Nej. Jeg er ikke død (endnu)

IT IS TOO HOT!!! I can't handle any more heat! Bring me the winter RIGHT NOW!!!

Ud over det: I feel good. Jeg har det faktisk godt for tiden. Min mor er pissesyg, min farmor er så dement at hun ikke kan huske hvem jeg er (lettere overdrevet), min krop smelter hver dag, min terrassedør er flækket pga. for meget varme, men ved I hvad? Mit forhold kører bedre end det har gjort længe, og jeg har ikke mange smerter. Jeg har lyst til at danse rundt, og gør det ofte, bare fordi der er så meget fed musik på Spotify, jeg har 50 forskellige playlister, som jeg elsker, og lige i øjeblikket er jeg vild med mange forskellige sange, som bare bliver spillet om og om igen, og jeg ser en masse spændende dokumentarprogrammer. Både om kendte mennesker, om historie og om politik, og jeg må sige, at den dokumentar, jeg så om Whitney Houston i dag, fik mig til at flæbe som jeg ved ikke hvad. Men den var bare så skide god. Jeg connecter rigtig meget med Katja, som jo går hjemme på barsel lige nu, og ud over at sende en masse billeder af hendes superskønne datter, skriver hun også en masse mails, som jeg elsker at svare på! Emma er en lille skabekrukke, men jeg elsker den lille gråhårede djævel alligevel - hun havde fødselsdag i går, og fik et nyt spisesæt. Rigtig hyggeligt for hende. Jeg tror at hun er glad for det.

Selv har jeg her i juni eksperimenteret rigtig meget med makeuppen. Det har været hyggeligt. På Emmas fødselsdag i går valgte jeg at gå efter et mere afdæmpet look, så jeg holdt mig til lyse farver. Lyserød, primært, og hvid. Ellers har jeg tidligere på måneden præsteret at levere et "sunset-look", som jeg var ret stolt af, men jeg fik også lavet et look, hvor jeg kun brugte grønne farver (grøn er min yndlingsfarve), og jeg lavede samme trick med blå. Jeg har oprettet en mappe på min computer, hvor jeg gemmer billederne under hvilken dato de er taget, og så får de et nummer.

Så man kan roligt sige, at jeg nyder min tilværelse. Jeg er træt af varmen, jeg er træt af at skulle lægge mig til at sove i et lokale som er på den forkerte side af 30 grader, selvom det er over midnat og vinduerne har stået åbne hele dagen. FUCK hvor jeg glæder mig til det insektnet bliver sat op, så vi kan have vinduerne stående åbne om natten!!! Jeg har en blæser, der står og blæser ind i mit fjæs døgnet rundt, men den blæser jo bare den varme luft rundt, den er ikke specielt kølende. René har det værre end jeg har det. Han har kun et sted at befinde sig. Jeg kan være i sengen, ved min computer eller gå ud i køkkenet. Vi har talt om at købe en regulær aircondition. Det her går altså ikke...

Men! Kreativitet er den dejlig ting, og den er der heldigvis masser af! Så jeg får lavet en masse, blandt andet til Astrid. Lige nu har jeg lyst til at gå en tur, men jeg tør ikke sådan helt alene, nede i mørket, og René er lige gået i gang med at se en film. Han er sær. Han ser den nyeste version af "It" (der er den gamle fra 80'erne og så er der den, der udkom sidste år - det er den sidste, han ser) og han slår op i seriøst voldsomme udbrud af skraldlatter konstant. Jeg så den gamle udgave for mange år tilbage, efter at have læst bogen, og givet, bogen er mest uhyggelig, men filmen (var det ikke en miniserie, egentlig?) var da også uhyggelig - jeg husker ikke noget sjovt. Men René er selvfølgelig også lidt hardcore gyser-seer. Den eneste film, han har fået det dårligt mens han så, var "Wolf Creek". Jeg ved faktisk ikke, hvad den handler om. Jeg har ikke tænkt mig at se den. René var blevet advaret imod den, men så den alligevel. Det skulle han ikke have gjort. Men ellers ser han alt, og bliver stort set aldrig skræmt. Han får aldrig chok. Jeg kan sidde ved siden af ham, med hovedtelefoner på og lave noget andet, og jeg kan måske kun høre halvdelen af lyden på filmen, men jeg kan se René, og han ligner en der er ved at falde i søvn.

Men eftersom min dejlige kat fyldte 13 år i går, ville jeg tage et billede af hende, og hun lå lidt væk fra mig. Hun sov. Så jeg tog et billede. Hun vågede, og "halv-satte" sig op og kiggede på mig, rakte tunge og lagde sig ned og sov videre. 

René var ikke hjemme, men jeg fik heldigvis fanget det på telefonen, så jeg kunne bevise, at vi har fået en forkælet teenager. Se hende lige! Den tunge, og de der øjne, der bare siger "Du skulle ikke have vækket mig for dette billede", og så lagde hun sig bare ned igen bagefter! Bandit!

Håber I alle sammen får den fedeste weekend ever! Jeg har TO vandmeloner, som jeg skal spise, helt for mig selv, og jeg glæder mig supermeget, for jeg elsker vandmeloner, og især når de kommer direkte fra køleskabet!

Opdatering på hår og gammel makeup

Holy Hell hvor er "Cry Little Sister" af Marilyn Manson virkelig fed! Jeg tror at det er en genindspilning, og jeg ved ikke, hvem der originalt har lavet den. Jeg er ligeglad! Den er freakishly fed! Jeg kan slet ikke styre min glæde over den!

Jeg tager en del vanddrivende og jeg drikker rigtig meget her i varmen. Normalt drikker jeg ikke så meget, men når man bor i en ovn, er man mere tilbøjelig til at drikke koldt vand eller sodavand. Så ja, jeg tisser hele tiden. Det er værst om morgenen og formiddagen, fordi jeg tager pillerne dér. Jeg tager 5x40mg Furix dagligt - og jeg føler selv, at det er en helvedes masse. Men derfor har jeg fået sådan nogle "buksebleer" på bevilling fra kommunen, de er virkelig ucharmerende, og jeg bruger dem kun om natten og indtil tisseriet er stilnet lidt af (dvs. frem til klokken ca. 13 på en normal dag. Så skifter jeg til trusser og almindelige små bleer/bind beregnet til inkontinens). Her forleden syntes jeg sgu bare, at der måtte lidt "sass" på, så jeg tog sådan en permanent marker og skrev "Am I Making You Horny Baby?" bag på bleen, og da jeg kom ind i stuen efter at have lavet morgenmad til René (jeg skulle bare have noget vandmelon selv), stillede jeg mig, så han ikke kunne undgå at se mig, og så twerkede jeg min røv, og da han havde læst hvad jeg havde skrevet, sagde han "You do, baby, you do". Jeg tænkte sådan hen i Austin Powers retninger, da jeg skrev det. Jeg kan ikke huske om det var "Am I Making You Horny Baby" eller "Do I Make You Horny baby" Mike Meyers sagde, men jeg havde bare den der Austin Powers-stemme i hovedet da jeg skrev det.

Jeg er faktisk faldet meget godt til med mit hår. Det er ikke for kort, det er ikke for langt. Jeg kan nøjes med at spraye lidt balsam på børsten og rede det igennem nu, jeg skal ikke sidde og kæmpe med det i flere timer - det tager måske maks 10 minutter nu, så det er awesome! Det skal stadig komme op at sidde, så jeg ikke har noget hår nede i ansigtet, og det kan hænge løst, hvis jeg hellere vil have det. Jeg tog dette billede i går:

Mit hår er fedtet her, men jeg tog billedet fordi jeg ville se, hvordan jeg ser ud med den der blush. Det er en, jeg har haft i årevis, og burde kassere, men ... Jeg har næsten ikke brugt den, og den er ret sommeragtig, den minder meget om en bronzer. Der er en Guerlain i en brun nuance, mere bestemt nummer 545. Jeg købte den, tror jeg, til Renés og mit bryllup, sammen med denne øjenskygge. Det er en cremefarve fra Clarins i nuance nummer 08.

I denne sammenhæng satte jeg dem sammen med en blå eyeliner (kohl), fra GOSH, den farve hedder "Ocean Mist", og jeg lagde som det eneste andet øjenmakeup mascara, og brugte naturligvis verdens bedste "billige mascara":  Max Factor 2000 Calorie. 

Til læberne brugte jeg en NYX lippencil i farven SPL810 (Natural), og på selve læberne vendte jeg tilbage til MACs matte Viva Glam I A77.

Jeg foretrækker at være hvid. Jeg foretrækker at befinde mig i skyggen, tildækket og altid benytte en foundation 1 tone lysere end mit ansigt. Men jeg er blevet inspireret til at benytte blush. Især denne. Og selvom øjenskyggen på tube burde være smidt ud for lidt over 7 år siden, så er den stadig velfungerende, og jeg nænner ikke a smide den ud. Blushens æske har jeg ikke længere, og kan derfor ikke sige præcis hvor meget for gammel den egentlig er. Eyelineren er i hvert fald 9 år for gammel, men læbestiften er relativ ny. Jeg kan ikke huske hvornår jeg købte min NYX Lippencil, men mon ikke det var da jeg købte den første MAC Viva Glam, som blev væk? Så længe mine børster er rene, og mine blyanter ofte bliver spidset, så er jeg tryg nok. Jeg får heller ikke bumser eller noget, så det må jo betyde at jeg håndterer det fint nok. 

I morgen kan jeg ikke spise noget hele dagen! Jeg er  så fyldt op lige nu, at jeg har ondt i maven helt op til ribbenene, næsten, det føles om om jeg skal kaste op, men jeg skal ikke kaste op. Jeg kan ikke kaste op på kommando. Jeg er nået hertil ved at drikke en Tuborg Squash. En 1½. Det værste er, at jeg kun har drukket ca. 1 liter, og jeg er nødt til at lægge resten i køleskabet, for jeg har sikkert ikke lyst til den i morgen - og lige nu har jeg ikke lyst til noget! Måske til at gå i seng, men det er vist også det eneste, jeg kan finde på...

Måske jeg bare lige skal ordne Emmas bakke, og så hoppe i seng. Sleep tight, y'all.

Håret som det er endt

Jeg ved godt, at klokken ikke engang er 5 om morgenen, og jeg først skal være hos frisøren engang i formiddag.  Men jeg gik i seng klokken 22:50, mens det stadig var lyst, og faldt i søvn med det samme. Jeg har været vågen 2 gange, men har nægtet mig selv at stå op. Lige så meget som jeg elsker lure, lige så meget elsker jeg at stå tidligt op. Og gå sent i seng.

Men jeg har snuppet disse billede. Det er naturligvis et "forfra"-billede, samt et "bagfra"-billede.

Jeg har valgt at tage billederne fra mens håret stadig var vådt. Jeg vaskede det i går, og billederne er fra i går. Jeg ved ikke, hvad jeg går efter. Jeg har regnet med noget i skulderlængde, men er det noget, som passer til min kropsform, ansigtsform og livsstil? For i hvert fald 4 år siden købte jeg en hårtørrer, for det skal man da have. Jeg har ikke bruget den en eneste gang. 

Godt så. Men når jeg kommer hjem frar Frisør MOX (jeg skal lige noget andet bagefter også, så næsten lige efter jeg er færdig hos MOX) kommer jeg hjem og fortæller om min oplevelse og viser hvad jeg fået ud af det.

Jeg er ikke tilfreds med min nye frisøre AS IS, så jeg venter lige til i morgen, lørdag, så jeg kan vaske det og se hvordan det rent faktisk ser ud. Jeg regner med, at jeg smækker et par billeder op af håret der. Jeg lader dette indlæg stå åbent, så jeg kan skrive videre i morgen.

Nu er det så blevet lørdag morgen, klokken er lidt over 7, og jeg har besluttet mig for at sætte par billeder ind af mit hår efter frisøren i går, da jeg kom hjem, og hvordan det ser ud på de billeder, jeg lige har taget. Jeg har besluttet mig for, at jeg sætter dem ind parvis, og ikke i kronologisk rækkefølge.

Dette er det første billede. Bagfra, efter klipningen.

Det næste billede er fra her til morgen, for ca. 10 minutter siden. 

Så det næste billede er håret set forfra, efter klipningen

Og jeg ser således ud i dag (makeuppen er fra i går, jeg skulle lige pludselig i seng)

Mit hår er stadig "grimt", som min mor kaldte det i går. Hun har ikke set den nye frisure. Men... Jeg gør nok ikke noget yderligere ved at vise hende den, for der er jo bare klippet lidt af. Det er teknisk set den samme frisure. Jeg spekulerer på, om jeg skulle have fået en sidecut i den ene side, men jeg tror ikke, at jeg sådan er klar til det commitment. 

Jeg er i hvert fald under alle omstændigheder lidt skuffet over udfaldet. Men så må man jo kommunikere bedre med frisøren...

Endelig sker der noget!

På fredag, mine damer og herrer, sker det endelig. Jeg skal klippes. Jeg har fået et telefonnummer til en frisør, som min venindes mor bruger, som kører ud, men efter at have forsøgt at få hende i tale i næsten 2 uger, efter hun havde sagt at hun ville skrive tilbage, har jeg nu fået NOK. Og jeg har kontaktet en ORGANISERET frisør, og skal derfor ned hos Frisør MOX fredag formiddag. Jeg er ekstremt spændt på det. Jeg må huske at få et ordentligt før billede, og så også få taget et ordentlig efterbillede. Jeg har i sinde at lige droppe en anmeldelse af stedet når jeg kommer hjem, for jeg er jo ikke på Facebook eller nogen andre steder end her. Når René og jeg (det er stadig et "hvis", men indtil videre snakker vi stadig om det) får vores YouTube kanal op at køre, er vi selvfølgelig nødsaget til at have en Twitter-konto. Men den tid, den sorg.

I mellemtiden arbejder jeg stadig videre på ideen med en bogbutik/bibliotek/bytteforretning. René sagde til mig i går, at hvis han gerne måtte være med, så kunne han godt tænke sig, at vi havde dvd'er også. Altså, ikke til salg, som sådan, men at vores "sted" ville være et sted man kunne aftales at mødes for at udveksle bøger og film og så videre. Nærmest som hvis vi var "Den Blå Avis", bare på et lille, enkelt sted, i ét lokale. Jeg har tænkt mig at snakke lidt med Birgitte om det i morgen, når hun alligevel kommer. Jeg har også tænkt mig, at vi skal ud at gå lidt, hvis vejret er til det. Hvis det er for varmt, så gider jeg ikke. Men det er tilpas tidligt til at jeg har tillid til at varmen ikke er nået at stige til uanede højder.

Jeg har unaturligt meget lyst til en rugbrødsmad med rejeost på lige nu. Uden rejer, selvfølgelig. Jeg har brødet, og René købte et formbrød i lørdags, og jeg bad ham om at købe en Buko Rejeost med hjem. Jeg elsker dem, men sorterer altid rejerne fra. Der er også en "Naturel" - men den er ikke lige så god. Det er bare ikke det samme - You know?

Jeg er lige faldet over den der sang, der vandt Eurovision 2018. Haha. Den er så røvdårlig. Men samtidig kan man ikke lade være med at høre den. Man sidder og rynker på næsen og tænker grimme ting om sangen, og man har lyst til at lyst til at skrue væk fra den. Men den har et magnetisk hold på en... Sær sang. Jeg fatter virkelig ikke, at den vandt. Der var faktisk flere gode sange. Jeg så en "rundown" over sangene forleden, og... Damn... Hvordan kan denne sang vinde?

Nå, men klokken er halv et om natten, jeg må nok hellere se at komme i seng. Jeg skal op halv ni. Ikke super tidligt, men tidligt nok. Jeg skal jo være krampefri, 100% overbevisende, inden jeg kaster mig ud i at gå en tur.

Så over and out for nu. Jeg håber at I alle sammen har haft en dejlig mandag.

Det sidste fra mig i dag... Håber jeg!

Man er nødt til at få penge et sted fra, og har man valgt at benytte sig af YouTube som platform som "tilskud" til sin daglige indkomst, er det selvfølgelig ekstra vigtigt at den indkomst er der, når man pludselig er gravid.

Man har ikke "råd" til at blive ramt af copyrightstrikes, og det er en bitch, and I get it. Men hvad jeg virkelig ikke forstår, er at to unge mennesker, i deres 20'ere (ifølge dem selv), sidder og får et mentalt sammenbrud over en copyrightstrike på deres kanal og siger at det ikke er okay når det er en større kanal som den de har, men at de bedre kunne forstå det, hvis det var en lille kanal med ikke særlig mange subscribers. Jeg tænker "Hvad fanden gør jer så meget bedre, jer med jeres fantastiske dron-kanal, som åbenbart har pisset nogen af, og nu går ud over al evne for at erklære jer uskyldige?"

Så hvis vi antager at 2 kanaler, med forskellige indehavere, laver en video med samme indhold, hvor den ene har mange subscribers og den anden ikke har, og den med det lave antal laver en god video, der er fuldt ud på højde med kvalitet med den anden (eller omvendt - det er ikke altid at kvantitet er bedre, sådan løseligt formuleret), men det er den kanal med det høje, der får en copyrightstrike. Så er det IKKE okay, fordi flere mennesker ser den kanal, og derfor eventuelt "down the line" kommer til at gå glip af flere fantastiske videoer fra denne storslåede kanal?

Er det kun mig, der ikke kan se det fornuftige i det her?  Det er komplet idioti! Jeg er så træt af folk, der har lidt for høje meninger om sig selv. Forstå mig ret. Jeg synes at det er helt ok at man selv synes at man er god til at lave videoer, tage selfies, lave portrætter, male, tegne, skrive, lave mad - whatever! Det er endda også i orden med mig, at man synes at man på visse punkter er bedre end andre.

Men at høre disse to mennesker sidde og fortælle mig, at de fortjente bedre fordi de havde en relativ stor kanal, plus at de havde en baby på vej, som YouTube mere eller mindre betalte for - for til sidst at afslutte deres video med en invitation (for at sige det mindst) at donere penge til dem på Patreon. Faktisk, så sagde de, at hvis bare 5.000 mennesker donerede $1.00 om måneden, kunne de begge to stoppe med deres arbejde, og koncentrere sig om YouTube som deres eneste indtægt. Som Mitchell Pritchett fra "Modern Family" ville have sagt i en virkelig god sag: "SHAME!" (han er advokat, spillet af Jesse Tyler Ferguson.)

BUT IT DOES NOT STOP HERE!

For netop som jeg var ved at falde ned og slappe lidt af, røg jeg ind i en stime af Elise Buchs videoer om hendes dread-locks. Og jeg så den video, fra ca. medio-december sidste år, hvor hun sad og redte sit hår ud, efter hun havde besluttet sig for, at hun ikke ville have dredlocks længere. Efter det så jeg en masse andre dreadlocks videoer af andre YouTubere, og pludselig begyndte jeg at læse kommentarerne. Og pludselig vendte Elise Buch tilbage og fortalte, at hun havde modtaget mere had i løbet af de to uger, der var gået mellem den video og den hvor hun redte sine dreds ud, end hun havde i hele sit liv. Og hvorfor? Fordi "hvide mennesker ikke kan have dreadlocks". Og det er rigtigt. Jeg ser det allesteder. Det er som regel ikke hvide mennesker, der siger det, men sorte mennesker, og især dem, som sidder i Nordamerika og har for meget tid.  Jeg faldt over endnu en video, en, som bare hed "Can White People Get Dreadlocks?" Jeg indsætter den herunder, så I selv kan se den, men jeg vil gerne lige uddybe et par ting.

Manden, som snakker i denne video, hedder Kris McDread, og han snakker i denne video om netop dette emne. Han kommer ind på, at alle mennesker, der har hår på deres hoveder, kan få dreadlocks. Det kan de fordi, som han siger "Any hair that is left uncombed, not unkept, forms into dreadlocks". Han forklarer, at man bogstaveligt kan vaske sit hår hver dag, men så længe man ikke reder det ud,  vil det på et tidspunkt danne dreads automatisk. Derfor, når ALLE er i stand til at få det, er det ikke noget, en bestemt race har bestemmelsesret over. 

Som noget jeg lige selv har at brokke mig over: Der findes flere racer. Der findes fugle, krybdyr, fisk og der findes også menneskeracen - og der er flere variationer af os. Men vi er alle sammen mennesker. Nogle af os er mørkere i huden end nogen af os andre, og andre har lidt bredere næser, andre igen lidt skævere øjne, og nogle har seriøst blå øjne. Men lad os lige tage os lidt sammen: Vi er alle sammen mennesker. Det, som virkelig gør, at vi er forskellige, er de forskellige religioner, vi har valgt at tilhøre, og som skiller os ad fordi vi ikke kan administrere dem ordentligt! ARGH! Religion er fandeme det ondeste der nogensinde er faldet over denne verden!!!

Nå, tilbage til dreads'ne. I Afrika er det f.eks. ikke i alle lande, der overhovedet praktiseres dreadlocks - i mande af landene er det fletninger eller faktisk bare ikke noget hår overhovedet. Men Kris forklarer at den stamme, han kommer fra, og der, hvor hans kone er fra, er det ikke tilladt for kvinder at have dreadlocks. Det er tilladt for mænd -  men kun indtil de bliver gift og starter familie. Han forklarer at hans kone har dreadlocks, det har hans datter også, og han er selv en stolt bærer af dreadlocks - og det sidestiller ham teknisk set med den gruppe hvide/alle andre end sorte nordamerikanere, som tilsyneladende ikke kan få lov at gå med dem. Han siger at alle, der har hår og har mulighed for det, og lysten, selvfølgelig, bør få dreadlocks, uanset hvilken del af verden de kommer fra. 

Han snakker også, ganske kort, om at sorte nordamerikanske kvinder (jeg gætter på, at det er temmelig meget dem, han har som målgruppe) ofte bruger weaves og glatter deres hår eller farver det i en anden farve. Men som han også siger: "Isn't imitation is the finest form of flattery?"

Nu burde jeg have raset ud for i dag. Det er også mange ting på én enkelt dag, altså. Plus at jeg befinder mig i en lejlighed med gennemtræk, sidder lige ved siden af en ventilator og rummet alligevel er 35 grader, og at det ikke mindskes før solen går ned. Jeg har været igennem et mindre solskik-tilfælde i dag. Jeg måtte drikke Emmas vand. Altså, fra flasken i køleskabet op i et glas. Men da jeg drak det, sad jeg i køkkenet og snakkede med min mor. Pludselig kom Emma hen og snusede til vandet. Og så drak hun af det! Åh! SO CUTE! Og dyppede sine små, varme poter i vandet også, for at kunne slikke det af.  

Lige nu ligger hun på terrassen og kigger ud. Det er en dejlig ting med sådan en løbeline. Hun har været suuuuuper mor-syg det meste af dagen, så jeg har måtte sidde med hende også, og - ja, hun er en smule varm. Normalt ligger hun altid på Renés brystkasse, men i dag var det mine arme, der uvilligt sejrede. Jeg har ikke fået lavet dagens gode gerning i dag. Men Emma og mig, vi har haft en god mor-datter dag. Selvom hun er lidt irriterende, når hun prøver at stikke sine poter ind i mine skuffer, i forsøget på at finde ud af, hvor hendes slik ligger, så er jeg sgu glad for at vi indimellem har dage som disse. Men det behøver ikke at være på de allervarmeste!!!

THIS NEEDS TO BE SAID!!!!

I sidste uge, torsdag, døde John Peter Bain, 33 år gammel, af kræft. Han ville være fyldt 34 om en måneds tid, men han nåede det ikke. Ikke alle kender John Peter Bain under hans "almindelige" navn, men måske mere under hans YouTube navn, TotalBiscuit. Hans "værk" på platformen bestod i at anmelde computerspil. Mange tænker måske: "Jamen, Rikke, du spiller  jo ikke computerspil...?" Og nej. Det gør jeg ikke. Men jeg synes, at det er sexet når René gør det, og jeg elsker at sidde og kigge på at han spiller computer. I mange år har jeg (ikke) set TotalBiscuits videoer, men de har kørt i baggrunden, når René har set dem, og jeg har haft mulighed for at lytte med, selvom jeg lavede andre ting, fordi: Ja, de var spændende og interessante nok til at holde min opmærksomhed. TotalBuscuit sørgede for, at de spilproducenter, som lavede dårlige spil eller tog røven på deres kunder/brugere, kom frem i lyset og virkelig fik ryddet op mange steder. Det bragte ham desværre mange fjender.

Så da han fik kræft, på hans dødsdag og i dagene efter har folk forherliget hans død, festet over den og skrevet virkelig grimme ting om den på steder som f.eks. Twitter. John Peter Bain efterlod sig en hustru og børn, og der var mange, der holdt af ham. De skal nu stå model til dette had, der vælter ind alle steder fra.

Men sandheden er, at tabet af TotalBiscuit er stort, både for hans familie og venner, men også for spilverdenen og dens fans. Han lavede gode, fair og relevante anmeldelser af spil, og han gjorde det på en måde, så selv jeg fandt det interessant - jeg er ellers ikke interesseret i selve spillene, men mere hvordan René er "nørdet" omkring det, og hvordan hans nedbidte negle spiller henover keyboardet, og hvis jeg er heldig, har han headset på og snakker med andre i et givent spil. Jeg kan blive helt fortabt i det.

Jeg synes at det er smagsløst og virkelig, virkelig skammeligt at folk kan få sig selv til at sige den slags ting, som der er blevet skrevet om TotalBiscuit siden han kom frem og fortalte at han havde kræft, men også især at de vælger at komme frem på selve dagen, hvor han dør og allerede begynder med en decideret hadekampagne... Der er andre, der har åbnet op omkring det, dog før John døde, YouTuberen Mac forklarer, hvordan han får kommentarer som "I hope your wife and childen gets cancer dies" og han fik den kommentar fordi han havde givet en dårlig anmeldelse af et spil. - Ingen bør gå ned og være så smålige at skrive den slags til andre.