The voices inside my head... Driving me crazy. Can't stand it much longer. I'm gonna have to deflate my head, but how? Thinking in another language than I usually do, so that they can't read me. But I'm losing sleep over this, staying awake at night, trying to project all my powers to give mana to René so he can help me, if the Voices comes after me. One of them hits me. And not just a lille pad in the ass. No, I mean literally beating me up. Both bitchslapping and fists flying all around me, and I'm getting hurt. René is scared of leaving me alone, because neither of us know, what will happen, when he is not here. I feel really tired most of my days, and sleep for many hours during the day, but at night I struggle to stay awake. I don't want Them to step out of my head and materialize for real. Become 2 real size human bodies, just waiting to mess me up. I know René will try and do something to them, but both Dilyah and Ryan are very strong, and I know he can't take down Ryan, but mainly because Ryan has access to weapons. René doesn't. Dilyah is the one ordering all this, she is the real problem. I know I can keep her under control, but it means that I have to spend all my days cleaning, doing dishes and taking care of my family, and some of the things I have to do times 3. Like for an example the dishes: She wants me to take everything out of my kitchen cabinets and wash all of it 3 times. But I can't cheat, so the dishwasher or tapwater isn't good enough. I have to boil water, fill it in my kitchen sink, and wait for it to cool down, just enough so that I can barely stick my fingers in it - and no rubbergloves allowed. While it cools down, I must clean the cabinets, the refrigiator, the stove - everything. And I can't live up to that - not at the moment, at least. So I have to ignore her, and that's why she recruited Ryan to "take care of business".
I will try to sleep tonight, though. I am exhausted. Furter more, I have consumed 800g of melon and 2 litres of fruitjuice - one orange, one apple. I have really, really severe stomach ache, and I have been to the bathroom with like emergency hurry, but managed to "hold it in" all 3 times. This last time, I ripped up a wound I have on one of my buttcheeks, and i hurt so bad. I had to pull my pants down in front of René and turn my ass in the air, so he could wipe the blood away and put some Pantothenol Salve on it. It started as one of those "friction"-wounds, and it just got worse and worse. We've tried putting a patch on it, but the skin down there is NOT patch-friendly. René had to soak the patch in water to get it of! Otherwise it was just too painful. Damned, my stomach hates me! I can just feel it boiling!
The time is 02.18, and we are off to bed anyways, just in a minute. I should take my evening-medicine, but I do NOT feel like putting anything down in my stomach at all. Not even pills and Coop Cola Light. Acctually, I should probably visit the bathroom instead.
Sleep tight, ya'll. Or goodmorning. Or afternoon. Which ever fits you :)
onsdag den 31. august 2016
torsdag den 25. august 2016
Hvis jeg havde den perfekte titel, ville jeg skrive den her!
OMG! Jeg har lige nu, klokken 20, puttet makeup på, bare fordi, og jeg ser freakingsly godt ud! Det er helt utroligt! Jeg er ved at lære det der med flydende eyeliner. Arh yairh! Jeg har fundet en opskrift på hjemmelavet flydende foundation, som jeg vil prøve at lave, jeg køber ind til det her til den første, regner jeg med, sammen med nogle glas-beholdere med skruelåg til at opbevare lortet i. Jeg vil også lave noget concealer. Jeg bruger normalt ikke concealer, men måske burde jeg gøre det?
Jeg har også fundet en DIY på BeautyBlender og på makeup pensler. Det er vildt fascinerende! Jeg er helt vild efter at lave NOGET! Men især foundationen. Den glæder jeg mig allermest til.
Lige nu snakker jeg i telefon med min "hubby", som er i Netto. Han går rundt og shopper efter den indkøbsseddel, jeg har givet ham. Vi har teknisk set ikke nogen penge før i morgen, når vi lige får afleveret alle vores flasker og sat pengene ind på kontoen. Vi har lige knapt 400 kroner på kontoen nu, men på fredag bliver der hævet 128 kroner fra Flextrafik. Når René afleverer flasker i Kvickly i morgen, kan han få sat pengene direkte ind på vores konto, selvom vi ikke har coop-bank. Men vi har et coop-medlemskort, og det er åbenbart godt nok. Når man afleverer flaskebonen, skal der bare lige kvitteres, og så bliver pengene sat ind på ens konto i stedet for at blive udbetalt. Det er et genialt system!
A nest of spiders has been discovered in my bedroom. Hvor jeg sidder. Lige ved siden af. En kasse, en gammel flyttekasse, fyldt med gamle computerdele, står i hjørnet, og der er flyttet en familie af daddy longlegs ind. Kassen vrimler med dem. Vi skulle have sprøjtet med gift i dag, men jeg har ikke sovet i nat, fordi jeg var fascineret over alle de der DIY videoer på Youtube, og slet ikke følte træthed før 07:45 - 15 minutter før jeg skulle ringe til lægen. Så sov jeg til klokken var 11:45, fordi vores vejledere kom, og derefter spiste vi frokost, og så nogle flere videoer, og så sov jeg frem til klokken 17. Så stod jeg op og lavede aftensmad - sådan er jeg ;)
Jeg har dog siddet for længe, kan jeg mærke, for mine balder smerter. Jeg burde gå over og lægge mig lidt ned, men når René lægger på om lidt, går jeg ud og ordner køkkenet, så der er plads når han kommer hjem med varerne.
Nå, så nåede det at blive torsdag. Er det ikke torsdag nu? Jeg må sgu hellere gå i seng... Klokken er halv tre om natten, og jeg skal op kvart i otte i morgen tidlig. Eller faktisk bare kvart i otte.
SES!
Jeg har også fundet en DIY på BeautyBlender og på makeup pensler. Det er vildt fascinerende! Jeg er helt vild efter at lave NOGET! Men især foundationen. Den glæder jeg mig allermest til.
Lige nu snakker jeg i telefon med min "hubby", som er i Netto. Han går rundt og shopper efter den indkøbsseddel, jeg har givet ham. Vi har teknisk set ikke nogen penge før i morgen, når vi lige får afleveret alle vores flasker og sat pengene ind på kontoen. Vi har lige knapt 400 kroner på kontoen nu, men på fredag bliver der hævet 128 kroner fra Flextrafik. Når René afleverer flasker i Kvickly i morgen, kan han få sat pengene direkte ind på vores konto, selvom vi ikke har coop-bank. Men vi har et coop-medlemskort, og det er åbenbart godt nok. Når man afleverer flaskebonen, skal der bare lige kvitteres, og så bliver pengene sat ind på ens konto i stedet for at blive udbetalt. Det er et genialt system!
A nest of spiders has been discovered in my bedroom. Hvor jeg sidder. Lige ved siden af. En kasse, en gammel flyttekasse, fyldt med gamle computerdele, står i hjørnet, og der er flyttet en familie af daddy longlegs ind. Kassen vrimler med dem. Vi skulle have sprøjtet med gift i dag, men jeg har ikke sovet i nat, fordi jeg var fascineret over alle de der DIY videoer på Youtube, og slet ikke følte træthed før 07:45 - 15 minutter før jeg skulle ringe til lægen. Så sov jeg til klokken var 11:45, fordi vores vejledere kom, og derefter spiste vi frokost, og så nogle flere videoer, og så sov jeg frem til klokken 17. Så stod jeg op og lavede aftensmad - sådan er jeg ;)
Jeg har dog siddet for længe, kan jeg mærke, for mine balder smerter. Jeg burde gå over og lægge mig lidt ned, men når René lægger på om lidt, går jeg ud og ordner køkkenet, så der er plads når han kommer hjem med varerne.
Nå, så nåede det at blive torsdag. Er det ikke torsdag nu? Jeg må sgu hellere gå i seng... Klokken er halv tre om natten, og jeg skal op kvart i otte i morgen tidlig. Eller faktisk bare kvart i otte.
SES!
mandag den 22. august 2016
Før og efter psykologen
I dag sker det. Jeg skal til psykolog. Jeg er super, supernervøs. Hvordan kommer det til at gå? Jo mere jeg spekulerer over det, jo mere bange bliver jeg. Det er utroligt. Hvorfor gør man dette mod sig selv? Ødelægger sig selv totalt - for ingenting, andet end den utroligt selvdestruktive glæde ved at skade sig selv psykisk. SICK.
Men udover det, føler jeg mig godt forberedt. Jeg har en tjekliste, som jeg har liggende ved siden af mig. Jeg var egentlig faldet lidt ned igen, sådan, men jeg læste kommentarer på tidligere indlæg inden jeg startede dette op, og læste at Hatten skal opereres den 7. september. Hendes mor er ikke den eneste, som er bekymret. Eller... Jeg er måske ikke bekymret, for jeg er sikker på, at lægerne er kompetente nok - der er bare den der lille trold, der sidder ved ens øre og hvisker "ja, men hvad nu hvis..." - En verden uden Hatten er simpelthen bare for fattig.
Nu har jeg været hos psykolog. Disse to "dele" skulle have været 2 separate indlæg, men jeg blev hentet mens jeg var i gang med at skrive.
Det var altså bare enormt hårdt. Folk, som går til psykolog, de er virkelig bare... bad-asses! Det var bare 50 minutters monolog om Rikke, og jeg var ved, flere gange, at opgive og simpelthen spørge om vi kunne slutte før. Og da vi var færdige, var jeg ikke engang sikker på, at jeg havde brug for at være der. Eller; jeg ved ikke, hvad jeg skal snakke om næste gang. Om 2 uger. Uha, uha.
Puha... tænk at jeg bare er komplet færdig efter 50 minutters psykoterapi...
Nu har jeg sovet, jeg har taget en lang lur, og føler mig mærkelig inden i. Forkert. Som om min person er i en forkert krop. Jeg føler mig lidt fremmed overfor mig selv. Jeg har det faktisk pissedårligt. Jeg har brugt for at drukne mine bekymringer i frugt, men jeg har ikke noget.
Jeg hader at være mig lige nu. Jeg har lyst til at græde, men jeg ved ikke hvad jeg skulle græde over. Jeg er sådan lidt... Blank. Jeg føler mig virkelig psykisk syg lige nu. Sådan, SINDSSYG.
Måske skulle jeg stoppe med at skrive for i dag. Jeg har alligevel fået hovedpine. Jeg kan bruges til noget andet, sikkert :)
Men udover det, føler jeg mig godt forberedt. Jeg har en tjekliste, som jeg har liggende ved siden af mig. Jeg var egentlig faldet lidt ned igen, sådan, men jeg læste kommentarer på tidligere indlæg inden jeg startede dette op, og læste at Hatten skal opereres den 7. september. Hendes mor er ikke den eneste, som er bekymret. Eller... Jeg er måske ikke bekymret, for jeg er sikker på, at lægerne er kompetente nok - der er bare den der lille trold, der sidder ved ens øre og hvisker "ja, men hvad nu hvis..." - En verden uden Hatten er simpelthen bare for fattig.
***
Nu har jeg været hos psykolog. Disse to "dele" skulle have været 2 separate indlæg, men jeg blev hentet mens jeg var i gang med at skrive.
Det var altså bare enormt hårdt. Folk, som går til psykolog, de er virkelig bare... bad-asses! Det var bare 50 minutters monolog om Rikke, og jeg var ved, flere gange, at opgive og simpelthen spørge om vi kunne slutte før. Og da vi var færdige, var jeg ikke engang sikker på, at jeg havde brug for at være der. Eller; jeg ved ikke, hvad jeg skal snakke om næste gang. Om 2 uger. Uha, uha.
Puha... tænk at jeg bare er komplet færdig efter 50 minutters psykoterapi...
***
Nu har jeg sovet, jeg har taget en lang lur, og føler mig mærkelig inden i. Forkert. Som om min person er i en forkert krop. Jeg føler mig lidt fremmed overfor mig selv. Jeg har det faktisk pissedårligt. Jeg har brugt for at drukne mine bekymringer i frugt, men jeg har ikke noget.
Jeg hader at være mig lige nu. Jeg har lyst til at græde, men jeg ved ikke hvad jeg skulle græde over. Jeg er sådan lidt... Blank. Jeg føler mig virkelig psykisk syg lige nu. Sådan, SINDSSYG.
Måske skulle jeg stoppe med at skrive for i dag. Jeg har alligevel fået hovedpine. Jeg kan bruges til noget andet, sikkert :)
tirsdag den 16. august 2016
Når moren er syg...
Jeg har ikke snakket med min mor i nogle måneder, jo, efter vi blev uvenner i december sidste år, men der i juni, mener jeg det var, besluttede jeg mig for at ringe. Og vi har da snakket sammen på jævnlig basis siden da.
Jeg har lyst til at græde lige nu. Jeg har lige lagt røret på, nemlig. Vi har snakket sammen i 3 minutter og 27 sekunder. Hun hostede rigtig meget. Sagde, at hun ikke sådan rigtig spiser noget, men at hun ikke vil gå til lægen, fordi hun alligevel bare får at vide, at hun skal spise noget mere. Den 21. december, da René og jeg var dernede for at fejre jul, sad vi alle sammen og mæskede os i julemad. Min mor spiste ½ skive steg, 2 halve, moste kartofler med en smule sovs på. Og hun spiser mindre nu? Hun ligger i sengen det meste af dagen, siger hun. Bare... ligger og tænker og græder, græder og tænker. Sover lidt ind imellem.
Min mor fyldte 66 år den 6. juli. Og ved I hvad? Jeg tror, at hun er ved at dø en langsom og pinefuld død, mit gæt er cancer, det kan også være den KOL, hun fik konstateret for nogle år tilbage, for hun er ikke stoppet med at ryge endnu, men hun hoster langt fra nok til at det er et realistisk bud - synes jeg. Jeg tror, at min mor er alvorligt syg. Virkelig, inderligt alvorligt syg. Måske er det noget med leveren? Der er røget meget rødvin ned igennem de sidste 20 år. På et tidspunkt måtte jeg lave en pagt med hende, så hun ikke drak før klokken 10 om formiddagen.
Det her, denne uvished... Min mor er typen, der altid opfordrer mig og alle andre til at gå til lægen. Men hvis hun brækker sin lilletå, taper hun den fast til tåen ved siden af med gaffatape, fordi - så kan den ikke bevæge sig. Det er super, super-sjældent min mor kommer til lægen. Hun er så stædig. Det er så irriterende!
Det er for dårligt at hun ikke går til lægen - både overfor hende selv, men også overfor hendes familie. Jeg er helt ked af det, virkelig bundulykkelig.
Jeg har lyst til at græde lige nu. Jeg har lige lagt røret på, nemlig. Vi har snakket sammen i 3 minutter og 27 sekunder. Hun hostede rigtig meget. Sagde, at hun ikke sådan rigtig spiser noget, men at hun ikke vil gå til lægen, fordi hun alligevel bare får at vide, at hun skal spise noget mere. Den 21. december, da René og jeg var dernede for at fejre jul, sad vi alle sammen og mæskede os i julemad. Min mor spiste ½ skive steg, 2 halve, moste kartofler med en smule sovs på. Og hun spiser mindre nu? Hun ligger i sengen det meste af dagen, siger hun. Bare... ligger og tænker og græder, græder og tænker. Sover lidt ind imellem.
Min mor fyldte 66 år den 6. juli. Og ved I hvad? Jeg tror, at hun er ved at dø en langsom og pinefuld død, mit gæt er cancer, det kan også være den KOL, hun fik konstateret for nogle år tilbage, for hun er ikke stoppet med at ryge endnu, men hun hoster langt fra nok til at det er et realistisk bud - synes jeg. Jeg tror, at min mor er alvorligt syg. Virkelig, inderligt alvorligt syg. Måske er det noget med leveren? Der er røget meget rødvin ned igennem de sidste 20 år. På et tidspunkt måtte jeg lave en pagt med hende, så hun ikke drak før klokken 10 om formiddagen.
Det her, denne uvished... Min mor er typen, der altid opfordrer mig og alle andre til at gå til lægen. Men hvis hun brækker sin lilletå, taper hun den fast til tåen ved siden af med gaffatape, fordi - så kan den ikke bevæge sig. Det er super, super-sjældent min mor kommer til lægen. Hun er så stædig. Det er så irriterende!
Det er for dårligt at hun ikke går til lægen - både overfor hende selv, men også overfor hendes familie. Jeg er helt ked af det, virkelig bundulykkelig.
mandag den 15. august 2016
Det er uretfærdigt!!!
I am so horrified... I nat var René og jeg ude på vores første tur siden 28. juli, han havde tidligere i aftes ordnet mine fødder, og det meste af det døde hud var blevet fjernet, og jeg følte at jeg sagtens kunne gå. Så vi besluttede os for at gå en tur over på vaskeriet, fordi jeg ikke har set det endnu, efter de byggede det om. Mens vi var derovre, kom der en kvinde, som vi snakker lidt med engang imellem. Hun har 4 børn, så hun vasker om aftenen, fordi hun er alenemor, og ikke har mulighed for at gøre det på andre muligheder.
Men hun fortalte os, at hun for 5 år siden blev skilt fra sin mand. Han er blevet dømt for grov vold - mod deres børn. Han fik 6 måneders ubetinget fængsel. Men han ankede dommen, og fik det omstødt til 4 månedes ubetinget og 2 måneders betinget.
De ting, hun fortalte at han gjorde ved de børn... Jeg begyndte at græde, og hun stod der med tårer i øjnene og fortalte, at fordi hun lider af depression og tager medicin imod det, har hendes advokat sagt til hende, at hendes chancer for at få fuld forældremyndighed over børnene er stort set ikke-eksisterende. Min første reaktion var at rejse mig op (jeg sad op rollatoren) og give hende et kæmpe knus.
Hvad sker der for det danske retssystem? Hvis vi snyder SKAT for penge, eller bare laver kriminalitet, der involverer penge, bliver vi smidt i fængsel i 10 år. Men tvinger man sine børn til at spise på badeværelset fordi "de jo bare er dyr" eller presser dem op ad væggen og holder dem oppe så de næsten mister bevidstheden - så skal man ikke alene stort set ingen straf have, men skal have mere samkvem med dem.
Jeg var så rasende, da jeg forlod det vaskeri i går... Men turen hjem hjalp på det, for det var dejligt vejr, og jeg trængte til at komme ud :)
Nu er klokken snart 7, og mit vækkeur ringer kl. 10. Bør jeg lige gå i seng og se om jeg kan få 3 timer mere, eller skal jeg blive oppe? Hmm...
Men hun fortalte os, at hun for 5 år siden blev skilt fra sin mand. Han er blevet dømt for grov vold - mod deres børn. Han fik 6 måneders ubetinget fængsel. Men han ankede dommen, og fik det omstødt til 4 månedes ubetinget og 2 måneders betinget.
De ting, hun fortalte at han gjorde ved de børn... Jeg begyndte at græde, og hun stod der med tårer i øjnene og fortalte, at fordi hun lider af depression og tager medicin imod det, har hendes advokat sagt til hende, at hendes chancer for at få fuld forældremyndighed over børnene er stort set ikke-eksisterende. Min første reaktion var at rejse mig op (jeg sad op rollatoren) og give hende et kæmpe knus.
Hvad sker der for det danske retssystem? Hvis vi snyder SKAT for penge, eller bare laver kriminalitet, der involverer penge, bliver vi smidt i fængsel i 10 år. Men tvinger man sine børn til at spise på badeværelset fordi "de jo bare er dyr" eller presser dem op ad væggen og holder dem oppe så de næsten mister bevidstheden - så skal man ikke alene stort set ingen straf have, men skal have mere samkvem med dem.
Jeg var så rasende, da jeg forlod det vaskeri i går... Men turen hjem hjalp på det, for det var dejligt vejr, og jeg trængte til at komme ud :)
Nu er klokken snart 7, og mit vækkeur ringer kl. 10. Bør jeg lige gå i seng og se om jeg kan få 3 timer mere, eller skal jeg blive oppe? Hmm...
fredag den 12. august 2016
Tænder og træthed
Jeg har patent på ham. Så er det sagt. Jeg sendte ham i byen i dag, han skulle købe ind, og jeg spurgte om han gad at købe en Max Factor Masterpiece Nude Palette, hvis den ikke var for dyr (der stod ikke en konkret pris i Kvicklyavisen, bare at jeg kunne spare 20%). Da han så kom hjem, havde en kvinde rådet ham til at købe en anden end den jeg havde bedt om, men det var OK; fordi farverne godt kan bruges, selvom jeg har en del af dem i forvejen. Men: Han havde også købt en flydende eyeliner, i form af en filtpen, fordi han ved, at jeg i øjeblikket bruger meget energi på at lære at mestre at lave "wings" - og jeg havde ikke bedt om den, det var simpelthen så sødt og hensynsfuldt :) Selvom jeg var dødtræt og mere eller mindre var på vej i seng, måtte jeg lige teste den. Det var langt nemmere end forventet, men stadig svært. Mine øjenlåg rynker lidt, synes jeg, når jeg forsøger at putte det der på.
Udover det - så har jeg fået nye sår, denne gang på den ene balde, lige ved trussekanten... Det er bare så voldsomt, altså, i går fik jeg René til at smøre det med pantothenolsalve, først måtte han pille et lag af noget, han troede var en eller anden form for hinde/sårskorpe af, men det gjorde simpelthen for ondt, selvom han var meget forsig med pincetten og alting, så til sidst smurte han bare salven oven på, og det hjalp da også overdrevet meget. Det både kølede og stoppede med at gøre ondt. Men nu har jeg siddet så meget, at der faktisk burde komme et nyt lag på.
Jeg er bare ramt er voldsom træthed i dag, det er helt umenneskeligt! Jeg har lyst til at gå i seng igen allerede, og jeg stod op for ganske få timer siden. I morgen er det altså vigtigt at jeg får kørt min opvaskemaskine, det er som om jeg bliver ved med at udsætte det. Det går ikke længere.
Jeg tror, at jeg vil se noget TV. Eller måske bare lytte til noget musik. Jeg har ikke energi til at skrive, selvom jeg troede at jeg havde. Mine tænder er i fin stand, selvom jeg i de sidste 8 år har gået til tandlægen 2 gange om året, fik jeg i går at vide, at det godt kan sættes ned til 1 gang årligt, fordi de er i så fin stand. No frakking way! Jeg skal SÅ meget til tandlægen 2 gange om året, og jeg sagde også nej tak til tilbuddet. Awesome!
Udover det - så har jeg fået nye sår, denne gang på den ene balde, lige ved trussekanten... Det er bare så voldsomt, altså, i går fik jeg René til at smøre det med pantothenolsalve, først måtte han pille et lag af noget, han troede var en eller anden form for hinde/sårskorpe af, men det gjorde simpelthen for ondt, selvom han var meget forsig med pincetten og alting, så til sidst smurte han bare salven oven på, og det hjalp da også overdrevet meget. Det både kølede og stoppede med at gøre ondt. Men nu har jeg siddet så meget, at der faktisk burde komme et nyt lag på.
Jeg er bare ramt er voldsom træthed i dag, det er helt umenneskeligt! Jeg har lyst til at gå i seng igen allerede, og jeg stod op for ganske få timer siden. I morgen er det altså vigtigt at jeg får kørt min opvaskemaskine, det er som om jeg bliver ved med at udsætte det. Det går ikke længere.
Jeg tror, at jeg vil se noget TV. Eller måske bare lytte til noget musik. Jeg har ikke energi til at skrive, selvom jeg troede at jeg havde. Mine tænder er i fin stand, selvom jeg i de sidste 8 år har gået til tandlægen 2 gange om året, fik jeg i går at vide, at det godt kan sættes ned til 1 gang årligt, fordi de er i så fin stand. No frakking way! Jeg skal SÅ meget til tandlægen 2 gange om året, og jeg sagde også nej tak til tilbuddet. Awesome!
torsdag den 11. august 2016
Hellere levende end død - det meste af tiden
Tandlæge i morgen. Eller i dag, faktisk, ser lige klokken har passeret midnat. Shit, jeg glæder mig! Mega-awesome! Sidste gang var jeg næsten faldet i søvn "i stolen" da jeg kom til at banke min arm ind i skridtet på min tandlæge, og derved vågnede. Det var faktisk en pinlig situation, men en simpel forklaring gjorde, at han blev smigret - det er åbenbart ikke alle, der falder i søvn mens de får renset tænder.
Jeg har aftenbørstet mine tænder, så de er klar til at blive morgenbørstet i morgen. Jeg skal naturligvis både spise og drikke inden jeg tager afsted. Flex henter mig, men min svigerfar kører mig hjem. Dejlig svigerfar!
Når jeg kigger på billedet der, er den fortand, der er til højre en smule mørkere end den anden. Det var jeg forberedt på, at den ville blive på et tidspunkt, jeg har ligesom bare gået og "ventet" på det. I 2007 slog jeg hovedet ned i en radiator, da jeg faldt på Renés badeværelse fordi jeg fik et krampeanfald. Tanden er rodbehandlet. Den ved siden af har en masse nærmest marmoreringer i sig. Det ligner et rodnet. Men min dengang tandlæge sagde, at jeg ikke skulle være bange for, at den spontant skulle flække,og da jeg skiftede tandlæge i forbindelse med at jeg blev gift og alligevel skulle flytte til Herfølge (da jeg boede i Solrød, havde jeg tandlæge i København, det tog en krig at komme derind - ham, jeg har nu, har rent faktisk praksis i Solrød, og ikke bare "i Solrød", men lige præcis i centeret, så det kan dårligt blive nemmere). Det er en tandlæge, som René og hele hans familie har haft i årevis, og jeg havde ingen problemer med at skifte, og jeg kan supergodt lide min nye tandlæge. Han er jo så ikke min "nye" tandlæge længere, men jeg synes at han er effektiv, økonomisk og let tilgængelig. Yay! Olaf Petersen. Genial tandlæge.
Jeg er ellers overrasket over, at jeg ser så godt ud lige nu. Jeg synes at det er lidt irriterende, at det altid er om aftenen, at jeg ser bedst ud. Eller; det er det sådan set ikke, men belysningen på badeværelset er altså utroligt flatterende. Der er et vindue derude, så der er dagslys, men vi har altid lyset tændt, og jeg ser bare altid så skidegodt ud, når jeg kigger mig i det spejl. Når jeg så kigger mig i ALLE andre spejle, er det bare sådan "What the hell...?!" for det er bare som et helt andet menneske. "The wrong girl in the right dress". Det, der overrasker mig mest, er nok at jeg har fået "solskinskinder", for jeg har kun været ude 1-2 gange her i sommer, og kun lige for at gå ned i en bil. Er det ikke sært?
Dammit, jeg kunne godt have brugt noget koldt melon lige nu. Jeg må hellere gå i seng, klokken er 2, og jeg skal tidligt op i morgen. Jeg er træt AS FUCK af at skulle gå tidligt i seng fordi jeg skal noget "i morgen". Det er fandeme hver dag, efterhånden, vi skal noget, og det er noget, der har ændret sig inden for de sidste 2-3 måneder. Jeg hader at jeg ikke bare kan gå i seng når jeg har lyst og sove til når jeg har lyst og tage alle de lure, jeg vil, når jeg vil. FUCK livet engang imellem, selvom jeg indrømmer at jeg da hellere vil leve end dø det meste af tiden.
onsdag den 10. august 2016
Ingen diskussion!
Klokken er 00:52, og det er officielt den 10. august. Det betyder, at det er min farfars 90-års fødselsdag. Det ville det i hvert fald være, hvis han ikke var død i 2004. Jeg må huske lige at ringe til min farmor og snakke lidt, måske ikke så meget om min farfar, men de samme hovedløse ting, som vi snakker om hver dag.
Apropos det - min mor er svært deprimeret for tiden. Hun og min far skal til at sælge deres hus og flytte ind i en lejlighed. Deres hus bliver sat til salg i næste uge, og de har endnu ikke fundet et sted at bo. Plus at de har haft have siden 1988, hus siden 1996. Det bliver en svær omvæltning. Min farmor er fuldstændig besat af OL sidder nærmest oppe i døgndrift og har ikke styr på noget som helst, bliver nærmest bange når telefonen ringer, fordi hun får et chok, og glemmer bogstaveligt talt hvad hun hedder. René er dybt begravet i en eller anden sci-fi serie med Kevin Sorbo, og har en tendens til at snerre, hvis jeg snakker til ham, mens der kører et afsnit - hvilket der generelt hele tiden gør. Jeg føler mig virkelig ensom.
Jeg lytter meget til musik, så, ser en masse Youtube-videoer. Jeg har holdt pause i mine "studier", men jeg har taget dem op igen. I går blev jeg færdig med at skrive delen om kristningen af norden ind, og nu har jeg kastet mig ud i at beskrive "kristendom". Jeg er lige nu i gang med et kapitel om Martin Luther. Jeg læste på Wikipedia, at den mandlige del af Martin Luthers slægt har nulevende ... ja, slægtninge. Det synes jeg er ret interessant. Ikke så meget fordi det er Martin Luther, men fordi han er en person, der levede i 1400/1500 tallet. Det er cool at kunne spore sine aner så langt tilbage. Renés far er meget interesseret i slægtsforskning. Måske skulle jeg give mig i kast med det? Måske har han nogle gode tricks :)
Som nogen måske ved, om ikke andet, så jer, der kender mig personligt, lever jeg af cola. Jeg drikker mere eller mindre kun Coop Cola Light, ind imellem tager jeg måske en Faxe Kondi eller en "rigtig" cola, eller måske noget tredje, men til dagligt, så er det Coop Cola Light. Før jeg opdagede, at det er verdens bedste sodavand, drak jeg Pepsi Max. Den kan jeg slet ikke fordrage længere, og før den, var det Coca Cola Light, som jeg ser lidt mildere på, men som regel kun når jeg er på restaurationer, der serverer den i et glas, iskold og med isterninger. Jeg har en kat nu, en dejlig lille snuskebasse, som vejer lige lidt under 4kg. Faktisk ca. 3,7kg. Jeg har købt noget kattemælk til udvoksede katte til hende, og det er meningen, at en udvokset kat må få 50-60ml mælk i døgnet. Men Emma er blevet afhængig af lortet, og selvom jeg prøver at dele det ud over små portioner, så 50ml kan vare en hel dag, kan det som regel ikke, og når vi når punktet, når mor er nødt til at sige nej, vender hun mig ryggen. Når jeg snakker til hende, drejer hun hovedet den anden vej. Hvis jeg så kalder på hende længe nok, eller højt/irriterende nok, ser hun på mig med et blik der siger "Now, I KNOW that you did NOT just say my name, girl!" og så kigger hun væk igen. Hun er totalt diva, og nu har hun fået en addiction - af mælk! Jesus f***ing Christ!
Jeg har haft nogle virkelig kæmpe problemer med min ene fod, fordi der opstod en plade af hård hud under hælen og lidt ind under selve foden. Jeg kunne næsten ikke støtte på foden, det føltes som om jeg skulle dø bare jeg lagde den mindste vægt på. Plus at jeg onsdag og torsdag i sidste uge ikke havde nogle Seroquel Prolong fordi apoteket lidt fuckede op i den, så jeg lå mest bare i min seng. Fredag kom der et bud med mine Seroquel, som jeg tog omkring klokken 16 (normalt skal jeg tage dem ved 23-tiden). Da jeg vågnede om lørdagen, var alt væk. Koldsveden, hovedpinen, smerten i foden (hvilket jeg slet ikke fatter) - jeg havde det skidegodt, stod tidligt op, ryddede op i køkkenet, tømte opvaskemaskinen, fyldte den igen og satte den over, lavede morgenmad, da vi havde spist den, gik jeg i gang med et eller andet, som jeg har glemt hvad er, og jeg var superenergisk og lavede aftensmad fra bunden af - det sker ellers ikke så tit! Lørdag var bare MIN dag! Søndag skete der så det, at jeg klokken 7 faldt ud af sengen, vækkede René for hjælp, han hjalp mig så, men jeg faldt så "helt" ned på gulvet, og landede på mit haleben. Så sad jeg dér, med spredte ben, og overvejede hvordan jeg skulle komme op. Mine knæ kan ikke fungere, og jeg kan ikke sådan rigtig bruge min ankel, efter den brækkede i 2013. René fandt på at hente min computerstol, som har en bremse, og han låste den, så jeg kunne støtte mig til den og sengen. Men det var som om den ikke rigtig kunne så i en ordentlig position, og så blev han sur, og sagde "Jeg har ikke tid til det her, jeg er ikke engang stået op endnu". Og så blev jeg ærligt talt lidt pissed off, jeg kan ikke helt huske hvorfor, men det var vist noget med den måde, han havde talt til mig på. Han sagde "Skal du have hjælp?" efter jeg var kommet op og var i gang med at rulle stolen hen på plads. Tydeligvis nej. Så jeg sagde "Nej, jeg har klaret det selv." Og så sad vi og var sure lidt. Da jeg ikke kunne holde mig vågen længere, var klokken ca. 7:20, og da jeg vendte mig om for at sige til René at jeg altså ville gå i seng igen, kunne jeg se, at han allerede var faldet i søvn. Så jeg gik bare hen i seng, og vi sov faktisk helt til klokken 15. Wauw. Jeg kom til at vække ham, da jeg gik på toilettet, jeg syntes ellers at jeg var så stille.
I morgen - Osuma igen. Har de ikke lige været her? Jeg synes, at jeg har dem rendende her hele tiden. Nå, det var i onsdags. Så præcis en uge siden. Målet er, at de skal komme en gang om ugen. Så kan vi nogenlunde holde os kørende med friske varer og den slags. På fredag kommer Basse & Kirsten. René og Basse skal aflevere flasker, og Kirsten kommer med - som hygge :) Awesome :) Jeg burde faktisk koncentrere mig om andre ting lige nu, klokken er blevet 01:37, så det er på den anden side lidt sent at kaste sig ud i andre ting. Måske skulle bare bare lige svare på den dér e-mail fra Sir Thomas jeg fik i går eller i forgårs. Jeg har ikke så mange liggende, der skal svares på, så det går nok :)
Jeg kan også fortsætte med skribleriet på mit essay om troen på guder. Jeg glæder mig meget til kapitlet om Martin Luther er overstået, og jeg kan give mig i kast med "the real deal". Plus det for evigt spændende satanisme. Jeg ved ikke, hvorfor det trækker sådan i mig. Det har det altid gjort. Endda før jeg begyndte at lytte til musik der beskrev den slags. Der var bare noget om alle historierne om heksene og den slags, som man læste om allerede i folkeskolen. Jeg var da ikke mere end 14-15 år, da jeg begyndte at låne bøger på skolebiblioteket, netop om det emne. Set i bakspejlet, vil jeg sige, at de forfattere/journalister, som skrev de tekster i de bøger, virkelige, virkelig dårlige til deres arbejde. Det stod så slemt til, at jeg læste et helt kapitel om hvordan musikken influerede de unge mennesker, og at musikerne blandt andet hvervede fans ved at klæde sig ud som krigere og troldkarle og spille en meget voldelig slags musik, som de kaldte dead metal. DEAD METAL?! Selve kapitlet i den bog, som handlede om - death metal - havde fået den smukke overskrift "Dead metal". Det er SÅ usselt lavet. Fesent og skrevet for at skræmme. PROPAGANDA! Eller noget.
Sidenhen har jeg jo heldigvis haft muligheden for at lære satanisme at kende bedre, både "indefra" igennem min penneveninde, som fortalte mig om hvordan det var, det var også hende, som sendte mig min første kopi af "Satans Bibel" (af Anton Szandor LaVey) samt adskillige dokumentarudsendelser på Youtube - både dem, som er positivt indstillet, og dem, som er fordomsfulde. Jeg er dog stadig nok mere interesseret i at læse litteratur der latterliggør eller kritiserer den katolske kirke, frem for at læse om satanisme/satanister. Man kan sige, at det et langt stykke af vejen er samme sag. Men jeg kan vitterligt ikke fordrage katolicisme, og jeg synes faktisk, at alle de kristne religioner, jeg har stiftet bekendtskab med indtil videre, er noget, der skal manes i jorden, og jeg ønsker ikke for min værste fjende, at han/hun bliver religiøs. Ellers er det netop det, jeg ønsker. Det kommer an på, hvor ondskabsfuld jeg ønsker at være, I guess.
Hvis jeg har skrevet noget, der chokerer dig, eller fornærmer dig, må du forstå, at det naturligvis ikke er ment direkte på dig, da jeg ikke kender dig. Jeg kender ingen, som er religiøse på det punkt. Kun én, som jeg ikke har kontakt til længere. Og jeg kunne godt lide vedkommende, selvom personens ideer var fuldstændig screwed og hjernevaskede. Jeg respekterede faktisk personen alligevel. Selvom det ikke lyder sådan. Jeg hader ikke automatisk alle kristne. Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan være så tankeløs.
Jeg har givet udtryk for mine tanker her på min blog, og jeg har ikke noget imod at du giver din mening til kende. Men jeg vil ikke ind i en overophedet diskussion om hvem der har ret og hvem der ikke har. Det kan ikke blive endegyldigt afgjort alligevel, eftersom det er noget intellektuelt/spirituelt, og det er to forskellige ting, der samtidig påvirker hinanden. Så med andre ord: kommentarer er ikke nødvendige, for jeg svarer højst sandsynligt ikke, medmindre det er meget interessante kommentarer.
Og det er ikke for at lyde som en røv, jeg siger det. Just a fact. Sov godt. I know I will. Og det gør jeg nu. Jeg går I seng nu, hvor klokken er 02:05.
Apropos det - min mor er svært deprimeret for tiden. Hun og min far skal til at sælge deres hus og flytte ind i en lejlighed. Deres hus bliver sat til salg i næste uge, og de har endnu ikke fundet et sted at bo. Plus at de har haft have siden 1988, hus siden 1996. Det bliver en svær omvæltning. Min farmor er fuldstændig besat af OL sidder nærmest oppe i døgndrift og har ikke styr på noget som helst, bliver nærmest bange når telefonen ringer, fordi hun får et chok, og glemmer bogstaveligt talt hvad hun hedder. René er dybt begravet i en eller anden sci-fi serie med Kevin Sorbo, og har en tendens til at snerre, hvis jeg snakker til ham, mens der kører et afsnit - hvilket der generelt hele tiden gør. Jeg føler mig virkelig ensom.
Jeg lytter meget til musik, så, ser en masse Youtube-videoer. Jeg har holdt pause i mine "studier", men jeg har taget dem op igen. I går blev jeg færdig med at skrive delen om kristningen af norden ind, og nu har jeg kastet mig ud i at beskrive "kristendom". Jeg er lige nu i gang med et kapitel om Martin Luther. Jeg læste på Wikipedia, at den mandlige del af Martin Luthers slægt har nulevende ... ja, slægtninge. Det synes jeg er ret interessant. Ikke så meget fordi det er Martin Luther, men fordi han er en person, der levede i 1400/1500 tallet. Det er cool at kunne spore sine aner så langt tilbage. Renés far er meget interesseret i slægtsforskning. Måske skulle jeg give mig i kast med det? Måske har han nogle gode tricks :)
Som nogen måske ved, om ikke andet, så jer, der kender mig personligt, lever jeg af cola. Jeg drikker mere eller mindre kun Coop Cola Light, ind imellem tager jeg måske en Faxe Kondi eller en "rigtig" cola, eller måske noget tredje, men til dagligt, så er det Coop Cola Light. Før jeg opdagede, at det er verdens bedste sodavand, drak jeg Pepsi Max. Den kan jeg slet ikke fordrage længere, og før den, var det Coca Cola Light, som jeg ser lidt mildere på, men som regel kun når jeg er på restaurationer, der serverer den i et glas, iskold og med isterninger. Jeg har en kat nu, en dejlig lille snuskebasse, som vejer lige lidt under 4kg. Faktisk ca. 3,7kg. Jeg har købt noget kattemælk til udvoksede katte til hende, og det er meningen, at en udvokset kat må få 50-60ml mælk i døgnet. Men Emma er blevet afhængig af lortet, og selvom jeg prøver at dele det ud over små portioner, så 50ml kan vare en hel dag, kan det som regel ikke, og når vi når punktet, når mor er nødt til at sige nej, vender hun mig ryggen. Når jeg snakker til hende, drejer hun hovedet den anden vej. Hvis jeg så kalder på hende længe nok, eller højt/irriterende nok, ser hun på mig med et blik der siger "Now, I KNOW that you did NOT just say my name, girl!" og så kigger hun væk igen. Hun er totalt diva, og nu har hun fået en addiction - af mælk! Jesus f***ing Christ!
Jeg har haft nogle virkelig kæmpe problemer med min ene fod, fordi der opstod en plade af hård hud under hælen og lidt ind under selve foden. Jeg kunne næsten ikke støtte på foden, det føltes som om jeg skulle dø bare jeg lagde den mindste vægt på. Plus at jeg onsdag og torsdag i sidste uge ikke havde nogle Seroquel Prolong fordi apoteket lidt fuckede op i den, så jeg lå mest bare i min seng. Fredag kom der et bud med mine Seroquel, som jeg tog omkring klokken 16 (normalt skal jeg tage dem ved 23-tiden). Da jeg vågnede om lørdagen, var alt væk. Koldsveden, hovedpinen, smerten i foden (hvilket jeg slet ikke fatter) - jeg havde det skidegodt, stod tidligt op, ryddede op i køkkenet, tømte opvaskemaskinen, fyldte den igen og satte den over, lavede morgenmad, da vi havde spist den, gik jeg i gang med et eller andet, som jeg har glemt hvad er, og jeg var superenergisk og lavede aftensmad fra bunden af - det sker ellers ikke så tit! Lørdag var bare MIN dag! Søndag skete der så det, at jeg klokken 7 faldt ud af sengen, vækkede René for hjælp, han hjalp mig så, men jeg faldt så "helt" ned på gulvet, og landede på mit haleben. Så sad jeg dér, med spredte ben, og overvejede hvordan jeg skulle komme op. Mine knæ kan ikke fungere, og jeg kan ikke sådan rigtig bruge min ankel, efter den brækkede i 2013. René fandt på at hente min computerstol, som har en bremse, og han låste den, så jeg kunne støtte mig til den og sengen. Men det var som om den ikke rigtig kunne så i en ordentlig position, og så blev han sur, og sagde "Jeg har ikke tid til det her, jeg er ikke engang stået op endnu". Og så blev jeg ærligt talt lidt pissed off, jeg kan ikke helt huske hvorfor, men det var vist noget med den måde, han havde talt til mig på. Han sagde "Skal du have hjælp?" efter jeg var kommet op og var i gang med at rulle stolen hen på plads. Tydeligvis nej. Så jeg sagde "Nej, jeg har klaret det selv." Og så sad vi og var sure lidt. Da jeg ikke kunne holde mig vågen længere, var klokken ca. 7:20, og da jeg vendte mig om for at sige til René at jeg altså ville gå i seng igen, kunne jeg se, at han allerede var faldet i søvn. Så jeg gik bare hen i seng, og vi sov faktisk helt til klokken 15. Wauw. Jeg kom til at vække ham, da jeg gik på toilettet, jeg syntes ellers at jeg var så stille.
I morgen - Osuma igen. Har de ikke lige været her? Jeg synes, at jeg har dem rendende her hele tiden. Nå, det var i onsdags. Så præcis en uge siden. Målet er, at de skal komme en gang om ugen. Så kan vi nogenlunde holde os kørende med friske varer og den slags. På fredag kommer Basse & Kirsten. René og Basse skal aflevere flasker, og Kirsten kommer med - som hygge :) Awesome :) Jeg burde faktisk koncentrere mig om andre ting lige nu, klokken er blevet 01:37, så det er på den anden side lidt sent at kaste sig ud i andre ting. Måske skulle bare bare lige svare på den dér e-mail fra Sir Thomas jeg fik i går eller i forgårs. Jeg har ikke så mange liggende, der skal svares på, så det går nok :)
Jeg kan også fortsætte med skribleriet på mit essay om troen på guder. Jeg glæder mig meget til kapitlet om Martin Luther er overstået, og jeg kan give mig i kast med "the real deal". Plus det for evigt spændende satanisme. Jeg ved ikke, hvorfor det trækker sådan i mig. Det har det altid gjort. Endda før jeg begyndte at lytte til musik der beskrev den slags. Der var bare noget om alle historierne om heksene og den slags, som man læste om allerede i folkeskolen. Jeg var da ikke mere end 14-15 år, da jeg begyndte at låne bøger på skolebiblioteket, netop om det emne. Set i bakspejlet, vil jeg sige, at de forfattere/journalister, som skrev de tekster i de bøger, virkelige, virkelig dårlige til deres arbejde. Det stod så slemt til, at jeg læste et helt kapitel om hvordan musikken influerede de unge mennesker, og at musikerne blandt andet hvervede fans ved at klæde sig ud som krigere og troldkarle og spille en meget voldelig slags musik, som de kaldte dead metal. DEAD METAL?! Selve kapitlet i den bog, som handlede om - death metal - havde fået den smukke overskrift "Dead metal". Det er SÅ usselt lavet. Fesent og skrevet for at skræmme. PROPAGANDA! Eller noget.
Sidenhen har jeg jo heldigvis haft muligheden for at lære satanisme at kende bedre, både "indefra" igennem min penneveninde, som fortalte mig om hvordan det var, det var også hende, som sendte mig min første kopi af "Satans Bibel" (af Anton Szandor LaVey) samt adskillige dokumentarudsendelser på Youtube - både dem, som er positivt indstillet, og dem, som er fordomsfulde. Jeg er dog stadig nok mere interesseret i at læse litteratur der latterliggør eller kritiserer den katolske kirke, frem for at læse om satanisme/satanister. Man kan sige, at det et langt stykke af vejen er samme sag. Men jeg kan vitterligt ikke fordrage katolicisme, og jeg synes faktisk, at alle de kristne religioner, jeg har stiftet bekendtskab med indtil videre, er noget, der skal manes i jorden, og jeg ønsker ikke for min værste fjende, at han/hun bliver religiøs. Ellers er det netop det, jeg ønsker. Det kommer an på, hvor ondskabsfuld jeg ønsker at være, I guess.
Hvis jeg har skrevet noget, der chokerer dig, eller fornærmer dig, må du forstå, at det naturligvis ikke er ment direkte på dig, da jeg ikke kender dig. Jeg kender ingen, som er religiøse på det punkt. Kun én, som jeg ikke har kontakt til længere. Og jeg kunne godt lide vedkommende, selvom personens ideer var fuldstændig screwed og hjernevaskede. Jeg respekterede faktisk personen alligevel. Selvom det ikke lyder sådan. Jeg hader ikke automatisk alle kristne. Jeg forstår bare ikke, hvordan man kan være så tankeløs.
Jeg har givet udtryk for mine tanker her på min blog, og jeg har ikke noget imod at du giver din mening til kende. Men jeg vil ikke ind i en overophedet diskussion om hvem der har ret og hvem der ikke har. Det kan ikke blive endegyldigt afgjort alligevel, eftersom det er noget intellektuelt/spirituelt, og det er to forskellige ting, der samtidig påvirker hinanden. Så med andre ord: kommentarer er ikke nødvendige, for jeg svarer højst sandsynligt ikke, medmindre det er meget interessante kommentarer.
Og det er ikke for at lyde som en røv, jeg siger det. Just a fact. Sov godt. I know I will. Og det gør jeg nu. Jeg går I seng nu, hvor klokken er 02:05.
Abonner på:
Opslag (Atom)