. Jeg har ikke besluttet mig for, hvad det skal være endnu. Men jeg vil prøve mig lidt frem. Det kan jo ikke skade. Jeg kan altid smide det ud, hvis det bliver dårligt. Ja, jeg tror at jeg vil prøve!
Endnu et brev til René
Hej skat
Ja, endnu et brev til dig - du er den, der har knust mit hjerte allermest. Godt nok har du samlet stumperne, syet dem sammen og helet mit hjerte. Men det har fandeme været en led tur for at komme her, hvor vi er nu.
Er du klar over, hvor meget jeg har grædt over dig? Er du klar over det? Sådan, helt præcist? Du har ingen idé om det overhovedet. I 6 år græd jeg i alle mine vågne timer, drømte om dig om natten, om at vi fik hinanden. Javel, vi havde et fysisk forhold, men når du er min eneste ene, og du ikke elskede mig tilbage... Det gjorde så sindssygt ondt. Jeg har grædt og grædt. Jeg sagde selv ja til at dyrke sex med dig. Det var måske endda mig, der satte det i gang. Hvis jeg ikke kunne erobre dit hjerte, måtte jeg tage, hvad jeg kunne få.
Hver eneste gang, vi ikke var sammen, frygtede jeg, at du ville finde en kæreste. Jeg frygtede, at du ikke længere ville komme hos mig og at tingene ville ændre sig - for jeg vidste, at hvis du fik en kæreste, ville jeg ikke kunne have dig som ven længere. Det knust også mit hjerte, men jeg var klar over, at det ikke kunne være anderledes.
Så fandt du ud af, hvor dejlig jeg er, og begyndte at elske mig. Pludselig en dag friede du til mig. Vi blev gift. Og 1 år og 11 måneder efter, var du parat til at lade dig skille fra mig, fordi jeg havde kontaktet mine forældre efter det store skænderi, uden at snakke med dig først. Der knuste du mit hjerte endnu engang. Du ville skilles. Over noget så ligegyldigt. Du ville rent faktisk gå fra mig og efterlade mig med et blødende hjerte - på grund af dét? Jeg var chokeret. Du sagde at det var din mor, der overbeviste dig om, at vi skulle blive sammen. Men ved du hvad? Vores forhold har taget skade af det. Selvom vi er sammen igen, og tingene er gode og lykkelige, så er der stadig det faktum, at jeg ikke længere stoler på dig. Hvis du ville forlade mig på grund af mine forældre, hvad bliver så det næste? Vil du knuse mit hjerte igen? Jeg tør ikke at stole på dig længere. Du gjorde mig så ked af det, jeg græd og græd. Og du blev ved med at sige at du elskede mig stadigvæk. Jeg ønskede mig langt væk.
Du fik mig til at indse, at jeg sagtens kan leve uden dig. At jeg sagtens kan leve et liv uden dig. Jeg vil helst have dig i det. Men du er ikke længere en nødvendighed for min eksistens. Du er ikke længere den, jeg ville dø for. Er det ikke skræmmende? Du er selv skyld i det... Selvom jeg elsker dig sindssygt meget, så vil jeg hellere undvære dig end at finde mig i endnu et knust hjerte. Hvis du nogensinde siger til mig igen, at du vil skilles, så er det slut. Helt slut. Så er jeg skredet.
Kærlig hilsen Rikke
Ja, endnu et brev til dig - du er den, der har knust mit hjerte allermest. Godt nok har du samlet stumperne, syet dem sammen og helet mit hjerte. Men det har fandeme været en led tur for at komme her, hvor vi er nu.
Er du klar over, hvor meget jeg har grædt over dig? Er du klar over det? Sådan, helt præcist? Du har ingen idé om det overhovedet. I 6 år græd jeg i alle mine vågne timer, drømte om dig om natten, om at vi fik hinanden. Javel, vi havde et fysisk forhold, men når du er min eneste ene, og du ikke elskede mig tilbage... Det gjorde så sindssygt ondt. Jeg har grædt og grædt. Jeg sagde selv ja til at dyrke sex med dig. Det var måske endda mig, der satte det i gang. Hvis jeg ikke kunne erobre dit hjerte, måtte jeg tage, hvad jeg kunne få.
Hver eneste gang, vi ikke var sammen, frygtede jeg, at du ville finde en kæreste. Jeg frygtede, at du ikke længere ville komme hos mig og at tingene ville ændre sig - for jeg vidste, at hvis du fik en kæreste, ville jeg ikke kunne have dig som ven længere. Det knust også mit hjerte, men jeg var klar over, at det ikke kunne være anderledes.
Så fandt du ud af, hvor dejlig jeg er, og begyndte at elske mig. Pludselig en dag friede du til mig. Vi blev gift. Og 1 år og 11 måneder efter, var du parat til at lade dig skille fra mig, fordi jeg havde kontaktet mine forældre efter det store skænderi, uden at snakke med dig først. Der knuste du mit hjerte endnu engang. Du ville skilles. Over noget så ligegyldigt. Du ville rent faktisk gå fra mig og efterlade mig med et blødende hjerte - på grund af dét? Jeg var chokeret. Du sagde at det var din mor, der overbeviste dig om, at vi skulle blive sammen. Men ved du hvad? Vores forhold har taget skade af det. Selvom vi er sammen igen, og tingene er gode og lykkelige, så er der stadig det faktum, at jeg ikke længere stoler på dig. Hvis du ville forlade mig på grund af mine forældre, hvad bliver så det næste? Vil du knuse mit hjerte igen? Jeg tør ikke at stole på dig længere. Du gjorde mig så ked af det, jeg græd og græd. Og du blev ved med at sige at du elskede mig stadigvæk. Jeg ønskede mig langt væk.
Du fik mig til at indse, at jeg sagtens kan leve uden dig. At jeg sagtens kan leve et liv uden dig. Jeg vil helst have dig i det. Men du er ikke længere en nødvendighed for min eksistens. Du er ikke længere den, jeg ville dø for. Er det ikke skræmmende? Du er selv skyld i det... Selvom jeg elsker dig sindssygt meget, så vil jeg hellere undvære dig end at finde mig i endnu et knust hjerte. Hvis du nogensinde siger til mig igen, at du vil skilles, så er det slut. Helt slut. Så er jeg skredet.
Kærlig hilsen Rikke
mandag den 19. juli 2010
Brev til Izzy
Kære Izzy.
Jeg kender dig ikke. Men så alligevel, for jeg læser om dine tanker og følelser hver eneste gang, du skriver om dem. Det er skønt at jeg får lov til det.
Grunden til, at brev nummer 19, "Someone who pesters your mind, bad/good", er skrevet til dig, er at jeg skrev en besked til dig i går, som du endnu ikke har set, fordi du ikke har været online, og jeg er syg af spænding over din modtagelse af den... Så jeg tænker på dig hele tiden, og har gjort det siden i går.
Du er så interessant og så følsom, at jeg føler at jeg burde kende dig. at jeg burde vide mere om dig. Du har spændende historier, som jeg bare må læse. Du er intet mindre end fantastisk! Jeg er vild med din stil. Du er simpelthen så sej, og jeg blev så utrolig glad, da jeg læste dit blogindlæg om mig. Det var en sød gestus, som jeg er utrolig smigret over. Det er flatterende at få et helt indlæg dedikeret til sig.
Du skal vide, at jeg næsten føler en form for venskab med dig - på trods af, at vi ikke - endnu, det kommer forhåbentligt -kender hinanden. Jeg er beæret over at jeg kan få lov til at læse om dine tanker og følelser, og jeg synes at det er fantastisk, at jeg kan få lov til at kommentere på dine indlæg, som jeg håber at du læser dem.
Du er et godt menneske, Izzy. Husk altid på det. Det gør jeg.
Venlig hilsen Rikke - eller LadyR, som du jo kender
Jeg kender dig ikke. Men så alligevel, for jeg læser om dine tanker og følelser hver eneste gang, du skriver om dem. Det er skønt at jeg får lov til det.
Grunden til, at brev nummer 19, "Someone who pesters your mind, bad/good", er skrevet til dig, er at jeg skrev en besked til dig i går, som du endnu ikke har set, fordi du ikke har været online, og jeg er syg af spænding over din modtagelse af den... Så jeg tænker på dig hele tiden, og har gjort det siden i går.
Du er så interessant og så følsom, at jeg føler at jeg burde kende dig. at jeg burde vide mere om dig. Du har spændende historier, som jeg bare må læse. Du er intet mindre end fantastisk! Jeg er vild med din stil. Du er simpelthen så sej, og jeg blev så utrolig glad, da jeg læste dit blogindlæg om mig. Det var en sød gestus, som jeg er utrolig smigret over. Det er flatterende at få et helt indlæg dedikeret til sig.
Du skal vide, at jeg næsten føler en form for venskab med dig - på trods af, at vi ikke - endnu, det kommer forhåbentligt -kender hinanden. Jeg er beæret over at jeg kan få lov til at læse om dine tanker og følelser, og jeg synes at det er fantastisk, at jeg kan få lov til at kommentere på dine indlæg, som jeg håber at du læser dem.
Du er et godt menneske, Izzy. Husk altid på det. Det gør jeg.
Venlig hilsen Rikke - eller LadyR, som du jo kender
Love to the max!
Breaking News!
Ny blog - in the name of looove
Besøg Love to the max
på http://rikke-aagren.blogspot.com/
Jeps! Min nye blog som kun handler om kærlighed! Gamle romaner/noveller om kærlighed ligger her, der vil komme flere med tiden, mest gamle, men jeg vil bestræbe mig på at skrive flere. Uh, det er vildt skægt, sådan noget. Elsker kærlighedshistorier, men gider egentlig ikke at læse dem selv... "dobbeltmorale er dobbelt så godt" - right?
Jeg har ellers haft en sjov aften - har lagt indlæg efter indlæg ind, lavet billeder og alt det sjove. Hvis du IKKE har OpenOffice og ikke kan se indlæggene/billederne, vil jeg gerne have det at vide. Skriv til mig på ra.poulsen@hotmail.com! Har haft lidt problemer med lægge dem op, nemlig. Øv bøv, men måske virker det fint nok alligevel.
Stav til p-j-æ-k-k-e-r-ø-v og put det sammen med René - så har du regnet situationen ud. Det er virkelig dårlig karma... Han udnytter det dér med ondt i ryggen, tror jeg... Ret kraftigt. Jeg kan ikke lide det. Slet, slet ikke. Er man blevet bedt om at dukke op i Jobcenteret, så gør man det. Især fordi han ikke kan nå at få fat i sin sagsbehandler før han skal være der. Han fik indkaldelsen i fredags klokken 16, efter Jobcenteret havde lukket, de åbner ½ time før han skal være der i dag. Han er ikke rigtig klog. Det bider ham bagi. Big time.
søndag den 18. juli 2010
Spænding, veninde + kærlighedshistorier
Ih... Jeg er megamulti spændt... Jeg er næsten ved at være et nervevrag! Jeg har skrevet en personlig besked til Izzy, hvor jeg har givet hende min e-mailadresse. Uh, jeg håber sådan, at hun ikke tager det forkert. Jeg vil bare enormt gerne ligesom... hvordan kan man sige det... "være der" for hende. Hun har brug for mig - synes JEG. Men hvad synes hun? Åh! Det er så spændende, jeg er helt flov over at have sendt den! Damn, jeg hader den slags. Ventetid. Jeg venter på at hun svarer, og hvornår gør hun det? Skal jeg vente flere dage, eller blot til i morgen - eller måske bare "senere"? Altså, i aften? Jeg ved det ikke, men jeg er dødsens nervøs! Hun er så ganske speciel.
Josephine er vist sur på mig. Det er jeg lidt ked af, hun er jo trods alt min bedste veninde. Jeg satser på, at hun bare ikke har set min besked, eller måske bare ikke har haft tid til at svare. Jeg har jo sådan set heller ikke været på Messenger her til aften - kun på blog.dk, og jeg kan se derinde, at hun er online. Skægt at hun ikke har svaret... Nej, hun er ikke sur. Hun har ikke noget at være sur over. Jeg har jo ikke gjort noget forkert.
Jeg overvejer at lave en "Peter"-blog i den forstand, at jeg har tusindvis af historier om Peter, som jeg egentlig ikke burde lade gå til spilde, men... Åh, ja, ikke? De er meget personlige. Jeg ønsker bare ikke at have kærligheds-bøger liggende på min hjemmeside. Synes bare, at de fortjener at blive læst... What to do... Jeg må tænke over det. Der kommer ikke flere Peterbøger end de.. hm... 7-8, jeg allerede har skrevet. Men... Måske kan jeg skrive andre kærlighedsbøger og lægge op, og så kalde bloggen noget med kærlighed?`Jeg har faktisk et godt navn, ved ikke, om det er taget, men jeg kan ikke forestille mig det... Men jeg kan jo ikke afsløre det her på denne blog, før siden er oprettet. Men skal jeg gøre det? Er det ikke lige i overkanten? Med hele 3 blogs? Jeg ved det ikke. Jeg må tænke. Måske kan jeg spørge folk til råds. Men hvem? Nej, det er min egen beslutning. Jeg kan jo sådan set også bare lave den, og så lægge de to historier op, jeg allerede har skrevet ind? Det kunne man måske godt... Men siden skal jo først designes. Jeg har en idé, men den er ikke færdig, eftersom jeg ikke ved, om det er sådan, jeg vil have det. Jeg skal også have lavet små billeder til hver historie, så det kan starte med et billede i toppen. Det kunne være ret fedt...! Måske det faktisk er det, jeg skal gøre? Det må jeg se på i morgen!
Josephine er vist sur på mig. Det er jeg lidt ked af, hun er jo trods alt min bedste veninde. Jeg satser på, at hun bare ikke har set min besked, eller måske bare ikke har haft tid til at svare. Jeg har jo sådan set heller ikke været på Messenger her til aften - kun på blog.dk, og jeg kan se derinde, at hun er online. Skægt at hun ikke har svaret... Nej, hun er ikke sur. Hun har ikke noget at være sur over. Jeg har jo ikke gjort noget forkert.
Jeg overvejer at lave en "Peter"-blog i den forstand, at jeg har tusindvis af historier om Peter, som jeg egentlig ikke burde lade gå til spilde, men... Åh, ja, ikke? De er meget personlige. Jeg ønsker bare ikke at have kærligheds-bøger liggende på min hjemmeside. Synes bare, at de fortjener at blive læst... What to do... Jeg må tænke over det. Der kommer ikke flere Peterbøger end de.. hm... 7-8, jeg allerede har skrevet. Men... Måske kan jeg skrive andre kærlighedsbøger og lægge op, og så kalde bloggen noget med kærlighed?`Jeg har faktisk et godt navn, ved ikke, om det er taget, men jeg kan ikke forestille mig det... Men jeg kan jo ikke afsløre det her på denne blog, før siden er oprettet. Men skal jeg gøre det? Er det ikke lige i overkanten? Med hele 3 blogs? Jeg ved det ikke. Jeg må tænke. Måske kan jeg spørge folk til råds. Men hvem? Nej, det er min egen beslutning. Jeg kan jo sådan set også bare lave den, og så lægge de to historier op, jeg allerede har skrevet ind? Det kunne man måske godt... Men siden skal jo først designes. Jeg har en idé, men den er ikke færdig, eftersom jeg ikke ved, om det er sådan, jeg vil have det. Jeg skal også have lavet små billeder til hver historie, så det kan starte med et billede i toppen. Det kunne være ret fedt...! Måske det faktisk er det, jeg skal gøre? Det må jeg se på i morgen!
Hjerteflimmer OG hjerneflimmer - så bliver det ikke meget bedre!
Jeg har tilføjet en ny yndlingshjemmeside på min liste over Gode Hjemmesider - se til højre for dette indlæg. Jeg har tilføjet Izzys blog, fordi den bare er SÅ meget værd at læse, og enhver, der læser min blog, burde faktisk lige klikke på linket og tjekke den ud. Izzy skriver FANTASTISKE indlæg, og jeg elsker bare SÅ meget at læse dem. Hun er genial, intet mindre.
Jeg kommer nok også til at tilføje hendes anden adresse, som hun bruger til at skrive en historie - lidt som jeg gør med "Jaspers verden". Det er bare en genial idé! Den virker indtil videre rigtig lovende, og er er selv en ivrig læser og er skamfuldt irriteret over at der kun er 2 afsnit indtil videre... Men den slags tager jo tid. Det kender jeg jo fra mig selv. Izzy kan jo ikke gøre for, at jeg er vild med hendes historie. FANTASTISK interessant. Jeg ved godt at det virker lidt fjollet, men... Ja. Jeg er bare sygt vild med de her blogge. Det er fantastisk! LÆS DEM!!!!
Jeg kommer nok også til at tilføje hendes anden adresse, som hun bruger til at skrive en historie - lidt som jeg gør med "Jaspers verden". Det er bare en genial idé! Den virker indtil videre rigtig lovende, og er er selv en ivrig læser og er skamfuldt irriteret over at der kun er 2 afsnit indtil videre... Men den slags tager jo tid. Det kender jeg jo fra mig selv. Izzy kan jo ikke gøre for, at jeg er vild med hendes historie. FANTASTISK interessant. Jeg ved godt at det virker lidt fjollet, men... Ja. Jeg er bare sygt vild med de her blogge. Det er fantastisk! LÆS DEM!!!!
Det er IKKE fedt, det her...
Øhm... Jeg har lige fundet ud af noget, som muligvis er temmelig skræmmende... Jeg følger med i en bloggers blog herinde, og jeg sad for sjov og kiggede på, hvem der var med på "faste læsere" listen på denne bloggers side. Og pludselig så jeg et navn, jeg kunne genkende! Jeg blev helt chokeret og skræmt, for det er Renés niece... Og det er IKKE godt. Altså, okay, jeg er ikke anonym, og hvis hun ved hvem jeg er, er der jo ikke noget at gøre ved det. Men der er visse ting, hun ikke har brug for at vide det, og det er især om hendes mormor... Det er bare superpinligt hvis min svigermor finder ud af, hvad jeg har skrevet om hende engang imellem. P-I-N-L-I-G-T.
Slet ikke noget, jeg sætter pris på, altså... Fuck og død i helvede. Og for Satan hvor er jeg træt. Jeg går i seng.
Rikke over and out
Slet ikke noget, jeg sætter pris på, altså... Fuck og død i helvede. Og for Satan hvor er jeg træt. Jeg går i seng.
Rikke over and out
"Nordvest" teksten!
Breaking news!Nyt kapitel i Jaspers verden!
(se link til højre for dette indlæg)
Jeg har hørt P3's samlede værker, "Det man hører, er man selv" - og jeg har hørt Selvsvings "Nordvest". Den er simpelthen så skæg, men jeg har desværre ikke kunne finde den på Youtube. Derfor har jeg valgt at skrive teksten ned til jer, så I kan dele bare lidt af min morskab. Husk at teksten er fra satiregruppen Selvsving fra P3.
"Nordvest"
Sammen kan vi få det godt
Sammen kan vi leve flot
Sammen går vi hånd i hånd
Sammen... hygger vi os sammen
Sammen si'r vi farvel og tak
Sammen... til al rakkerpak
Sammen gør vi stedet her
Sammen... til mer' en vi er værd!
Nordvest - her er skønt og rart
Nordvest - hvis man ik' er sart
Nordvest - her er himlen grå
Nordvest - en junkie kan du stole på!
Der bor ca. 12.000 mennesker i Københavns Nordvest kvarter. Gennemsnitsalderen for pensionister i Nordvest kvarteret er 37 år. For 20 år siden var der ingen narkomaner i Nordvest kvarteret - i dag er der flere hundrede. Flinke og altid klar med en frisk bemærkning. Politiet behøver ikke at patruljere i Nordvest kvarterets gader - langt de fleste går nemlig selv med våben. Over halvdelen af børnene i Nordvest kvarteret er blevet talt til - nogle af dem af deres egen familie. Under 4/5 af Nordvest kvarterets børn har set fulde mennesker. En 1/4 af Nordvest kvarterets børn har ikke set en narkoman. Næsten alle børn i Nordvest kvarteret har oplevet solskin. Flere af Nordvest kvarterets børn kender deres forældre. over 1/10 af børnene i Nordvest kvarteret har stort set ingen sociale problemer.
Nordvest kvarteret er et hyggeligt sted at bo
Kvarteret kan godt virke slemt
men ofte er her rent og pænt
Der er ingen grund til klageråb
Medmindre du stadig har en rest af håb
Vi elsker vort Nordvest kvarter
Vi bli'r her hvad der så end sker
Og ellers kan man blær' sig med
500 junkier på ét sted.
Nordvest - her er liv og fest
Nordvest - HIV og byldepest
Nordvest - ta'r du chancen her
Nordvest - får du ikke chancen mer'
Nordvest - naboen gør dig tryg
Nordvest - han skaffer billig hamburgerryg
Nordvest - mangler du en sprøjte har
Nordvest - han altid en reserve klar!
Luften er klar og frisk når Novo holder fri
Og selv når vi keder os, så er der altid bandekrig
Ja, vi vil ud til Nordvest!
Her er skønt og rart
Nordvest - hvis man ik' er sart
Nordvest - her er himlen grå
Nordvest - en dranker kan du stole på
Her er skønt og rart
Nordvest - hvis man ik' er sart
Nordvest - her er himlen grå
Nordvest - en junkie kan du stole på
Kom ud, kom ud, kom ud til Nordvest!
Sammen kan vi få det godt
Sammen kan vi leve flot
Sammen går vi hånd i hånd
Sammen... hygger vi os sammen
Sammen si'r vi farvel og tak
Sammen... til al rakkerpak
Sammen gør vi stedet her
Sammen... til mer' en vi er værd!
Nordvest - her er skønt og rart
Nordvest - hvis man ik' er sart
Nordvest - her er himlen grå
Nordvest - en junkie kan du stole på!
Der bor ca. 12.000 mennesker i Københavns Nordvest kvarter. Gennemsnitsalderen for pensionister i Nordvest kvarteret er 37 år. For 20 år siden var der ingen narkomaner i Nordvest kvarteret - i dag er der flere hundrede. Flinke og altid klar med en frisk bemærkning. Politiet behøver ikke at patruljere i Nordvest kvarterets gader - langt de fleste går nemlig selv med våben. Over halvdelen af børnene i Nordvest kvarteret er blevet talt til - nogle af dem af deres egen familie. Under 4/5 af Nordvest kvarterets børn har set fulde mennesker. En 1/4 af Nordvest kvarterets børn har ikke set en narkoman. Næsten alle børn i Nordvest kvarteret har oplevet solskin. Flere af Nordvest kvarterets børn kender deres forældre. over 1/10 af børnene i Nordvest kvarteret har stort set ingen sociale problemer.
Nordvest kvarteret er et hyggeligt sted at bo
Kvarteret kan godt virke slemt
men ofte er her rent og pænt
Der er ingen grund til klageråb
Medmindre du stadig har en rest af håb
Vi elsker vort Nordvest kvarter
Vi bli'r her hvad der så end sker
Og ellers kan man blær' sig med
500 junkier på ét sted.
Nordvest - her er liv og fest
Nordvest - HIV og byldepest
Nordvest - ta'r du chancen her
Nordvest - får du ikke chancen mer'
Nordvest - naboen gør dig tryg
Nordvest - han skaffer billig hamburgerryg
Nordvest - mangler du en sprøjte har
Nordvest - han altid en reserve klar!
Luften er klar og frisk når Novo holder fri
Og selv når vi keder os, så er der altid bandekrig
Ja, vi vil ud til Nordvest!
Her er skønt og rart
Nordvest - hvis man ik' er sart
Nordvest - her er himlen grå
Nordvest - en dranker kan du stole på
Her er skønt og rart
Nordvest - hvis man ik' er sart
Nordvest - her er himlen grå
Nordvest - en junkie kan du stole på
Kom ud, kom ud, kom ud til Nordvest!
Den her sang SKAL bare høres, men indtil du selv finder den, må du nøjes med teksten, som også er ret fed for sig selv. Sangen findes på ovennævnte plade, som indeholder flere satiriske sange samt sketcher fra de forskellige satiregrupper, der har været på P3 fra 1997 og frem til 2004. Den kan blandt andet købes hos cdon:
http://cdon.dk/musik/det_man_h%C3%B8rer%2c_er_man_selv_%28p3%29/latter_1997-2004-414818
Den plade - der er 2 skiver i - er simpelthen bare de 139 kroner værd! Køb-køb-køb!
Brev til den person jeg gerne vil være
Kære Rikke - den Rikke, jeg gerne vil være
Du er et godt menneske - et af dem, der har hjertet på det rigtige sted. Et menneske, der kan se forskel på rigtigt og forkert, dig, som står ved dine egne meninger og har dine egne holdninger,som du ikke skifter som andre skifter undertøj.
Du er et menneske, som gør, hvad du kan for andre, men har lært at tage hensyn til dig selv. Du har endelig fået distanceret dig fra din fortid, som ikke er noget, der som sådan burde blive glemt, men som du ikke skal tænkte på hver dag. Du er et menneske, der nyder livet i fulde drag, og som har lært at man ikke brokker sig uhæmmet over ligegyldige ting. Du forstår livet, du forstår vigtigheden af at leve det. Du er lykkelig for det, du har.
Du er perfekt, set på den måde, at du gør, som du ønsker at gøre, og ikke bare synker hen i ligegyldighed og "sygdom". Din sygdom er brændt ud, du er rask, og du har fået et arbejde. Som hvad ved jeg ikke, men jeg glæder mig til at opleve det.
Du er spændende, et fantastisk menneske, et menneske, som andre end blot du selv finder spændende. Det er vigtigt at være tro mod sig selv, og det er du. Det har du lært af erfaring, selvom det havde været bedre, hvis du var flasket op med det.
Du har en stor viden om mange ting, men du er ikke genial, selvom jeg ofte har ønsket at det skulle være sådan. Det er du ikke, og hvorfor skulle du også være det? Det er udmærket at være "normalt til pænt begavet" - du burde holde fast i det positive. Jeg kunne godt tænke mig, at du var rigtig positiv, munter og den bedste ven, man kunne tænke sig.
Nogle af disse ting er gået i opfyldelse, andre vil aldrig blive til virkelighed. Men det er sådan, jeg ønsker at jeg var.
KYS fra dit andet jeg
Du er et godt menneske - et af dem, der har hjertet på det rigtige sted. Et menneske, der kan se forskel på rigtigt og forkert, dig, som står ved dine egne meninger og har dine egne holdninger,som du ikke skifter som andre skifter undertøj.
Du er et menneske, som gør, hvad du kan for andre, men har lært at tage hensyn til dig selv. Du har endelig fået distanceret dig fra din fortid, som ikke er noget, der som sådan burde blive glemt, men som du ikke skal tænkte på hver dag. Du er et menneske, der nyder livet i fulde drag, og som har lært at man ikke brokker sig uhæmmet over ligegyldige ting. Du forstår livet, du forstår vigtigheden af at leve det. Du er lykkelig for det, du har.
Du er perfekt, set på den måde, at du gør, som du ønsker at gøre, og ikke bare synker hen i ligegyldighed og "sygdom". Din sygdom er brændt ud, du er rask, og du har fået et arbejde. Som hvad ved jeg ikke, men jeg glæder mig til at opleve det.
Du er spændende, et fantastisk menneske, et menneske, som andre end blot du selv finder spændende. Det er vigtigt at være tro mod sig selv, og det er du. Det har du lært af erfaring, selvom det havde været bedre, hvis du var flasket op med det.
Du har en stor viden om mange ting, men du er ikke genial, selvom jeg ofte har ønsket at det skulle være sådan. Det er du ikke, og hvorfor skulle du også være det? Det er udmærket at være "normalt til pænt begavet" - du burde holde fast i det positive. Jeg kunne godt tænke mig, at du var rigtig positiv, munter og den bedste ven, man kunne tænke sig.
Nogle af disse ting er gået i opfyldelse, andre vil aldrig blive til virkelighed. Men det er sådan, jeg ønsker at jeg var.
KYS fra dit andet jeg
lørdag den 17. juli 2010
Info om "Jaspers verden"
Hey! Først vil jeg sige, at der er nye billeder på cigarfar, hvis du ikke har opdaget det! Se linket til højre for dette indlæg.Dette indlæg handler om Jasper. Jeg er løbet ind i det problem, at jeg ikke har ro i hovedet til at få skrevet, men jeg håber på at kunne tvinge noget frem senere i dag. Jeg er nødt til at skrive på den engang imellem, jo, nu hvor jeg har valgt at offentliggøre den under skrivningen! Det er heller ikke fordi jeg ikke har nogen inspiration, men ro er der ikke meget af. jeg vil dog forsøge ihærdigt.
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med "Jaspers verden", så handler den om en mand, Jasper, der egentlig skulle overtage sin fars firma, men på vejen til den ceremoni, der er blevet stablet på benene i den forbindelse, kører han galt. Han opdager det ikke selv, og pludselig befinder han sig i en anden, parallel verden. Så langt er historien nået i skrivende stund. Jeg ved ikke, hvad den udvikler sig til, fordi jeg som sagt skriver den undervejs, og jeg ved ikke, hvad fingrene finder på. Der er åbent for kommentarer på siden, så har du en idé til fortsættelsen, kan du skrive den dér - så vil jeg tage højde for den. Har du en idé, men ikke har en profil herinde, så du kan skrive kommentarer, er det muligt at lægge en besked i indbakken hos LadyR på blog.dk, hvis du har en profil dér- links til både "Jaspers verden" og LadyR findes til højre for dette indlæg. Din idé vil blive krediteret, hvis du opgiver det navn, du ønsker skal stå på. Det vil komme til at stå under det indlæg/kapitel, du har været medvirkende til at skrive. Ris, ros og ideer kan også modtages på e-mailadressen ra.poulsen@hotmail.com
Jeg har fået snakket med MOR, faktisk, og hun har ikke overskud til at komme i dag (se evt. indlægget før dette). Vi har aftalt, at vi ser tiden an, og at vi måske tager derned i morgen i stedet for. Hun har slet ikke sovet i nat, den stakkel. Jeg føler med hende - jeg ved, hvordan en depression føles. Hun er altid velkommen til at græde på min skulder, men jeg har det egentlig også fint nok med, at hun primært vælger Renés, fordi han kender hende bedre.
Skænderi, indretning og MOR + aftensmad
Jeg blev godt nok vred på Josephine i går! Eller, nej, jeg blev ikke "vred", jeg blev mere såret og enormt skuffet. Jeg var ked af det ad helvedes til. Men jeg tog det op med hende, og vi fik snakket det igennem. Tilsyneladende er det mig, der har misforstået hende. Det gør jeg tit, så det er sikkert rigtig nok.
Lige nu burde jeg så übermeget sidde ovre på vaskeriet og vaske mit tøj, men... det virker bare vildt uoverskueligt, selvom det SKAL gøres i dag. Senest i morgen, men HELST i dag. Jeg har ikke flere rene bh'er! Åh! Hader når den slags sker...
Jeg har fået den mest geniale idé ang. hvordan mit hjem skal indrettes. Og jeg tror, at jeg vil gennemføre det! Yay! Jeg får jo ekstra penge her snart, og vi skal have købt en ny stol til René. Eftersom han sidder i en speciel lænestol fra IKEA, der koster 900 kroner, tænkte jeg på, at vi kunne købe 2 og sætte sofaen ud i skuret. Så have to stole og et sofabord... Det vil fungere 10 gange bedre end den indretning, vi har nu. René er vist med på den. Jeg ved godt at det ikke er det, pengene skal bruges på, men jeg håber alligevel at der kan findes 1800 kroner til det! Så kan vi låne mine svigerforældres bil og smutte til IKEA. Genial idé, synes jeg godt nok! Jeg havde ikke tænkt på det før, fordi jeg ikke havde tænkt på, at der går en smule flere penge ind på kontoen fra 30. juli. Åh, det bliver så dejligt. I går kiggede vi på skitser af lejlighedsindretninger på de lejligheder, vi er skrevet op til, så vi kan præcisere overfor boligselskabet præcis hvad vi søger. Der er så mange fede lejligheder i Køge, og de er faktisk ikke specielt dyre... Ikke, når man tænker på, at det er 3-værelses...! Jeg troede at vi fik råd til en 2-værelses, that's it, men som det ser ud, har vi faktisk råd til en 3-værelses, hvis vi vælger de billige boliger. Men vi står på den interne venteliste, så vi får faktisk kun tilbudt billige boliger. Vi er meget langt fremme på ventelisterne -vi ligger som nummer 3 og 5 i køen alle steder. Hvis vi bare sagde "ja tak" til alt, der væltede ind, ville vi faktisk kunne få en ny lejlighed fra 1. august eller deromkring. I hvert fald første september. Det er alligevel ret hurtigt. Men vi skal have mange ting i orden først. Så vi skal ikke flytte liiige nu.
Ellers har det været en stille nat... René ville holde i hånd, da vi skulle sove? Det plejer vi slet ikke, og slet ikke i denne ulidelige hede! Men han faldt ret hurtigt i søvn, og så slap jeg ham lige så stille, så jeg kunne komme til at sove... Man ligger jo og klistrer fast til hinanden, når ens hud er fugtig af sved.
Jeg har sovet ca. 5 timer, det er jo netop det, der er det mest almindelige for mig! Det er jeg fint tilfreds med. Jeg tror ikke, at MOR kommer i dag, for hun har ikke ringet endnu, og hun er et formiddagsmenneske. Menøh... Det er jeg egentlig lidt ked af. Jeg havde glædet mig til at se hende. Men jeg forstår godt, at hun har ikke har overskud til at køre i 45 minutter for at komme herned, når hun er så deprimeret, som hun er. Jeg har overvejet at tilbyde at vi kan tage ned til hende og lave aftensmad, men det kan jeg jo ikke rigtig gøre før René vågner. Det er jo også hans beslutning,
Lige nu burde jeg så übermeget sidde ovre på vaskeriet og vaske mit tøj, men... det virker bare vildt uoverskueligt, selvom det SKAL gøres i dag. Senest i morgen, men HELST i dag. Jeg har ikke flere rene bh'er! Åh! Hader når den slags sker...
Jeg har fået den mest geniale idé ang. hvordan mit hjem skal indrettes. Og jeg tror, at jeg vil gennemføre det! Yay! Jeg får jo ekstra penge her snart, og vi skal have købt en ny stol til René. Eftersom han sidder i en speciel lænestol fra IKEA, der koster 900 kroner, tænkte jeg på, at vi kunne købe 2 og sætte sofaen ud i skuret. Så have to stole og et sofabord... Det vil fungere 10 gange bedre end den indretning, vi har nu. René er vist med på den. Jeg ved godt at det ikke er det, pengene skal bruges på, men jeg håber alligevel at der kan findes 1800 kroner til det! Så kan vi låne mine svigerforældres bil og smutte til IKEA. Genial idé, synes jeg godt nok! Jeg havde ikke tænkt på det før, fordi jeg ikke havde tænkt på, at der går en smule flere penge ind på kontoen fra 30. juli. Åh, det bliver så dejligt. I går kiggede vi på skitser af lejlighedsindretninger på de lejligheder, vi er skrevet op til, så vi kan præcisere overfor boligselskabet præcis hvad vi søger. Der er så mange fede lejligheder i Køge, og de er faktisk ikke specielt dyre... Ikke, når man tænker på, at det er 3-værelses...! Jeg troede at vi fik råd til en 2-værelses, that's it, men som det ser ud, har vi faktisk råd til en 3-værelses, hvis vi vælger de billige boliger. Men vi står på den interne venteliste, så vi får faktisk kun tilbudt billige boliger. Vi er meget langt fremme på ventelisterne -vi ligger som nummer 3 og 5 i køen alle steder. Hvis vi bare sagde "ja tak" til alt, der væltede ind, ville vi faktisk kunne få en ny lejlighed fra 1. august eller deromkring. I hvert fald første september. Det er alligevel ret hurtigt. Men vi skal have mange ting i orden først. Så vi skal ikke flytte liiige nu.
Ellers har det været en stille nat... René ville holde i hånd, da vi skulle sove? Det plejer vi slet ikke, og slet ikke i denne ulidelige hede! Men han faldt ret hurtigt i søvn, og så slap jeg ham lige så stille, så jeg kunne komme til at sove... Man ligger jo og klistrer fast til hinanden, når ens hud er fugtig af sved.
Jeg har sovet ca. 5 timer, det er jo netop det, der er det mest almindelige for mig! Det er jeg fint tilfreds med. Jeg tror ikke, at MOR kommer i dag, for hun har ikke ringet endnu, og hun er et formiddagsmenneske. Menøh... Det er jeg egentlig lidt ked af. Jeg havde glædet mig til at se hende. Men jeg forstår godt, at hun har ikke har overskud til at køre i 45 minutter for at komme herned, når hun er så deprimeret, som hun er. Jeg har overvejet at tilbyde at vi kan tage ned til hende og lave aftensmad, men det kan jeg jo ikke rigtig gøre før René vågner. Det er jo også hans beslutning,
Brev til Camilla
Hej Camilla.
Dette brev er til dig. Du er den person, der har irriteret mig mest. Både i min barndom, men også i vores voksne liv. Jeg er egentlig meget glad for, at jeg ikke har kontakt til dig længere. Du var ikke en god veninde. Jeg husker alle de ting, du sagde til mig. F.eks. "Ej, Rikke, man tænker jo kun på at du er tyk de første par timer, så glemmer man det ligesom igen". What the... Hvad er det for noget at sige til folk, som man i forvejen ved har problemer med deres overvægt og udseende generelt? Du har for pokker selv været overvægtig!
Du har opført dig højst respektløst overfor mig. Du har faktisk ved flere lejligheder været direkte ubehagelig, og jeg har tilgivet dig alt, alt for mange gange. Som da du lånte 900 kroner af mig og sagde at jeg kun kunne få dem tilbage, hvis jeg brugte den på Clinique hudplejeprodukter mod uren hud - for min egen skyld jo.
Jeg fatter ikke, hvad jeg så i dag. Jeg er glad for, at du ikke længere er i mit liv. Du har pisset mig op og ned ad ryggen alt, alt for mange gange.
Rikke
Dette brev er til dig. Du er den person, der har irriteret mig mest. Både i min barndom, men også i vores voksne liv. Jeg er egentlig meget glad for, at jeg ikke har kontakt til dig længere. Du var ikke en god veninde. Jeg husker alle de ting, du sagde til mig. F.eks. "Ej, Rikke, man tænker jo kun på at du er tyk de første par timer, så glemmer man det ligesom igen". What the... Hvad er det for noget at sige til folk, som man i forvejen ved har problemer med deres overvægt og udseende generelt? Du har for pokker selv været overvægtig!
Du har opført dig højst respektløst overfor mig. Du har faktisk ved flere lejligheder været direkte ubehagelig, og jeg har tilgivet dig alt, alt for mange gange. Som da du lånte 900 kroner af mig og sagde at jeg kun kunne få dem tilbage, hvis jeg brugte den på Clinique hudplejeprodukter mod uren hud - for min egen skyld jo.
Jeg fatter ikke, hvad jeg så i dag. Jeg er glad for, at du ikke længere er i mit liv. Du har pisset mig op og ned ad ryggen alt, alt for mange gange.
Rikke
Brev til Cato
Hej Cato.
Ja, sjovt nok handler dette brev om dig, selvom du ikke er min ven, men derimod Renés. Jeg vil fortælle dig, at både René og jeg er meget glade for dig. Din depression har været svær for dig at håndtere, men jeg blev utrolig glad, da du sagde til mig, at du altid føler dig velkommen hos os og kan føle dig afslappet, fordi du ikke behøver at forklare noget - både René og jeg kender jo til depression. Det betød virkelig meget. Jeg er glad for, at han har dig. Du er en sand ven.
I snakker ikke så meget for tiden. Jeg ved at det ikke er fordi I er ved at glide fra hinanden, men fordi du har hænderne fulde af børn og Isabellas type 1 diabetes. Det er svært når så små børn for konstateret diabetes, og jeg forstår godt, at det tager hårdt på både dig og Piggy - og det gør René også.
Vi har ikke mulighed for at se jer så tit, eftersom I desværre bor helt oppe i Norge. René og jeg har snakket meget om at flytte op til Norge, og det er også fordi du og Piggy bor der. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne se mere hil hinanden. Jeg er sikker på, at vi kommer op til jer, så snart vi får skrabet penge nok sammen - selvom det nok kommer til at tage et stykke tid. Selvom René og jeg ikke snakker så tit med dig, er vi altid glade, når du ringer. Jeg kan især godt lide at få en sludder for en sladder med dig - jeg synes at det er skægt, når du ringer til René for at snakke, og jeg tager telefonen og vi snakker så meget, at du ikke kan nå at snakke med René. Haha... Det er dejligt at du er en ven, man kan regne med - det tror jeg helt sikkert at René sætter pris på. Det ved jeg faktisk, at han gør.
Vi glæder os sådan til at skulle besøge jer, og vi snakker ofte om det. Det bliver megafedt. Vi har jo heller ikke set Isabella og Maya siden de var bittesmå, og Benjamin har jeg aldrig mødt. Det kunne være så sjovt, for du taler altid om ham som han er den sjoveste knægt i verden. Han slægter sin far på.
Jeg glæder mig til næste gang, du kommer til Danmark.
Rikke over and out
Ja, sjovt nok handler dette brev om dig, selvom du ikke er min ven, men derimod Renés. Jeg vil fortælle dig, at både René og jeg er meget glade for dig. Din depression har været svær for dig at håndtere, men jeg blev utrolig glad, da du sagde til mig, at du altid føler dig velkommen hos os og kan føle dig afslappet, fordi du ikke behøver at forklare noget - både René og jeg kender jo til depression. Det betød virkelig meget. Jeg er glad for, at han har dig. Du er en sand ven.
I snakker ikke så meget for tiden. Jeg ved at det ikke er fordi I er ved at glide fra hinanden, men fordi du har hænderne fulde af børn og Isabellas type 1 diabetes. Det er svært når så små børn for konstateret diabetes, og jeg forstår godt, at det tager hårdt på både dig og Piggy - og det gør René også.
Vi har ikke mulighed for at se jer så tit, eftersom I desværre bor helt oppe i Norge. René og jeg har snakket meget om at flytte op til Norge, og det er også fordi du og Piggy bor der. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne se mere hil hinanden. Jeg er sikker på, at vi kommer op til jer, så snart vi får skrabet penge nok sammen - selvom det nok kommer til at tage et stykke tid. Selvom René og jeg ikke snakker så tit med dig, er vi altid glade, når du ringer. Jeg kan især godt lide at få en sludder for en sladder med dig - jeg synes at det er skægt, når du ringer til René for at snakke, og jeg tager telefonen og vi snakker så meget, at du ikke kan nå at snakke med René. Haha... Det er dejligt at du er en ven, man kan regne med - det tror jeg helt sikkert at René sætter pris på. Det ved jeg faktisk, at han gør.
Vi glæder os sådan til at skulle besøge jer, og vi snakker ofte om det. Det bliver megafedt. Vi har jo heller ikke set Isabella og Maya siden de var bittesmå, og Benjamin har jeg aldrig mødt. Det kunne være så sjovt, for du taler altid om ham som han er den sjoveste knægt i verden. Han slægter sin far på.
Jeg glæder mig til næste gang, du kommer til Danmark.
Rikke over and out
torsdag den 15. juli 2010
Brev til "den gamle René"
Dette er et brev til "den gamle René"
Hej min elskede.
Jeg ved, at du er blevet væk inde i dig selv. Du har fået en skal af bitterhed og kynisme, som du ellers ikke havde. Du har været og vil fortsat blive ført igennem en stor spand lort - dag efter dag. Både på grund af din ryg, men også på grund af den behandling, du har fået af dine venner og Jobcenter Køge. Du har bestemt ikke været en heldig mand.
Jeg savner dig utrolig meget. Savner dig, som du var før du iklædte dig skallen, som måske aldrig falder af igen. Jeg er bange for, at jeg har set det sidste til dig. At du har udviklet dig i en helt forkert retning af, hvad jeg havde planlagt. Jeg troede at du og jeg skulle være lykkelige og glade resten af vores liv. Men de mennesker, som har været og er omkring os, har ødelagt meget for dig - måske mere, end du selv er klar over. Jeg ville ønske at jeg kunne puste lidt tryllestøv ud over dig, så du kunne blive rask. Det sker ikke, det ved jeg godt. Men jeg drømmer om det alligevel.
Du er savnet, René. Jeg savner dig rigtig meget. Måske er jeg heldig, at du en dag vender tilbage. Men... Jeg tror det ikke. Jeg vil altid huske på, hvordan du var, og jeg vil forsøge at acceptere din skal og elske dig med den på lige så højt, som jeg gjorde da du ikke havde den på.
Mange kys fra din hustru
Hej min elskede.
Jeg ved, at du er blevet væk inde i dig selv. Du har fået en skal af bitterhed og kynisme, som du ellers ikke havde. Du har været og vil fortsat blive ført igennem en stor spand lort - dag efter dag. Både på grund af din ryg, men også på grund af den behandling, du har fået af dine venner og Jobcenter Køge. Du har bestemt ikke været en heldig mand.
Jeg savner dig utrolig meget. Savner dig, som du var før du iklædte dig skallen, som måske aldrig falder af igen. Jeg er bange for, at jeg har set det sidste til dig. At du har udviklet dig i en helt forkert retning af, hvad jeg havde planlagt. Jeg troede at du og jeg skulle være lykkelige og glade resten af vores liv. Men de mennesker, som har været og er omkring os, har ødelagt meget for dig - måske mere, end du selv er klar over. Jeg ville ønske at jeg kunne puste lidt tryllestøv ud over dig, så du kunne blive rask. Det sker ikke, det ved jeg godt. Men jeg drømmer om det alligevel.
Du er savnet, René. Jeg savner dig rigtig meget. Måske er jeg heldig, at du en dag vender tilbage. Men... Jeg tror det ikke. Jeg vil altid huske på, hvordan du var, og jeg vil forsøge at acceptere din skal og elske dig med den på lige så højt, som jeg gjorde da du ikke havde den på.
Mange kys fra din hustru
onsdag den 14. juli 2010
Brev til ingen (2)
Jeg er sådan set ikke rigtig drevet væk fra nogen... Jeg har sorteret folk fra, så det er med vilje. Derfor bliver brev nummer 14 også ganske kort.
Brev til ingen
Det 13. brev er forsinket pga sygdom. Der er ingen, jeg ønsker der kunne tilgive mig.
mandag den 12. juli 2010
Brev til René
Kære René
Ja, endnu et brev til dig. Du er den person, der har skabt den største smerte i mig. Den største smerte, jeg i mit liv har oplevet, aldrig ønsker at opleve igen, og som jeg måske, hvis jeg var rigtig grum, ville ønske for min værste fjende.
Du har altid været ærlig omkring din kærlighed til mig. Men er du mon klar over, hvor smertefuldt det var i alle de år, hvor du blev ved med at sige til mig, at du ikke elskede mig, og så knaldede med mig bagefter? Jeg ville gøre alt for at få dig, og du var så ligeglad.
Jeg følte at du stak mig i hjertet igen og igen, vred kniven rundt og rundt, hældte syre i såret og gjorde det hele om og om igen.
Jeg ville ønske, at jeg ikke havde skulle gennemgå det helvede. Jeg skar i mig selv, græd døgnet rundt, drømte om dig om natten, tænkte konstant på selvmord og så ingen venner, fordi jeg skulle være klar, hvis du pludselig ringede og spurgte, om du skulle kigge forbi.
Det var den værste tid i mit liv. Men du var samtidig min bedste ven. Ingen har støttet mig som du, og jeg vil gerne takke dig for at have udholdt mig i så mange år. Jeg ved, at jeg har tæret meget på dig. Det er jeg ked af. Men jeg er glad for, at dine følelser ændrede sig, for du er min nu, og du er stadig min bedste ven og min elsker - forskellen er, at nu er mine følelser gengældt. Af og til tænker jeg, at du måske føler mere for mig, end jeg gør for dig... Men det kan vist ikke gøres op på den måde.
Selvom du har behandlet mig godt, og ikke har ført mig bag lyset, så har jeg alligevel haft en had/kærlighedsforhold til dig... Det er svært. Men jeg elsker dig højere end noget andet. Du er mit et og alt. Tak fordi du er til.
KYS fra Rikke
Ja, endnu et brev til dig. Du er den person, der har skabt den største smerte i mig. Den største smerte, jeg i mit liv har oplevet, aldrig ønsker at opleve igen, og som jeg måske, hvis jeg var rigtig grum, ville ønske for min værste fjende.
Du har altid været ærlig omkring din kærlighed til mig. Men er du mon klar over, hvor smertefuldt det var i alle de år, hvor du blev ved med at sige til mig, at du ikke elskede mig, og så knaldede med mig bagefter? Jeg ville gøre alt for at få dig, og du var så ligeglad.
Jeg følte at du stak mig i hjertet igen og igen, vred kniven rundt og rundt, hældte syre i såret og gjorde det hele om og om igen.
Jeg ville ønske, at jeg ikke havde skulle gennemgå det helvede. Jeg skar i mig selv, græd døgnet rundt, drømte om dig om natten, tænkte konstant på selvmord og så ingen venner, fordi jeg skulle være klar, hvis du pludselig ringede og spurgte, om du skulle kigge forbi.
Det var den værste tid i mit liv. Men du var samtidig min bedste ven. Ingen har støttet mig som du, og jeg vil gerne takke dig for at have udholdt mig i så mange år. Jeg ved, at jeg har tæret meget på dig. Det er jeg ked af. Men jeg er glad for, at dine følelser ændrede sig, for du er min nu, og du er stadig min bedste ven og min elsker - forskellen er, at nu er mine følelser gengældt. Af og til tænker jeg, at du måske føler mere for mig, end jeg gør for dig... Men det kan vist ikke gøres op på den måde.
Selvom du har behandlet mig godt, og ikke har ført mig bag lyset, så har jeg alligevel haft en had/kærlighedsforhold til dig... Det er svært. Men jeg elsker dig højere end noget andet. Du er mit et og alt. Tak fordi du er til.
KYS fra Rikke
søndag den 11. juli 2010
Brev til Peter
Kære Peter.
Din død tog hårdt på mig. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme over den. Men... Det endte jeg med at gøre. Selvfølgelig savner jeg dig stadig. Jeg savner din musik - åh, hvis du bare vidste...! Jeg ville gerne have haft en snak med dig, men jeg har så meget at sige til dig, så jeg ville alligevel ikke vide, hvad jeg skulle vælge. Jeg så - og ser dig stadig - som et slags "overmenneske", som næsten overnaturlig, og jeg ville nok ikke turde at være "mig selv" overfor dig. Jeg ville med garanti sidde og ryste, svede, fryse, stamme... Haha...
Du var min eneste ene i et stykke tid. Egentlig ikke "dig", men ideen om dig, den person, jeg skabte ud af dine sange, som jeg kunne bruge i mine historier... Damn... jeg var forelsket til op over begge ører. Jeg ved godt, at det ikke var "dig", men han så ud som dig, hed Peter som du gjorde, og så var han faktisk også dig, bare i den første historie, jeg skrev om os to. Jeg elskede de historier. Elskede at skrive dem.
Jeg ønskede at du ville komme og tage mig væk fra min lort, og jeg ønskede at være din og elske dig, som ingen anden kvinde ville kunne. Haha. Der var nok mange af os, der tænkte sådan - du var en populær mand. Du var ikke en smuk mand, uden på. Du var temmelig kikset. Og alligevel smeltede du hjerter i stor stil. Det var din stemme, det var dine tekster, dine ord... Alt ved dig. Du var ganske enkelt fantastisk.
Jeg så dig som en form for læremester eller mentor, eller hvad man kan kalde det. Du lærte mig at skrive. Det lyder skørt, I know. Men det gjorde du. Du gav mig passionen tilbage, du skabte inspiration i mig. Du bragte mig tilbage til livet - igennem din musik.
Du betød så meget for mig. Det gør du stadig, og jeg lytter stadig til din musik med stor begejstring. Du var og er den eneste, der har formået at skabe så stor begejstring igennem så mange år, med din musik. Du og dit band spillede musik, som næsten var for god til at være sand. Der vil altid kun være ét Type O Negative for mig. Jeg har endda fået tatoveret jeres logo på min arm.
Kærlig hilsen Rikke
Din død tog hårdt på mig. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville komme over den. Men... Det endte jeg med at gøre. Selvfølgelig savner jeg dig stadig. Jeg savner din musik - åh, hvis du bare vidste...! Jeg ville gerne have haft en snak med dig, men jeg har så meget at sige til dig, så jeg ville alligevel ikke vide, hvad jeg skulle vælge. Jeg så - og ser dig stadig - som et slags "overmenneske", som næsten overnaturlig, og jeg ville nok ikke turde at være "mig selv" overfor dig. Jeg ville med garanti sidde og ryste, svede, fryse, stamme... Haha...
Du var min eneste ene i et stykke tid. Egentlig ikke "dig", men ideen om dig, den person, jeg skabte ud af dine sange, som jeg kunne bruge i mine historier... Damn... jeg var forelsket til op over begge ører. Jeg ved godt, at det ikke var "dig", men han så ud som dig, hed Peter som du gjorde, og så var han faktisk også dig, bare i den første historie, jeg skrev om os to. Jeg elskede de historier. Elskede at skrive dem.
Jeg ønskede at du ville komme og tage mig væk fra min lort, og jeg ønskede at være din og elske dig, som ingen anden kvinde ville kunne. Haha. Der var nok mange af os, der tænkte sådan - du var en populær mand. Du var ikke en smuk mand, uden på. Du var temmelig kikset. Og alligevel smeltede du hjerter i stor stil. Det var din stemme, det var dine tekster, dine ord... Alt ved dig. Du var ganske enkelt fantastisk.
Jeg så dig som en form for læremester eller mentor, eller hvad man kan kalde det. Du lærte mig at skrive. Det lyder skørt, I know. Men det gjorde du. Du gav mig passionen tilbage, du skabte inspiration i mig. Du bragte mig tilbage til livet - igennem din musik.
Du betød så meget for mig. Det gør du stadig, og jeg lytter stadig til din musik med stor begejstring. Du var og er den eneste, der har formået at skabe så stor begejstring igennem så mange år, med din musik. Du og dit band spillede musik, som næsten var for god til at være sand. Der vil altid kun være ét Type O Negative for mig. Jeg har endda fået tatoveret jeres logo på min arm.
Kærlig hilsen Rikke
Uh, Reklame for Jasper!
Jeg vil gerne lige reklamere for min historie om Jasper, der ikke er færdig endnu, men som bliver skrevet løbende og postet i sin helt egen blog. Adressen er at finde under "Gode hjemmesider" på denne side, men ellers http://jaspersverden.blogspot.com/ - det er muligt at skrive kommentarer på den side, hvis man føler at der mangler noget, så bliver det (hvis jeg synes at det er cool) ind i historien.
Så... Læs historien om Jasper, deltag, hvis du har lyst, og ellers bare nyd den forhåbentligt gode historie. Jeg vil gøre opmærksom her, når der bliver postet nyt på bloggen.
Så... Læs historien om Jasper, deltag, hvis du har lyst, og ellers bare nyd den forhåbentligt gode historie. Jeg vil gøre opmærksom her, når der bliver postet nyt på bloggen.
lørdag den 10. juli 2010
Brev til min farmor
Kære Famse.
Jeg er ked af, at jeg ikke får ringet hver dag længere... Det gjorde jeg ellers i mange år. Men efter jeg flyttede ned hos René er det ligesom døet lidt ud. Det er jeg ked af.
Du er alletiders farmor. Jeg er glad for, at jeg har dig, du er min fortrolige. Jeg kan sige alt til dig, uden det kommer videre, og så er du altid klar med en hjælpende hånd, hvis jeg er i vanskeligheder. Du er verdens bedste farmor.
Farfars død har taget hårdt på dig, det ved jeg. I var jo også sammen i mange, mange år. Var det 51 eller 52 år eller sådan noget? Det er lang tid at være gift, plus at I kendte hinanden før jeres ægteskab. Du har fortalt, at farfar sendte dig breve hver dag, mens han var sømand, inden I blev gift. I var et godt par. Det er jeg sikker på, at alle vil give mig ret i. Du savner ham frygtelig, og jeg forstår det godt. Når man har været sammenså meget, kan man ikke andet.
Du er en meget påståelig kvinde, og det er sjældent der er hold i det, du påstår. Det er sjovt, men når vi når til det punkt i enhver diskussion, hvor du begynder at græde fordi du ikke får ret, så bliver du rimelig irriterende, og jeg kommer - desværre - til at snerre af dig. Det er jeg ked af, det går mig bare enormt meget på... Det er ikke din skyld, jeg er også en tudemarie - jeg tuder også, når jeg bliver vred.
Jeg håber at du har det godt, Famse, og at vi snart ses igen.
KYS fra Rikke
Jeg er ked af, at jeg ikke får ringet hver dag længere... Det gjorde jeg ellers i mange år. Men efter jeg flyttede ned hos René er det ligesom døet lidt ud. Det er jeg ked af.
Du er alletiders farmor. Jeg er glad for, at jeg har dig, du er min fortrolige. Jeg kan sige alt til dig, uden det kommer videre, og så er du altid klar med en hjælpende hånd, hvis jeg er i vanskeligheder. Du er verdens bedste farmor.
Farfars død har taget hårdt på dig, det ved jeg. I var jo også sammen i mange, mange år. Var det 51 eller 52 år eller sådan noget? Det er lang tid at være gift, plus at I kendte hinanden før jeres ægteskab. Du har fortalt, at farfar sendte dig breve hver dag, mens han var sømand, inden I blev gift. I var et godt par. Det er jeg sikker på, at alle vil give mig ret i. Du savner ham frygtelig, og jeg forstår det godt. Når man har været sammenså meget, kan man ikke andet.
Du er en meget påståelig kvinde, og det er sjældent der er hold i det, du påstår. Det er sjovt, men når vi når til det punkt i enhver diskussion, hvor du begynder at græde fordi du ikke får ret, så bliver du rimelig irriterende, og jeg kommer - desværre - til at snerre af dig. Det er jeg ked af, det går mig bare enormt meget på... Det er ikke din skyld, jeg er også en tudemarie - jeg tuder også, når jeg bliver vred.
Jeg håber at du har det godt, Famse, og at vi snart ses igen.
KYS fra Rikke
fredag den 9. juli 2010
Brev til Dave
Kære Dave.
Hold da op en kæmpe betydning, du har haft i mit liv - og så endda helt uden, at vi kender hinanden personligt. Jeg havde en periode, faktisk størstedelen af mine teenagerår, hvor jeg forgudede dig. Jeg er stadig stor fan og tilhænger af din musik, men dengang... Wow... Du har en stor betydning i mit liv, tror jeg altid, at du vil have. Jeg har endda fået tatoveret logoet fra dit bandnavn på min arm! Det følte jeg, at jeg måtte gøre. Du betød og betyder fortsat en masse for mig, og jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en hjælp, du har været...! Det er ganske enkelt fantastisk! Jeg er dybt fascineret af dig, din musik og hele din person. Du virker som det rareste menneske nogensinde.
Jeg ville så gerne møde dig en dag, selvom chancen er minimal, og jeg måske nok foretrækker tanken om at møde dig, fremfor "den ægte vare". Jeg ville gå helt i sort og snakke lige så sort. Jeg er så begejstret for din musik, dine kompositioner er fantastiske, og jeg ville ønske, at jeg havde dit gå-på-mod. Du har fandeme været igennem hårde tider. Du klarede den. Du er cool. Du er selve indbegrebet af "cool".
Jeg tror at vi kunne få os en god snak, du og jeg, om alverdens ting - men mest musik, da det er vores fælles passion. Jeg er vild med at snakke om musik, og åh, en snak med dig ville være guld værd. Du har jo med dine 20 år mere på bagen en del mere erfaring end jeg har, og jeg er sikker på, at du vil kunne lære mig en hel del!
Kærligst, Rikke
Hold da op en kæmpe betydning, du har haft i mit liv - og så endda helt uden, at vi kender hinanden personligt. Jeg havde en periode, faktisk størstedelen af mine teenagerår, hvor jeg forgudede dig. Jeg er stadig stor fan og tilhænger af din musik, men dengang... Wow... Du har en stor betydning i mit liv, tror jeg altid, at du vil have. Jeg har endda fået tatoveret logoet fra dit bandnavn på min arm! Det følte jeg, at jeg måtte gøre. Du betød og betyder fortsat en masse for mig, og jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en hjælp, du har været...! Det er ganske enkelt fantastisk! Jeg er dybt fascineret af dig, din musik og hele din person. Du virker som det rareste menneske nogensinde.
Jeg ville så gerne møde dig en dag, selvom chancen er minimal, og jeg måske nok foretrækker tanken om at møde dig, fremfor "den ægte vare". Jeg ville gå helt i sort og snakke lige så sort. Jeg er så begejstret for din musik, dine kompositioner er fantastiske, og jeg ville ønske, at jeg havde dit gå-på-mod. Du har fandeme været igennem hårde tider. Du klarede den. Du er cool. Du er selve indbegrebet af "cool".
Jeg tror at vi kunne få os en god snak, du og jeg, om alverdens ting - men mest musik, da det er vores fælles passion. Jeg er vild med at snakke om musik, og åh, en snak med dig ville være guld værd. Du har jo med dine 20 år mere på bagen en del mere erfaring end jeg har, og jeg er sikker på, at du vil kunne lære mig en hel del!
Kærligst, Rikke
torsdag den 8. juli 2010
I'm so sorry, Shorty
Jeg vil gerne sige undskyld til Shorty, fordi jeg er så... Ja, bestemmende og kontrollerende. Jeg ville ønske, at jeg ikke var, og jeg lover at kæmpe imod så godt jeg kan. Det er bare svært engang imellem, jeg håber at du forstår. Jeg er så ufattelig ensom uden dig. Det er ikke en undskyldning, men det er derfor, jeg er, som jeg er. Det er ikke for at omklamre dig eller være påtrængende. Jeg er simpelthen bare... Ja, ensom i forhold til veninder, og jeg mangler dig. Du er så langt væk, så umenneskeligt langt væk. Det gør mig ked af det. Men en dag kan vi vel ændre på det... Det håber jeg.
Jeg har stadig problemer med eksem på hænderne. Det er tiltagende. Det har aldrig været så voldsomt før. Jeg er bange for, at det udvikler sig til psoriasis. Min farmor er meget plaget af det, nemlig. Jeg ved ikke, om det er noget genetisk. Det klør bare så ufattelig meget, og jeg er ved at blive sindssyg. Jeg har noget kløestillende salve, men jeg synes ikke, at det har den ønskede effekt. De klør ekstra meget lige nu, fordi jeg har været i bad - og varmt vand og sæbe er et no-go. Men hvad gør jeg, for pokker?! Jeg er kommet til at klippe hul i mine gummihandsker til opvask, så der siver vand ind. Dumme saks! Jeg har købt Neutral håndsæbe, fordi jeg tænkte at det ville hjælpe. Det gør det ikke. Mine hænder føles brandvarme, selvom de egentlig ikke er det. Det er noget pisselort. Men det er svært at lade være med at klø, og det gør jo ikke sagerne bedre. Åh! Dumme eksem...
Men ellers går det godt...! Jeg er stærkt på vej mod 7. psykosefrie uge! Yay! Det bliver ikke meget genialt! Jo, altså, hvis jeg ikke får flere psykoser EVER, men det gør jeg jo nok. Jeg kunne bare godt tænke mig et par års fred - som da jeg havde de 3 år uden en eneste psykose. Åh, mand, det var tider. Men de kommer igen! Bare vent og se! Snart vil jeg være symptomfri, og nyde de nye gode tider!
Jeg har været i bad i dag, det er herrelænge siden jeg sidst var det. Følte mig godt nok også ulækker! Det var i mandags. Mandag morgen. Der var jeg i bad. Og så kommer jeg først i bad igen torsdag morgen. Det er sygt. Men jeg har bare haft minus overskud pga varmen, primært, så jeg har ikke fået gjort det. Det er røv. Men hey - livet er ikke altid fedt. Det kan jeg fandeme skrive under på.
Jeg skriver hermed under på, at livet kan være en stor lort eller en dans på roser eller midt imellem (dog ikke en dans på en stor lort) - samt min undskyldning til Shorty.
Jeg har stadig problemer med eksem på hænderne. Det er tiltagende. Det har aldrig været så voldsomt før. Jeg er bange for, at det udvikler sig til psoriasis. Min farmor er meget plaget af det, nemlig. Jeg ved ikke, om det er noget genetisk. Det klør bare så ufattelig meget, og jeg er ved at blive sindssyg. Jeg har noget kløestillende salve, men jeg synes ikke, at det har den ønskede effekt. De klør ekstra meget lige nu, fordi jeg har været i bad - og varmt vand og sæbe er et no-go. Men hvad gør jeg, for pokker?! Jeg er kommet til at klippe hul i mine gummihandsker til opvask, så der siver vand ind. Dumme saks! Jeg har købt Neutral håndsæbe, fordi jeg tænkte at det ville hjælpe. Det gør det ikke. Mine hænder føles brandvarme, selvom de egentlig ikke er det. Det er noget pisselort. Men det er svært at lade være med at klø, og det gør jo ikke sagerne bedre. Åh! Dumme eksem...
Men ellers går det godt...! Jeg er stærkt på vej mod 7. psykosefrie uge! Yay! Det bliver ikke meget genialt! Jo, altså, hvis jeg ikke får flere psykoser EVER, men det gør jeg jo nok. Jeg kunne bare godt tænke mig et par års fred - som da jeg havde de 3 år uden en eneste psykose. Åh, mand, det var tider. Men de kommer igen! Bare vent og se! Snart vil jeg være symptomfri, og nyde de nye gode tider!
Jeg har været i bad i dag, det er herrelænge siden jeg sidst var det. Følte mig godt nok også ulækker! Det var i mandags. Mandag morgen. Der var jeg i bad. Og så kommer jeg først i bad igen torsdag morgen. Det er sygt. Men jeg har bare haft minus overskud pga varmen, primært, så jeg har ikke fået gjort det. Det er røv. Men hey - livet er ikke altid fedt. Det kan jeg fandeme skrive under på.
Jeg skriver hermed under på, at livet kan være en stor lort eller en dans på roser eller midt imellem (dog ikke en dans på en stor lort) - samt min undskyldning til Shorty.
Brev til min lillesøster
Kære Camilla.
Så ung, og allerede igennem helvede - og faktisk ikke engang ude endnu. Vi har så utrolig meget tilfælles, og er ens på mange punkter. Du er en lille Rikke, og jeg er en stor Camilla. Du er blevet som min lillesøster, efterhånden, og jeg er meget glad for dig.
Du lytter, når jeg har problemer, lige såvel som jeg lytter til dine problemer - det er faktisk et ret godt samarbejde, vi har kørende. Det er fantastisk så meget vi kan gøre for hinanden, selvom der faktisk er 17 års forskel på os.
Du synes at være fortabt, men jeg tror, at du nok skal klare den. Du er viljefast og skal nok finde styrken til at komme igennem det - problemet, tror jeg, ligger i at du ikke har nogen udsigter til, hvornår dit helvede ophører. Det er på ubestemt tid, og det er svært for alle at kapere. Men jeg ved at du klarer den. Alt andet er for dumt. Du er en herlig pige, som alt for let lader dig udnytte, selvom det ikke burde være sådan. Jeg tror ikke at det er fordi du er specielt naiv. Men af og til gør man ting af årsager, der ikke ligger ligefor. Du må huske på, at både din far og jeg står på din side. Ja, og de gode venner og veninder, du har. Vi er der for dig, når du har brug for det.
Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget for dig, gøre noget, der ville fjerne din smerte, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Men jeg vil så gerne gøre noget for dig. Din stakkels pige.
Jeg håber, at du på et tidspunkt opnår den lykke, du ikke mener, at du får. Du fortjener den.
Camilla - jeg ønsker dig alt godt i livet, og jeg håber, at du ved det.
KYS fra din storesøster
Så ung, og allerede igennem helvede - og faktisk ikke engang ude endnu. Vi har så utrolig meget tilfælles, og er ens på mange punkter. Du er en lille Rikke, og jeg er en stor Camilla. Du er blevet som min lillesøster, efterhånden, og jeg er meget glad for dig.
Du lytter, når jeg har problemer, lige såvel som jeg lytter til dine problemer - det er faktisk et ret godt samarbejde, vi har kørende. Det er fantastisk så meget vi kan gøre for hinanden, selvom der faktisk er 17 års forskel på os.
Du synes at være fortabt, men jeg tror, at du nok skal klare den. Du er viljefast og skal nok finde styrken til at komme igennem det - problemet, tror jeg, ligger i at du ikke har nogen udsigter til, hvornår dit helvede ophører. Det er på ubestemt tid, og det er svært for alle at kapere. Men jeg ved at du klarer den. Alt andet er for dumt. Du er en herlig pige, som alt for let lader dig udnytte, selvom det ikke burde være sådan. Jeg tror ikke at det er fordi du er specielt naiv. Men af og til gør man ting af årsager, der ikke ligger ligefor. Du må huske på, at både din far og jeg står på din side. Ja, og de gode venner og veninder, du har. Vi er der for dig, når du har brug for det.
Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget for dig, gøre noget, der ville fjerne din smerte, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Men jeg vil så gerne gøre noget for dig. Din stakkels pige.
Jeg håber, at du på et tidspunkt opnår den lykke, du ikke mener, at du får. Du fortjener den.
Camilla - jeg ønsker dig alt godt i livet, og jeg håber, at du ved det.
KYS fra din storesøster
onsdag den 7. juli 2010
Beam me up, Scotty
Jeg spekulerer på, om det mon er muligt at hade sig selv mere, end jeg hader mig selv lige nu? Jeg er så fucking klam, ulækker, beskidt, vammel, dum, grim, fed.. Jamen, The List Goes On! (and on and on)
Jeg hader mig selv, jeg har en virkelig røvsyg møgfisse-dårlig dag. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget had, der er i mig lige nu, og det møntet på MIG det hele. Jeg ville ønske at jeg var DØD. Også selvom jeg fortryder det senere, fordi jeg dybest set ikke ønsker at dø. Men jeg er bare så elendig. Åh! Beam me up!!! Tag mig væk fra det her pis og giv mig stillingen som Gud, jeg har hørt, at der er fyringsrunder på vej? Giv mig jobbet, jeg kan klare det.
Jeg er bare så hæslig. Jeg er så hæslig, at jeg må skrive en hæslig blog om, præcis hvor hæslig, jeg er! Jeg er bare... ARGH! Shoot me, somebody, please!
Jeg hader mig selv, jeg har en virkelig røvsyg møgfisse-dårlig dag. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget had, der er i mig lige nu, og det møntet på MIG det hele. Jeg ville ønske at jeg var DØD. Også selvom jeg fortryder det senere, fordi jeg dybest set ikke ønsker at dø. Men jeg er bare så elendig. Åh! Beam me up!!! Tag mig væk fra det her pis og giv mig stillingen som Gud, jeg har hørt, at der er fyringsrunder på vej? Giv mig jobbet, jeg kan klare det.
Jeg er bare så hæslig. Jeg er så hæslig, at jeg må skrive en hæslig blog om, præcis hvor hæslig, jeg er! Jeg er bare... ARGH! Shoot me, somebody, please!
Brev til Hamid
Hej Hamid.
Du har ikke opført dig pænt overfor mig. Du troede måske, at du opførte dig "normalt", men det gjorde du ikke... Du var en nar. Jeg skriver "var", fordi du nu er en rigtig god ven til mig. Men dengang vi var kærester, var du virkelig ikke særlig behagelig. Første gang vi skulle kysse, sad du og røg. Du spurgte "Hvorfor vil du ikke ryge?" og jeg svarede at jeg bare ikke havde lyst. Så kyssede vi, og du pustede røg ind i min mund. Hvorfor gjorde du det? Er du klar over, hvor ubehageligt, det var? Jeg havde aldrig i mit livet taget et sug på noget som helst, og så vælger du alligevel at puste røg ind i munden på mig?
Alt, hvad du fortalte mig, var en stor, fed løgn. Du var ikke oprigtig omkring noget som helst. Du var en nar. Virkelig. Du har opført dig meget grimt. Igennem hele vores tid sammen, både som kærester og venner, har du været en led satan. Jeg fatter slet ikke, hvad jeg så i dig - og da du begyndte at semi-tvinge mig til at give dig blowjobs, når jeg ikke havde lyst, begyndte jeg at hade dig. Jeg tog 1½ times transport hjem til dig, gav dig et blowjob og blev bedt om at skrubbe hjem fordi du "gerne ville være alene lidt"... Er du klar over, hvor meget du har såret mig?
Men nu er du blevet en god ven til mig. Du fungerer vist ikke helt optimalt på øverste etage, men hvad man forvente, right? Du skrev til mig i går, at du håber at René snart får det bedre. Det er jeg glad for, at du gjorde. Men du må forstå, at vi ALDRIG kommer hjem til dig igen, fordi turen til Fyn er for lang, og fordi Renés ryg ikke bliver bedre, men derimod værre. Det kan du ikke forstå. Du fungerer altså som en 10-årig engang imellem. Det er som om du slet ikke forstår alvoren i det her. Har du aldrig selv haft ondt i ryggen?
Nå, men det irriterer mig, at du sender mig så mange dumme sms'er, og jeg må indrømme, at jeg ikke gider at svare på dem. Jeg hader sms'er, og jeg hader især dine. De er så kedelige og så lange, de handler om hvad for noget musik du hører lige nu, og... Åh, det er kedelig læsning. Trods denne svada: jeg holder af dig, og jeg ved, at du er sådan - jeg har vænnet mig til det, selvom det engang imellem går mig på. Det føles bare lidt som at have en højst umoden barneven. Du er kun en umoden 10-årig knægt oppe i hovedet. Det er svært at snakke med dig engang imellem. Men sådan er det. Det er 13 år siden, vi var kærester, og et eller andet sted må jeg jo snart vænne mig til det. Jeg synes at du er fin nok, som du er. Jeg kan bare godt lide at have fornuftige samtaler - bare engang imellem. Det får jeg aldrig med dig. Men hey; sådan er DU. Det må jeg leve med, jeg har selv bedt om dit venskab.
Knus fra Rikke
Du har ikke opført dig pænt overfor mig. Du troede måske, at du opførte dig "normalt", men det gjorde du ikke... Du var en nar. Jeg skriver "var", fordi du nu er en rigtig god ven til mig. Men dengang vi var kærester, var du virkelig ikke særlig behagelig. Første gang vi skulle kysse, sad du og røg. Du spurgte "Hvorfor vil du ikke ryge?" og jeg svarede at jeg bare ikke havde lyst. Så kyssede vi, og du pustede røg ind i min mund. Hvorfor gjorde du det? Er du klar over, hvor ubehageligt, det var? Jeg havde aldrig i mit livet taget et sug på noget som helst, og så vælger du alligevel at puste røg ind i munden på mig?
Alt, hvad du fortalte mig, var en stor, fed løgn. Du var ikke oprigtig omkring noget som helst. Du var en nar. Virkelig. Du har opført dig meget grimt. Igennem hele vores tid sammen, både som kærester og venner, har du været en led satan. Jeg fatter slet ikke, hvad jeg så i dig - og da du begyndte at semi-tvinge mig til at give dig blowjobs, når jeg ikke havde lyst, begyndte jeg at hade dig. Jeg tog 1½ times transport hjem til dig, gav dig et blowjob og blev bedt om at skrubbe hjem fordi du "gerne ville være alene lidt"... Er du klar over, hvor meget du har såret mig?
Men nu er du blevet en god ven til mig. Du fungerer vist ikke helt optimalt på øverste etage, men hvad man forvente, right? Du skrev til mig i går, at du håber at René snart får det bedre. Det er jeg glad for, at du gjorde. Men du må forstå, at vi ALDRIG kommer hjem til dig igen, fordi turen til Fyn er for lang, og fordi Renés ryg ikke bliver bedre, men derimod værre. Det kan du ikke forstå. Du fungerer altså som en 10-årig engang imellem. Det er som om du slet ikke forstår alvoren i det her. Har du aldrig selv haft ondt i ryggen?
Nå, men det irriterer mig, at du sender mig så mange dumme sms'er, og jeg må indrømme, at jeg ikke gider at svare på dem. Jeg hader sms'er, og jeg hader især dine. De er så kedelige og så lange, de handler om hvad for noget musik du hører lige nu, og... Åh, det er kedelig læsning. Trods denne svada: jeg holder af dig, og jeg ved, at du er sådan - jeg har vænnet mig til det, selvom det engang imellem går mig på. Det føles bare lidt som at have en højst umoden barneven. Du er kun en umoden 10-årig knægt oppe i hovedet. Det er svært at snakke med dig engang imellem. Men sådan er det. Det er 13 år siden, vi var kærester, og et eller andet sted må jeg jo snart vænne mig til det. Jeg synes at du er fin nok, som du er. Jeg kan bare godt lide at have fornuftige samtaler - bare engang imellem. Det får jeg aldrig med dig. Men hey; sådan er DU. Det må jeg leve med, jeg har selv bedt om dit venskab.
Knus fra Rikke
tirsdag den 6. juli 2010
Mærkeligt indlæg om intet
Jeg er en meget needy person. Jeg er påtrængende og bestemmende. Jeg snakkede med hende, jeg skrev om i går, min veninde. Vi snakkede faktisk også om det dér, jeg havde skrevet, og jeg fik forklaret hende det bedre, end jeg havde tænkt det igennem, da jeg skrev det herinde.
Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal opføre mig sådan. Jeg ved godt, at det er fordi jeg er ensom and so, men jeg ville ønske at jeg kunne opføre mig som et normalt menneske. Ikke et "jeg vil være den der bestemmer"-menneske. But... I guess I just am.
Jeg er ved at lave aftensmad. Javel, lidt sent, men bedre sent end aldrig - ikke sandt? Jeg har mere lyst til frugt. Min mor og far kommer med frugt til mig senere. Det er en historie, jeg ikke gider at komme ind på. Noget med at jeg måtte forlade fødselsdagen, som indeholdt frugt, fordi jeg fik hovedpine. Nå, så gad jeg åbenbart godt at skrive det alligevel... Min mor fylder 60 år i dag. Tillykke til hende.
Jeg er så sulten nu, jeg har ikke spist siden klokken 12... Det er længe, er det ikke? Det er det måske ikke? Jeg plejer ikke at spise så meget, og slet ikke om sommeren... Måske er jeg ved at komme ind i en sundere rytme?
Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal opføre mig sådan. Jeg ved godt, at det er fordi jeg er ensom and so, men jeg ville ønske at jeg kunne opføre mig som et normalt menneske. Ikke et "jeg vil være den der bestemmer"-menneske. But... I guess I just am.
Jeg er ved at lave aftensmad. Javel, lidt sent, men bedre sent end aldrig - ikke sandt? Jeg har mere lyst til frugt. Min mor og far kommer med frugt til mig senere. Det er en historie, jeg ikke gider at komme ind på. Noget med at jeg måtte forlade fødselsdagen, som indeholdt frugt, fordi jeg fik hovedpine. Nå, så gad jeg åbenbart godt at skrive det alligevel... Min mor fylder 60 år i dag. Tillykke til hende.
Jeg er så sulten nu, jeg har ikke spist siden klokken 12... Det er længe, er det ikke? Det er det måske ikke? Jeg plejer ikke at spise så meget, og slet ikke om sommeren... Måske er jeg ved at komme ind i en sundere rytme?
Brev til en fremmed
Kære Fremmede
Dig, som jeg ville ønske, at jeg kendte. I min fantasi er du en af dem, jeg tilfældigt er gået forbi på gaden. Var det mon dig, med det røde hår og fregnerne? Eller dig med det lange, lyse hår og isblå øjne? Dig, med den mørke hud,og de krusende krøller? Jeg ved det ikke. Du kan være hvem som helst. Det er det, der gør det spændende.
Jeg forestiller mig, hvordan dit liv mon er. Var du drengen med det røde hår og fregnerne, tænker jeg, at du muligvis spiller rollespil og bliver kaldt jordbærhjelm. Jeg forestiller mig, at du har en lillesøster, som er irriterende, fordi hun altid vil lege, når du ikke har tid. Du har kærlige forældre, og er egentlig tilfreds med dit liv. Du er forelsket i klassens smukkeste pige - ikke fordi hun er smuk, men fordi hun engang viste dig stor interesse.
Var du mon pigen med det lange lyse hår og de isblå øjne? Du virker måske kold og arrogant, men jeg tror ikke, at du er det - jeg tror, at du inden under din lyse og isblå facade er et skrøbeligt menneske. En pige, der skriver dagbog og hvis hjerte bløder for alle dem, som har det dårligt. Du kæmper for verdensfreden, og du samler tomme aluminiumsdåser op og smider dem ud - for at redde naturen. Din far er ikke længere til, og din mor er hård overfor dig. Hun er efter dig, fordi du er alt det, hun ønskede at være, men ikke var. Det går dig på, men der er ikke noget, du kan gøre. Din lette sommerkjole blafrer i vinden, når du cykler igennem byen med en cykelkurv fyldt med æbler, plukket på æbleplantagen, æbler, som du vil give til de gamle på plejehjemmet i byen. Du kommer hver uge og snakker med de gamle. Ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du er alene, har ingen kæreste, for ingen drenge tør at nærme sig. "Hun er alt for smuk", siger de, og mister alle former for selvtillid.
Eller var du kvinden med den mørke hud og det krusende, krøllede hår? Dig, med din lille datter i armene, siddende godt støttet på dine kvindelige hofter, mens du slentrer igennem den lille by, hvor alle ser skævt til dig, fordi du jo er neger. Du forsøger at holde hovedet højt, men du bliver stadig, efter alle disse år, såret over folks stirrende blikke. Du er jo trods alt vokset op her i byen og folk burde kende dig - men i stedet stopper de op og glor, når du går forbi, og nogle af dem råber efter dig på gaden. Du er ikke tilfreds med dit liv, men du tænker, at det er bedre end så mange andres. Du er den kærligste mor, man nogensinde ville kunne finde, og du kommer fra en stor familie med søstre og brødre, som kommer fra hele verden. Folkene i byen tror, at du laver voodoo og at du er prostitueret - for det er negere jo. Du maner deres fordomme i jorden med et smil. Hvad andet kan du gøre, end at ryste på hovedet?
Du, Fremmede, kan være hvem som helst. Men jeg er tror, at du tænker som de fleste: "Er hun ikke sær", på trods af, at du selv er sær. Rygter og stirrende blikke er en god ting - dejligt nedbrydende.
Jeg holder øje med dig, Fremmede. For vi ses måske en dag,og er ikke længere fremmede for hinanden. Den dag,g læder jeg mig til,
Dig, som jeg ville ønske, at jeg kendte. I min fantasi er du en af dem, jeg tilfældigt er gået forbi på gaden. Var det mon dig, med det røde hår og fregnerne? Eller dig med det lange, lyse hår og isblå øjne? Dig, med den mørke hud,og de krusende krøller? Jeg ved det ikke. Du kan være hvem som helst. Det er det, der gør det spændende.
Jeg forestiller mig, hvordan dit liv mon er. Var du drengen med det røde hår og fregnerne, tænker jeg, at du muligvis spiller rollespil og bliver kaldt jordbærhjelm. Jeg forestiller mig, at du har en lillesøster, som er irriterende, fordi hun altid vil lege, når du ikke har tid. Du har kærlige forældre, og er egentlig tilfreds med dit liv. Du er forelsket i klassens smukkeste pige - ikke fordi hun er smuk, men fordi hun engang viste dig stor interesse.
Var du mon pigen med det lange lyse hår og de isblå øjne? Du virker måske kold og arrogant, men jeg tror ikke, at du er det - jeg tror, at du inden under din lyse og isblå facade er et skrøbeligt menneske. En pige, der skriver dagbog og hvis hjerte bløder for alle dem, som har det dårligt. Du kæmper for verdensfreden, og du samler tomme aluminiumsdåser op og smider dem ud - for at redde naturen. Din far er ikke længere til, og din mor er hård overfor dig. Hun er efter dig, fordi du er alt det, hun ønskede at være, men ikke var. Det går dig på, men der er ikke noget, du kan gøre. Din lette sommerkjole blafrer i vinden, når du cykler igennem byen med en cykelkurv fyldt med æbler, plukket på æbleplantagen, æbler, som du vil give til de gamle på plejehjemmet i byen. Du kommer hver uge og snakker med de gamle. Ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du er alene, har ingen kæreste, for ingen drenge tør at nærme sig. "Hun er alt for smuk", siger de, og mister alle former for selvtillid.
Eller var du kvinden med den mørke hud og det krusende, krøllede hår? Dig, med din lille datter i armene, siddende godt støttet på dine kvindelige hofter, mens du slentrer igennem den lille by, hvor alle ser skævt til dig, fordi du jo er neger. Du forsøger at holde hovedet højt, men du bliver stadig, efter alle disse år, såret over folks stirrende blikke. Du er jo trods alt vokset op her i byen og folk burde kende dig - men i stedet stopper de op og glor, når du går forbi, og nogle af dem råber efter dig på gaden. Du er ikke tilfreds med dit liv, men du tænker, at det er bedre end så mange andres. Du er den kærligste mor, man nogensinde ville kunne finde, og du kommer fra en stor familie med søstre og brødre, som kommer fra hele verden. Folkene i byen tror, at du laver voodoo og at du er prostitueret - for det er negere jo. Du maner deres fordomme i jorden med et smil. Hvad andet kan du gøre, end at ryste på hovedet?
Du, Fremmede, kan være hvem som helst. Men jeg er tror, at du tænker som de fleste: "Er hun ikke sær", på trods af, at du selv er sær. Rygter og stirrende blikke er en god ting - dejligt nedbrydende.
Jeg holder øje med dig, Fremmede. For vi ses måske en dag,og er ikke længere fremmede for hinanden. Den dag,g læder jeg mig til,
mandag den 5. juli 2010
At miste en veninde
Okay! Jeg indrømmer det... Jeg kan ikke klare det. Jeg sagde at jeg ikke var jaloux, men du tværer det rundt i hovedet på mig, og det er som at få en mavepuster hver eneste gang. Jeg ved godt, at jeg er nederen og alt det dér, jalousi er ikke en god følelse. Jeg føler mig så udenfor. Udenfor jeres irriterende venskab, og du bliver ved med at sige at dine følelser for mig ikke har ændret sig. Åh jo, mon ikke de har. Jeg hader dig ikke. Jeg elsker dig. Men jeg bliver dybt såret, og når jeg hører dig snakke om dine veninder, er det som at mærke kniven blive drejet rundt i såret igen og igen. Det tager livet langsomt ud af mig.
Men hvad kan jeg gøre? Intet. Hvad skal jeg gøre? Intet. Jeg må nok bare se i øjnene, at jeg har tabt kampen. Jeg troede bare, at jeg havde fundet den helt rigtige i dig. Men det havde jeg så ikke. Åbenbart. Det går mig på, at jeg er sådan her, og derfor står det her; du læser aldrig herinde. Men jeg savner tiden, dengang det var os to. Det er det ikke længere, og det må jeg nok bare finde mig i. Jeg må affinde mig med det. Jeg overvejer at trække mig helt, fordi det gør for ondt, men jeg synes at der er nok nederlag i at være jaloux - jeg behøver ikke nederlaget ved at miste en god veninde. Den bedste, der var.
Hold kæft, hvor tragisk... Hvor er jeg dog ynkelig. Jeg er jaloux på min venindes veninder. Hvor lavt kan man synke? Jeg hader mig selv nu. Både fordi jeg ikke er god nok til at holde fast i dit interesse/venskab, men også fordi jeg er så ynkelig at besidde en ækel følelse som jalousi.
Pis...
Men hvad kan jeg gøre? Intet. Hvad skal jeg gøre? Intet. Jeg må nok bare se i øjnene, at jeg har tabt kampen. Jeg troede bare, at jeg havde fundet den helt rigtige i dig. Men det havde jeg så ikke. Åbenbart. Det går mig på, at jeg er sådan her, og derfor står det her; du læser aldrig herinde. Men jeg savner tiden, dengang det var os to. Det er det ikke længere, og det må jeg nok bare finde mig i. Jeg må affinde mig med det. Jeg overvejer at trække mig helt, fordi det gør for ondt, men jeg synes at der er nok nederlag i at være jaloux - jeg behøver ikke nederlaget ved at miste en god veninde. Den bedste, der var.
Hold kæft, hvor tragisk... Hvor er jeg dog ynkelig. Jeg er jaloux på min venindes veninder. Hvor lavt kan man synke? Jeg hader mig selv nu. Både fordi jeg ikke er god nok til at holde fast i dit interesse/venskab, men også fordi jeg er så ynkelig at besidde en ækel følelse som jalousi.
Pis...
Klar, parat, START
Jeg er ved at være klar til at blive hentet. Det sker klokken ca. 10:30-11:00, og klokken er 09:52 lige nu. Jeg er klar, ready to go, og René tager med i dag, selvom det måske nok ikke er den bedste idé. Måske vil det virke på smerterne - who knows. Jeg håber bare ikke, at vi skal tidligt hjem pga smerter. Det minder mig om, at jeg skal huske at have Voltarencreme med.
Men det bliver rigtig hyggeligt. Jeg glæder mig rigtig meget, det bliver vildt fedt - jeg har skrevet et dejligt brev til MOR, som jeg ikke vil give hende, men som jeg vil lægge et sted, så hun finder det selv en dag. Men jeg har ikke besluttet mig endnu.
Jeg ser rigtig godt ud i dag, det er som om jeg bare er blevet vildt smuk efter jeg har købt foundation, pudder og lyserød øjenskygge... Jeg føler mig helt prinsesseagtig! Det er skønt at have det godt med sig selv :)
Men det bliver rigtig hyggeligt. Jeg glæder mig rigtig meget, det bliver vildt fedt - jeg har skrevet et dejligt brev til MOR, som jeg ikke vil give hende, men som jeg vil lægge et sted, så hun finder det selv en dag. Men jeg har ikke besluttet mig endnu.
Jeg ser rigtig godt ud i dag, det er som om jeg bare er blevet vildt smuk efter jeg har købt foundation, pudder og lyserød øjenskygge... Jeg føler mig helt prinsesseagtig! Det er skønt at have det godt med sig selv :)
Brev til mine drømme
Kære Drømme.
Jeg tænker ofte på jer. Alle jer, som presser jer på, når jeg har allermindst brug for det, men som også altid er der, når jeg har brug for jer. I har reddet mit liv op til flere gange. I har altid været tilstede, så langt tilbage, jeg kan huske, selvom I engang imellem skifter farve.
Hvis det ikke var for jer, ville mit liv være farveløst. I holder mig gående. I sørger for, at jeg har noget at stå op til hver dag - noget så simpelt som drømmen om at dagen efter vil blive endnu federe end dagen forinden. I er alle sammen fantastiske. Jeg husker dig, som brændte for at blive psykolog, dig, som brændte for at blive dansklærer, dig, som brændte efter at blive forfatter. Men jeg husker også dig, der gerne ville være soldat, dig, som ville være bokser - og dig, som brændte efter at blive manager for Megadeth. Der har været så mange af jer. Jeg har ikke glemt nogen af jer. Jeg husker jer, og det vil jeg altid gøre.
Drømme som jer får livet til at gå sin gang, I får verden til at dreje rundt - både for mig, og for alle andre med drømme. I har gjort underværker for mig. Kan I huske, dengang jeg troede at I alle sammen havde forladt mig, og at jeg var ganske alene? Hehe. Det ved jeg nu, at jeg ikke var. I var der hele tiden, jeg kunne bare ikke genkende jer. I tog en anden form, end hvad I ellers havde haft. Det var en svær overgang. Men I afslørede jer selv for mig. Det er jeres fortjeneste, at jeg er lykkelig nu. Hvis det ikke havde været for jer, var jeg muligvis aldrig blevet lykkelig. men I holdt mig oppe.
Jeg vil gerne takke jer. Jeg har rigtig meget at sige tak for, men jeg vil bare nøjes med et ganske enkelt "Tak!"
KYS fra Rikke
Jeg tænker ofte på jer. Alle jer, som presser jer på, når jeg har allermindst brug for det, men som også altid er der, når jeg har brug for jer. I har reddet mit liv op til flere gange. I har altid været tilstede, så langt tilbage, jeg kan huske, selvom I engang imellem skifter farve.
Hvis det ikke var for jer, ville mit liv være farveløst. I holder mig gående. I sørger for, at jeg har noget at stå op til hver dag - noget så simpelt som drømmen om at dagen efter vil blive endnu federe end dagen forinden. I er alle sammen fantastiske. Jeg husker dig, som brændte for at blive psykolog, dig, som brændte for at blive dansklærer, dig, som brændte efter at blive forfatter. Men jeg husker også dig, der gerne ville være soldat, dig, som ville være bokser - og dig, som brændte efter at blive manager for Megadeth. Der har været så mange af jer. Jeg har ikke glemt nogen af jer. Jeg husker jer, og det vil jeg altid gøre.
Drømme som jer får livet til at gå sin gang, I får verden til at dreje rundt - både for mig, og for alle andre med drømme. I har gjort underværker for mig. Kan I huske, dengang jeg troede at I alle sammen havde forladt mig, og at jeg var ganske alene? Hehe. Det ved jeg nu, at jeg ikke var. I var der hele tiden, jeg kunne bare ikke genkende jer. I tog en anden form, end hvad I ellers havde haft. Det var en svær overgang. Men I afslørede jer selv for mig. Det er jeres fortjeneste, at jeg er lykkelig nu. Hvis det ikke havde været for jer, var jeg muligvis aldrig blevet lykkelig. men I holdt mig oppe.
Jeg vil gerne takke jer. Jeg har rigtig meget at sige tak for, men jeg vil bare nøjes med et ganske enkelt "Tak!"
KYS fra Rikke
søndag den 4. juli 2010
Brev til min bror
Hej Mark.
Vi har aldrig haft et tæt forhold, og det er jeg egentlig ked af. Det kunne have været fedt, hvis vi rent faktisk kunne føre en samtale. Men vi har intet at snakke om, og hvis du siger noget til mig, bliver jeg rød i hovedet og sveder, fordi jeg er bange for at lyde dum, når jeg svarer. Det er jo dødærgerligt, at jeg føler det på den måde - jeg tror også at du synes at vores forhold er akavet.
Da jeg var barn, ville jeg så gerne lege med dig. Men du sagde altid nej. Syv års forskel er måske også meget. Da jeg var 7 år og ville lege, var du jo 14, og så gider man selvfølgelig ikke at lege med sin lillesøster/bror. Du gad i hvert fald ikke. Mens vi voksede op, snakkede vi stort set aldrig sammen. Du havde dit og jeg havde mit. Vi udvekslede musik til jul og fødselsdage.
Da du tog til Kroatien som FN soldat, var jeg ikke med for at sige farvel, som alle andre var. Jeg ville hellere være sammen med min veninde. Men du skrev breve til mig, og jeg svarede. Du kom hjem til min nonfirmation/14-års fødselsdag, og du havde Anja med, din kæreste, som jeg straks fik et godt forhold til. Anja og jeg snakkede bare supergodt sammen. Indtil I fik Iben. Så kunne man føre en samtale med Anja, der pludselig blev afbrudt af snak til Iben, som f.eks. "Har du fundet en boldt, Ib'sen? Kom herhen med den, så kaster mor den" - og så var tråden tabt. Det blev ikke nemmere, da Mads blev født.
Vi så hinanden til jul og fødselsdage. Det var ligesom dét. Da I flyttede til USA, syntes I ikke at jeg skulle have det at vide personligt. Da I var på ferie i Danmark, skrev jeg tilfældigt en e-mail, som du svarede på, og sagde at I var i Danmark, havde været det en uge, men tog hjem "i morgen". I havde slet ikke tænkt på, at jeg muligvis gerne ville se jer.
Når jeg skriver e-mails til jer, svarer I kun med en enkelt linje eller to. Jeg er efterhånden ved at opgive at skrive til jer. I har vist mig, at I ikke ønsker kontakt med mig, selvom I siger noget andet.
Vi har aldrig haft et godt forhold, men jeg troede aldrig, at det ville stå så slemt til, som det gør nu. Det er umuligt at redde det nu, og I har ikke tænkt jer at komme hjem igen. Fair nok. Forvent ikke, at jeg rejser til USA for at besøge jer, når I åbenbart ikke er helt sikre på, om I ønsker min kontakt. Iben og Mads kan ikke kende mig længere. Nej, jeg synes ikke, at jeg vil bruge mine surt sammensparede penge til en rejse til USA.
Så et eller andet sted slutter det vel her? Jeg håber at I har og fortsat vil have et godt liv.
Mange hilsner fra Rikke
Vi har aldrig haft et tæt forhold, og det er jeg egentlig ked af. Det kunne have været fedt, hvis vi rent faktisk kunne føre en samtale. Men vi har intet at snakke om, og hvis du siger noget til mig, bliver jeg rød i hovedet og sveder, fordi jeg er bange for at lyde dum, når jeg svarer. Det er jo dødærgerligt, at jeg føler det på den måde - jeg tror også at du synes at vores forhold er akavet.
Da jeg var barn, ville jeg så gerne lege med dig. Men du sagde altid nej. Syv års forskel er måske også meget. Da jeg var 7 år og ville lege, var du jo 14, og så gider man selvfølgelig ikke at lege med sin lillesøster/bror. Du gad i hvert fald ikke. Mens vi voksede op, snakkede vi stort set aldrig sammen. Du havde dit og jeg havde mit. Vi udvekslede musik til jul og fødselsdage.
Da du tog til Kroatien som FN soldat, var jeg ikke med for at sige farvel, som alle andre var. Jeg ville hellere være sammen med min veninde. Men du skrev breve til mig, og jeg svarede. Du kom hjem til min nonfirmation/14-års fødselsdag, og du havde Anja med, din kæreste, som jeg straks fik et godt forhold til. Anja og jeg snakkede bare supergodt sammen. Indtil I fik Iben. Så kunne man føre en samtale med Anja, der pludselig blev afbrudt af snak til Iben, som f.eks. "Har du fundet en boldt, Ib'sen? Kom herhen med den, så kaster mor den" - og så var tråden tabt. Det blev ikke nemmere, da Mads blev født.
Vi så hinanden til jul og fødselsdage. Det var ligesom dét. Da I flyttede til USA, syntes I ikke at jeg skulle have det at vide personligt. Da I var på ferie i Danmark, skrev jeg tilfældigt en e-mail, som du svarede på, og sagde at I var i Danmark, havde været det en uge, men tog hjem "i morgen". I havde slet ikke tænkt på, at jeg muligvis gerne ville se jer.
Når jeg skriver e-mails til jer, svarer I kun med en enkelt linje eller to. Jeg er efterhånden ved at opgive at skrive til jer. I har vist mig, at I ikke ønsker kontakt med mig, selvom I siger noget andet.
Vi har aldrig haft et godt forhold, men jeg troede aldrig, at det ville stå så slemt til, som det gør nu. Det er umuligt at redde det nu, og I har ikke tænkt jer at komme hjem igen. Fair nok. Forvent ikke, at jeg rejser til USA for at besøge jer, når I åbenbart ikke er helt sikre på, om I ønsker min kontakt. Iben og Mads kan ikke kende mig længere. Nej, jeg synes ikke, at jeg vil bruge mine surt sammensparede penge til en rejse til USA.
Så et eller andet sted slutter det vel her? Jeg håber at I har og fortsat vil have et godt liv.
Mange hilsner fra Rikke
lørdag den 3. juli 2010
Lang tid undervejs
Lykke. Det er, hvad jeg føler lige nu. Vinden i håret, Ian Astbury & Slash i hovedtelefonerne, min computer og den kolde cola. Kan det mon blive meget federe? Jeg har det rigtig rart for første gang siden fredag formiddag (i går), for René har ikke ekstreme smerter længere. Det tager jo en ret stor byrde af mine skuldre! Det er en superlettelse - og vi lå og pjattede i sengen før.. Hehe. Han begyndte at hive de grå hår ud af hovedet på mig, og så trak jeg bollehår ud af ham - og vi grinede rigtig meget. Det var skønt. Men vi gik egentlig i seng for at tage os en lur. Men klokken var alligevel 19, eller lige lidt i, og det er sgu for sent, når man ikke allerede har spist aftensmad. Derfor har jeg lige lavet mad og spist, og er netop blevet færdig! Det er skønt, sådan at sidde foran blæseren og bare NYDE livet.
Jeg har tænkt over det dér med René. Han samlede mig op, da jeg havde brug for det - men det var jo ikke ham, som "reddede" mig. Det var mig. Det var mig selv, der kæmpede, det var mig selv, der vandt - og han hjalp mig ikke. Han var der. Men jeg tog "rejsen" alene. Jeg er faktisk ret stolt over, at jeg klarede det. Jeg sidder her i dag, jeg er pisselykkelig, solen skinner stadigvæk, og musikken er i top! Det er da skønnere end noget andet?
Jeg har været meget lang tid om at skrive det her, fordi René og jeg har haft en snak om alt muligt. Jeg overvejer at smutte i bad, for det er godt nok noget, jeg kunne trænge til... Haha... Jeg har ikke været i bad siden i går, og jeg glemte at tage deodorant på, da jeg kom ud af badet i går - det er første gang i noget nær 10 år, det er sket for mig! Jeg plejer ALTID at huske at putte deodorant på, fordi jeg synes at det er pinligt at lugte af sved.
Hm. Over and out.
Jeg har tænkt over det dér med René. Han samlede mig op, da jeg havde brug for det - men det var jo ikke ham, som "reddede" mig. Det var mig. Det var mig selv, der kæmpede, det var mig selv, der vandt - og han hjalp mig ikke. Han var der. Men jeg tog "rejsen" alene. Jeg er faktisk ret stolt over, at jeg klarede det. Jeg sidder her i dag, jeg er pisselykkelig, solen skinner stadigvæk, og musikken er i top! Det er da skønnere end noget andet?
Jeg har været meget lang tid om at skrive det her, fordi René og jeg har haft en snak om alt muligt. Jeg overvejer at smutte i bad, for det er godt nok noget, jeg kunne trænge til... Haha... Jeg har ikke været i bad siden i går, og jeg glemte at tage deodorant på, da jeg kom ud af badet i går - det er første gang i noget nær 10 år, det er sket for mig! Jeg plejer ALTID at huske at putte deodorant på, fordi jeg synes at det er pinligt at lugte af sved.
Hm. Over and out.
Brev til mine forældre
Kære mor og far.
Far - vi har haft vores kontroverser. I mange år hadede jeg dig. Jeg kunne ikke lide dig, jeg ville ikke tale med dig, og undgik så vidt muligt at undgå dig. Du behandlede mor så dårligt, og du er grunden til, at jeg hele mit liv har følt mig dum og fed. Også selvom jeg ikke var fed dengang. Du har ikke været en god far. Da jeg kom på ung.psyk. som 18-årig, var det farmor og farfar, der sørgede for, at jeg kom derned. Ved et familiemøde, som du deltog i sammen med mor, fik vi snakket mange af vores problemer igennem, og det har styrket vores forhold rigtig meget. Jeg kan med ærlighed sige, at jeg elsker dig. Du gør, hvad du kan - i hvert fald, når det passer ind i dine planer. Du er ikke blevet en perfekt far, måske ikke engang en særlig god far, men du er min far, og jeg elsker dig.
Mor - vi har altid haft et rigtig godt forhold - som veninder. Du har altid været en god mor for mig. Indtil du begyndte at drikke. Jeg hader dit drikkeri. Jeg bryder mig ikke om dig, når du er fuld. Du bliver så irriterende, vrøvler, taber maden ud af munden, snøvler og snakker sort. Du siger at du er en "løvemor", ment som i at du passer på mig med alt, hvad du har. Du har gjort meget for mig. Du har holdt mig kørende i mange år. Men da tingene stod allerværst til, begyndte du at "udnytte" min venlighed en smule, og jeg sidder med en kæmpe gæld, som er betalt af om 14 år. Det er jo ikke optimalt. Men du har hverken råd eller lyst til at betale de penge tilbage. Derfor hænger jeg selv på den gæld, jeg har stiftet for at betale dine regninger. For at redde din røv, når du IGEN stod overfor at blive noteret i Ribers. Jeg elsker dig, selvom du har ødelagt en del for mig.
Mor og far - i er de mest egoistiske mennesker, jeg kender. Jeg ville gerne sige til jer, at jeg ikke synes at vi skal snakke sammen længere, og det kommer også på et tidspunkt. Men lige nu har jeg ikke sådan rigtig... Jeg er ikke klar til at miste jer, I er stadig mine forældre, og jeg elsker jer stadig. I bryder mig ned. Det er derfor, det ikke går på længere sigt. Men lige nu, lige her - der bliver det nødt til at gå. Jeg kan ikke se andre muligheder.
Kys fra jeres datter
Far - vi har haft vores kontroverser. I mange år hadede jeg dig. Jeg kunne ikke lide dig, jeg ville ikke tale med dig, og undgik så vidt muligt at undgå dig. Du behandlede mor så dårligt, og du er grunden til, at jeg hele mit liv har følt mig dum og fed. Også selvom jeg ikke var fed dengang. Du har ikke været en god far. Da jeg kom på ung.psyk. som 18-årig, var det farmor og farfar, der sørgede for, at jeg kom derned. Ved et familiemøde, som du deltog i sammen med mor, fik vi snakket mange af vores problemer igennem, og det har styrket vores forhold rigtig meget. Jeg kan med ærlighed sige, at jeg elsker dig. Du gør, hvad du kan - i hvert fald, når det passer ind i dine planer. Du er ikke blevet en perfekt far, måske ikke engang en særlig god far, men du er min far, og jeg elsker dig.
Mor - vi har altid haft et rigtig godt forhold - som veninder. Du har altid været en god mor for mig. Indtil du begyndte at drikke. Jeg hader dit drikkeri. Jeg bryder mig ikke om dig, når du er fuld. Du bliver så irriterende, vrøvler, taber maden ud af munden, snøvler og snakker sort. Du siger at du er en "løvemor", ment som i at du passer på mig med alt, hvad du har. Du har gjort meget for mig. Du har holdt mig kørende i mange år. Men da tingene stod allerværst til, begyndte du at "udnytte" min venlighed en smule, og jeg sidder med en kæmpe gæld, som er betalt af om 14 år. Det er jo ikke optimalt. Men du har hverken råd eller lyst til at betale de penge tilbage. Derfor hænger jeg selv på den gæld, jeg har stiftet for at betale dine regninger. For at redde din røv, når du IGEN stod overfor at blive noteret i Ribers. Jeg elsker dig, selvom du har ødelagt en del for mig.
Mor og far - i er de mest egoistiske mennesker, jeg kender. Jeg ville gerne sige til jer, at jeg ikke synes at vi skal snakke sammen længere, og det kommer også på et tidspunkt. Men lige nu har jeg ikke sådan rigtig... Jeg er ikke klar til at miste jer, I er stadig mine forældre, og jeg elsker jer stadig. I bryder mig ned. Det er derfor, det ikke går på længere sigt. Men lige nu, lige her - der bliver det nødt til at gå. Jeg kan ikke se andre muligheder.
Kys fra jeres datter
fredag den 2. juli 2010
Brev til min mand
Kære René.
Jeg elsker dig utrolig højt. Jeg brokker mig ofte over, at du gør som du gør, siger de ting, du gør - men jeg elsker dig alligevel. Du giver mig mere, end du tager. Du kræver af mig, at jeg skal opvarte dig (måske ikke lige de ord, du selv ville sætte på), uden at tage hensyn til, om jeg har tid, lyst og overskud til at ordne det. Du har høje krav til mig. Jeg har altid tænkt at det var fordi jeg var for dum til at forstå verden. Men i dag sagde du "Skat, du tror altid at jeg synes at du er dum. Hvis du var dum, var jeg ikke sammen med dig". Derfor har jeg indset, at du bare forventer af mig at jeg gør de ting, fordi det er en form for...Tja, hvad kan man kalde det... anerkendelse for, hvad jeg kan. Du forventer at jeg laver tingene godt nok første gang - fordi du ved, at jeg kan. Det er jo i sig selv et kompliment. Det har jeg ikke set før her til aften. Så få ord, og så alligevel så stor en betydning... Vildt, ikke? Jeg glemmer aldrig vores første møde, og jeg glemmer ikke vores "første gang" - og da vi blev kærester, og da vi blev gift. Der er så mange øjeblikke med dig, der gør det hele værd. Alt andet forsvinder og bliver ligegyldigt, når jeg ser i dine kamæleonøjne og drukner i de blå-grønne søer.
Vores liv sammen er svært lige nu, hver dag er præget af småskænderier over ligegyldige ting. Det er ikke noget, der betyder noget. Der vigtigste er, at vi er sammen. At det er Rikke & René - sammen. For sammen kan vi klare alt.
Det var svært at få dig på gaflen, det tog mig rigtig, rigtig mange år - men hvor er jeg dog lykkelig for, at det er sådan!!! Du er mit et og alt, og uden dig, ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv - men du har lært mig at stå på egne ben. Du har vist mig, at jeg godt kan klare mig uden dig, men at jeg bare ikke har lyst til det. Du er et fantastisk menneske - og jeg elsker dig for det, du gør ved mig, og jeg elsker det, jeg gør ved dig. Vi er et godt "hold", Krabbe, du og jeg imod verden - jo, den klarer vi i et snuptag.
KYS fra Rikke
Jeg elsker dig utrolig højt. Jeg brokker mig ofte over, at du gør som du gør, siger de ting, du gør - men jeg elsker dig alligevel. Du giver mig mere, end du tager. Du kræver af mig, at jeg skal opvarte dig (måske ikke lige de ord, du selv ville sætte på), uden at tage hensyn til, om jeg har tid, lyst og overskud til at ordne det. Du har høje krav til mig. Jeg har altid tænkt at det var fordi jeg var for dum til at forstå verden. Men i dag sagde du "Skat, du tror altid at jeg synes at du er dum. Hvis du var dum, var jeg ikke sammen med dig". Derfor har jeg indset, at du bare forventer af mig at jeg gør de ting, fordi det er en form for...Tja, hvad kan man kalde det... anerkendelse for, hvad jeg kan. Du forventer at jeg laver tingene godt nok første gang - fordi du ved, at jeg kan. Det er jo i sig selv et kompliment. Det har jeg ikke set før her til aften. Så få ord, og så alligevel så stor en betydning... Vildt, ikke? Jeg glemmer aldrig vores første møde, og jeg glemmer ikke vores "første gang" - og da vi blev kærester, og da vi blev gift. Der er så mange øjeblikke med dig, der gør det hele værd. Alt andet forsvinder og bliver ligegyldigt, når jeg ser i dine kamæleonøjne og drukner i de blå-grønne søer.
Vores liv sammen er svært lige nu, hver dag er præget af småskænderier over ligegyldige ting. Det er ikke noget, der betyder noget. Der vigtigste er, at vi er sammen. At det er Rikke & René - sammen. For sammen kan vi klare alt.
Det var svært at få dig på gaflen, det tog mig rigtig, rigtig mange år - men hvor er jeg dog lykkelig for, at det er sådan!!! Du er mit et og alt, og uden dig, ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv - men du har lært mig at stå på egne ben. Du har vist mig, at jeg godt kan klare mig uden dig, men at jeg bare ikke har lyst til det. Du er et fantastisk menneske - og jeg elsker dig for det, du gør ved mig, og jeg elsker det, jeg gør ved dig. Vi er et godt "hold", Krabbe, du og jeg imod verden - jo, den klarer vi i et snuptag.
KYS fra Rikke
torsdag den 1. juli 2010
At kommentere
Jeg har læst indlæg fra "Jomfruen" på blog.dk i dag. Jeg plejer at læse hans indlæg. Pludselig slog det mig: hvor er han egentlig utrolig negativ og hadsk. Så jeg skrev til ham og spurgte, om hvorfor han var det, og jeg fik et rigtig sødt svar tilbage. Han er blevet svinet til så mange gange, om og om igen - og det har sat sig på ham. Jeg sad og bladrede lidt i nogle af hans ældre indlæg. Og der var kommentarer. Fra mig. Som jeg ikke burde have skrevet. Jeg skriver altid pænt til folk, jeg har ikke svinet ham til, og et eller andet sted er det også på sin plads, at man får at vide, at man ikke kysser med sin vens 13-årige kusine, når man selv er 17 år. Men der var 10 andre, der også skrev det. Det var en massiv hade-kommentarklods.
Og jeg sad og fik en rigtig grim smag i munden. Jeg har tænkt mere over det dér med at være årsag til, at andre får det dårligt, om det så er mobberi eller bare dårlig opførsel (der er en forskel). Det er ikke en tanke, jeg synes er fed. Jeg har været med til at være svinsk over for en person, der bare ikke ved bedre - man kunne bare sige det til ham, på en stille og rolig og pæn måde. Det er jeg langt fra tilfreds med.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her... Det er vist bare tanker, tror jeg... Men i hvert fald vil jeg tænke mere over mine kommentarer fremover!
Og jeg sad og fik en rigtig grim smag i munden. Jeg har tænkt mere over det dér med at være årsag til, at andre får det dårligt, om det så er mobberi eller bare dårlig opførsel (der er en forskel). Det er ikke en tanke, jeg synes er fed. Jeg har været med til at være svinsk over for en person, der bare ikke ved bedre - man kunne bare sige det til ham, på en stille og rolig og pæn måde. Det er jeg langt fra tilfreds med.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med det her... Det er vist bare tanker, tror jeg... Men i hvert fald vil jeg tænke mere over mine kommentarer fremover!
Brev til min bedste veninde
Kære Josephine
Jeg er meget glad for dig, og det har jeg fortalt dig op til flere gange. Du ved det godt - og du føler det samme. Aldrig har jeg oplevet en, jeg i den grad kan fortælle hemmeligheder til, som jeg ikke behøver at frygte kommer videre.
Du er en fantastisk veninde, som jeg virkelig inderligt ønsker alt godt. Ofte har du det skidt, og det er jeg ked af, selvom jeg intet kan gøre. Jeg håber, at du forstår at jeg vil gå igennem ild og vand for dig, til hver en tid. Du kan altid regne med mig. Jeg vil altid være der, når du har allermest brug for mig.
Jeg elsker at vi kan både grine og græde sammen. Det er noget, jeg sætter så utrolig stor pris på. Det er skønt, når man kan dele alt med hinanden. Jeg synes at det er fantastisk at jeg ramlede ind i dig, og jeg er simpelthen så glad for, at du deler mine følelser for dig, for ingen tvivl: Jeg elsker dig.
Du er det dejligste menneske i verden, super uselvisk og gavmild. Jeg husker tydeligt, hvordan du forsøgte at redde Sille fra at begå selvmord, dengang i efteråret 2009. Det var dér, vi begyndte at snakke sammen. Så vores venskab er måske ikke så langt, men jeg føler, at vi er kommet meget langt på meget kort tid - det er ikke så tit, jeg connecter med nogen på den smule tid, vi har snakket sammen. Det er faktisk aldrig sket.
Jeg føler at jeg kan stole 100% på dig, og jeg ved, at jeg altid kan regne med dig. Du er simpelthen bare det bedste, der er sket for mig i lang tid. Jeg føler mig meget tæt på dig, føler, at vi har et bånd mellem os, som er ubrydeligt. Måske er jeg naiv - men måske er jeg ikke. Jeg føler virkelig, at det, vi har, er noget ganske specielt. Noget ægte, noget smukt og fantastisk. Jeg glæder mig sådan til vores møde her i sommerferien - hvis du altså når at få det godt igen. Jeg savner dig så meget.
De bedste, kærligste, mest opmuntrende tanker fra Rikke
Jeg er meget glad for dig, og det har jeg fortalt dig op til flere gange. Du ved det godt - og du føler det samme. Aldrig har jeg oplevet en, jeg i den grad kan fortælle hemmeligheder til, som jeg ikke behøver at frygte kommer videre.
Du er en fantastisk veninde, som jeg virkelig inderligt ønsker alt godt. Ofte har du det skidt, og det er jeg ked af, selvom jeg intet kan gøre. Jeg håber, at du forstår at jeg vil gå igennem ild og vand for dig, til hver en tid. Du kan altid regne med mig. Jeg vil altid være der, når du har allermest brug for mig.
Jeg elsker at vi kan både grine og græde sammen. Det er noget, jeg sætter så utrolig stor pris på. Det er skønt, når man kan dele alt med hinanden. Jeg synes at det er fantastisk at jeg ramlede ind i dig, og jeg er simpelthen så glad for, at du deler mine følelser for dig, for ingen tvivl: Jeg elsker dig.
Du er det dejligste menneske i verden, super uselvisk og gavmild. Jeg husker tydeligt, hvordan du forsøgte at redde Sille fra at begå selvmord, dengang i efteråret 2009. Det var dér, vi begyndte at snakke sammen. Så vores venskab er måske ikke så langt, men jeg føler, at vi er kommet meget langt på meget kort tid - det er ikke så tit, jeg connecter med nogen på den smule tid, vi har snakket sammen. Det er faktisk aldrig sket.
Jeg føler at jeg kan stole 100% på dig, og jeg ved, at jeg altid kan regne med dig. Du er simpelthen bare det bedste, der er sket for mig i lang tid. Jeg føler mig meget tæt på dig, føler, at vi har et bånd mellem os, som er ubrydeligt. Måske er jeg naiv - men måske er jeg ikke. Jeg føler virkelig, at det, vi har, er noget ganske specielt. Noget ægte, noget smukt og fantastisk. Jeg glæder mig sådan til vores møde her i sommerferien - hvis du altså når at få det godt igen. Jeg savner dig så meget.
De bedste, kærligste, mest opmuntrende tanker fra Rikke
Abonner på:
Opslag (Atom)