Hvad skal man gøre, når man har en ven, som man holder meget af, men som har en mening der virkelig går imod alt, hvad man selv tror på, og man bliver bedt om bare at acceptere det? Jeg har virkelig svært ved at bide over denne... "ting", og samtidig vil jeg ikke dømme, fordi den person, det drejer sig om, slet ikke har brug for den slags negativitet fra mig. Men... Fuck. Jeg har forsøgt at snakke om det, men det er som om jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal sige. Jeg har lovet at jeg ikke ville sige noget til nogen, så det kan jeg ikke. Jeg tumler med det selv.
Men heldigvis har jeg fødselsdag om en uges tid, og bliver dermed en 39 year old lady. Cool. De sidste nætter har jeg ligget vågen og spekuleret over, at jeg føler at jeg ikke har nok "børn". Jeg har brug for flere katte. En er ikke nok. Men man må kun have en kat her, og Emma er blevet røvrendt af en tilløber én gang før - det udsætter jeg hende ikke for. Hun skal føle sig som en prinsesse så længe hun lever. Men jeg så JennaMarbles video om deres nye hund, Bunny, som jeg græd stort set hele vejen igennem. Og jeg vil have flere adopterede katte. Emma er jo også adopteret af os. Hun var 8 da vi fik hende i 2014.
Emma bruger stole dele af sin dag her. Oven på René. Især hvis jeg ligger ved siden af, fordi hun godt kan lide at gøre mig lidt jaloux over at det er hende, der har hans opmærksomhed. Men jeg synes virkelig at hun er den smukkeste, dejligste, vidunderligste kat i verden, jeg har bare brug for mere af det!
Nå. Jeg ville bare lige af med disse to ting, som går mig på. Tak fordi du gad at læse det.
Vi ved det alle sammen. Der er flere Star Trek serier. Personligt har jeg set "Next Generation", "Voyager", "Enterprise" og "Deep Space Nine". Den sidste er den dårligste, den første er den bedste - alene på grund af Jean-Luc Picard. HE IS AMAZING! Rollen bliver spillet af Patrick Stewart, som jeg virkelig har respekt for. Men lige nu kører Voyager på vores tv konstant, fordi René bingewatcher den på Netflix.
Den første måned, René og jeg boede sammen, havde vi intet at lave ud over at se dvd'er. Og vi så Star Trek. Det var i november 2006. I december 2006 tog jeg hjem til mig selv og jeg havde det ikke dårligt med det, jeg var så småt begyndt at hade ham, og det var ret tydeligt, at jeg også gik ham kraftigt på. Hvis ikke han havde lidt et knæk i ryggen i januar 2007, var vores venskab måske gået i stykker for evigt, og vi var måske aldrig blevet kærester.
Så jeg har set min del af Star Trek. Vil bare lige sige at jeg har set en del afsnit, det er ikke sådan, at jeg har set et afsnit, og så har dannet en mening. Men - hvert eneste afsnit af Star Trek har en pointe. F.eks. da Seven of Nine skal tage sig af nogle Borg-børn, som er kommet ombord på Voyager, og hun skemalægger alt ned til mindste detalje, og ikke forstår da børnene begynder at gå imod det. Så får hun forklaret af et andet crewmember at man ikke kan skemalægge alt så "tæt", at man skal tillade tid til sjov og acceptere at det ikke er "sjov" mellem klokken 10:00 og 10:10. Eksempelvis. Det er et dilemma jeg altid sidder i, fordi når jeg laver skemaer over hvad jeg skal, bliver alt presset til mindste detalje.
Men alle serier, primært de amerikanske, har denne problemstilling. Vi har det godt. Åh nej, der opstår et problem. Vi må løse det hurtigst muligt på den mest 'moralsk korrekte' måde, så ingen lider nogen former for overlast. Af og til sker der det, at der lige dropper en "bombe", der gør tingene midlertidigt endnu værre, som i f.eks. "Scorpion", hvor det nærmest var standard i hvert eneste afsnit. Men lynhurtig tænkning og indgreb fra alle på holdet får problemet løst i sidste sekund.
Star Trek er i mine øjne ikke som de andre, dog. Fordi den konsekvent handler om moralske/ følelsesmæssige dilemmaer, frem for kaos, der skal løses for at redde en hel by. Det foregår muligvis i baggrunden, men der er altid noget som man lærer af at se afsnittene, enten bevidst eller ubevidst.
Og det er min mening om Star Trek. Jeg hader det lort, men JEAN-LUC I LOVE YOU!
Videoen er fra Ready To Glare og handler om at være trans.
Videoen hedder "Walking While Trans - My Take On It"
Jeg er ikke transseksuel. Jeg har haft en periode, hvor jeg mente at jeg muligvis mere var bestemt til at være en dreng. Men jeg var 12-13 år gammel dengang, og jeg er helt sikker på nu, at jeg er, hvor jeg skal være. Jeg er til den gruppe, der kalder sig heteroseksuel, men jeg har da girl-crushes ind imellem. Jeg synes at Lady Gaga og Angelina Jolie er de er smukkeste og dejligste og vidunderligste kvinder i verden. Jeg kan bruge timer på at kigge på billeder af dem.
Men jeg ser (så - den er slut nu, mens jeg skrev om Gaga og Angelina), og en af dem, som medvirkede i videoen, som jeg nu har glemt hvad hed, bragte op at det var svært at finde sammen med en mand som en transseksuel kvinde, fordi mænd, som var heteroseksuelle, men havde forelsket sig i en trans-kvinde, havde svært ved at introducere deres nye kærlighed for familie og venner.
Jeg har simpelthen aldrig tænkt over det fra den side. Jeg har tænkt over, at der er heteroseksuelle mænd, som går efter homoseksuelle fyre, ikke til forhold som sådan, men mere som "to the side", selvom de måske har kone og børn hjemme i privaten.
Jeg ser personligt ikke ned på kvinder og mænd som er transseksuelle. Jeg kender ikke til alle seksualiteter, der findes. Generelt set, sådan, "over all", har jeg ikke noget imod nogen former for seksualitet så længe begge (eller alle) parter er enige om at det, der foregår, er noget der skal foregå, og at ingen kommer tilskade eller lider overlast.
Jeg har set en del programmer om unge homoseksuelle mænd, der prostituerer sig selv fordi de ikke har råd til at leve (hovedsageligt engelske programmer), og nogle af de historier, de fortæller, er virkelig tragiske. Mange er heldige for hver nat de overlever.
Jeg ved, at kvindelige prostituerede ikke har det nemmere, men nu er det ikke lige det, jeg snakker om her. Jeg snakker sådan slet slet ikke om homoseksualitet, jeg ved ikke, hvorfor jeg bragte det på banen.
Da jeg så Ready To Glare videoen blev jeg bare lige som gjort opmærksom på en problemstilling, jeg ikke havde taget hensyn til før. For det første fordi jeg ikke sådan rigtig kender nogen, som er transseksuelle (hvad jeg ved af), for det andet fordi jeg nok ikke havde lagt så meget i, at den gruppe mennesker er i større fare for vold en andre grupper af mennesker. Hvis en mand går hjem med en transseksuel kvinde efter en god nat i byen, og finder ud af, at hun ikke helt er "blevet en kvinde" og stadig har sine mandlige kønsdele, kan manden hurtigt få den idé at det smarteste er at gå til angreb. Det er, hvad de forklarer i videoen, jeg så, og jeg må nok erkende, at jeg er tilbøjelig til at tro, at de har ret.
Men for at lægge det til side, så har jeg to ting, jeg virkelig føler, at jeg er nødt til at komme ud med. I YouTube reklamerne kører der reklamer for BOXIT, som er et container-udlejningsfirma. Der er flere udgaver, men i en af dem, sidder et ægtepar lidt oppe i årene og snakker om at deres hus skulle renoveres, og mens det foregik, skulle de bo i et lejet sommerhus som allerede var møbleret, og derfor skulle alle deres ting opbevares. Hver eneste gang jeg hører Bente sige "Ja, så lejede vi jo en sommerhus" mister jeg 1000 hjerneceller. Nogle dage,hvis jeg har set reklamen tilpas mange gange, svarer jeg tilbage med verbalt vold og skriger "HOLD KÆFT BENTE! DU HAR LEJET ET SOMMERHUS, ET! IKKE EN!" Hvorfor har ham/dem, der har filmet hende, ikke sagt til hende "Hey, det udtales ET sommerhus"?
Og når nu vi er i reklamernes verden: den fyr, der går rundt og er totalt selvfed i Neutralreklamerne, han pisser mig så meget af. Hvorfor skal han være så negativ? Han skælder os ud fordi vi ikke er det gladeste folkefærd længere, det er Finland. Og vores Jernladies er blevet rustne. For slet ikke at tale om, at vi ikke tager os af vores børn når de når op i 7 års alderen, og selvom vi er det land i verden der er bedst til ikke at bruge parfume - så skal vi alligevel lige have en reprimande over, at vi bruger opvaskemiddel med duft af syntetisk citron. WTF?! Get over it, grumpy man!
Okay, der er er gået nogle dage. Sorry 'bout that. How about you CASH ME OUTSIDE! For jeg har fået samme hårfarve som Danielle Bregoli. Jeg opdagede det ikke engang før jeg kom hjem og det var blevet sådan lidt halvmørkt. Haha. Men jeg kan lide farven!
L FOR "LOVE"!!!
My god, jeg elsker "Dodgeball". Sådan en fantastisk film! White Goodman og hans "Nobody makes me bleed my own blood"-karakter er fantastisk! Hvem finder på at onanere med pizzaslices? Haha. Han er virkelig god, ham Ben Stiller. Selvom Dodgeball er en af mine yndlingsfilm, så må jeg sige, at jeg elsker en film som "The Watch" endnu højere. Den er så raffineret, og jeg tror faktisk, helt uden at vide noget om det, at det er Ben Stiller, der finder på mange af de sjove ting. En hurtig imbd-søgning burde vise det! Nej, ikke på disse film, men hans humor må nødvendigvis have gnubbet sig lidt af på de andre, for stort set alle film, han er med i, har den samme humor. I just really love that guy. Første gang jeg så ham var da jeg tjekkede "Reality Bites" ud i biffen med mine veninder i ....1994. Men Ethan Hawke, som havde nogle tænder, der virkelig talte i mængder til mig, vandt mit hjerte - og Winonas, så vidt jeg husker. Jeg synes han var lækker. I et stykke tid. Not for long. For så fik jeg endelig set "The Crow", som udkom samme år. Godt nok var Brandon Lee død, da filmen udkom - men det gjorde ikke at filmen blev mindre interessant. Tværtimod. Jeg synes at den film er virkelig fantastisk, og jeg elsker den højt og inderligt. "The Crow" og "The Ninth Gate", sidstnævnte med Johnny Depp, og måske også "Queen of the Damned" med Stuart Townsend er nogle af mine yndlingsfilm, nok de højest rangerende. Jeg mener; jeg elsker (og jeg mener ELSKER "Salt" og "Mr. and Mrs. Smith", for slet ikke at tale om "Girl, Interrupted"). Jeg burde lave en top ti. En dag. Måske senere. Ikke nu.
Jeg har fået en sygeseng udleveret i dag, til udlån, så dem der kommer og skal "ordne" mine ben bedre kan komme til. De skulle smide min gamle seng ud, den var i stykker, og jeg vil hellere købe en ny når jeg ikke skal bruge denne seng længere. Vi havde gjort den klar, men da de der mænd kom, var der ingen madras med til sengen - den skal man søge om for sig selv. Så vi endte med at tage topmadrassen fra min gamle seng (90x200x20) og lagde over i sygesengen, og nu, hvor René har fået ben på sin seng igen, er de blevet indstillet i samme højde, og det bliver spændende at se, hvordan det bliver at sove i nat - jeg har taget en lur, og den var fan-tadadeli-tastic!
Uh, notes: blev klippet hos Frisør Mox i Solrød, klipningen kostede 370 kroner, 800 for farven, og jeg købte en Moroccanoil Color Complete shampoo (250ml) til en pris på 209 kroner. Da jeg kom hjem var jeg rød på huden stort set hele vejen rundt på min hårgrænse men - hvad andet kunne jeg gøre end at forsøge at fjerne det med nogle forskellige hudprodukter. Jeg fandt, at Michellarwater virkede, og det er minimalt nu, begrænset til nakken, som man ikke rigtigt ser. Er dog meget glad for farven, selvom jeg havde besluttet mig for lyst hår mens vi ventede på at frisøren skulle åbne. Da jeg så farveskemaet, ændrede jeg mening, og da jeg så denne røde farve, var det kærlighed ved første blik!
Jeg er røget ind i noget værre lort... Jeg kan ikke sove i mere end 2-3 timer ad gangen om natten, fordi jeg får mareridt, som fortsætter hvis jeg bare lægger mig til at sove videre. Derfor sidder jeg her, klokken 4 om morgenen, om skriver dette indlæg. Det er alligevel lang tid siden jeg har postet noget, så...
På torsdag sker det (forhåbentligt). Jeg har fået en tid hos frisøren. Mit hår er blevet ret langt igen. Og jeg har taget et valg om at jeg gerne vil have farvet mit hår. Jeg sendte René ned til den frisør, jeg har valgt, med 2 billeder af mit hår samt en "historie" med farvningerne der skete i 2017, samt hvilke produkter jeg brugte i de tilfælde. Jeg havde også skrevet en seddel med, hvad jeg ønskede mig, så de var klar over, at der muligvis skulle sættes 2 tider af, fordi jeg muligvis gerne vil være blond igen, hvis mit hår kan klare det. Jeg har hørt eller læst et sted, at hår som er naturligt krøllet er mere tørt og derfor mere skrøbeligt. Jeg indsætter nu et billede af hvordan mit hår ser ud når det lige er vasket og tørret.
Dette er ikke noget, jeg kan leve med. Men det hele har jo en historie. Jeg har altid haft glat hår. HELT glat. Pludselig begyndte det at ændre sig til dette:
Det skete efter jeg et par gange havde skyllet mit hår med en 1:10 blandet med lagereddike og vand efter hårvask. Efterhånden som mit hår voksede, ændrede det sig til dette:
Mit hår er godt nok vådt her, men det var flotte krøller. Desværre fik jeg noget stressudløst eksem i hårbunden og måtte se mit hår falde ud i store mængder. Til sidst fulgte jeg Renés råd og klippede håret af: jeg fik pagehår. Og det havde jeg i nogle år, indtil jeg lod mit hår vokse i 2015. Men i 2018 var jeg hos frisøren igen, og fik pagehår igen. Mit hår er meget stort og tungt når det er langt, og jeg kan ikke klare at rede det ud hver dag - jeg vasker det nemlig ikke hver dag. Lige nu, som det ser ud på øverste billede, vasker jeg hår ca. 1 gang om ugen, og undgår alligevel fedtet hår. Jeg bruger en Stuhr shampoo til tørt hår, men ikke balsam. Jeg har en spray-leave in balsam, som jeg bruger når det er nødvendigt, men når mit hår er kort, reder jeg det som regel ikke, men bruger fingrene til at skille eventuelle knuder.
Men kan jeg komme derned? Vi skal lige have konfirmation på at vi kan låne bilen. Jeg glæder mig til at se noget andet end det jeg er vant til at se! Men jeg er ikke sikker på, hvilken farve jeg vil have. Muligvis vender jeg tilbage til kastanje. Muligvis vælger jeg en mørkblond farve, eller karamel eller en farve hen ad rosegold. Jeg ved det ikke. Jeg har fået sat ekstra tid af. Der kommer dog nok en ekstra behandling. René skal også klippes, og alt i alt er det en udskrivning på ca. 3.000 kroner.
Inden jeg smutter vil jeg varmt anbefale en plade, som jeg er faldet over ved et tilfælde: Big Hush har den 4. april i år udgivet "All Alone", og selvom det normalt ikke er "min musik", så er størstedelen af sangene virkelig fede - især titelnummeret, som virkelig sparker røv. Det var lidt det, som trak mig ind. Det er hip hop, tror jeg at jeg vil kategorisere det som. Og det er fandens godt. Der er en tilbagelænet stil over det, som jeg rigtig godt kan lide. Big Hush har i øvrigt en kanal på YouTube, under samme navn, hvor han maler/dekorerer Jason Vorhees masker i forskellige design. Og det er han også virkelig dygtig til, jeg har set mange, som jeg er virkelig imponeret over.
