Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 29. september 2014

Sidste ord på en mandag

Ad. Nu er det sgu foden der "knækker". Før var det knæene, anklerne... Nu er det tværs hen over foden. Der, hvor jeg har ondt efter at være faldet så mange gange med foden i en gang ballet-agtig U-form. Den er smertefuld, sådan generelt, men nu, hvor den knækker - ved hvert eneste skridt, jeg tager - er det altså blevet ret fælt. Udendørs eller andre steder med lidt larm gør det ikke noget, for så kan jeg ikke høre det - men det kan jeg når jeg går rundt i min lejlighed. Jeg kan høre OG mærke de dér knæk, og det er virkelig ulækkert. Jeg synes bestemt ikke om det. Men det ville da også være mærkeligt, hvis jeg gjorde.

Mine rygsmerter fra sidste mandag (da jeg havde det epileptiske krampeanfald) er jo, som jeg vist nævnte i går, eller tidligere i dag (jeg mener i hvert fald at jeg har skrevet det) kommet tilbage, det startede i går, og de er her stadig. Det er også en af grundene til, at vasketøjet bare får lov at "hænge". Men de her rygsmerter er centreret omkring lænden, lige i svajet, og der er sådan en kuglerund smerte. Min farmor synes at jeg skal få det undersøgt, og jeg er ligeglad. Det gør ondt, jeg har piller. Jeg ved jo godt, at de ikke kan gøre noget ved ryggen alligevel. Så er den bare ikke længere. Der er ingen grund til at rende til læge med det. Men hun er meget sådan... ja.

Jeg er på vej mod psykisk sammenbrud, for jeg magter bare ikke det her rehab længere, på trods af, at de kun har været her i en måneds tid, det vil sige ca. 8 gange. Jeg synes at der er alt for meget rengøring og tøjvask og ting, jeg skal gøre, som jeg ikke sådan helt magter, og jeg føler mig utilstrækkelig. Jeg er begyndt at gå at snakke til mig selv; jeg går og remser op hvad jeg skal nå. Det har jeg gjort i en uges tid nu. Hele tiden, den samme remse, for det er mere eller mindre det samme jeg skal hver gang. Jeg arbejder som en gal, og på et tidspunkt står kroppen af, og jeg kan ikke mere, og så begynder hjernen at tvinge mig i gang igen - det er det, jeg gør med de remser. "Jeg skal vaske den skål op, husk at tørre komfuret af, spisebordet skal også lige tørres af, husk at tømme opvaskemaskinen, husk at fylde den igen, vasketøjet skal lægges sammen, det skal på plads, der skal lige ryddes op, en let støvsugning i stuen skal der ske inden klokken  (x) og det er vigtigt at jeg husker at lægge rent tøj frem til i morgen, for ellers glemmer jeg det, det beskidte tøj som skal vaskes skal samles, jeg skal have fundet ud af en ret at lave til aftensmad, hvad kan jeg overkomme, hvad har vi, kan jeg nå at sætte tingene i opvaskemaskinen bagefter, eller skal jeg tage det i hånden, er der nok rene tallerkener til aftensmaden, har jeg husket at tage mozzarellaosten ud af fryseren" - jeg går rundt og mumler for mig selv. Hele tiden, de her ting. Jeg ved ikke helt, om det er "The Path" til psykisk sammenbrud, men det føles sådan, så jeg tænker, at det er det.

Jeg kan jo sagtens sidde og sige "Jeg er på randen af et psykisk sammenbrud" til dem, men de hører det jo fra en million mennesker hver dag, så det er der jo ikke noget i. Jeg vil heller ikke sidde og sige sådan. Bare sidde og blabre ud med noget. Hvis de skal vide, at jeg er på vej ind i et psykisk sammenbrud, må det jo være fordi de tilfældigvis kommer en dag, hvor det er sådan.

Men lige nu vil jeg sørge for at her er lidt "menneskeligt" så jeg kan - i det mindste prøve - gøre det lidt menneskeligt her. Psh.

Sov godt, alle sammen.

Pizzabuddet!

Oh no. Rehabberne kommer i morgen, og der skal vaskes tøj. Jeg skal have lagt alt dette tøj sammen inden
da.

For poserne skal bruges til netop det formål - i morgen. Lige nu er det mandag aften. Klokken er lidt over syv, og vasketøjet har stået der siden lørdag eftermiddag. Det er sgu hårdt, det dér med at finde overskud, tage sig sammen og komme i gang. Jeg skal simpelthen tage mig sammen her til aften, men indtil nu har jeg bare siddet og kigget sørgeligt på og nærmest fortrudt at vi har fået vasket det, selvom det skulle vaskes. Jeg har overvejet at fylde det ned i en kæmpe JYSK pose, jeg har, og så lægge det sammen i morgen eftermiddag, når jeg alligevel skal lægge alt det andet sammen. Jeg er stadig på idé-planet, jeg har ikke besluttet mig for noget endnu. Jeg ved bare, at disse tre poser skal tømmes i aften, og fyldes igen med det samme, med det tøj og sengetøj, som vi skal have vasket for at "komme til bunds" - vi har jo ikke fået vasket hele vasketøjskurven i flere måneder. Det er rart at det kan blive ordnet nu.

Jeg har lavet supermeget i dag, og jeg magter INTET, så den står på pizza i dag. Jeg sidder lige nu og venter på dens ankomst, og jeg vil se en film mens vi spiser. Jeg ved endnu ikke hvilken, for det er Renés tur til at vælge, og jeg får det først at vide, når han sætter den i afspilleren. Spændende.

Men det lader til, at min mad faktisk kommer netop nu - så det bliver et ganske kort indlæg. Men jeg fik da brokket mig over mængden af vasketøj, som skal lægges sammen. Det er min egen skyld, men det er godt nok også voldsomt.

René er faldet i snak med pizzabuddet. De får sig en god samtale, kan jeg høre. Det skal der også være plads til. Så kan man da håbe, at de efterfølgende kunder ikke får lunkne eller måske direkte kolde pizzaer.  Han har været her i 5 minutter nu. Vildt.

Emma er nysgerrig herinde, så hun står med sin lille fine snude helt oppe i døren, men hun kradser ikke. Hun er blevet bedre til at lade være med at kradse. Nu bliver jeg altså nødt til at sige noget, mand, han har taget pizzabuddet med ind i soveværelset, de bliver ved med at snakke - der er sgu da flere kunder efter os! Det er sgu da for åndssvagt. Nu må jeg lige hente ham.

Hello me, it's me again

Heys

Hej. Det er mig igen. Jeg synes at det er flot, at du gik hele vejen hjem fra hudlægen. Der er lang vej, det er dag, solen skinner og det er varmt. For slet ikke at tale om menneskemængden. Du klarede det godt. Jeg er stolt af dig. Også fordi du har så ondt - de smerter, du havde hele vejen hjem var jo grusomme. Men du gjorde et godt stykke arbejde. Well done, Rikke!

Du har lovet dig selv, at du lige skal få ryddet op i køkkenet inden nemlig kommer med de varer, du har bestilt, for der skal jo være plads til at kunne afsætte dem. Jeg har ikke bestilt så mange sodavand, så du eller René behøver ikke at slæbe så meget. Men der er mange mindre varer. Hvad jeg putte ind under den samlede kategori "kolonial", selvom jeg godt ved at det ikke var det, du sad og fandt varer under. I hvert fald ikke alle sammen.

Jeg ser frem til at de varer kommer, så det er overstået. Du skal også se, om jeg kan finde overskud til at få ordnet vasketøjet. Du skal bruge poserne i morgen. Shiiit. De er proppet med vasketøj, og det skal jo ud, så der kan komme nyt i. Kan du klare det, Rikke? At ordne det 2 gange? Det bliver du lidt nødt til... Jeg hader det her liv - Rikke bør sætte håret, det ligner en høstak. Der skal også laves aftensmad. Hvad skal jeg lave? Jeg må forhøre mig hos René...

torsdag den 25. september 2014

Somebody's watching me

Woopdidoo! Jeg skal SÅ meget se "After Dark" i morgen. Jeg har lige talt om den i dag, og jeg vil gerne se den nu, men har ikke tid. Jeg skal ud at gå om en halv times tid, og jeg kan nok ikke nå at se den inden sengetid. Vi er jo begyndt at sætte faste sengetider: vi går i seng mellem 22-23 og står op mellem 06-08. Det giver langt bedre dage. Indtil videre, i hvert fald. Det er lidt svært, når her er så koldt, og jeg ikke har noget at tage over mig, men jeg må have fundet det dér tæppe! Jeg har aftalt tøjvask med REHAB på lørdag, og igen på tirsdag. Så jeg behøver ikke at fryse i mange dage fremover. Heldigvis.

Nå. "After Dark" er min yndlings-dvd. Det er en dvd med masser af småklips og nogle musikvideoer af Type O Negative. Jeg har set den 100 gange, og de sidste 50 gange har jeg haft kommentarspor på. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at høre Pete snakke henover de forskellige småinterviews, men jeg håber det inderligt. Jeg må jo også lære at acceptere hans død. Det er jo over 4 år siden, han døde. Jeg tænker på ham hver dag. Verden er meget, meget fattigere uden Pete, men... Et eller andet sted var det måske det bedste for ham. Siger jeg mellem mine tårer. Geniet. Men han havde det ikke godt. Og selvom hans sange var geniale, havde han ikke et genialt liv. Han havde mange problemer, måde med alkohol, stoffer og depression, og han var bare ikke særlig... Ja. Jeg tror at det var for det bedste, selvom jeg græder over det hver gang jeg tænker på hvad jeg - alle - har mistet. Og jeg ser frem til at se "After Dark" i morgen. Måske ser jeg også "Symphony For The Devil", men det er jeg ikke helt besluttet på endnu.

Jeg har bestilt varer hos OSUMA (megadyrt firma, som handler dagligvarer på coops vegne - men som har de ting, man står og skal bruge. Bredt udvalg, god service og flinke leveringsfolk. Det er pengene værd, hvis man har dem - www.osuma.dk ) for omkring 1.350 kroner i dag, inkl. levering. Jeg har købt ind til en stor del af næste måned, fordi jeg alligevel skulle købe ind til på tirsdag, fordi René har skadet ryggen og ikke kan komme ned og købe ind (i øvrigt kan man handle på kredit hos OSUMA - man kan betale 7 dage eller helt op til 15 dage efter man har fået leveret sine varer, selvom det koster 15 kroner. Eller 25. Eller andet i den stil - det er jo godt, hvis man står sidst på måneden og har NUL kroner i kassen). Jeg har rent faktisk - og det er KUN fordi det ikke kan lade sig gøre på andre måder - betalt næsten 13 kroner for en pakke Lätta, som jeg normalt kun betaler lidt under 11 kroner for. De fleste ting er billigere hos www.nemlig.com, men jeg havde kun omkring 1.500 kroner nu, og man skal købe for 400 kroner begge steder. Der var mange SUPERGODE tilbud hos OSUMA i denne uge, som jeg viiirkelig gerne ville have, og så måtte jeg sortere nemlig fra. Men jeg handler der på mandag eller tirsdag :) De er på samme niveau som Netto - så det er jo langt billigere! Det kan jeg lide. Haha. Jeg kan kan faktisk ikke fordrage at købe ind i Netto, så det passer mig fint! Jeg er rigtig glad for nemlig, også OSUMA, og jeg når René stiller personligt op i butikkerne, kan jeg godt lide Fakta og Kiwi.

Nå, men de kommer i morgen mellem 12-16, og jeg skal have sorteret vasketøjet, jeg skal lige have ryddet lidt op og sådan lidt forskellige ting - så skal alt nok gå. René har mange smerter. Jeg har besluttet mig for, at på tirsdag, når vores kontaktperson kommer og tager en ergoterapeut med, og har sagt at vi skal deles os i 2 hold; det ene går over og vasker, og det andet ordner nogle praktiske ting, at så er det MIG som går over at vaske, og René som ordner det praktiske herhjemme. Det har jeg besluttet, fordi det plejer at være omvendt, og de har godt af at se, at det bare slet ikke fungerer for os - for det gør det jo ikke. Det skal de selv finde ud af, og jeg synes, at den måde er bedst. Det kommer selvfølgelig an på, om jeg er psykotisk (og i så fald hvor meget) eller ej. Jeg har haft dem rendende her siden starteten af september,og jeg er allerede ved at bryde sammen af en form for blanding af... paranoia, tristhed, sygdomsfølelse, samfundsnasseri og mindreværdskomplekser. Jeg bryder på ingen måde om det her, og jeg hader at jeg er nødt til det for at kunne få så meget som en overvejelse om hjælp fra kommunal side. Jeg føler mig virkelig som en byld på samfundet. Jeg føler mig ikke tilrette, selvom jeg såmænd godt kan lide dem, som kommer her.

Jeg hader i det hele taget at være som en abe i et bur på denne både. Mit hjem bliver overvåget - JEG bliver overvåget. Det er ikke rart på nogen måde, og jeg har det skidt hver gang de ringer på døren. Vi har været igennem det her før, og det var en katastrofe - og teknisk set kan den søde kvinde, som kommer her, være en slange. Det er besværligt, og jeg kan ikke lide det. Det er rart at få hjælp og værktøjer til selvhjælp i forskellige henseender, men jeg bryder mig ikke om den måde det foregår på. Selvom der ikke er andre måder.

Bad boys

20,8 grader i min lejlighed lige nu. Mine fingre er som 10 istapper. Så, desværre, Marilyn Manson, kan jeg ikke tilslutte mig jeres "(...) we're five middle fingers on a motherfucking hand!" Det er nok snarere "I have five icy fingers on a motherfucking hand!" - det er bare knapt så catchy, am I right? Eh.. Whatcha  gonna do... (whatcha gonna do when they come for you, bad boys, bad boys, whatcha gonna do, whatcha gonna do when they come for you" - yeah, Inner Circle knew it!)

Uh, men ved I hvad? "Be My Druidess", som jeg blev vildt inspireret af forledes, hjemsøger mig stadig! Starten på den sang er noget så smuk og dejlig!

Be my druidess
Be my everything 
Be my druidess
Be mine

Around the pyre, circle of thirteen througout these woods - estatic screams
I look deeply into your eyes, I smell your hair, caress your thighs
Now we'll make love by the fire light, a blaze so high it lights the night
Long fingernails dug in my skin, yourself so wet, invites me in

Be my druidess
Be my everything
Be my druidess
Be mine

Our lust increased feeds desire, as we combust, yeah we on fire
I feel you shake so deep inside, oh scream my name and squeeze me tight

Sangen er naturligvis længere. Men det er denne del, denne vidunderlige del, som jeg virkelig elsker - sammen med en hulens masse andre kvinder (sikkert). Det er en Type O Negative original, det er ikke en coverversion af noget andet, og det er Peter, som har skrevet den.

En knapt så glædelig nyhed er, at jeg - ifølge René er en smule psykotisk. Ifølge mig selv, har det intet på sig. Han har ingen idé om, hvad han snakker om. Jeg har ikke foretaget mig noget psykotisk, jeg har faktisk ikke engang TÆNKT noget psykotisk. Så det er noget vrøvl. Psh.

onsdag den 24. september 2014

REHAB volume 2

REHAB... De kom klokken 17. Bravur! Vi måtte selv ringe for at få at vide at der var forsinkelser på. Psh!

René & Basse er kørt til Kvickly for at aflevere flasker. Vi havde - er I klar til det ekstreme? 12 plastiksække. Haha. Vi har ikke fået afleveret flasker i laaang tid. Hehe. Vi har stadig 3 derinde. Dem må vi aflevere en anden god gang :) Katja kommer snart og hjælper mig med Renés gave, det kan være, at hun vil hjælpe os med nogle af flaskerne. Nå! Der kom de sgu og hentede det sidste læs. Super! Men det løb så op i 13 poser og en Nettopose med ½ liters flasker. Vi har altså også bare samlet og samlet og samlet - vi har ikke de store muligheder for at komme ned og aflevere dem. Det er også meget rart, sådan set, at man i de virkelig stramme måneder, kan spørge en ven eller veninde om hjælp til at aflevere flasker og man så står med 2-300 kroner - eller omkring 1.000 kroner, som i dag. Dejligt. Det passer nemlig med, at der er for ca. 100 kroner i én pose. Dvs. 33 flasker i én pose. Jaaah... Sådan lige på nippet. Måske 30. 27, mindst. Vi plejer at stå med 100 kroner pr. pose, hvis flaskerne er "placeret optimalt" i poserne. Og var der jo 13. Eller 12½, så jeg lige, men det bliver jo så udjævnet med den Nettopose, som er fyldt med ½ liters, så det giver i sig selv 13 poser. Det passer med mindst 1.200 kroner, men for god ordens skyld, lad os sige 1.000 - så har jeg i hvert fald ikke regnet for højt. Vi har 885 kroner tilbage, plus dem, der skal gå til opsparing, så det er fuckermange penge. Vi får løn om 6 dage, right, og 885 kroner er rigeligt. Hvis vi lægger 1.000 kroner oven i, er det jo rent frådseri, så hvis vi i stedet smider de 1.000 kroner over på vores opsparing, kan vi rent faktisk lægge 3.000 kroner til side i denne måned. Jeg forstår ikke, hvordan kommunen er kommet frem til det beløb, vi får. Det er sindssygt mange penge, og vi har ikke behov for så mange penge. Det er vildt rart, men... Ja. Vi har kontaktet Udbetaling Danmark, som siger at der ikke er fejl i udbetalingen. Vi er lige steget i boligstøtte, men vores husleje er ikke ændret. Det drejer sig om 1.500 kroner - det dobbelte af, hvad vi fik før.Så nu får vi 3.003 kroner. Det er jo fuldstændig vildt. I forhold til de penge, vi ellers har. Men hold da op, hvor er det rart, at vi ikke absolut skal vende hver en krone hver eneste måned, men kun 2 ud af 3. Det er jo meget fedt.

Næste måned skal vi købe vinterjakker. Derfor lægger vi ikke de 3.000 kroner til opsparing. I oktober kommer der yderligere 2.000 kroner på opsparingen, og vores jakker kommer tilsammen til at koste 3.100 plus forsendelse, jeg skal bruge 1.000 til Renés gave, og så er der stadig penge, der kan gemmes. Dog ikke så mange, for René insisterer på, at det skal være "hele tal", så altså ikke noget med "500" -  derfor kan vi, hvis vi selv lægger lidt ekstra i puljen, godt spare 1.000 kroner op i oktober også. Det bliver bedre og bedre!

Nu er René, sammen med Basse, på indkøb - IKKE en god idé!!! Så går ovennævnte plan i stykker, for René er impulskøber,og når han forlader Superbest har han købt for 300 kroner, mindst, mere end han skulle. Det, vi aftalt, bliver omkring 200 kroner. Vi har de 885 korner, men vi har også 300 kroner i kontanter, og det vil være optimalt, hvis han bare... Ja. Men han kan ikke styres, når han køber ind, ikke engang selvom jeg hænger i røret. Engang imellem kommer han hjem med mærkeligt skrammel eller mystiske madvarer. Som Jacob Tingleff foreslog, da han skulle forklare, hvad Nettos spotvarer,som ligger i en stor bunke rod midt i butikken, blandt andet består af: "en Sneakers med fiskesmag". Jacob Tingleff er en af de mere kendte stand-up komikere, og har blandt andet, sammen med Thomas Hartmann, som er en af sværvægterne, lavet showet "Farvelagte Frustrationer", hvor showet er delt i to, og de hver især har deres halvdel. Jacob Tingleff er virkelig morsom, faktisk, han har en stil, jeg rigtig godt kan lide - men Mick Øgendahl er min yndlings. Han er simpelthen så... Ja. Genial dækker ikke engang. Og Jonatan Spang. Linda P. Nå, ja, og Anden, selvfølgelig, men han er lidt længere nede. Stewart Stardust er da meget sjov, men så sjovt er det altså heller ikke. "Tal for dig selv" er rigtig godt, det kan jeg godt lide - det der hvide/sorte show. Det er skægt. Burde faktisk se det i dag. Menøh... Resten af det, han har fremstillet... Jo, "Hva' snakker du om? - Den kan byttes! (volume 1)" med så jingles fra P3s børneradio. Den cd er virkelig bare så morsom! Men der er også mange missere. Jeg synes dog, alt i alt, at den er god. Jeg tror, at det er derfra, "Jul på Vesterbro" stammer, for den sang er på den cd, som jeg mener - men ikke er sikker på - er fra før julekalenderen.

Nå, menøh... Jeg må hellere slutte af inden min computer crasher endnu engang. Det gør den faktisk ret ofte, men den har endnu ikke gjort det mens jeg var i gang med at skrive noget - 7-9-13!

Men hav en god dag, y'all! Jeg skriver nok senere. Nå ja, min ryg er i bedring, så der er ikke noget galt. Pyha!

tirsdag den 23. september 2014

REHAB

Jeg har fået en rygskade, tror jeg, under anfaldet i går. Det føles som om jeg har en syl siddende i et led nederst i lænden. Det har jeg aldrig prøvet før. Det tidspunkt, det gør mest ondt, er går jeg går. Min ene skulder er blålig og har mange smerter. Men ryggen - den er værst. Ikke på grund af smerterne, jo, eller, også på grund af smerterne, men primært på grund af frygten for, at der er sket noget, er dukket op. Jeg syntes ellers, at jeg havde rigelig med frygt i forvejen. Jeg må tage mig sammen og komme igennem det. Og hvis intet andet hjælper - så må jeg tage til lægen.

En fra REHAB teamet kommer i dag, faktisk om lidt, og det kommer til at foregå i soveværelset, for René er sengeliggende i dag. Jeg kan ikke bære en stol derind, så det må personen selv gøre. Det er lidt usselt af os, men det er altså ikke hver gang, vi kan være klar til at kaste os ud i at være stærke - jeg kan i øvrigt heller ikke se, hvorfor vi skulle, frem for at opføre os, som vi plejer - og i dag må vi sådan set lidt melde en kombinationssygemelding, fordi vi ikke er i stand til noget som helst, men... Ja, de er højst kompliceret. Eller måske alt for ukompliceret? Vil vi i virkeligheden bare gerne have, at de får de dårlige dage med? Så det ikke kun er de gode?

Jeg har hovedpine. Men jeg har fundet nogle vinterjakker, som vi gerne vil bruge vores penge på, hvilket er awesome. Jeg glæder mig til at vi kan købe dem i næste måned. Der er ikke så lang tid til. Vi har jo stadig penge på - til - opsparingen, som ikke engang er blevet sat ind endnu. Derfor burde vi få råd til begge jakker OG Renés bryllupsgave her i oktober måned. Fair enough!

Så er der forsikringen i november, så kan jeg måske få nyt undertøj dér, og i december står den på julegaver. Hm-hm. Så er alt planlagt og tilrettelagt! Haha. René har allerede fået min ønskeseddel. Jeg har omhyggeligt skrevet artikelnumrene ned på det undertøj, jeg ønsker mig hos Ellos, hvad det hedder, hvilken størrelse, farve og pris, og så har han fået en liste med ting, jeg gerne vil have, men som ikke er så vigtige, også med en adresse, et artikelnummer, og en pris - så kan helt selv vælge hvad HAN synes, at jeg mangler mest. Undertøj eller nogle af de spændende ting - og i så fald, hvilke :)

Jeg ved ikke, om jeg giver René en julegave i år. Det tror jeg, at jeg gør. For der er i hvert fald 300 kroner mindre i gavepuljen, fordi Renés ældste niece ikke længere vil ha' nogle gaver. Jeg tror at hun er ... hmm.... 20 år nu. Den anden og yngste niece er fyldt 18, her i april, og jeg ved ikke, om René håndhæver reglen "18 år og ingen gaver herefter" - det er jo det, os "voksne" går efter, så det må lige som fastholdes. Vi bliver nødt til at være enige. I Renés familie er det lidt en "situation", fordi den yngste niece har en tvillingebror, som så er den ældste nevø. Han lider af Aspergers syndrom, og han forstår nok ikke det dér med,at når man bliver 18, er der ingen gaver. Eller, jo, han forstår det godt - han er ikke dum. Jeg tror bare, at han har lidt svært ved at sidde juleaften, og den eneste gave, der bliver givet fra morbror og tante, er til hans eneste lillebror (Renes søster har 4 børn i alt). Selvfølgelig får de alle gaver fra mormor og morfar, men... Ja. Det er besværligt. Det gør det også for mig, når min niece og nevø kommer i den alder, men det er nok mere mig. Min niece klarer det nok, hun er trods alt 4 år ældre end sin lillebror. Men vil jeg kunne sige "Du får ingen gaver, nu hvor du er fyldt 18"?

Anyways... Nu er der gået 40 minutter siden jeg skrev at hende/ham fra REHAB teamet er på vej, og personen er ikke dukket op endnu. Pis mig i øret, hvor er det fucking irriterende. Jeg ved godt, at det er +/- en halv time - men nu er der altså gået 40, og det er irriterende. Jeg ser det dog godt. Vi tager sikkert tid fra den næste. Jeg burde ikke have grund til at være så uhøflig. Jeg skal slet ikke være så uhøflig. That's it. Psh! Men jeg har ventet fra 11:30, nu, fordi det er +/- en halv time. Men teknisk set er personen jo kun 10 minutter over tid, så jeg er slet ikke berettiget til at klage.

Jeg fryser like shit, og jeg synes at solen varmer alt for lidt. I hvert fald her, hvor jeg sidder. Måske burde jeg tænde for min radiator? Jeg har faktisk overvejet det. Men der er et eller andet med, at den ikke kan varme før der en bestemt temperatur i en eller anden "centralmåler" ovre ved ejendomskontoret.Nej. Jeg glemte fandeme måleren igen i sidste uge!!! Det skulle have været søndag!!! Jeg bliver nødt til at finde en anden dag. F.eks. en dag som denne. Tirsdag klokken 10:30. Det kunne være et godt tidspunkt.Så er jeg stensikkert vågen, fordi REHAB kommer fra klokken 11:00, og det er jo et ret godt tidspunkt at være oppe på :) Jeg vil straks kode det ind i min kalender. Eller i hvert fald om lidt.

Og guess what? MOR har lige ringet, og nu har hun problemer med sin computer IGEN. Hun skal have hjælp til at lave sin computer IGEN, og René skal stille an. Denne gang klarer de det over telefonen, via Team View, tror jeg, for han har for mange smerter til at komme derned. Hun skal heller ikke ud´nytte ham, altså, sidste gang var lige grov nok, selvom hun ringede og sagde undskyld bagefter. Så nu hænger han i telefonen, og hvis personen fra REHAB teamet kommer nu, er vi sådan lidt på skideren... Måske jeg lige skulle spørge ham...

mandag den 22. september 2014

Jeg kan ikke finde på en dækkende titel

Jeg har haft et epileptisk anfald, her for et par timer tiden. Jeg har slået mit knæ - men det allerværste er ryggen! Det gør ondt, når jeg trækker vejret. Den er blevet mishandlet. Damn... Og en bule i panden - haha

Jeg skal huske Emmas mad. Hun har garanteret ikke fået mad i dag, på grund af mig. Det er ret ærgerligt, for så kommer vi igen ind i en dårlig rytme. Men jeg vil straks kigge på det :)

Jeg har fået skrevet lidt, jeg fik jo den dér store åbenbaring i går - og den fortsætter i dag. Det er lidt svært at formulere, men det er alligevel sjovt at skrive. Jeg er vild med min historie. Jeg må erkende, at det er en kærlighedshistorie. Det er en af dem, der drypper af  romantik. Og som derfor aldrig bliver læst af andre. Kun for mig. Det er bare fordi det er hyggeligt og rart at skrive den slags :) Men min skrivestil er generelt stadig den morbide og bizarre, som den altid har været. Og det er lige gået op for mig, at jeg har stavet "bizarre" forkert på forsiden på min hjemmeside. Typisk.

Det er utroligt så lidt der skal til for at skabe den rigtige "stemning" til den tekst, man skriver - er det ikke rigtigt? Min inspiration ligger hos de fire genier i Type O, dem, som skabte den vidunderlige smuk, som jeg til stadig nyder. Og faktisk nyder lige nu. Jeg lytter til dem fortsat, når jeg skal fortsætte skrivningen på min romantik-dryppende kærligheds historie, som stadig bare har en arbejdstitel, som hedder "Fantastisk overskrift" - jeg er meget opfindsom. Noget skal man jo være ;)

Annabanana har lige ringet - der er ikke noget varmt vand hverken onsdag eller torsdag. Hm-hm. What about that. Jeg hader den slags. Virkelig nederen. Jeg burde i øvrigt lige ringe til min mor. Det gør jeg jo mere eller mindre hver dag :) Min farmor er også på listen. Det er faktisk mange jeg skal ringe til i dag. Suk-suk. Jeg starter med min mor. Lad os se, hvor lang tid, hun har til mig i dag, hvis hun har dagvagt. 18 minutter og 25 sekunder.Wauw. Det er mere end de 3-4 minutter, vi plejer at snakke.

Fuck, jeg har det dårligt. Jeg går i seng.Tak fordi du gad at læse HERTIL.

søndag den 21. september 2014

What a load of crap

Jeg har en dag. Dem har jeg en del af. Men denne dag... Der er det søndag den 21. september 2014, og faktisk, sådan for at være helt ærlig - så er det en enestående dag. Jeg mener; der er kun den ene dag. Ever. Derfor skal man selvfølgelig nyde den, og det har jeg i hvert fald ikke gjort i dag. Jeg har haft menstruations-ondt og været træt og sløv, sovet hele dagen - and so on. Min søndag har ikke været cool. Snart skal jeg ud at gå aftentur. Jeg glæder mig - på en "uglædelig" måde. Jeg glæder mig til at komme ud at gå, jeg føler bare, at jeg har gang i så meget herhjemme, at jeg slet ikke har tid til at komme ud. Desuden har jeg minus på overskudskontoen - på grund af menstruationen. Den er begyndt at tære hårdt på mig. Mon det er fordi jeg er ved at blive gammel? Jeg bliver 35 til næste år. 35. René bliver 40 år om 2 år. Vildt, ikke? 40 år.

Nå. Ud over at det er søndag den 21. september 2014, er det også Hamids fødselsdag. Han bliver 37 år i dag. Så hurra for Hamid. Jeg håber at han (du?) får en god dag, og at der er masser af hygge.

Og det skal siges, faktisk, udover at det er den 21. september 2014, at det overraskende for mange, var det den 20. september i går - og en smuk kvinde blev 25 år. Tror jeg. Jeg er ret sikker på, at det er 25 år. Så tillykke med det, smukke kvinde :)

Så faktisk vil jeg gerne sige dette: "Tillykke med fødselsdagen" til alle, som går levende rundt på Jorden i dag. Jeg håber at I alle, på hver jeres dag, har haft eller får en dejlig dag! :) Jeg havde selv fødselsdag 4. maj, blev 34, og det var... Det kan jeg sgu da ikke huske, men det var da sikkert nok en meget hyggelig dag - nok en dag som alle andre :P

Det er svært at huske på, at stave "Bilanx" rigtigt, for lidt for ofte bliver det bare til "Bilnax" - det er et kompliceret mærke. Kattefoder, er det i øvrigt :)

Åh, mand, hvor jeg bare elsker at sidde her, klokken lidt over 22, og lytte til Petes smukke stemme, mens jeg drikker cola on the rocks. "Well I know that my world is coming down. Now I know, I know I'm the one who brought it down..." ... Min hud sitrer nærmest. Det gør den ret ofte når jeg lytter til Petes stemme, men når jeg sådan "rigtig lytter", så er det bare langt mere "intenst" end ellers. Jeg elsker den stemme. Jeg elsker. Jeg tænker og spekulerer over det. Det fleste ser "October Rust" som værende deres bedste. Men det er det ikke. Det er heller ikke "Life Is Killing Me", som jeg ellers har gået rundt og troet. Den plade, der fortjener mest respekt, er "World Coming Down". Den har bare så meget... Alle sangene er jo fantastiske? Jeg mener seriøst... Der er ingen dårlige sange på. Ikke engang "mindre gode" eller "gode". De er alle sammen "fantastiske". Jeg ved ikke engang, hvilken sang, elsker mest! Det er fantastisk. Den er så god, den plade. Den overskrider alle grænser hvor absolut cool plader kan være.

"Oh god I miss you. I really miss you"

Jeg kommer ikke til hudlægen i morgen, tror jeg. Jeg tror ikke, at jeg kan finde overskud til at tage derind i morgen. Jeg har lidt for ondt. Men tingene kan ændres i morgen tidlig. Jeg kigger på det, når jeg står op. Jeg skal jo først være der 11:30. Men ok - det er nok en god idé at ringe og melde afbud tidligt. Det er jo mandag, så jeg kan ikke så godt gøre det dagen før. Jeg tror, at jeg ringer derned i morgen tidlig, når jeg står op klokken 9, og siger at jeg ikke kan komme. Jeg ved godt, at det er seriøst sur røv - både for dem og for mig - men jeg magter det ikke.

Hvor bliver den mand dog af? Skal han trække mit mareridt i langdrag? Det er sgu da slemt nok at skulle gå med menstruationssmerter, men når jeg også skal sidde og vente og vente - det gør det altså ikke nemmere. Jeg går derind om lidt, så er han sikkert faldet i søvn.   Men jeg giver ham 10 minutter mere. Han skal også have sat nyt plaster på i dag! Jeg må hellere gå ind til ham nu, så vi kan få det overstået...  Han skulle have haft det på i går.


lørdag den 20. september 2014

Bagning!

40 minutter til Jonna kommer, og jeg har stadig morgenkramper. Woohoo. Eller noget. Hvis de ikke er væk inden for... hmm...20 minutter, må jeg jo lige skrive og aflyse... :S Det vil jeg være skideked af, men jeg kan ikke have hende her, hvis jeg har kramper. Det er komplet umuligt. Det går ikke. Derfor vil jeg klokken 13:15 skrive til hende, hvis jeg stadig har kramper. Klokken er nu 12:55. "On top of it all" tror jeg, at jeg netop fået menstruation, for jeg har ret ondt. Men jeg vil gerne bare snuppe nogle piller, så Jonna kan være her, det er mere det med kramperne... Det er jo lidt et problem.

Jeg har fedtet hår i dag, jeg har ikke haft mulighed for at vaske det, på grund af kramperne, men de krøller, jeg satte i går formiddags, sidder perfekt! Det der saltvands spray er genialt! Jeg har anmeldt det, i øvrigt, på Er det her bar' i orden?

Jeg er bare fuldstændig vild med René: min menstruation var lige startet, som jeg havde forventet, og fordi både René og jeg befandt os på badeværelset, da Jonna ringede på, fik han et kig ned i mine trusser og så mit bind. Min menstruation var på daværende tidspunkt lige akkurat startet, og der var en ca. 10cm lang, tynd mørkebrun (ad, ikke?) stribe i bindet, og han gik helt amok og sagde at der var sindssygt meget, og at jeg straks skulle skifte bind, og så gik han og kom farende med et nyt. Haha.

Jeg har fået ret ondt nu, efterhånden, og jeg har lyst til at kravle sammen i min sang. Men! Det sker ikke denne gang! Denne gang vil jeg værd cool. Tage smerterne med hård hånd. Og hvis de bliver for voldsomme, kan jeg tage et par Ipren. Jeg er ikke begejstret for piller, jeg tog også piller for at kunne gå tur i nat, men jeg kom da ud, selvom jeg ikke synes, at det retfærdiggør pillerne. Godt nok havde jeg gjort rent hele aftenen - men jeg havde selv valgt det. Jeg VIDSTE at jeg ville blive smadret, og alligevel gjorde jeg det. Så jeg fortjente faktisk ikke de smertestillende piller. Og jeg har glemt at tage rugbrød ud af fryseren.

Jeg har besluttet mig for, at retten i dag må være gormeh sabzi. Vi har ikke fået det i lang tid, og det smager jo godt. Og så har jeg lige fået René "spist af", så jeg har de 2 timer, der skal til :) Og så har vist alt, der skal bruges til. Ikke så meget løg - men jeg har to små løg. Der skal normalt 2-3 store løg i. Måske er det ikke en god idé after all? Hmm... Hvad skal jeg mon finde på? Jeg må tjekke i gemmerne. Det er jo fordi jeg ikke ønsker at René skal gå ned og købe ind. Ellers var mulighederne jo uendelige! Men... Ja. Vi mangler altså en eller to ingredienser til ALT vi kan lave ud af det, vi har. Men! Jeg tror faktisk, at vi har nogle pølser i fryseren, og jeg har alligevel tænkt mig at bage i dag... Jeg kan da lave nogle pølsehorn til René - det er noget, han er glad for. Røvusundt, men ikke noget, han spiser ret ofte. Han har fået det 1 gang i år. 0 gange sidste år. Det er fordi jeg ikke bryder mig om pølser. Men jeg skal nok finde på noget andet :) Damn, mine ruder er beskidte!

Men det var det dér med bagning. Det må jeg hellere kaste mig ud i - det er jo noget, jeg elsker. Især med menstruationssmerter - haha. Ej. Jeg elsker at bage. Jeg gør det ikke så tit, længere, men det er så hyggeligt :) Hvis du har lyst til en snegl, en bolle eller et pølsehorn, må du kigge forbi om et par timer eller 3 ;)

Hav en god dag! Eller aften, vil jeg måske hellere sige :)

onsdag den 17. september 2014

Don't you forget about me

Jeg elsker bare tanken om at mine forældre kan komme her og spise oksesteg! Lidt anderledes end de plejer, men jeg tror, at de vil kunne lide den! Det er sovsen, jeg tænker på. Normalt laver min familie sovs af kartoffelvandet. Jeg bruger mælk, hvis jeg har det. Det er på grund af René. Men jeg kan jo gøre den lidt tyndere end ellers :) Jeg må spørge min mor, hvornår hun har fri næste gang, sådan i 3-dages rap, for så kan de komme på dagen i midten - det vil være awesome! Jeg snakker selvfølgelig med René om det, inden jeg siger at det er okay med den weekend, men vi laver generelt ikke noget i weekenden, andet end Jonnas besøg, og det er okay med hende at skyde det til ugen efter, er jeg sikker på :)

Jeg er helt skudt i "Don't You Forget About Me" - det er en af de sange, der bare popper op hos mig engang imellem. En af dem, jeg bare går amok i, sådan periodevis. Og det er så nu. Den er fandeme så cool! Virkelig genial. Den var oprindelig skrevet til Billy Idol, og jeg har da også ham synge den - der er bare ikke den samme magi what so ever. Om det er fordi det ikke er originalen, eller fordi han bare ikke kan klare det, ved jeg ikke.


Men jeg er ret sikker på det sidste. Hehe.

Her, ved siden af mig, ligger en kat, som er desperat efter godbidder. Jeg forsøger at holde hende væk fra mit keyboard. Det er til tider svært. Hun ved, at jeg godbidder herinde, så hun kan godt ligge og kigger på mig i halve og hele timer, før hun giver op. Men af og til rejser hun sig op for at gå hen over mit keyboard. Når jeg holder hånden oppe for at vise hende "hertil og ikke længere", forsøger hun at charmere sig ind med kys. Det betyder, at jeg får hovedet. Så er det meningen, at jeg skal kysse hende mellem ørerne. Det er noget, René har lært hende.  "Må far få et kys?" Så vender hun hovedet til så han kan give hende et kys. Af og til flere. Hos mig for jeg flere tusinde "nusninger", dvs. hun nusser sit hovedet imod mit ansigt, så jeg kan gøre det samme mod hende, eller kysse hende - det bestemmer man selv. Men når hun har fået godbidderne, skrider hun. Men hun skal ikke have godbidder hver gang hun kommer hen til mig - så selvom hun kommer herhen 10 gange om dagen, er det kun den ene gang, det måske bærer frugt. Det er skide irriterende, at hun invaderer mit keyboard, når jeg sidder og skriver, men  åh, hvor er hun dog dejlig! 

I morges stod jeg op til dette. Jeg blev ret bange, faktisk, på grund af de to røde bidmærker, som er markeret. Men alle forsikrer mig om, at det er helt normalt.

lørdag den 13. september 2014

Penge, der ikke er der

Annabanana til aftensmad i morgen! Awesome! Jeg skal fandeme i gang med det kokkeri igen! Kæft, hvor jeg glæder mig til at komme i gang igen, jeg har været væk waaay too long. Nu skal der handles! Nu skal jeg fandeme i gang igen, lave lækre retter og spise lækker, hjemmelavet mad. Det er sgu det bedste. Mand, hvor jeg glæder mig. Jeg er ikke tynget af noget lige nu, andet end smerter :) Om lidt tror jeg, at vi går en aftentur. Jeg håber. Hvis René har for ondt, gør vi ikke. Men håbet lever! Haha. Jeg glæder mig til at gå, også selvom det bare lige er ned med skraldet. Det kan også være cool - you know? Frisk luft er ikke at undervurdere. Det er nemt at tænke "det er jo kun 5 minutter" - ja, men det er 5 minutter i absolut coolness! Bare... lige føle vinden i håret. i 5 minutter. Det styrter sikkert stadig ned. Det bliver one hell of a winther. Men ja. Man må tage det, som det kommer :) Jeg skulle have haft nyt undertøj i denne måned, det må skydes til oktober. Men der skal jeg købe Renés gave, så er der ikke helt mulighed for det. Så når vi til november, der skal forsikringen betales. Så når vi til december, så skal vi give gaver. Og undervejs har vi FORHÅBENTLIG samlet penge ind til at kunne købe vinterjakker... :S Men nyt undertøj i januar er vel ok... I guess... Så skal jeg nok bare lige have justeret ønskelisten lidt :)

Juleplaner

Er det nu, det er på tide med morgenmad? Klokken er sgu 10:55. Jeg burde have spist for længe siden. Nå, men så vil jeg da sætte rundstykker i ovnen og tjekke kattebakken med det samme :)

Woohoo! 30 sekunder! And there we go! Færdige rundstykker :) Vi har sådan lidt ud fra Emmas behov for mad, valgt at sætte hendes kost op. Før fik hun 50g vådfoder og 34g  tørfoder. Fra i dag får hun 50g tørfoder om dagen.

Som jeg jo har skrevet lidt om, har vi testet forskelligt tørfoder på hende. Man kan godt give hende Bilanx Senior. Men det, hun sådan foretrækker og spiser hver dag, er Perfect Fit "Senior 8+" - Vi er nødt til at inddele den i små portioner, fordi hun spiser det hele på  én gang. Ja, 34g tørfoder på én gang. Så er det jo ikke sært, at hun kaster op/gylper.

Oh man... Kan I huske den her? Jer, som er i min alder eller ældre, kender den nok. Den var et kæmpe hit. Men det blev vist ikke til ret meget med dem, Mr. Big...


Men åh, hvor var vi alle betagede af den sang... Jeg mindes ikke at have syntes at sangeren være lækker, men det var fandeme en cool sang tilbage der i '91!

Jonna har været her i dag, megahyggeligt,så jeg har haft hygge de sidste 2 timer! Det er sgu heldigt nok! Jeg elsker hygge! Hehe.

Holy crap! Regnen står ned i lårtykke stråler! Awesome! Jeg elsker fandeme og se ud af vinduet. Det er rart at sidde her og være vindueskigger ;) Især når det bliver værre og værre. Love it!

Snart jul. Eller, nej, men snart til at begynder at spekulere over, hvem jeg skal holde jul sammen med. Skal jeg vælge Renés familie, eller min egen? Jeg vil da elske at holde jul med min mand og hans familie. Men... Min farmor er like 88 år, og hvor mange år har hun tilbage at leve i? Hvor mange juleaftener har hun tilbage? Holder hun og mine forældre jul hos min brors svigerfamilie? Jeg kan jo ikke spørge dem allerede. Min mor ved jo ikke, hvornår hun skal arbejde - om hun har fri, dagvagt eller aftenvagt. Jeg ved det sgu ikke...  Jeg kan jo foreligge det for dem. Jeg vælger at holde jul med min egen familie, hvis de ikke skal holde jul med Mark & Anja. Det vil sige til dem. Jeg ringer til dem, når René, når René er færdig med at bable med sin mor. Det foregår jo ved at ret højt toneleje...  Hehe

Tæt på den 13. september!

Jeg er en af dem, der tuder konstant. Det kan jeg hermed bære titlen af. Jeg får titlen som Stor Tuder September 2014. . Dammit. Det alene er værd at tude over.

Men det er nat nu, den 13. september - det er noget nyt, der er indført. Det dér "13. september" skulle være helt vildt trendy og cool - og hvis det er noget, der hænger ved, er det vist noget, de beholder... Vildt alligevel, ikke? 13. september. Wauw... Så i en monstercool dokumentarudsendelse, "Believe Nothing", at det der med "global warming" ikke passer. Det er ikke fordi  drivhuseffekten er over os - det er fordi alle vores ure, efter digitalurenes indførelse på markedet, for hvert år er sat 30 sekunder frem. Derfor er hele klimaet rykket! Så når det føles alt for varmt i januar, er det fordi det i virkeligheden er april! Genialt udtænkt af Adonis Cnut. Han er helt sikkert et af de store genier, ham Adonis Cnut!

1 dag! En skide (og grim, også) dag! Jeg vælger at lade være med at spise rugbrød, og da jeg tager det frem dagen efter, er det skide (og dårlige!) brød fandeme muggent! Ej, men COME ON! Give me a freaking break here!!!

Glæder mig til i morgen. Så er det lørdag. Den 13. september. Den nye dag. Glæder mig til at opleve den, helt tæt på!