Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 30. juli 2011

Glædelig jul til alle!

Jeg har turbospist 10 kæmpe nektariner... Hehe. De smagte rigtig godt. 

Jeg føler lidt en dejlig form for... hvad kalder man den slags... "revival" - jeg er ikke sikker op det danske ord. Jeg slår det sgu lige op. Min kærlighed til René er blevet genoplivet, sådan... for at blive. Det var ikke kun lige efter han kom hjem fra hospitalet. Han vækker mig bare fra min sløve hverdag. Han gør ting for mig, som jeg kun kunne drømme om. Jeg elsker ham, og det er ligesom "dengang", næsten! 

Whoa! I'm in love again - you're so strange!  

Jeg er gået i gang med at lave en overraskelse til ham, til vores bryllupsdag. Derfor har jeg bestilt nogle billeder (online fremkaldelse), og så er jeg i gang med at øve mig i at tegne! Jeg har så mange ideer, det bliver så spændende! Jeg er også sikker på, at vi nok skal klare det dér med pengesituationen, så hans julekalender bliver en realitet. Om ikke andet, så i hvert fald en adventskalender. Det afhænger af så meget. Men damn... Jeg glæder mig til jul! Vi skal også have fundet ud af, om vi holder jul selv, eller om vi skal tage hjem til svigermor og svigerfar. Jeg hælder måske lidt til det sidste... Sidste år holdt vi jul selv, megahyggeligt, men... Det er nu også meget rart at have familie omkring sig. Men også dét afhænger af så meget, og jeg har ikke diskuteret det med René endnu. Det er dog ved at være tid; svigermor og svigerfar vil gerne vide det i god tid, eftersom de starter tidligt med at købe ind.

Ih... Glæder mig sådan til det bliver jul. Det bliver så hyggeligt. Jeg elsker jul. Meganice! Jeg har så mange ting, der skal planlægges. Og åh, julekortene skal også skrives. Mon jeg overhovedet sender julekort/-breve ud i år? Jeg er lige ved at tro: Nej. Jeg tror ikke, at jeg gider at sende dem. I hvert fald ikke så mange som vi plejer.. 8 kroner pr. brev er jo en formue! I hvert fald når der er 15-20 julekort, der skal sendes. Psh. Jeg må tynde lidt ud i det. Kinda. Selvom alle venter et fra os. Der skal være et billede på! Jeg vil tage et billede af René og mig, få det fremkaldt i så og så mange kopier, og lave et sjovt kort ud af det! Skal bare lige finde på en genial idé til layout  først. Nå,jamen så lad mig være den første til at ønske alle en glædelig jul!

Når sveden drypper ned i maden

Jeg sveder. Ikke sådan "her er varmt, hm?" Men som i at sveden bogstaveligt talt drypper af mig. Og det er ikke bare lidt. Det vælter frem. Jeg smører mig en mad, står helt stille, bevæger kun armene. Men sveden begynder at dryppe.  Jeg har aldrig - ALDRIG - svedt så meget før, jeg går ud fra, at det er noget medicinsk. Men den eneste ændring er, at jeg er gået op i Frisium, og det giver ikke øget svedtendens. Jeg sveder sygt meget, sætter mig foran min blæser, 2 minutter, så fryser jeg. Slukker den igen, 2 minutter, så sveder jeg igen. Min hår er konstant fugtig. Hvad sker der? Det er fandeme ulækkert. Jeg hader at svede.

Hvis du har en god titel, så sæt den ind her!

Jeg har virkeligt sygt ondt i mit venstre ben. Jeg har lyst til at skrige. Det gør ondt uanset om jeg ligger, sidder, står eller går. Det er sådan en ... hmm... "indre" smerte, der når helt ud til huden. For helvede, altså.

Det er sgu bare... Øv, altså. Jeg har taget 2 Ipren, men nu er jeg egentlig ret overbevist om, at det var seriøst dumt. Det er noget hø! Af den grove slags! Men jeg magter ikke at sidde her, at ligge i sengen og what not. Jeg er bange for, at der er noget alvorligt i vejen... Måske er der en nerve i klemme? Jeg har bare ikke... Jeg kan ikke rumme mere sygdom. Nu er det ved at være nok. Det ER nok! Nu skal det ben sgu da se at komme i orden, så jeg kan holde ud at være et sted. 

Her er lidt koldt her i formiddag. Nårh... Det indendørs termometer siger 27 grader. Her er bare så rart afkølet. Skønt. Faktisk burde jeg tage en lur. Jeg er vildt træt.

fredag den 29. juli 2011

Glæder mig til at læse Don Quijote!

Jeg har hørt D:A:D hele eftermiddagen - fra "The Overmuch Box", en samling med alle deres plader - og jeg er vild med det band. D:A:D er et af de mest cool bands, jeg kender. I Danmark absolut det bedste band, OG det mest cool. Det er utroligt som de bare kan det dér. Jeg elsker især "Laugh and a ½". Den ligger lige nu på listen over sange her på siden, men den kan jo hurtigt blive erstattet af en anden sang. Så her er den:
Ellers har jeg chattet med Katja hele dagen, for jeg har ikke haft lige så ondt i ryggen, som jeg havde i går. Ja, og i morges. Det er svært med ondt i ryggen, men jeg føler a jeg er ved at være okay igen. Men ikke anklen. Det er vildt irriterende, at jeg altid har ondt et sted.
Jeg har fået en bums på hagen. Det er flere år siden, jeg sidst har haft en bums. Imponerende, at få bumser når man er 31 år. Men Katja og Holst har også fået nogle, så jeg er ikke alene om det - hehe.

Jeg er godt nok alligevel træt, men jeg vil ikke tage en lur - jeg vil gå tidligt i seng. Eller måske bare sætte mig til at læse i "Paradise Lost" - en yders interessant bog! Jeg har efterhånden så mange bøger på læselisten at jeg bliver helt kulret. Haha. Åndssvagt. Men jeg glæder mig til at blive færdig med "Paradise Lost", derefter kommer "I morgen var jeg altid en løve" - og så kommer den! Den genfortælling af "Don Quijote" jeg købe for mine fødselsdagspenge! Yay! 
I dag har jeg bestilt de billeder, jeg skal bruge til min bryllupsdagsgave til René. Jeg har øvet mig på de mønstre, der skal blandes ind i. Det bliver en lille form for hæfte. Det bliver alletiders, jeg glæder mig til den 1. november. Hvis vi er flyttet, bliver det nok bare hygge omkring aftenmaden, og så kan vi ordne resten af det, der skal ordnes. Det bliver en dejlig dag. Det plejer de at være, de der bryllupsdage. I hvert fald Renés og min! Jaja. Der er stadig 3 måneder til. Jeg er da i hvert fald bare skide ligeglad. Det er awesome at vi snart har været gift i 4 år. Den 14. august er det 4 år siden vi blev kærester. Ej, hvor skønt, ikke? Elsker den slags!
"There's something inside me, and I know it's good. But understanding is misunderstood - at the end of a smile, there's a laugh and a ½"

Leave me alone ( in the morning)

Jeg er lige vågnet. Det er første gang, jeg lige er vågnet og ikke været i stand til at snakke så snart jeg slog øjnene op. René snakker lige nu, og jeg vil bare gerne sidde her og høre musik. Jeg magter ikke noget nu.  Jeg har ondt i ryggen og jeg er gnaven. Det er værst med ryggen. Her er pissekoldt, og jeg er træt. 

Jeg er stadig overrasket over Kims opkald til René her forleden. Vi troede seriøst begge to, at venskabet var slut - det var jo bare mig, der prøvede at holde fast i Majbrit. Ret dårligt, må jeg sige. Men jeg har da forsøgt. Det må da også tælle for noget. "Vi skal snart finde ud af noget" - jeg gider simpelthen ikke, hvis vi skal grille, jeg hader at grille.

Jeg har fået ordnet det finansielle, der skulle ordnes i dag, på  pengedagen. Super. Så behøver jeg ikke at tænke mere over det! Det ser ud til, at alt stemmer. Perfekto. Hehe.

Er den her sang ikke bare genial? Jeg lytter til den lige nu. Der er bare så meget fed musik! Wauw...! Det skal altså lige nævnes, at det IKKE er Type O Negative, der har lavet "Gothic Girl". Der er også den her
Jeg kan lytte til det her altid! Holy hell, det er fedt! I hvert fald hvis man kan lide den slags musik. men nu hvor jeg alligevel bare sidder her, og ligesom vågner lidt fra en god søvn, så vil jeg slappe af med mine krydderboller med lidt for meget Lätta - skal lige over og skrabe noget af det af. Jeg må have været på stoffer da jeg puttede Lätta på. Kun en syg høne kan æde så meget smør!

torsdag den 28. juli 2011

Woohoo!

Jeg må nok indrømme, at jeg er lidt for begejstret for den lejlighed, vi fik tilbudt i tirsdags. For chancen for, at vi får den, er minimal. Vi står nummer 12 på listen... Man kan håbe at en masse er på ferie og derfor ikke kan svare. De skal have svaret senest på tirsdag (2/8-11). Det håber jeg, og at nogen har fundet lejlighed andet steds. Men jeg er næsten overbevist om, at vi ikke får den lejlighed, selvom jeg håber det som en syg høne. Hvis en syg høne håber den slags. 

Jeg har haft meget ondt i ryggen i dag, men jeg er vist i bedring nu. Det er fandeme rart, for det gjorde fandeme ondt! Jeg har friturestegt fiskefileter i dag - på en almindelig pande, og de er fandeme ... Altså, mine øjne er helt tågede. Men pomfritterne kom i ovnen. Det var en ganske lækker middag, og det er jo rart. René siger at jeg er begynd at spise mere efter jeg er stoppet på Keppra. Ups. Det kan godt skyldes at jeg er sat op i Frisium. Men under alle omstændigheder er det noget bæ at jeg er begyndt at spise mere. Jeg må altså lige selv holde øje med det. Det er vist kun aftensmaden, det drejer sig om, men jeg er ikke sikker, og vi skal lige snakke lidt mere om det.

Jeg har ødelagt min kontorstol. Og nu har jeg tilsyneladende også ødelagt Renés. Typisk. Jeg er gået i gang med at oplade min telefon, det kommer til at tage en 5-6 timer, fordi den er under det anbefalede. Psh. Jeg må jo gøre som manualen anbefaler.

Hold da kæft, mand, jeg er bleve supertræt, efter jeg har lavet det dér mad. Pyha... Vildt. Vi bestiller i øvrigt mad fra Superbest her i morgen, regner jeg med, det kommer vist mandag, men det kan man jo lige tjekke. Jeg glæder mig til min krop går i orden, så jeg kan komme med ned og handle. Jeg hader at sidde herhjemme mens René er nede og købe sodavand. Det er så træls. Jeg skal have lagt budget for august måned. Regningerne, der skal betales mandag, må da vist i øvrigt være tikket ind i netbank nu. Jeg tror sgu, at jeg lægger mit budget nu! Den slags elsker jeg jo. Hehe.

Og jeg må huske ikke at glæde mig til at flytte ind i den nye lejlighed, for det sker ikke denne gang.

onsdag den 20. juli 2011

Alt er godt!

HEJ! Jeg har lige bagt romsnegle til René, og har spis halvdelen selv! Hehe. Jeg glæder mig til mandag, hvis det bliver til noget med Joseph. Det er jo ikke sikkert. Jeg håber det, og jeg håber at hun også håber det. 

Forholdet går godt, René er awesome, sende mig en sød sms i dag, selvom jeg sad lige ved siden af!  Yeah, I know what you're thinking. Men jeg fik ham først!

Han har det meget godt indtil videre, der er ikke tegn på noget skidt. Det er jo optimalt! 

Jeg er totalt tom for tanker, så mon ikke det er på tide at hoppe i seng, i stedet for at sidde her og blogge om intet? Hehe!
 

Sleep tight, y'all!

mandag den 18. juli 2011

Det går bare skidegodt!

Jeg har det simpelthen så godt i dag. René har det rigtig godt, og det hele er lige så langsomt ved at vende tilbage til hverdagen. Jeg har det godt, jeg regner stærkt med, at det er i dag, der bliver vasket tøj og gjort lidt rent. Jeg glæder mig til at komme i gang, selvom ugideligheden trænger sig mere og mere på. Jeg burde faktisk se at komme i gang, inden jeg går helt i sort. 

Vi venter stadig på indkaldelse af René til tarmundersøgelsen. Jeg er meget nervøs, fordi det ligesom er den, der afgør, om der er noget, der ikke er som det skal være - og om det i så fald er dødeligt. Jeg frygter det værste, men det er jo ikke noget, jeg kan bestemme. Hvis det var mig, der bestemte, var det her ikke sket.

Jeg burde faktisk bevæge min røv over på vaskeriet, men jeg har en idé om, at der er færre mennesker omkring spisetid. Men jeg burde ordne vasketøj og gøre rent samtidig, det plejer at være mest effektivt. Jeg kan i hvert fald lægge ud med at pakke vasketøjet.

søndag den 17. juli 2011

Skidt

Jeg har lige spist ½ portion pasta med friskrevet parmesanost. Noget, jeg spiser ganske ofte. Men i dag fik jeg sygt meget kvalme, og nu drikker jeg et glas cola, som jeg faktisk også får det dårligt af. Jeg har det rigtig skidt. Mon jeg er ved at blive syg? Jeg håber det ikke, det magter jeg ikke. Jeg har hovedpine. Fryser lidt, men sveder samtidig. Dog ikke koldsved. Pyha... Det er slet ikke rart, det her. Jeg burde nok gå i seng, men jeg har så meget, jeg skal have ordnet. Men bare synet af pasta gør mig dårlig, og der står en gryde med pasta, der skal vaskes op. Eller i hvert fald skylles af. Jeg får kvalme af at se på det og lugte til det. Uadr.

Jeg tror faktisk, at en lur er på sin plads. Jeg har bare sovet hele dagen, men altså... Jeg har det virkelig skidt.

René er hjemme igen

 DENNE TEKST ER FRA BLOG.DK
(orker ikke at skrive mere lige nu)
 
Min elskede er kommet hjem, og med få timers adskillelse fra hver vores "ende" af vores 20m2 store stue, har vi ligget sammen i sengen og snakket. Om alt muligt. René sagde det her til mig: "Kender du ikke det, at man kommer til at tænke på, om man overhovedet elsker den anden, fordi det virker så surealisisk og latterligt at man kan elske et andet menneske så meget?" Og jo, det gør jeg. René er min alt, og en halv time væk fra ham gør ondt i min sjæl. I dag  sagde han, at jeg ikke måtte komme ind på hospitalet, hvis han ikke kom hjem i dag. Da vi kom hjem, sagde han, at det var fordi han ikke kunne holde tanken om at jeg skulle komme og gå igen gjorde ham så ked af det, at han sikkert ville græde.

Vores dag har været perfekt. Anders og jeg hentede ham klokken 13:30, og så kørte vi hjem, René og jeg gik ind og lagde os i sengen og puttede. Hold kæft, altså, hvor jeg elsker den mand. Hans blodprocent er oppe på 5,7, og han bliver indkaldt til tarmundersøgelsen i næste uge, eller næste uge igen. Det bliver ubehageligt for ham, men de er jo nødt til at finde ud af, hvad der er galt. De er dog ret sikre på, at det er den gigtmedicin, han har indtaget, der har skabt alle problemerne, og han må aldrig nogensinde igen spise medicin indeholdende gigtpræparater - ikke engang Ipren. Men han må gerne indtage morfinpræparater, og de har mere eller mindre anbefalet ham Metadon. Vi er ikke glade for det, men hvis det kan mindske hans smerter, er det jo fint nok

Nævnte jeg, at jeg er glad for at have ham hjemme? Åh! Jeg kunne danse rundt med blomster i håret i nattøj ude på cykelstien, alene for at fejre, at vi i år har noget så idiotisk som"blomsterbryllup" - René fandt en liste over de forskellige navne. Haha. Jeg er simpelthen så glad for at have ham hjemme igen, min elskede! Jeg har aldrig været mere lykkelig end jeg er i dag. Vores bryllupsdag kommer tæt på - men det var bare et bryllup. Det her er manden, jeg elsker, som måske ikke er erklæret rask, men som har det godt og er hjemmei mine arme igen efter 2 dages adskillelse. Jeg håber aldrig, at det sker igen! Jeg kan ikke klare det. Min smukke, smukke mand. Jeg er vild med at kunne snakke med nogen og høre hans lyde. Hvor er det dog bare fantastisk skønt!

torsdag den 14. juli 2011

René indlagt

Så. Lægen ringede ved 21-tiden i går. Og René ligger lige nu på Køge sygehus og modtager blod. For hans blodprocent lå på 4,3, og den skal ligge over 8,0. Så man må sige, at det er blodmangel af værste skuffe. Men nu bliver der taget hånd om det. Nu skal det nok gå. Jeg regner med, at han kommer hjem i morgen, men det kan også være engang i eftermiddag eller i overmorgen. Men jeg kunne forestille mig, at det er i morgen. Det er jo fint nok. 

Det betyder, at jeg ikke længere skal bekymre mig om René, og at han kan nå at blive velfungerende inden uge 30, hvor Joseph MÅSKE kommer. Det vil være awesome, hvis hun kan komme. Det glæder jeg mig supermeget til! Men først og fremmest skal hr. Rikke være frisk igen. Hehe.

Jeg er mere rolig, nu hvor han er i professionelles hænder. Jeg er da lidt nervøs for, at han erhverver sig en sygdom som HIV, men risikoen er jo 0% eller sådan noget, de tester jo fandeme blodet inden det overhovedet kommer i nærheden af den, der skal have det. Det bliver jo frosset ned. Jeg glæder mig til at høre Renés fortælling, når han kommer hjem.

onsdag den 13. juli 2011

Apoteket

Så er René sendt afsted til lægen. Jeg frygter for svaret, men er samtidig lettet, fordi det kan give en forklaring,som ellers ikke var synlig. Men jo, jeg er da stadig bange for, hvad det kan være. Åh gud, hvilken træthed der skyller ind over mig. 

Jeg har i øvrigt næsten fået lov til a købe den dér pakkekalender til ham, som jeg har planlagt. Jeg fik først nej, fordi den kommer til at koste 3.800 kroer. Men efter at have forklaret ham pænt, at han altså sårer mine følelser, lavede han det om til "måske". Jeg kan jo så af gode grunde ikke offentliggøre den herinde. Men den er simpelthen så fed - det er julekalendernes mester. Det er awesome.


Så vi skal til at spare op fra næste måned! Vi skal spare mange penge sammen, for så kan René få det dér computergejl, han ønsker sig. Det er okay; han vil have at jeg skal have det, der er bedst for mig. Derfor bliver det ekstra dyrt i år - men vi har 5 måneder til at spare op i.


Damn, jeg er træt, jeg tror, at jeg er faldet i søvn foran skærmen i noget i nærheden af 6-7gange. Men jeg skal ringe til apoteket klokken 9:30. Så må jeg altså sove lidt, selvom René så næsten er færdig dér.


Fuck det. Jeg må   i seng. Lige så snart jeg har ringet til apoteket.

tirsdag den 12. juli 2011

Forklaring udbedes, tak

René er stadig syg. Øv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham. Andet end at gøre tingene for ham, men altså... Hvis bare jeg vidste hvad fanden han fejler... Alt muligt passer på hans symptomer - men han har vel kun én sygdom. Men hvad det er, og det fakta at han først skal til lægen, gør mig SYGT urolig. Bekymret. Ængstelig. Nervøs. Jeg vil ikke have en syg René, jeg vil have en rask René. Jeg frygter det værste. Jeg frygter k... Jeg frygter kræft. Det vil jeg ikke kunne bære. Fuck hvor jeg hader det her!!! Bliv nu onsdag, så vi MULIGVIS kan få en forklaring!!!

søndag den 10. juli 2011

Hvem er jeg?

En blog på en anden side fik mig til at spekulere over, om jeg mon skal skrive lidt om, hvordan jeg er. Alle, der følger med i min blog, ved jo mere eller mindre godt, hvordan jeg er, men jeg vil alligevel prøve. 

Jeg er rigtig, rigtig genert. Jeg har svært ved at snakke med andre, og jeg foretrækker ofte mit eget selskab. Nu har jeg fundet en mand, som jeg gerne vil bruge min tid sammen med, men jeg har brug for min "alenetid" - og den får jeg, når jeg forsvinder ind i musikken. Jeg elsker at sidde og lytte til musik og glemme tid og sted. Jeg ville gerne se flere film og læse fantastiske bøger, men jeg kan ikke koncentrere mig. Det er mit helt store problem i livet. Jeg ved, at jeg ikke skal spille. Intet. Ikke engang Lotto. For jeg bliver edderspændt og eddikesur, hvis jeg ikke vinder, og jeg tager det som en personlig fornærmelse. Jeg kan være sur i 2 uger på den person, der vandt over mig i Ludo. Jeg får det dårligt indeni mens der bliver spillet, jeg får lyst til at græde eller har en ret voldsom aggression overfor alt, hvad der trækker vejret. 
Jeg bliver meget hurtigt aggressiv på folk, der muligvis ikke har fortjent det, men jeg kan godt se, når jeg har begået en fejl, og jeg har intet problem med at sige undskyld. "Undskyld" er måske nok lidt et ord, jeg bruger så tit (grundet min aggressive adfærd) at det lidt har mistet sin betydning. Jeg har ikke noget problem med at sige ting til folk, jeg ikke sådan helt kan stå inde for - som f.eks. "Jeg elsker dig". Generelt siger jeg det kun til dem, jeg rent faktisk elsker, men af og til sniger der sig en "i lige måde" ind, når folk siger at de elsker mig. Jeg kan sagtens lyve overfor andre uden at få dårlig samvittighed overhovedet. Det er som om der bare ingen samvittighed i mig er. Af og til lader jeg som om der er, og så får jeg det lidt bedre, fordi medfølelse er en god ting. Men når jeg viser medfølelse, er det ikke ægte, for jeg føler ikke den slags. Det er der faktisk ingen der ved. Men hov, nu ved alle det. Hehe.
Jeg hader at være overvægtig, men jeg hader at gøre noget ved det. Jeg kæmper mine kampe, men det er fandeme svært, når man ikke er særlig motiveret. Jeg bliver aggressiv, når folk kommenterer min vægt, for jeg involverer aldrig selv folks vægt i min mening om dem. Jeg gider ikke at ligne et telt, så jeg går ikke i meget løst tøj. Jeg har dog heller ikke behov for at udstille mig selv, så jeg går ikke med stramt tøj. Herhjemme gør jeg, fordi der kan jeg være mig selv, og René er ligeglad, så længe jeg ikke går ud med meget stramt tøj på. Han siger at det er for min egen skyld, fordi jeg bliver ked af det, når folk råber noget med "fede" efter mig. Det kan han jo have ret i.
Jeg er impulsiv, men inden for visse rammer. Hvis jeg får en idé, skal den udføres med det samme, og det skulle helst have været i går. Jeg kan ikke lide at få uventede gæster, det er nok noget af det, jeg hader mest - måske bortset fra enkelte mennesker. Jeg kan godt lide at have gæster og nusse om dem, lave mad og bage osv., men jeg skal vide det mindst 6 timer i forvejen. Ellers går jeg psykisk ned. Jeg elsker at tage nogen steder, men jeg magter ikke det offentlige i myldretiden. Når der ikke er myldretid, kan jeg sagtens tage det offentlige. Jeg hader at gøre rent, men hvis jeg pludselig får et rengøringsflip, så elsker jeg det, og jeg stopper ikke før jeg er færdig, selvom det giver mig voldondt i ryggen.
Jeg elsker at give gaver, langt mere end jeg elsker at modtage gaver. Jeg elsker at opsnuse perfekte gaver fra folk, der ikke har leveret et ønske til mig. Jeg synes det bedste i verden er at se folks glade ansigter, når de pakker min gave op og det er noget helt perfekt, jeg har købt! Noget af det bedste, jeg ved, er at pakke gaver ind.
Jeg har sort humor, ofte en anelse morbid, og ofte forstår folk ikke min humor. Jeg får ofte mine værdier i livet fra musikken, jeg hører. Jeg har ikke så mange venner i den virkelige verden, og egentlig heller ikke i cyberspace, men alligevel går det fint nok, eftersom jeg godt kan lide at være alene. Folk bliver hurtigt trætte af mig, eller min humor fornærmer dem. Og af og til er det bare mig som person, de ikke kan med.
Jeg kan bedst lide regn og sne, og det er ikke fordi jeg ikke kan lide sol, men jeg kan ikke lide varme, for varme får mig til at svede, og jeg hader at svede, jeg synes jeg sveder ekstrameget, og det er jo tydeligvis fordi jeg er overvægtig. Derfor foretrækker jeg sne og kulde. Det har jeg altid gjort, også fra før jeg blev overvægtig. Det er nok bare det, der passer mig bedst.
Der er masser af "emo" i mig, men jeg undertrykker det, fordi jeg synes at jeg er for gammel til at være emo. Men jeg er det i sindet. Jeg elsker trist musik, jeg elsker mørk makeup og sort tøj og jeg er bare så meget emo, som som sagt lader jeg det være og prøver at være mig selv, som jeg ville have været, hvis jeg ikke var emo.
Derudover er jeg pænt træt af at gå herhjemme og glo dag ud og dag ind - men tanken om reelt at lave noget som f.eks. at gå i skole, skræmmer mig så meget, at jeg næsten hyperventilerer - både fordi det er så lang tid siden sidst, men også fordi jeg har prøvet det 4-5 gange før, og det bare ikke vil lykkes for mig, fordi jeg ikke kan koncentrere mig, og ikke kan følge med i timerne.
Jeg har masser af andre ting at fortælle, men resten er måske nok for mig selv. Og om ikke andet, så er jeg for doven til at skrive mere lige nu.

lørdag den 9. juli 2011

Uvenskab og røde læber

Tja. Lørdag, først på eftermiddagen, og jeg sidder her, blev vækket fra min lur for ½ time siden. MOR ringede for at spørge om hvordan René har det. Jeg forklarede hende bare, som det så ud i går, eftersom jeg ikke havde set ham i dag. Da jeg havde snakket med MOR, vendte René sig om. Jeg kiggede på hans læber, som faktisk har fået en lille bitte mikroskopisk rødlig farve igen. Er der en bedring på vej? Tør jeg håbe? 

Ellers var jeg nede og handle i dag, jeg gik derfra allerede 07:45, og jeg var dernede da de åbnede, og der var 1 kunde ud over mig. Det var sådan, jeg havde planlagt det! Jeg kan det lort! Haha. Jeg købte "Rød vand light" som egentlige bare er hindbærbrus uden sukker. Det smager rigtig godt, og det slukker ens sliktrang. Det er jo 2 fluer med ét smæk - det kan jeg godt lide, den slags! Hehe.

Jeg er vist blevet meget upopulær blandt en masse mennesker efter en diskussion på blog.dk i går, samt skandalen med Cole og Helene. Ingen af dem taler til mig af egen, fri vilje, og det må de selv om. Jeg skal nok klare det.  En skrev at jeg var bange for at miste min status som "englen" og at jeg ville lege mor og fortælle folk hvad de skulle og ikke skulle. Jeg blev pænt vred, især over det sidste. Men jeg forholdt mig i ro. Alt andet ville være skørt. Så ringede jeg til Joseph, som jeg snakkede lidt med. Hun er nu dejlig nok. 

Jeg er i gang med at oplade min telefon, og jeg har glemt at trykke på en knap, men det gør vel egentlig ikke helt så meget. Jeg er i hvert fald ligeglad. Jeg kunne nu godt bruge en lur mere, meeen... Det er vist at strække den lidt. Jeg skal ikke have en lur allerede nu, når jeg kun var været vågen i en enkelt time. Men jeg er godt nok træt stadigvæk. Det må være Frisium, der gør mig så søvnig. Det er jeg faktisk ret sikker på. Frisium sløver vildt meget, og normalt tager jeg det om aftenen. Men fordi jeg haft så mange problemer siden jeg stoppede på Keppra (problemer med kramper), sagde min neurolog, BS, at jeg skulle tage Frisium morgen også.

Jeg har lige fået en e-mail af Facebook. Nogen har sgu bekræftet det i mit navn. Så nu kan jeg se frem til en masse e-mails fra Facebook. Great. Jeg hader den so, der har brugt min e-mailadresse. Menøh... Jeg tror faktisk, at jeg smutter i seng igen., Nej, klokken er ikke så mange, så det gør ikke noget. Ha! Sov godt, bitches!

tirsdag den 5. juli 2011

Angst - dumt

Så er det tirsdag, der er 30 minutter tilbage af dagen, så bliver det tirsdag aften, og dermed skal jeg spise igen, hvilket bestemt ikke er rart med en tunge som min - men den er i bedring efter sårene er begyndt at hele. Det er jo dejligt nok. Vi skal have pasta med parmesanost i dag, det er sikkert lækkert nok - det plejer at være udmærket! Jeg har godt nok ikke point til det i dag, jeg har allerede brugt mere, end jeg må, fordi jeg har drukket 2 x 1½ liter Coca Cola. Jeg bryder mig ikke om sukkerholdigt sodavand, men engang imellem får jeg trang til Coca Cola. Så er det, jeg køber 1½ liter. Men i går var der tilbud på tanken, og vi var alligevel inde og tanke for Anders på vejen hjem. Men det er jo en helvedes masse point, der ryger på 3 liter sukkerholdig sodavand! 

René er vist blevet syg igen. Han har svært ved at trække vejret, og det har han haft siden... Hmm... lørdag? Han har en idé om, at han er dødeligt syg. Det er jo noget pjat. Men det ville være mere pjat, hvis jeg ikke var bange sammen med ham. Jeg forestiller mig at han har fået kræft, og René tror at han har fået noget med hjertet. En blodprop, f.eks. Jeg er meget bange, men jeg forsøger at tage det med ro. Hans angst bliver værre, hvis jeg gejler ham op. Det går jo bare ikke. Jeg hader det her. Jeg vil have min raske mand tilbage. Det her er ulideligt. Jeg bekymrer mig hele tiden om ham. Hele tiden er der noget, han siger, der får mig til at forestille mig hans snarlige død. Han beskriver, hvordan han har det... Det er ikke godt. Og jeg er pissebange. Som sagt må jeg fremstå som rolig. Nu skal han undersøges i overmorgen, og så går der en uge, før han skal have svarene på blodprøverne. Hm-hm. Jeg håber på det bedste. Det værste er, at René selv er bange, og at det ikke er mig, der har skræmt ham...

mandag den 4. juli 2011

Sygdom og krampeanfald

René har været syg siden i fredags, men der er en bedring at se nu. Han har haft superblodig afføring, med gammelt blod, og i dag fik jeg ham hevet til lægen, der sagde at det muligvis er tarmkatar. Han skal derned på torsdag igen, og så tjekker de ham i hoved og røv med blodprøver. Så skal han derned en uge efter og have svarene. 

Jeg stoppede med Keppra lørdag morgen, og hele søndag var jeg plaget af kramper, og i dag har jeg haft 2 krampeanfald. Det er aldrig sket før. Jeg har blå mærker overalt, og jeg har voldsomt hovedpine. Det første krampeanfald skete i gangen, det andet på badeværelset. Det er ret skræmmende, for jeg har aldrig før haft 2 krampeanfald på én dag. Jeg skal have fat på min neurolog. Jeg skal derind den... er det den 12. eller sådan noget... Men jeg er superangst for, at kramperne fortsætter i morgen. Lige nu er der ikke kramper. Men altså... Det kan der jo meget let komme. Det så jeg jo i går. Jeg satser dog på det bedste.

Ellers har jeg brugt min tid på at høre musik og skrive blogs, samt være bekymret over Renés sygdom. Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad fanden det er, der er i vejen... Der må jo næsten være noget galt. René skal være fastende fra midnat onsdag og frem til efter blodprøverne torsdag morgen 9:45. Det bliver svært for ham, men det bliver nødt til at være sådan. Lægen sagde det. Damn, jeg har hovedpine... ØV! Jeg mener... Det gør virkelig ondt. Helt ned i øjnene. Det er sgu voldsomt. Men det er jo normalt. Hovedpinepillerne har ikke taget smerten, og jeg overvejer at gå i seng. Jeg ved bare, at jeg vågner ALT for tidligt i morgen, og at jeg får kramper, hvis jeg står for tidligt op.

Og MOR har fødselsdag i morgen, jeg har ikke fået sendt kortet til hende, som vi har købt, så jeg satser på, at hun kommer en af dagene. Det ville være optimalt. Men i morgen står den jo så på fødselsdag. René og jeg skal ikke med. Jeg skal i hvert fald ikke, og jeg tvivler på, at René skal. Men jeg ved det ikke.

fredag den 1. juli 2011

Så sluttede den fest

Det er slut. Jeg spiser ikke mere. Jeg er færdig med mad, og vil fremover bare drikke lidt saftevand når jeg er RIGTIG tørstig. Der må gerne være lidt sukker i, men det skal stadig være light. Jeg vil stoppe al spisning fra NU: 22:08 fredag den 1. juli 2011. Jeg håber at jeg aldrig behøver at begynde igen.

Jeg er træt. Jeg må sove. Jeg er bare ikke specielt træt. Men sådan er det vel altid.