Jeg springer ud af mit skab

 Så er det i dag. Jeg har siddet i mit skab i mange år, og det er på tide at hoppe ud. Jeg vil ikke længere sidde her. Så jeg springer ud. Jeg er heteroseksuel. Jeg er ligeglad med, hvordan I føler omkring det. Det er, hvem jeg er. Jeg kan sagtens nyde en kvindes udseende, men det betyder ikke at jeg er seksuelt tiltrukket af kvinder. 

Af andre nyheder, vil jeg gerne erkende, at jeg ikke kender alle menneskers musiksmag. Jeg ved ikke, hvad folk lytter til, når de er hjemme, hvis det ikke er folk jeg kender. Men prøv lige at hør her, ikke? Afroamerikanere brokker sig en del, hvis hvide mennesker tillader sig at få fletninger, og især hvis det er cornrows. Og de bryder sig heller ikke om at de hvide med dreads. Men - hvis man ikke vasker sit hår og ikke reder det (eller vasker det, men bare ikke reder det), vil det på et tidspunkt danne dreads. Også selvom man har glat hår. Og hvad angår fletninger: Hvad med franske fletninger, hvad med de hollandske? For slet ikke at tale om, at vi heroppe i Norden havde fletninger i den tidlige middelalder, også kaldet vikingetiden. Der er ikke et land, der ejer noget som helst. Men det med musikken? Når jeg ser en eller anden person, som jeg er ret sikker på ikke lytter til den slags musik (Guns N' Roses, Metallica, Megadeth, Iron Maiden, Marilyn Manson, etc.) men har gamle, brugte T-shirts på, som jeg er sikker på er købt i genbrugsbutikker, bliver jeg irriteret. Jeg bliver irriteret over at folk lytter til en genre af musik (det er nødt til at skrive, fordi jeg inderligt hader Metallica), og går rundt med de T-shirts for at støtte deres bands og dem de holder af, støtter eller er fan af, ikke længere kan bære dem med nogen særlig stolthed, fordi hvem som helst går rundt med dem. Så, på grund af det med håret, kan jeg godt se, at det er mig, som er problemet, men jeg hader at se folk der laver et fashion statement når de ikke ved hvad de reklamerer for. 

 Dette bliver mit sidste indlæg inden jul. Jeg ser frem til at finde nogle gode emner at skrive om igen i det nye år, men resten af december kommer der sikkert ikke noget. Af ukendte årsager er min hjerne halv-lam, og jeg kan ikke rigtig tænke sammenhængende. Jeg har en del tankemylder, men det meste er nok bare, at jeg har minimum 3 døgn i løbet af en uge, hvor jeg bare slet ikke sover. Eller har sære tider. I går gik jeg i seng klokken 22. Jeg stod op igen klokken 3, og nu er klokken 8. Jeg bliver sikkert træt igen senere. Who knows? Så må jeg tage en lur. I just love them naps!

Jeg ønsker dig en fantastisk jul. Og et godt nytår, hvis jeg ikke uploader inden nytår. Husk at værdsætte dit kæledyr ekstra  meget. De er nogle dejlige skabninger, også selvom de er hellspawns, som f.eks. Bella er. Jeg elsker den kat. Hun er så supersmuk og dejlig. Jeg har købt et nyt kattetræ til hende. Det skal stå foran terrassedøren, så hun kan ligge og kigge ud. Jeg håber virkelig, at hun bliver glad for det. Jeg har også en anden gave, just in case. I dag kommer Katja og Astrid for at hente julegaver. Jeg tror, at vi pakker op i dag. Jeg elsker at se Astrid pakke op. Og i år har hun absolut ingen idé om hvad hun får, fordi ingen af de ting, jeg har købt, er på hendes liste. 

Nå. Morgenmaden kalder. You have a good one! 

Update

 Jeg synes bare at jeg lige ville gøre dig opmærksom på, at jeg har opdateret alt hvad er i højre spalte. Det er jeg ikke så god til at få gjort. Men nu kan den gå lidt endnu. Hvis du tjekker noget af det ud, håber jeg, at du finder noget, som du kan sige "hashtag mine!" om. Hav en dejlig aften!

Rikke 

Back in the 80's

 Oh hi, hello there.

Hvor er det nu, det er fra? Ligegyldigt. Der er  nogen der siger det hver gang de laver en video på YouTube. 

Mit blondine-look går godt, jeg er stadig i gang med at få det orange ud med purple shampoo, men jeg har også kun vasket det én gang siden jeg blegede det, fordi jeg ikke har haft brug for at vaske det. Så ville jeg vaske det i går, men det blev lidt sent, og jeg skal vaske hår tirsdag næste gang, så jeg valgte at udsætte treatment 2. Men det, som har taget mest imod shampooen, har virkelig taget imod. Det har den hvide farve, jeg gerne vil have. Der står på purple shampoo flasken, at man man helst kun skal bruge den maks 2 gange om ugen, fordi den er meget kraftig, men jeg sendte René i Matas med et billede af mit "nye" hår, og hun sagde dernede, at hun bruger den samme, og hun vil anbefale mig at kun at bruge den 1 gang ugentligt, og så vidt muligt bruge handsker. Det er noget heavy stuff, nemlig, der godt kan misfarve hænderne. 

Er der nogensinde nogen af os, som var børn i 1980'erne, som har tænkt over hvor almindeligt sære ting var, og som er ved at komme tilbage? Ikke alt, naturligvis, men... Telefoner med drejeskiver, f.eks., vi havde sådan en. Den var rød. Da vi flyttede til Solrød havde vi den i et stykke tid. Så skulle vi skifte til en telefon med trykknapper. Vores var mosgrøn. Jeg havde også selv flere forskellige telefoner på mit værelse, som jeg skiftede imellem. Men dengang, som var før YouSee, som blev overtaget af TDC, var der KTAS, og det var det, man havde. Og man lånte telefonerne. Da vi købte vores egen telefon, skulle vi aflevere vores telefon tilbage til KTAS/TDC/YouSee. Da vi boede i København startede vores telefonnummer med 01. Da vi flyttede til Solrød, skiftede det til 03, men efter kort tid blev det til 5314. Men der var sgu' for mange mennesker, der blev ved med at flytte til Solrød og oprette telefonabonnementer, så derfor skiftede vi til 5614. Og hvor mange af os har ikke tænkt over, hvorfor vores alarmcentral skiftede fra 000 til 112? Jeg kan ikke længere  huske årsagen. Og da internettet kom, lånte vi modems hos de teleselskaber, vi havde, fordi vi skulle bruge vores telefonlinje til at komme på nettet. Og i al den tid, vi var på nettet, kunne vi ikke bruge telefonen. Og hvis vi havde ringet forkert, så det var til en fax, kom den der virkelig ubehagelige lyd direkte ind i ens øre. 

Legetøjet vi legede med, var også helt anderledes end det, som børn  leger med nu. Jeg havde 2 sæt (det blev købt som sæt), hvoraf det ene bare var en masse props til tryllekunstnerier, og et sæt, som indeholdt små stykker brevpapir, små konvolutter, små frimærker osv., så man kunne lege at man skrev og sendte et brev til sin farmor. Og så havde jeg et kasseapparat, som jeg havde stående på en papkasse, og jeg solgte mine forældre ting, som jeg fandt rundt om i lejligheden - mad, blandt andet. Min mor købte mange varer hos mig, desværre tjente jeg ingen penge, for vi handlede i Matadorpenge-kurs, fordi vi havde haft et  Matadorspil, som efterhånden var så medtaget at det ikke kunne bruges. Men når vi bare legede alene... Hvad legede vi så? Jeg sang og dansede til musik som Thomas Helmig, Europe, Eurythmics, TV2, Bruce Springsteen m.f., jeg lavede hemmelig mad (mel, vand og sukker i en skål som jeg bare åd) som jeg lavede under min seng AND I HAD THE TIME OF MY LIFE! Naturligvis var det ikke noget, men jeg er stadig en rå-dej gnasker. 

Indretning var også noget andet dengang. Det er ved at komme tilbage igen, og det er vist også meget normalt. I vores lejlighed havde vi en hel væg, der var tapetseret med et billede af en efterårsskov. Og i stuen havde vi hessian tapet. Hvis nogen er i tvivl, er det sækkelærred. Vi havde et rødt toiletsæde med et rødt toiletbræt. På et tidspunkt skulle det skiftes, og så købte vi et rødt igen, fordi vi syntes at det var så dejligt med den røde farve. Vi havde ingen bademåtte, fordi vores bad lå på den anden side af en væg, der ikke gik helt op til loftet.Væggen var vel omkring 3/4 i forskel til de andre vægge. Toilettet havde ryggen op mod denne væg. Så døren til toilettet var i gangen, men skulle man i bad, var det ind i soveværelset, og ind i den anden halvdel af "badeværelset". Der var et gulv, som der var en speciel slags træ-palle på, som man stod på og badede, fordi gulvet var isnende koldt. Der var et højt, smalt vindue, der altid stod på klem, og der stod vores shampoos og alt det på gulvet. I de mange første år sad jeg i mit plasticbadekar derude. Men en dag, da jeg var 5-6 år gammel, besluttede jeg mig for, at jeg var voksen nok til at tage voksenbade. Derfor steg jeg ud af mit badekar, tømte det og tog et almindeligt bad, hvorefter jeg kaldte på min mor fordi 1: jeg skulle tørres og 2: jeg skulle prale med at jeg havde taget et voksenbad helt selv. 

Jeg har vist nævnt op til flere gange, at jeg også i den tidsalder blev passet af min farmor og farfar hver anden uge, fordi der ikke var en børnehaveplads til mig.Min farmor dyrkede virkelig dekoreringen af wc-stilen. Hun havde sådan noget skumgummi agtigt materiale med små huller liggende på hele gulvet, hun havde en bademåtte, som passede til i farven (grøn i forskellige nuancer), hendes toiletsæde var også dækket af plys, og der var plys på låget. Hun havde en stander på gulvet med ekstra toiletpapir, men hun havde også en fancy-pancy dukke hvis ben skulle ned i selve rullen, og så trak man hendes strikkede kjole ud over rullen. Min farmor insisterede på at købe toiletpapir med farvet mønster. Det var ikke noget, som min lille tissecola kunne lide, men okay, hun smurte mig bagi med creme som var 6-7 år for gammelt, fordi hun ikke var klar over, at Nivea har en udløbsdato, og hun havde taget hul på den da hun passede min bror. Som er 7 år ældre end jeg er. 

Ak ja. Der er sikkert mange andre ting, som jeg bare ikke lige tænker over. Men det har været sjovt at gå og tænke lidt tilbage på "the good times", for jeg gør det ikke så meget længere. Jeg tror at jeg har fået en eller anden form for mild hjerneskade. Af en lille blodprop/blødning. Jeg glemmer ord, kan ikke snakke rent, og det er bare  virkelig ikke særlig godt. Nu må vi se. 

Jeg vil ønske dig en dejlig uge. Jeg dukker op med et billede af mit nye, blonde hår, når det har fået den rigtige farve. Nå ja, forresten - Megadeths to nye singler sparker røv. Jeg skal nok opdatere mine lister senere, lige nu skal jeg skynde mig ind og vinde i kærlighed. Nej, jeg snakker ikke om kødelige lyster, mand, jeg lever i cølibat. Men jeg skal lige have overtalt René til at se noget. Hehe. 

Jeg er gået i gang med at blive blondine

 Hello!

Vi kender alle en af "dem", der truer med at bombe Danmark til helvede hvis islam ikke gør det først, ikke? Jeg hader det supermeget. 

 Jeg tænker lidt over ting engang i mellem. Det er bevist, så kom ikke efter mig. Men er det ikke "skægt", at regnorme, som vi kalder dem på dansk, hedder earthworms på engelsk? Jeg ved godt, at de kommer op når jorden er for våd, men jeg synes stadig det er sært.

Also, noget nyt, spændende og helt anderledes er sket. Det er en stor chance, jeg tager her. Men jeg har besluttet mig for, at jeg vil være blondine. Light as fuck. Desværre undervurderede jeg mængden af blegemiddel, så jeg skal have en æske mere. Og det meste af håret er en smule gulligt. Men jeg tror, at det bliver noget for mig. Det er første gang jeg er blondine. Jeg har altid haft en farve i mit hår. Nu bliver det spændende at se, hvordan det går. Jeg forventer af give håret en tur mere i morgen eller i overmorgen, og så bliver det spændende at se, hvad det bliver til. 

Jeg glæder mig til at gå i seng. Jeg er træt altid. Der er ikke noget værre. Men der skal lige pakkes vasketøj først. Så det er jeg nødt til at tage mig af først. Åh. So boring. I det mindste er det ikke mig der skal vaske det, og jeg ser det igen om 2 uger. 

 På onsdag kommer min nye mentor, som hedder lærke. Hun er yngre end mig, men ikke i lige så stor grad som Shaiq. Lærke er fra 88. Det bliver nemmere at snakke med hende om ting. Jeg mødt hende i tirsdags, og det var en hyggelig begivenhed.

 Hvorfor tror amerikanere at "skadefro" er et ord, der er tysk (schadenfreude) som ikke kan oversættes, og som ingen andre har et lignende ord for? Eller som med at det kun er Danmark der har "hyggelig" - Norge og Sverige bruger altså også det ord. So strange. 

 Nu er den snart ved at være midnat, og jeg skal som tidligere have hentet vasketøj i dag. Derfor er jeg nødt til lige til at pakke mit vasketøj og det er nok bedst at gå i seng bagefter. Det kunne være dejligt hvis jeg kunne falde i søvn og sove nogle timer.

Hav en dejlig torsdag!

18 år and counting!

 Oh hi! Sad du bare og ventede på min fede røv indtil jeg fik skrevet? Good news for you, then, for here I am.

Jeg har simpelthen gang i alt for mange ting, og jeg tror ikke at jeg kan nå at blive færdig til min deadline. Astrid og hendes veninde skal sminkes til en skolefest, jeg er i gang med et projekt om Halloween til Hamid, min dejlige  mentor stopper fordi hun har fået nyt job, så jeg er i gang med et "farvel"-projekt til hende, og René har også gjort lidt ekstra krav på min tid med alle de forskellige serier, vi ser. Så der er bare supermange ting, synes jeg, der har en udløbsdato inden for relativ kort tid. Jeg har optaget 5 makeup tutorials til min  veninde, og så brændte jeg dem ned på nogle dvd-diske, så hun lige kan tjekke. Hun spurgte om jeg ville lave nogle videoer på YouTube til begyndere. Men for det første er jeg  ikke ekspert, for det andet vil jeg ikke have min stemme associeret med mit ansigt on the interwebs. 

Men selvom jeg har travlt med alt dette, må  jeg indrømme,  at jeg hygger  mig. Jeg så Wednesday sæson 2 sammen med   René, og det var hyggeligt. Nu kommer der snart en masse andre serier, vi venter på, som f.eks. Stranger Things. Så vi skal nok lige have se de første 4 sæsoner inden vi ser den nye. Der er også Limousineadvokaten, og flere andre ting. Og det er ikke den samme kanal, jo, fordi mange af de ting, vi ser, stammer fra Amazon Video, som f.eks. Hazbin Hotel. Den serie er gylden. Vi har lige set den første sæson igen, fordi der snart kommer en sæson 2.

Okay. Men lad os lige snakke om vikingeinspireret musik. En sang som Valhalla Calling Me har været på min hjerne i flere uger, og nu har jeg fundet Ragnarök. De to sange har bare The X Factor. Det er helt utroligt så cool den musik er. 

Hamid er som sædvanlig altid ude efter problemer og har meldt sig ind i en kvindelig israelsk militærgruppe på Facebook. Fordi alle de kvindelige soldater er smukke. Did someone shout delusional?

Oftere og oftere finder jeg om aftenen Bella siddende ude på det mørke badeværelsesgulv og bare stirre ind i hjørnet. Kan katte være psykisk syge? Som i skizofrene eller noget i den stil?

Jeg har også købt (og samlet) The Black Dahlia fra LEGO. Det er et produkt fra deres Wednesday-serie. Jeg kan nu konfirmere at jeg er LEGOblind. Ikke så meget fra The Black Dahlia. Det bæst havde bare svært ved at sidde fastgjort efterhånden som ting blev tilføjet.  Men Lazlo (min LEGO Tuxedo Cat) skulle flyttes, og det kostede en hale. Så den skulle samles igen, og jeg måtte have brugsanvisningen frem igen. Jeg fattede minus. Men jeg fik den til sidst. Så røg det ene forben af, og jeg var bare... Gosh darn, Lazlo! Og så brugte jeg en hel nat (ja. En hel nat) på at samle det. Jeg opgav. Jeg havde billedet lige foran mig, men det gjorde intet for mig. Så jeg gik i seng. Da jeg vågnede, så jeg lige på det med friske øjne, og brugte maks 10 minutter på at samle det og sætte det på. So dumb. 

Shaiqen har været her i dag. Han stopper også snart. Han er vældig flink, men jeg er dobbelt så gammel som han er. Vi har intet tilfælles, udover at vi begge to godt kan lide at se ghost-hunting videoer på YouTube. Og at vi elsker bombay-katte.

Okay. Der er gået tid. Så. Update. Min venindes datter vandt førsteprisen for bedst udklædte, og hendes veninde er den sødeste like, ever. I går skev Hamid dette til mig, hvilket jeg egentlig (overraskende nok) stadig er chokeret over: "Det er jo halloween i dag så mand kan godt tillade det. Jeg bomber danmark til helvede. Hvis islam ikke snart dør. Jeg kender en i norge der gerne vil hjælpe mig. Happy halloween 🎃 At sige sådan" Forleden skrev han at der var tre partier i Danmark, og at disse var Rasmus Pauldan, Anders Breikvik og Hamid, at han flytter til Israel når hans forældre ikke længere er her for at kæmpe sammen med det israelske militær mod muslimerne. Han har mistet kontrollen fuldstændig.  Nå, men det var ikke fordi jeg bare hoppede på  for at back-stabbe og bagtale Hamid. Jeg måtte bare ud med det. Det æder mig op indefra. For han siger altid at jeg er hans bedste ven siden barndommen (han var 19 da vi lærte hinanden at kende, mener jeg), at jeg er den vigtigste nummer 2 efter hans far, og både hans mor og far har sagt at han skal være glad for, at han har mig. But dude. Han har vitterligt ikke andre venner. Ikke fordi jeg står i en bedre situation, alle mine venner er online, og jeg skriver bare til dem, fordi jeg ikke kan håndtere en samtale, men Hamids veninder fra Facebook ghoster ham altid inden for kort tid fordi han siger den slags lort. Jeg har sagt fra flere gange, og vores venskab har været i "break-up mode" op til flere gange. Men - vi finder altid hinanden igen. Denne periode, som vi er i nu, er nok den, som  har varet i længst tid, men jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg bare ønsker at flygte fra hans sære sms'er og bizarre emails engang i mellem. 

Men ja, Shaiq var her i fredags, der er allerede gået 4 måneder, og han er færdig som praktikant, og skal nu videre til et skoleforløb og studere til social- og sundhedsassistent. Birgitte kommer på mandag, og det er, sørgeligt  nok, vores sidste gang, da hun har søgt job et andet sted. Min nye mentor bliver jeg så præsenteret for på tirsdag, og det bliver spændende. Hun skulle være i 30'erne, så det bliver spændende at se om vi kan finde et fælles grundlag. Shaiqen og jeg kom ikke rigtig tæt på hinanden, fordi vi havde en gigantisk aldersforskel. Han er midt i 20'erne, bor hjemme, sover af og til hos sin kæreste, kan godt lide ghosthunters-kanaler  på YouTube, han kunne godt lide sangen "Last Resort" (Papa Roach), men lytter ikke rigtig til musik, og kender ikke til nogen af de bands/kunstnere som jeg er bekendt med (og omvendt), han kan godt lide Wednesday fra Netflix, og her er jeg enig, og jeg kunne genkende min voldsomme araknofobi i ham, selvom min er blevet dæmpet en del. Heldigt for mig, kan man sige. Jeg vil dedikere mit halloween billede til Shaiq, og håbe at han en dag kommer videre. 

Ideen er ikke min. Jeg har tyvstjålet den fra Roxxsaurus på YouTube. Hendes var flottere end min, men jeg har ikke tålmodighed til at rette på ting, hvis alting skal fjernes flere gange. Men denne var ikke så svær at lave, og hun viste det meget godt. 

 

Så i dag er det d. 1. november 2025, hvilket betyder 18 års bryllupsdag for René og mig. Det er en dejlig følelse. At have været gift i så mange år, og det stadig føles som om det lige er sket. Naturligvis har vores ægteskab op- og nedture, men for det meste er det dejligt. Vi har besluttet at vi i år ikke køber nogen gaver til hinanden, og det føles både trist og rart. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil give ham et valg senere,  om han kunne tænke sig en dejlig rygmassage, et godt fodbad og medfølgende ordning af fødderne, eller om han satser mere på en skøn hovedbunds-massage. Jeg vil lave en folder, hvor det står i! Så kan han sætte et kryds i den firkant, der kommer til at være ud for det han vælger. The er mig. The inventor of childish  things for homemade gifts for grownups. Men jeg har altså lavet supermange ting igennem årene, og sært nok har han gemt alting. Det må jo have en betydning for ham. 

Nå, men så i dag er jeg all pink og rød i mit ansigt. Jeg ved ikke om jeg elsker det, men det er ikke grimt. Nu vil jeg nyde min bryllupsdag. Hav en fantastisk dag. You are the best :)

ALL CAPS undgået

 Jeg har ikke noget særligt at sige, men jeg vil gerne have lov til at klage. Faktisk vil jeg gerne KLAGE i all caps, men jeg skriver den ikke i all caps. Jeg er så træt af YouTube. Jeg er træt af, at hver gang jeg klikker på en video, for at opnå viden, som jeg søger, er chancen for at jeg får viden, som rent faktisk er korrekt nede på omkring 1/4 af gangene. Jeg er træt af Gypsy Rose, Diddy, og jeg er træt af det hadeshow der er begyndt mod Michael Jackson. Jeg er træt af Selena og hendes dude, Benny Blanco, og jeg er træt af Justin Bieber og hans kone. Jeg er træt af, at der stort set ikke udkommer "rigtig" musik længere, og når man finder et rigtig godt band, og man bliver totalt overlykkelig, fordi det viser sig at de har lavet 3 albums, at de i det hele kun har lavet en god sang. Og det er fint nok, hvis det er noget man hører på Spotify, YouTube eller et andet sted. Men når jeg har hørt en hel plade igennem et par gange og synes at den bare er the tits, så køber jeg cd'en. Jeg er irriteret over, at man skal have 50 forskellige streamingtjenester, hvis man vil se de film, man gerne vil se. For de koster alle sammen. Mit Netflix abonnement koster 169 kroner pr måned. Jeg kan godt lide, at Netflix engang imellem låner en serie som er produceret af HBO, selvom jeg også har HBO, men det irriterer mig, at de alt for ofte kun har 1-2 sæsoner af en 5 sæsoners serie. Det er blevet klarlagt at Marilyn Manson er blevet frifundet for alle de åndssvage løgne, der var rejst imod ham. Lad ham være og lad ham tjene nogle af de penge ind igen på sin fantastiske musik. Og nej, jeg ved ikke hvem der er er smukkest eller synger bedst, men mit valg falder stadig, som altid, mellem Maria Brink (forsanger i In This Moment) og Lady Gaga. Jeg elsker Gagas stil, jeg kan godt lide hendes stemme og i det hele taget kan jeg godt lide hende. Men Maria er altså lidt mere edgy, og In This Moments sidste album, "GODMODE", faldt ikke sådan helt lige i min smag. Jeg elsker de to albums der hedder "Ritual" og "Mother" mere. Og Dorothy har lavet fænomenal musik de sidste par år, men hvorfor er cd'erne så skide dyre, hvis de gerne vil have at man skal støtte dem? Og hvad sker der med LEGO? Deres priser er fuldstændig ude af kontrol. Når det er sagt - hvis nogen vil sponsorere et Notre Dame LEGO sæt til kun lidt under 3.000 kr, så siger jeg bestemt ikke nej. Jeg vil også gerne benytte mig af chancen til at brokke mig over mig selv. Men der er så meget, så jeg kunne blive ved i evigheder. Så jeg rykker videre til næste sektion.

Det der med, at Nicolas Cage har drømt om at lave den Renfield film i årevis, har haft min interesse peaked, selvom jeg sjældent ser den slags film. Men jeg fandt den på Netflix. Jeg så den. Jeg elskede den. Og det værste var (eller det bedste?) at jeg igennem hele filmen sad og tænkte "den rolle kunne blive spillet så godt af Marilyn Manson." Altså, ikke Renfield, men Dracula. Oh, man, it was the best! Så så jeg K-Pop Demon Hunters, og nej, jeg ved absolut ikke hvorfor. Jeg plejer ikke at se tegnefilm. Men den var faktisk virkelig virkelig god. Den fik mig til at tænke over, sådan mere generelt, hvorfor jeg ikke lytter mere til K-pop end jeg gør, for jeg har da nogle sange liggende et sted - både i en mappe i browseren, men også på Spotify, og de er fede AF.

Men. Jeg skal i seng nu. Jeg har brugt for meget tid på at brokke mig. Bellas bakke er ordnet, hendes mad til i morgen skal hældes op, og så skal jeg lige vande hendes græs, og give hende aftensmaden for i dag, og René har givet hende vand. Der sker noget i morgen - jeg kan ikke huske hvad det er, men noget siger mig, at det er tidligt. 

Hav en rigtig dejlig fredag! Og god weekend! 

Mindblowing!

Jeg elsker når jeg finder nye ting i emner, jeg interesserer mig for! Det er det bedste! Og det gjorde jeg i går, hvilket er årsagen til, at jeg sad oppe hele natten. Og nu vil jeg dele det med dig, fordi du måske faktisk også synes at det er spændende.

Vi kender alle historien om King Henry VIII, som myrdede 6 koner, fordi de ikke kunne give ham en søn, som kunne give hans titel videre. Da han døde, sloges Mary of Tudor og Elizabeth I om den, og i sidste ende vandt Elizabeth I.

En af de dronninger, som måtte lade livet for King Henry VIII, var Anne Boleyn. Hun havde en yngre bror, George, der blev henrettet et par dage før hende, og en ældre søster, Mary, som fik lov til at leve. Mary blev født i 1499. Hun mødte Sir William Carey (født 1521), og sammen fik de to børn. Catherine Carey (1524), som giftede sig med Sir Francis Knollys (1524). De fik også en søn, Henry Carey, 1st Baron Hudson (1541).

Catherine & Francis fik en datter, som de kaldte Lettice Knollys i 1543. Men Lettice så flere ægtemænd dø, og det første ægteskab var med Walter Devereux, 1st Earl of Essex (1539). Den næste ægtemand (eller for god skyld og orden, lad os bare kalde dem for husbond fremover) var Robert Dudley MP (1532). Hendes sidste ægteskab var med Christopher Blount MP (1565).

Lettice og Walter Devereux fik en søn, Robert Devereux KG (1566), som giftede sig med Frances Walsingham. De fik en datter, Lady Frances Devereux, i 1599. Samme år blev William Seymour 2nd Duke of Somerset, 3rd Earl of Herthford født. Han giftede sig med Lady Francis, og sammen fik de en datter - Lady Jane Seymour - i 1637.

Længere nede i slægtslinjen, bliver Charles Boyle 2nd, Earl of Burlington født. Dette var i 1673. Han giftede sig med Juliana Noel Boyle. Sammen fik de Richard Boyle 3rd Earl of Burlington (1695), som giftede sig med Dorothy Savile.

For at komme videre ned til den seneste Boyle, skal vi til Charlotte Elizabeth Cavendish (1731). Hendes oprindelige pigenavn var Boyle, og hun giftede sig med William Cavendish, 4th Duke of Devonshire. De fik en søn, Henry Cavendish-Bentinck, 3rd Duke of Portland, som giftede sig med Dorothy Cavendish-Bentinck (1750).

William Charles Augustus Bentinck og Anne Wellesley Cavendish-Bentinck kom heraf, og fra denne aliance kom der Charles William Frederick Cavendish-Bentinck (1817) og Carolina Louis Burnaby. De fik datteren Nina Cecilia Cavendish-Bentinck, som giftede sig med Claude George Bowes-Lyon, 14th Earl of Strathmore and Kinghorne.

Nina og Claude fik datteren Elizabeth Angela Maguerite Bowes-Lyon Windsor i 1900. Elizabeth falder head over heals for Albert Frederick Arthur Georoge Windsor, King George VI. De gifter sig med hinanden, og får 2 børn, hvoraf den ene, på grund af visse omstændigheder, bliver Queen Elizabeth II of Windsor.

Queen Elizabeth blev født i 1926, og det gjorde hendes mand, Prince Philip, også. Han bar, med stor protest, titlen Prince Philip, Duke of Edinburgh. Han ville have været konge ved Elizabeths side, men sådan var det ikke dengang. De to fik børn, heriblandt først fødte søn, Charles, som dukkede op i 1948. Prince Charles fulde navn var Prince Charles Windsor Mountbatten-Windsor KG.

Prince Charles var lidt af en playboy 'back in the day', men han var nødt til at finde en passende ægtefælle. Hans hjerte tilhørte Camilla Parker-Bowles, men mor sagde nej. Han fandt i stedet den unge, smukke og fantastiske Lady Diana Spencer, som kom til verden i 1961. De fik William som deres førstfødte, og det så ud til, at alting nok skulle gå.

Men Charles kunne ikke holde fingrene fra Camillias kage. Og Princess Diana var ærlig. Hun sagde til en rapporter "Der var tre af os i dette ægteskab". Endelig fik Diana hvad hun ville have: frihed. Hun fik en skilsmisse fra Charles, og samme aften han måtte forklare sig på åben skærm hvorfor han havde sagt ting som at han gerne ville være Camillas tampon, dukkede Diana op til en event i hvad der nu kaldes "The Revenge Dress". Hun så så godt ud, der tilbage i 1996. Men allerede i 1997 sluttede festen, som hun havde levet det sidste år. Hun havde en ny kæreste, Dodi Fayet. Han var muslim, og hvis forholdet udviklede sig yderligere, kunne det meget vel ske, at Diana ville konvertere til islam, og det engelske kongehus så ikke let på dette. Men om det var dem, der stod bag Dianas død i den tunnel, er der stadig ingen der med sikkerhed ved.

Prince William giftede sig med Catherine Middleton. Efter Queen Elizabeth II døde i 2022, som den længst regerende monark, tog King Charles III over. Han valgte at hans elskede Camilla, som han havde giftet sig med i 2005, skulle være Queen Camilla, og ikke bare Queen Consort, som er standard stadigvæk. Men der var en kroning af Charles, hvor Camilla blev kronet samtidig. Der er ret meget skandale i den familie for tiden. Det lader til, at William og Catherine og deres 3 børn, heriblandt den næste prins efter sin far, Prince George, er bedst til at få det til at fungere.

Buuuutttt! There's more! Hvis vi hopper tilbage til dengang hvor Mary Boleyn levede sit liv, og følger alle de steps, der er, kan vi se, at både The Queen Mother (Elizabeth) og Queen Elizabeth II er direkte efterkommere af hende. De deler deres stamtræ med Mary Boleyn. Fordi Charles er Queen Elizabeth II søn, har han også en gren i træet. Hvad der mindblowing ved det hele er, at han også har slægtslinjen igennem sin mors, Dianas, blod. For hun kommer fra Henry Careys side. Og hvis vi lige kigger på outlayet, var Henry Carey en af Marys sønner. Så når William overtager tronen, og efter ham, George, er de med til at ære de kvinder, Henry VIII fik henrettet. SO cool.

Vi er også nødt til lige at snakke om prins Philip. Han dukkede op der, lige efter 2. Verdenskrig, og han var prins af Danmark og Grækenland. Han var en person, som var høj, muskuløs, han havde lyst hår, blå øjne og fine træk. Da Elizabeth slæbte ham hjem og sagde at hun skulle giftes med ham, sagde familien nej. Men hun tog ikke nej for et svar. Men som sagt, der havde lige været en krig, som havde været ret ekstrem, og mange af dem, som skulle bekæmpes fordi de var... De så anderledes på folk, lad mig sige det sådan. Så de var nødt til at "de-nazificere" Philip. Der blev tweeket og twerket lidt her og der, og resten af familien fik også en lille overhaling i, hvordan man bedst muligt tog afstand fra de sindssyge tyskere. Philip var en sømand. Han elskede havet. Men som Elizabeths armcandy var han nødt til at være på paladset altid. Det var lidt træls for ham, tror jeg. 

Jeg glemte næsten at jeg havde denne blog

Got me singin' Hey Hallelujah,

A-freakin'-men!

 

Jeg har levet uden fjernsyn i alt for lang tid. Haha. Jeg ved godt, at jeg har en computer med en okay stor skærm, men når man sidder og spiser og der ikke er noget at se, andet hvis man sidder foran en tablet, som man deler med en anden, kommer man hurtigt til at savne sit tv. Åbenbart, når man har været sammen stort set døgnet rundt i over 18 år, kan det være svært at finde på noget at snakke om, andet end børnene, hvilket i vores tilfælde er Bella. Vi ringede til forsikringsselskabet, men fordi fjernsynet var 5 år gammelt, kunne de ikke dække det. Vi gik og snakkede lidt, søgte endda om et lån. Men da vi skulle til at udfylde alle de papirer, som banken sendte, blev vi enige om at vi bare ville købe det selv, og så bare være fattige i denne måned. Så nu har vi et 65" Philips Ambilight OLED TV. Det bliver hårdt at få smidt det andet ud. Vi skal have det hele vejen hen til containergården. Men det er da dejligt. Lyden var megadårlig på det gamle fjernsyn, som også var et Philips. 

Anyways. Jeg har ikke smidt noget op i halvanden måned, fordi jeg faktisk ikke rigtig har haft noget at sige. Det har jeg stadig ikke. Jeg har øjne på noget Lego, jeg eventuelt gerne vil købe i september, men samtidig har jeg også nogle andre ting, jeg gerne vil købe, og jeg har kun 500 kroner. Men skal jeg vælge... Så bliver det nok Lego'et. Jeg er begyndt at elske Lego igen, og ofte laver de sæt nu, som er totalt smukke, som f.eks. min tuxedo-kat Lazlo. Det var sjovt at bygge ham. De har den stadig på Lego's  hjemmeside, men der hedder den bare "Tofarvet kat". Det gjorde den ikke da jeg købte den. Men dens pelsmønster gør, at den har fået dette navn. "Tuxedo". Det sort/hvide udseende. De er ret smukke. Jeg har lige, i går, kigget på en masse gamle billeder af Bella. Jeg tvivler ikke længere på, at hun er en bombay. Det betyder ikke noget, men det betyder noget at man kan spore oprindelsen til racen. Det kan man jo  med de fleste racer, men vi har bare fået at vide at Bella var en "huskat". Det er anderledes, synes jeg. Hun er stadig lige så fræk som hun altid har været, men det er sjovt. Jeg har et kamera, som optager stuen døgnet rundt, så jeg måtte printe et skilt ud, hvor der står at lejligheden er videoovervåget. Jeg har fanget hende i  nogle gode øjeblikke. Men det er lidt for tit man fanger hende i en reol, hun ikke skal ligge i. Jeg har så meget storskrald lige nu, og det skal alt sammen over i containergården. 

Jeg har set en masse film og serier, og jeg er superglad for, at jeg fik en Wednesday mere. Der er jo kun 4 nye afsnit, de sidste 4 kommer i... er det den 3. september? Men noget, der virkelig undrer mig, som jeg ikke lige kan finde noget info om, er Morticia. Jeg synes at Catherine Zeta-Jones ser helt anderledes ud end hun gjorde i sæson 1. Er det bare mig? Det er mærkeligt. René kan ikke se det. 

Jeg har en ny støtteperson (mentor) lige nu, mens Birgitte er på ferie. Han hedder Shaiq. Han er rigtig flink, men meget indelukket. Han skal være her i 4 måneder, så vi skal nok blive gode venner. Men Birgitte er på ferie i alt for lang tid. Jeg kan ikke huske hvornår hun kommer hjem.

Jeg kunne godt finde på at lave pandekager lige nu. Jeg ved godt, at klokken er 4 om morgenen. Men det er superlænge siden jeg sidst har spist pandekager. Hvis René ikke sover, bager jeg pandekager. Hvis han gør, bager jeg en kage. Jeg er totalt lækkersulten. Det sker af og til når jeg ikke har spist frugt i flere dage. 

Jeg håber, at du har haft en fantastisk sommer, og at resten af din weekend bliver fantastisk.  

Det blev Matas

 Nå. Der er en del at tage fat på i dag, fordi det er lang tid siden jeg har skrevet noget sidst. Først og fremmest, tak fordi du er her. For det andet: for nogle uger siden ville jeg lave et mindre indkøb hos enten Matas eller Beauty Bay. Det resultat er nu færdiggjort, men jeg kan ikke finde min ordre, så jeg kan ikke fortælle dig, hvad tingene kostede. Men jeg kan fortælle dig, at jeg, som medlem af ClubMatas, betalte rundt regnet 500 kroner for disse  varer.

Denne ansigtsspray fra Mario Badescu, som indeholder aloe, urter og rosenvand, dufter fantastisk, og er superforfriskende. Hvis den står i køleskabet, er det endnu bedre på de varme dage.

Der findes flere varianter og 3 størrelser, men jeg har altid bedst kunne lide denne. Hvis man sprayer meget flere gange om dagen, kan huden godt blive en smule fedtet, og det er ikke så smart at spraye hvis man ikke har vandfast makeup på. 

Maybelline har altid lavet gode mascaraer, det kan man ikke løbe fra. Og jeg var nysgerrig på, hvordan dette resultat ville ende.

Den er fra deres "Sky High" serie, og den er blå. Jeg synes ikke at den ser overdrevet  blå ud, når jeg har den på, men som en person, der har ejet både orange og tyrkise mascaraer som man bare ikke kunne se, er jeg ikke helt skuffet. Jeg ved at jeg bare må holde mig til brun eller sort. Men længere nede skal jeg nok finde et billede og sætte ind.

Essence har vist sig at være et mærke, som ikke alene er superbilligt, men også supergodt. Jeg er overdrevet imponeret over hvordan det fungerer, og især til den pris. Kan man få noget billigere i Matas?

Denne lavendelfarvede liquid eyeliner er smuk! Og den passer faktisk sammen med den blå mascara. Denne sorte mascara, som har et stempel til at lave winged liner, er super god til folk som mig, der bare aldrig kan få dem ens. 

Jeg har brugt GOSH Ivory foundation i årevis. Men pludselig passer den bare ikke på mig længere. Jeg ser mærkelig ud. Derfor tjekkede jeg denne foundation fra Essence ud, som vist har en standardpris på en tredjedel af GOSH. 

Den hedder bare "Foundation stick", og den farve, jeg mente var til mig, er farve 120. Den er ikke til hele dagen uden touch ups, men den er nem at påføre, og den sidder pænt på huden. Den fremhæver ikke tekstur, men den skjuler dem heller ikke. Men den smitter ikke sådan rigtigt af, slet ikke hvis den lige bliver sat med noget setting powder, og selvom der ikke er så mange farver, så er denne altså lige præcis min. 

Andre Essence produkter købt, er denne læbestift, som er et samarbejde med Emily In Paris, som er en serie på Netflix. Det er en smuk læbestift, rød, naturligvis. Men det er ikke min røde farve. Den er lidt for orange/koral. Den er ikke rød-rød, som jeg ellers ikke alene forbinder franske kvinder med, men også mest har set i Emily In Paris.

Til gengæld er den forholdsvis langtidsholdbar. En sidste ting, jeg købte fra Essence, var en highlighter stick. Den så meget dramatisk ud. Og det gør den også. Men ikke på min hud. Hverken i ansigtet eller på min arm. Jeg er meget skuffet. 

Jeg var nødt til at købe en lille øjenskyggepalette, og jeg valgte denne fra Collection. Den, jeg valgte, er den der hedder "Miami Beach".

Den er meget neutral og nedtonet, og jeg synes at den er superpæn alene - men også sammen med den blå mascara og den lavendelfarvede eyeliner. 

 

Jeg skulle naturligvis også prøve denne e.l.f. eyeshadowtopper. Jeg har virkelig hørt meget godt om den. Og denne, som er lilla, er skøn. Jeg bruger den ofte sammen med enten ingenting under, eller oven på en meget bleg rosa, så der kommer lidt glimmer i det. Det ser godt ud. 

 

Og denne e.l.f. liquid eyeshadow er meget smuk, men ikke på mig, og den er ret svær at blende ud, selvom man går i gang med det samme. Skal man overhovedet blende de der liquid shadow ud? 

Så har jeg fået gaver. Jeg har fået dette sæt af min kære mand.

Jeg har, i mit deodoranteuti lige nu, den der hedder cedar & sandalwood. Når jeg har brugt den, kan jeg tage hul på den anden, Cherry Blossom. Jeg har valgt vandmelon som duft i min læbepomade. Vi så Sommer Sanchez på YouTube en aften, og hun havde en kode til denne side, og vi hoppede straks ind for at se, hvad det gik ud på. Jeg har fået indgraveret "Musen" på begge mine etuier fordi det er mit kælenavn, som René har givet mig. Min mor kalder mig "Musser", så det er ret tæt på. Men det er cool. De har også bodywashes og handwashes hvor man kan købe enten/og refills og nye etuier.

Min nye veninde, eller hvad man kan vælge at kalde hende, har givet mig 3 malebøger.

 

Mette har selv lavet dem, og derfor synes jeg er det er sjovt at sidde og farvelægge dem. Hun er megasød, hende Mette, og disse tegninger er rigtig flotte. Hun har gjort et godt stykke arbejde. Der er et par småfejl i dem, men hun vil gerne høre min mening om dem, og derfor får hun dem, næste gang vi ses. Jeg er superglad for malebøger for voksne. Normalt kan jeg godt lide at farvelægge personer, men engang imellem er det også meget rart bare at sidde alene med tankerne og farvelægge mønstre.

Og så har jeg været i kontakt med Neophos. Jeg glæder mig til at se, hvornår der sker noget. De har en stavefejl på deres flaske, og jeg synes det er synd at de skal have dem stående på hylderne uden at nogen har opdaget. Så jeg skrev en mail. Og sendte billeder. 

Det kan godt være svært at se her, men der hvor der stor 100% nede under dråben og glasset, står der "Fri for parfume og farvesof". Og det har været sådan længe. Jeg fik at vide at de ville fikse det, så det bliver spændende. 

Så det er det der er sket. Fremadrettet kommer der til at ske andre ændringer. Jeg er startet i fysioterapi i hjemmet, men er ikke sådan "begyndt" endnu, lige nu snakker vi bare om hvordan det skal foregå osv. Jeg har fået sat en vaskeordning i gang med TRASBO, og det er fint. Medicinen bliver dispenseret på apoteket, og rengøringen fortsætter.

René har muligvis ikke kun nyreproblemer, men også knogleskørhed. Yay for that. Knogleskørhed ligger til hans familie, men det gør kræft også, og det er han indtil videre den eneste, der ikke har været ramt af. Det er kun hans far som er død af det, men - jeg ønsker ikke at René skal få nogen former for kræft, heller ikke noget, man lige hurtigt kan fjerne. Rygproblemerne, han har, har hans mor også. Han er vitterligt disponibel for ALT i verden. Jeg tør dårligt at lade ham gå ud.

Men nu vil jeg lave ham noget morgenmad, jeg er sikker på, at han er sulten. Jeg håber at du får en dejlig dag, og hvis du nåede hele vejen herned til, så takker jeg meget for din tålmodighed og standhaftighed. 

Ting at tænke på (i hvert fald for mig)

Jeg sidder her, en ret sen onsdag eftermiddag, og funderer over, om jeg skal lave et makeup-indlæg, eller et indlæg om alle de andre ting, jeg går rundt og tænker over. Jeg tror, at jeg vælger det sidste denne gang. Men jeg kan afsløre, at jeg har brugt 500 kroner på produkter i Matas, som jeg er klar til at anmelde.

Jeg sad og hang ud inde på YouTube, da jeg så at Björn fra ABBA (eller var det Benny? Tror det var Björn) havde lavet en udtalelse om sin tidligere kæreste fra ABBA. Der var vist et billede af af den lyshårede kvinde. Jeg valgte at se den, mere som en protest. Som et "det tror jeg fandeme ikke på". Det viste sig så, at det ikke var Agneta, han snakkede om, men den mørkhårede kvinde, som vist nok hedder Frida. Og fordi jeg pt følger med i Diddy-sagen, og falder i igen og igen med thumbnails og åndssvage titler, ved jeg faktisk ikke en skid nu, selvom de er ret langt inde. Men jeg har fundet ud af, at "That Surprise Witness" dækker sagen, og hun er også advokat. Så jeg har besluttet mig for at følge hende fra nu af, måske "Law & Crimes" ind imellem. 

Samme med det engelske kongehus. Ligger det i ruiner, eller bare i kaos, eller er alting bare en misforståelse, og alting er helt ved det gamle? Hvorfor kan jeg ikke finde konkrete svar på noget som helst?

Som de fleste nok allerede nu ved, er jeg ikke god til krig. Men jeg synes at det gået alt, alt for vidt nu. Pakistan og Indien, Israel og Iran, Kina og Rusland, Rusland og Ukraine - og som om alt det ikke var nok - så er jeg ret overbevist om, at sidste jeg nævnte hvordan det ser ud i USA for tiden, vil der udbryde borgerkrig derovre, hvis Trump ikke bliver fyret ud og en mand/kvinde med en fungerende hjerne bliver sat ind, som  hurtigt og effektivt kan få ryddet op i Trumps lort. 

Min mor kan dårligt kommunikere med mig i mere end 15-20 minutter ad gangen nu, fordi hendes KOL er blevet så slem. Jeg ringede til hende i dag, og jeg hendes lunge pibe når hun trak vejret. Hun har nok ret i, at hun ikke er her så meget længere. Hun har snakket noget om, at når hun dør, vil hun gerne kremeres og få sin aske spredt i en skov. Det er en service som visse bedemandsfirmaer tilbyder. Men min far er vist ikke særlig enig i den idé. 

Min "for en periode" støtteperson, Mette, kommer i morgen, som sidste dag. Vi kommer ekstremt godt ud af det med hinanden, og vi har mange af de samme interesser. Hun kan også godt lide at sidde og farvelægge tegninger i malebøger til voksne. I dag kom hun med hele 3 styks til mig, som hun har fået udgivet! Jeg er bare begejstret. Vi har aftalt at holde kontakten ved lige privat, så jeg har fået hendes privatnummer. Jeg lider af inkontinens, og fordi min seng er for bred, kan jeg sjældent komme på i tiden til at nå at tisse kun i bleen. Derfor har jeg et lille slags lagen på, og jeg lægger altid 2 håndklæder på for at skåne madrassen. Men jeg tisser stort set igennem hele tiden, og René er nødt til at vågne for at hjælpe mig til at komme op at sidde, så jeg kan komme på wc. Men jeg er (igen) løbet tør for rene håndklæder og har nu kun 1 tilbage. Hvad gør Mette? Hun har taget alt mit vasketøj med hjem, 4 maskiner, og tager det med tilbage i morgen. She's fantastic! Jeg vil lave en ting til hende, jeg skal bare finde ud af, hvad det skal være. 

Og John Wick. Hell yeah! Hvor er han fra? Jeg har eksisteret i mange år uden at kende en skid til John Wick filmene! Det er jeg ikke fan af. Men Keanu er cool. Uh, og Constatine? That is so cool. I want all of them!

Jeg er nødt til at gå i seng nu. Jeg har mange flere notater, så jeg skriver videre i  morgen eller dagen efter. Så har jeg også et billede oppe af malebøgerne. Sov godt, min ven.  

Matas eller Beauty Bay?

Tingene går fremad, men der er stadig ting, som jeg lige skal igennem. Men eftersom det er maj måned, vælger jeg at lade være med at tænke over det. 

Jeg har en sort plet foran det ene øje. Den følger med på skærmen. Det er vildt irriterende. Der sidder sikkert noget, jeg lige kan fjerne. Jeg fjernede makeup i går, men måske har jeg ikke været omhyggelig nok. By the way, den mascara fra GOSH der hedder "Amazing Length'n Build" er noget, mange burde snakke om. Jeg indsætter et billede, når jeg har fået lagt makeup. 

Okay, det var i formiddags, nu skal det snart af igen. Men forskellen på det øje, jeg har mascara på (venstre) og det andet er stor. Ingen primer, ingen falske vipper. 1 lag. Det er ikke en vandfast mascara, men GOSH laver altså mange gode produkter, og jeg er sikker på, at jeg på et tidspunkt er stødt ind i en vandfast GOSH mascara. Lige nu bruger jeg essence. Jeg bryder mig ikke om den. Haha. Men i det mindste var den billig. Jeg overvejer at lave et makeup relateret indlæg i næste måned. For at spare lidt på fragten, vil jeg helst købe det hele det samme sted. Så det bliver nok Matas, Derma Space eller Beauty Bay. Derma Space er mere hudpleje, men de har makeup. Matas eller Beauty Bay er mest sandsynligt. Jeg har gratis fragt hos Matas, så det bliver nok derfra. 

Men hør her. Jeg er mega træt, jeg skal lave aftensmad, og Renés ven ringer fra Polen på et ukendt tidspunkt. Så jeg må hellere se at komme i gang. Men det går fremad. Med meget små skridt. Hehe. 

Hav en god aften.

Crab people

Jeg skal ikke lyve. Det har været en hård tid. Det er stadig en hård tid. Jeg kan lige akkurat holde hovedet over vandoverfladen. Hedder det "ovenvande" i den sætning? Ligegyldigt. 

Det hele startede i december, da jeg ganske uventet fik 2 menstruationer - en i hver ende af måneden, og begge af en varighed på 1 dag. Jeg har haft regelmæssig menstruation siden jeg startede på P-piller som 22-årig, og da jeg stoppede et sted i 30'erne, fortsatte det. 4-5 dage midt i måneden. Men i december kom der de to. I januar kom der ingen. I februar fik jeg halsbetændelse. Tog omkring 2 uger at komme over det, vel at mærke efter penicillinkuren var overstået. Så fik jeg en menstruation mere i marts, og i april fik jeg lungebetændelse. Det tog hårdt på mig, men jeg kom igennem det. Så begyndte det, jeg frygter mest: at min epilepsi lige skal vise mig, at den stadig er der. Det hele startede en onsdag formiddag, jeg var lige stået op, og jeg skulle tisse. Jeg gik på wc. Det var der, jeg normalt tissede. Da jeg ville rejse mig op, faldt jeg. Fordi jeg fik myoklonier. Og det var ikke en behagelig stilling at ligge i.

Så, der blev ringet efter nogen, der kunne hjælpe. Men jeg kunne ikke blive liggende der, med et ben på hver side af toilettet. Så René fjernede den hvide vogn, og derefter badebænken. Langsomt fik jeg det højre ben om på venstre side af toilettet og lå på maven derude. I 1½ time. Så kom de tilkaldte mænd, som går under "løfteholdet". De har en pude, som jeg skal glides op på. Den er flad, men det kan godt være lidt svært. Ofte bruger jeg deres sko som modstand, og de hjælper mig resten af vejen. Når jeg er oppe på puden, bliver den pustet op. Den er i 4 levels, og det passer med min seng og min stol. Så skal jeg bare fra deres pude og over på hvad jeg nu skal sidde på. De har været herude omkring 5 gange siden denne dag. Men den dag, hvor jeg lå her, på mit badeværelse, skete den største skade. De andre 4 gange har været nemmere at håndtere, men et af dem var næsten lige så slemt som det første, i det faldt på samme måde som på badeværelset - men i soveværelset, og et sted, hvor der ikke var plads. Da løfteholdet kom efter 8 timer (ja, 8. De har kun den ene pude, den skal oplades efter hvert brug, plus at de har et samarbejde med politiet og derfor ikke bare kan smide andre borgere og kriminelle bag mig) havde jeg fået vendt mig op på ryggen, men deres pude kunne ikke være der, så de skulle løfte Renés seng op mod væggen. Samtidig, fordi jeg pludselig har disse smerter i både lyskerne og hofterne, kan jeg ikke selv komme ind og ud af sengen, og jeg udviklede et kraftigt problem med inkontinens. Jeg havde nogle trainingpads fra Bella liggende, og brugte håndklæder oven på. Fordi sengen blev tisset igennem 2-3 gange i døgnet. Til sidst havde vi ikke et eneste rent håndklæde i huset, og måtte aftale en emergency tøjvask af alle vores håndklæder og det tøj, som var mest vigtigt for os. 

Og her er vi så nu. Jeg har fået det lidt bedre. Jeg kan selv redde min seng efter tisning, jeg fjerner de våde håndklæder og trainingpads og lægger nyt på med en grab, jeg har. Jeg kan selv skifte ble, hvilket hjælper. Der er ikke noget mere usexet end når ens mand skal give dig buksebleer på flere gange om dagen.Vi er nået frem til, at når jeg skal i seng - hvis jeg skal have hjælp, det skal jeg ikke altid længere - behøver han kun at skubbe det inderste ben ind, så kan jeg selv trække det højre ind. Jeg har stadig smerter, men jeg kan leve på Panodil uden at blive sindssyg. Jeg har flere blå mærker end jeg nogensinde har haft, men René og jeg har besluttet os for bare at tage det med ro. Derfor, n år jeg kommer ind i soveværelset, kørende på min stol og sætter mig for enden, mens jeg lige tager mig sammen til at rejse mig op, synger jeg "crab people, crab people, talks like crap, looks like people" fra South Park. Det indebærer at jeg går med ryggen til min seng og holder fast i Renés, indtil jeg er nået til det destinerede siddepunkt. Men selvom jeg ofte kan komme i seng, helt selv, har jeg stadig svært ved at komme ud igen. Derfor er det, at jeg de fleste morgener vækker René, hvis han ikke allerede er vågen. Så hiver han mine ben ud over sengekanten, giver mig mine klipklappere på, så jeg ikke glider på gulvet. Han er faktisk ekstremt betænksom. Nå, men det med menstruationerne - jeg er 98% på. at det er tidlig overgangsalder. Både min farmor og min mor var omkring denne alder, og hvis der er nogen, der lige i øjeblikket lider af svedeture, honey - it's me. Og samtidig med at jeg fryser, har jeg isninger i mine led. 

Stakkels mig, ikke? Hehe. Heldigvis tror jeg, at jeg har fundet min yndlingsparfume, jeg har fået nogle gode fødselsdagsgaver, og den dag, jeg havde fødselsdag og kunne gøre lige præcis hvad jeg ville, valgte jeg at sove, se "Ugly Betty" og spise lidt McD. Hvem gider at lave mad selv, right? René kan ikke lave mad. Eller; han kan godt lave mad, men ikke noget, som jeg kan lide.

Så nu, hvor jeg er ved at være på fode igen, skal jeg have fulgt op på alt, hvad jeg haft gang i, og ting/personer, jeg har forsømt. Og i morgen skal jeg have gjort rent, og det er noget, jeg elsker. Olena er en dejlig kvinde. Men først og fremmest skal jeg have lyttet mere til Marilyn Manson og Lady Gaga, og nyde den berømmelse, jeg er havnet i. Min mentor på kommunen sendte mig et billede af sin hund. Jeg ændrede farverne til en sort/hvid farve, og printede det ud. Så smed jeg det på min lystavle, sammen med et rent stykke papir, og overførte alt, hvad billedet neden under viste mig. Skygger, farver osv. Birgitte blev ekstremt glad for det, hun har vist det til alle, hun kender, der synes at det er helt tydeligt hendes hun. Jeg har åbenbart fået alle detaljerne med. Så hun ville købe en ramme og hænge det op derhjemme. Hehe. Jeg kan godt lide at tegne. Måske skulle jeg tegne et billede af mig selv? Naaarhhh.

Sov godt, jer der går i seng nu, og god morgen til jer, der står op. Jeg håber at I har haft en rar dag, og at jeres weekend bliver MEGA cool.

Page 77

"CHAPTER 2

826. I'm going out there alone to seach for a new place that's said to be near Heaven.

834. There should be some new creatures there that are supposed to take our place.

835. He probably put them outside Heaven so there wouldn't be a chance of new uprisings due to overpopulation.

837. Anyway, I'll find out whatever's out there. Then I'll bring you and Death there, where you can fly around, invisible, and live comfortably and have plenty yo eat - in fact, you can have everything."

845. The mother and son were overjoyed.

846. Death grinned and rubbed his stomach.

850. Sin said "I'm supposed to keep these gates locked, and Death is supposed to kill whoever tries to get past.

 856. But why should I obey God's orders?

857. He hates me. He threw me in this pit and ceated all my suffering.

864. You're my father. You're the one I should obey.

866.  Soon, we'll be together in that new world of pleasure. We'll be like king and queen. I'll be your daughter and your lover, forever."

871. She took the key from her side. She rolled over to the gates. She pulled up the heavy grating, which noboby else could have moved (...)"

Dette var side 77 af en af verdens første forfattere, John Milton. Hans bog, "Paradise Lost", udkom i 1663, og er en af de mest kendte bøger udgivet (hvad jeg ved af - det er ikke noget, jeg har beviser på, så tag det med et gran salt). Men selvom jeg ejer en kopi af Paradise Lost, er det en "in plain English"-version, som gør den noget nemmere at forstå. Det orignale digt står på alle de venstre sider, og den mere nutidige står på de højre. Så det er en "line by line" oversættelse, og den jeg har, udkom i 2009.

For lige at nævne det, findes der et engelsk band, som hedder Paradise Lost. De har lavet mange gode plader. De startede vist med at indspille musik først i 1990'erne, eller sidst i 1980'erne. De laver musik, som kan skifte utroligt fra den ene plade til den anden. Men hvad de har til fælles er, at det er musik der hører ind under "gothic", nogle af dem "gothic metal", andre "gothic doom". Jeg forestrækker "Draconian Times" samt "One Second". 

Dette er en forudsigelse af den 2. borgerkrig i USA

Efter en smalspekret penicillinkur efterfulgt af en bredspektret antibiotika følte jeg mig endelig rask igen. I know, I know. Bølge!  For i går begyndte mine lunger at komme med den der "jeg skal lige have det sidste ud af denne milkshake" agtige rallen kommet tilbage. Og nu står jeg lidt med fletningerne i postkassen. Så fik jeg denne geniale idé bare at ignorere det. Og nu er lyden væk, nu er det bare tør hoste. Jeg bliver nok nødt til at komme til lægen på et tidspunkt, men jeg orker det bare ikke. Jeg har, på grund af den skiftende årstid og stigende varme, ekstremt ondt i knæene. Jeg ved godt at det ikke er det ikke er den eneste grund, men jeg ved af erfaring at forår og efterår er de værste tidspunkter på året. Men hvem gider at snakke om det, right?

Jeg har haft travlt. Jeg har haft ting, jeg skulle sætte mig ind i og tage stilling til. "One Assassination Under God Chapter 1" og "Mayhem", for slet ikke at nævne "The Way". Jeg er ekstremt glad for alle disse tre plader. Med både Marilyn Manson og Lady Gaga har jeg ventet længe på dette. Jeg var ikke lige klar over at Dorothys album var udkommet, men nu har jeg hørt hele pladen - cool. Dorothy er cool.

Men hvis jeg skal vælge yndlingssange fra MM, må det være "Death Is Not A Costume" og "Meet Me In Purgatory". Lady Gaga tror jeg at meget blandet, fordi de - modsat MM - ikke ligger spredt ud over hele spilletiden, men i begyndelsen. Naturligvis er "Diseased" og "Abracadabra", det er de to første sange på pladen, i den rækkefølge. Men fortsætter jeg uden pause, dukker "Garden of Eden" og især "Perfect Celebrity" op. De er virkelig gode. Den sidste sang jeg vil nævne fra  denne plade, er "Lovedrug". Sangene fra "The Way" skal jeg lige høre mere, før jeg kan give et billede af.

Men min hjerne er der en stor klam byld, der indeholder al den frygt jeg har for krig. Der skal kun ét lille bitte prik til at alt flyder over. Derfor bruger jeg lidt mere tid på at se Trump videoer på YouTube. Om alle de dumme ting han siger og har gjort, selvom han ikke engang har siddet i den stol særlig længe. Elon OG hans søn skider på ham og han tørrer det bare op, siger undskyld, og alle dem, der stemte på ham, laver videoer på TikTok, Instagram, Facebook, YouTube og YouTube Shorts sidder og græder over at han har taget røven på dem. Hvad havde de forventet? Han gør ikke andet. Det, og så hive Elon Musk ind som co-president, fordi... Jesus? Dem, som stædigt holder fast i Trump vs. dem, som har indset at deres stemme på ham var den dummeste fejl i deres liv - på et tidspunkt inden for de næste 4 år "clasher" og en ny borgerkrig derovre. Og ingen vil kunne hjælpe dem, fordi Trump har smidt alle allierede væk. 

Jeg har en bog klar til næste 77 Page, men jeg gider ikke lige nu, jeg hoster for meget, og jeg skal i seng  på et tidspunkt. Så hav det super indtil jeg skriver igen!

Hvad er der sket, Page 77 samt en lille afslutning

 Wauw. Der er næsten gået en hel måned. Men jeg har da gode grunde. I hvert fald én. Jeg er syg. Jeg har et sår på min ankel, ikke, og i fredags kom der en sygeplejerske for at skifte forbindelse. Hun kunne med det samme høre at jeg havde svært ved at trække vejret, og spurgte om jeg var blevet lyttet på. Det var jeg, fordi jeg havde haft besøg af lægevagten tirsdag... Vent. Jeg har ikke styr på nogen dage overhovedet. Det eneste jeg ved er, at jeg har været syg siden før d. 18. februar. Men lægevagten har været her, de var her en fredag, og de udskrev en pakke penicillin mod lungebetændelse. Jeg har taget den 12. i dag, ud af 20. De gav mig selv 3. Så jeg skulle tage alle 3 tabletter den dag de var her, og så skulle René hente pakken med 20 penicillinpiller. Da sygeplejersken så kom i tirsdags, kunne hun med det samme høre, at jeg havde problemer med lungerne. Hun ringede efter 3 (TRE!!!) kollegaer som kom for at give en vurdering, der blev ringet til lægen, og i løbet af 5 minutter skulle jeg tage stilling til, om jeg ville indlægges eller ej (jeg blev kraftigt presset til at sige ja), fik jeg at vide at de kunne komme og hente mig om lidt eller om flere timer. Well, da klokken blev 21, smed jeg skoene. Da den var 21:30, havde jeg lagt mig op i sengen, men jeg sad sådan lidt op. Og de kom der. Et sted mellem 21:30 og 22:00. Fordi jeg havde siddet op i alle de timer, har jeg faktisk fået det bedre, men jeg skal sidde op og sove. I morgen ringer sygeplejersken og spørger hvordan det går. Hun har lige ringet nu. Iltmætningen i mit blod ligger på ca. 93-94%, så det er vel ikke helt slemt. 

Udover det er jeg et virkelig hot mess. Jeg glemmer alting. Jeg kan ikke huske hvilke piller jeg tager, jeg kan ikke huske at tage dem. Jeg hælder de forkerte piller op, jeg kan ikke lave mad længere, mit køkken er ikke blevet muget ud i 2-3 uger, og jeg har ikke mere rent tøj. Jeg har vasket 1 gang den sidste måned, men udover det, er der gået ca. 5 måneder siden sidst, jeg vaskede. 

Jeg har mistet interessen i makeup, jeg kan ikke længere stave, jeg har megasvært ved at holde interessen i alt og intet, og nu, hvor klokken er 11:37, er jeg nødt til at gå ud og kigge på køkkenet, selvom jeg ikke har spist endnu, fordi jeg har lovet René at jeg vil gøre det. Nå. Der var så rodet at det blev aftensmad i stedet for. Her til aften har jeg bare siddet og slappet af, men jeg er ikke færdig med køkkenet. Hvad er det, der sker med min hjerne? Jeg havde en plan om at lære 1 ny ting hver uge. Jeg lært 0 nye ting i år. Ud over at Danmark er på vej i krig mod Donald Trump fordi den store (og nu siger jeg det, fordi min overvægt kommer af medicinrelaterede sideeffekter, jeg ville aldrig kalde folk det ellers) store fede nar ikke kan beherske sig selv og synes at Grønland er en ø, der tilhører ham bare fordi. Jeg er virkelig, virkelig krigsangst, som jeg har forklaret gang efter gang, men denne gang synes jeg lidt, at det virker endnu værre. Kunne det blive værre end sidst? Det kunne det vel. Jeg synes at sidste gang han blev stemt ind, var det det nok mere "sjovt". Nu har han bare trykket speederen i bund og køre med fuld fart frem. Hans eneste allierede er Rusland og Kina. KINA! Rusland har vi efterhånden vænnet os til, ikke, men Kina er først for nyligt begyndt at rykke ud med deres antiamerikanske ... Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det. I Sydafrika, hvor de hvide mennesker er en minoritet, er de sorte i gang med at slå alle de hvide ihjel. De holder Donald Trump-style ralleys hvor de bare går rundt og skriger at den hvide mand skal dø. Og er du hvid, og bor i Sydafrika, må du hellere sørge for, at dit hjem er sikret. Vi snakker uigennemtrængeligt. Når du går i seng for natten, så lås din dør med mindst 5 stållåse, hav helst en af de der tremmedøre, de har i fængsler, mellem dit soveværelse og hvad der er på den på anden side, for det er ingen skam eller hemmelighed at de sorte sydafrikanere godt kan lide kigge forbi midt om natten, og hvis de finder dig sovende, så er der mange forskellige, dejlige hilsner, man kan få. Man kan blive kløvet af en machete, få sit hoved knust af et baseballbat, måske skudt eller bare stabbet med en big ass kniv. Når du kommer hjem til dit hus, skal du ikke vente med at åbne din supersikre låge til du holder foran den, fordi den bil, der har kørt bag dig, stopper når du stopper for at åbne din låge og køre ind, og så slår de dig ihjel. Det er bedre at åbne den lidt væk fra, og skynde sig at køre ind og se at få lukket den låge igen. Andre stjæler dine blomster i din forhave... Verden er vitterligt det værste sted lige nu. Ej, det er den nok ikke. Men det er pænt tæt på. 

På Amazon sidste gang jeg var inde og "snuse" lidt rundt, faldt jeg over disse.

Kan du huske, da man kunne købe tyggegummicigaretter hos købmanden? Haha. Det ser man næsten aldrig mere. Dampen er pulver, der kommer ud, når man puster i dem. Men det kan man kun 1 gang pr. cigaret. Man kunne også få dem som chokolade. Men jeg har altid bedst kunne lide tyggegummi. Jeg ved ikke hvad det er med mig og tyggegummi, men jeg fucking elsker tyggegummi. Hubba Bubba... Mh! Men de der runde, små kugler... Jeg tror lige at jeg skal have René til at købe noget tyggegummi til mig i morgen. Ja. Det var dengang. Dengang man var barn i 1980'erne, og ikke vidste en skid om krig, 1990'erne, hvor man lærte Madonna, Guns N' Roses, Megadeth, Type O Negative og Marilyn Manson at kende, den gang man lige pludselig indså at man måske ikke ikke helt var som alle andre. Så kom 2000'erne, hvor den første halvdel blev brugt på at skabe mit eget liv, men ikke være i stand til det, fordi jeg var (ikke gengengældt) forelsket i René. Sidste halvdel hvor han fejede benene væk under mig, og vi blev gift. Så kom 2010'erne, og den første halvdel var... eventyrlig. Den sidste halvdel dukkede Emma op i vores liv og blev det barn, vi havde været nødt til at frasige os på grund af alt for mange arvelige sygdomme. Vi havde hende hun i 8 år. For i 2022 var vi nødt til at aflive hende. Hun havde dårlige nyrer. Det har faktisk lige været hendes "årsdag", for hun blev aflivet den dag, Rusland invaderede Ukraine. Men René og jeg sørger ikke ens. Derfor sørgede jeg for at Emmas ting blev doneret til kattehjem ret hurtigt, hvilket René ikke var superglad for. Det var meget tarveligt af mig. Ingen diskussion fra min side. Men Emma var overalt. Jeg magtede det ikke. René ville gerne haft tingene lidt længere. Men der gik ikke så længe før vi begyndte at snakke om, om vi overhovedet skulle have en kat igen. Det var en dealbreaker. Så vi begyndte at kigge efter en ny kat. For jeg sagde til René, at som to mennesker, der går hjemme 24 timer i døgnet året rundt, er vi nødt til at have noget at dele. For vi har ikke sådan rigtig nogen fælles interesser, andet and tv-serier, musik og film. Det tætteste vi kan komme på en fælles interesse nu, kan være træarbejde. Men René er mere interesseret i 3D  printning. Personlig er jeg hoppet helt over i den modsatte grøft. Lige nu, på min tablet ved siden af min skærm, ser jeg en video fra en kanal der hedder Destiny, og videoen hedder "The Terrifying World of Giant Insects: What was Earth Like During the Carboniferous Period?" Min yndlings YouTube kanal er AntsCanada. Jeg er vokset op som en virkelig intens araknofob. Jeg blev vitterligt bange for tegninger og billeder af edderkopper. Alene navnet kunne give mig mareridt. Men fordi jeg startede lige så langsomt med at se AntsCanada, vænnede jeg mig til hans huntsmanspiders, og jeg har dybt fascineret af Lady Deathstrike. Such a magestic huntsman. Og nu elsker jeg at se videoer (de fleste slags) om de store edderkopper. Jeg kan stadig ikke have de små. Men de de store... Og slanger! Jeg ELSKER slanger! The Westafrican bush viper eller the Emerald Tree boa... Oh...

Jeg har valgt denne bog som "Page 77". Man skulle ikke helt tro det, vel, men jeg har faktisk læst den.

"Indgiftsmåde

Medicin kan indgives på forskellige måder, afhængig af præparatet og formålet med behandlingen.

Lægen ordinerer den indgifts måde, han finder mest hensigtsmæssig, men det vil ofte være være nødvendigt at få ændret denne ordination undervejs i behandlingen. Det ligger uden for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde at ændre på lægens ordinationer, hvorfor hun må kontakte lægen. 

Eksempler på ændring af indgiftsmåde

• En patient har brug for kaliumtilskud, hvilket er ordineret som tabletter. Patienten har svært ved at sluge de store tabletter og kan i stedet få medicinen som mikstur.
• En patient er opereret  for 2 dage siden. Den smertestillende medicin er ordineret som injektion, men patienten har ikke længere så mange smerter. Det er nu tilstrækkeligt at give den smertestillende medicin som tabletter. 
• En patient er vant til at få smertestillende medicin for sin gigtlidelse. Nu har hun imidlertid kvalme og har svært ved at tage tabletterne. Problemet kan løses ved at give medicinen som suppositorier (stikpiller)

Præparatnavnet

Det kræver en særlig bevågenhed at læse og nedskrive præparatnavnet, da en del præparater hedder næsten det samme. Det kan selvsagt få katastrofale følger, hvis navnet skrives forkert i medicincardex/på medicinkort. Forkortelser af præparatnavne bør ikke forekomme. 

Eksempler på forveksling af navne

• Kodein -   Koffein
• Kinin   -    Kinidin 

Dosering

Lægen ordinerer, hvor meget medicin patienten/borgeren skal have. 

Nogle gange ordineres blot, hvor hvor mange gange i døgnet medicinen skal gives, andre gange gange også på hvilke tidspunkter.

Lægen kan anvende følgende betegnelser i sin ordination:

Mane - betyder at præparatet skal gives om morgenen, ca. kl. 8." 

Dette er side 77 fra "Lægemiddellære 2. UDGAVE", en bog til og for social- og sundhedsassistenter, skrevet af Inge Olsen, Bogen udkom i 2004, og er udgivet i samarbejde med Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom A/S.

Jeg har et citat jeg gerne vil dele. Jeg har fået en kalender med et citat til hver dag i et helt år af min mentor. Det allerførste citat er "Et år giver 365 muligheder."

Jeg håber at du får en god weekend. 

Et okay indlæg med en fantastisk nyhed

 Du sidder alene hjemme med din ægtefælle og en ven, bare en hyggelig aften. Pludselig bliver dit hus swattet af politi, som tager al de dømmer som bevis på at du har begået en masse uhyrligheder. Det viser sig, at din eksforlovede og dennes kæreste har besluttet at tvinge dig i knæ. Og det er ikke kun dem. De sender mails ud til alle andre du har haft noget at gøre med, de fabrikerer bevismateriale, der ikke eksisterer, og din chef fyrer dig, og du bliver smidt ud af dit firma. Du er nu alene. Du er på den anden side af 50 år, og er det sådan, det skal ende? Bebrejdet og nedgjort af hele den vestlige verden? Du tager på, bliver fotograferet hver gang du er ude, og billederne kommer online hurtigere end du kan sige  "Vil du ikke godt lade være?" Du bliver sagsøgt, og det står på i 3 år.  Du er nu helt på skideren. 15 mennesker lægger sag an mod dig, og du er nødt til at have sager mod hver enkelt af dem. Men til sidst beslutter du dig for, at det er gået for langt. Du skiller dig af med alle stofferne og alkoholen i dit liv, begynder at spise sundt og træne. Arbejde igen. Du finder et nyt firma, som gerne vil ansætte sig. Du starter blidt ud. Nice and easy. Men alle ved, at der er en ildstorm på vej. Endelig sker det. Du skal vise hvad du er værd. Hvad du er i stand til. Du bliver hyret som støtte til en gruppe andre kunstnere. Det viser sig, at folk elsker hvad du har lavet i den tid, du har været væk. Du får en masse arbejde, men du er ikke længere en støtte. Du er den, der styrer showet. Og folk elsker det. Og så kommer nyheden. Du er blevet frifundet for ALLE anklager som de skanky ass hoes har sagsøgt dig for. Sagen har stået på i 4 år. Og nu - hvor du er på den anden side af 50 og har lavet en masse plader, taget en  masse skade, din krop har været udsat for meget, står du nu her. På scenen sammen med bandet og spiller sangene fra den seneste nye plade, der udkom d. 22. november 2024. Du ser 30 år yngre ud, din stemme lyder bedre, nu hvor du er clean, og du var den, der grinte til sidst. Hvordan  mon Marilyn Manson følte, da han stod i denne situation i sidste uge? 

Jeg havde engang en morfar ("havde du virkelig? Hvor fængslende, det er der ingen andre der har haft.") Han arbejdede som mejerist. Jeg blev lige pludselig interesseret i, hvad der foregik dengang. Dengang morfar var ung. Han arbejdede på Nyråd Mejeri. Nyråd er en lille bitte by (landsby?) omkring Vordingborg. Min mor voksede op der. Men min far arbejdede som mejerist, og det var en stilling, som faktisk blev set ned på dengang. Sært, ikke? Men, nu skal du høre. I gamle dage (det vil sige da min mor var barn. Min mor er født i 1950) var fløde, sødmælk og skummetmælk. Fløde var naturligvis det fineste. Skummede man det, fik man sødmælk. Men hvis man så skummede sødmælken, blev det til skummetmælk. Det vil sige, at der dengang ikke var noget letmælk og minimælk, men at skummetmælk gik ind og dækkede over det, vi i dag kalder letmælk. Jeg kan ikke lige huske hvad min mor forklarede mig om kærnemælk. Men min morfar var mejerist. I mit barndomshjem var der aldrig noget mælk, andet end til madlavning. Der er ikke nogen af os, der kan lide mælk. Men min morfar tog skridtet videre, og tænkte "Ost! Det er der, jeg vil lægge alle mine arbejdstimer de næste 10 år!" Så han begyndte at arbejde hos Buko. Og det var bare noget, han virkelig elskede. Min mor sagde, at de altid havde ost derhjemme. Hjemme hos os var ost også altid noget, vi bare havde. Hvis man åbnede vores køleskab, var der ost og leverpostej. Det var det, der var. Den grovhakkede fra Stryhn's. Jeg kunne bedre lide den finthakkede, eller franske, jeg kan ikke huske hvad den hedder. Jeg køber nogen gange en til René, men jeg er ikke selv så vil med det længere. René elsker ost. René er psykopat når det kommer til mad. Hvem spiser leverpostej med remoulade? René. Hvem spiser ost med pålægschokolade? René. Hvem spiser leverpostej med ost og dilddressing? René. Hvem spiser ost med dilddressing og sky?  René. En typisk tallerken med madder til René er 2 skiver rugbrød og 1 skive toastbrød. Han får som regel 1 skive rugbrød med ost og boysenbærmarmelade, og en halv skive toastbrød med ost og boysenbærmarmelade. Så får han 1 skive rugbrød og halv skive toastbrød med det vi her kalder "fancy skinke", men som er ganske almindelig kogt skinke fra Italien. Prosciutto? Noget i den retning. På det får han så en dilddressing, som koster 33 kroner for et glas, fordi den eneste anden dilddressing han kan lide, som er den fra Lidl, ikke kan fås mere. I hvert fald ikke i mange måneder. Den koster normalt 13 kroner, men nu bruger vi så 33 kr på samme mængde... Jeg bryder mig faktisk ikke om rugbrød. Eller toastbrød. Jeg bryder mig ikke om brød. Af og til kan jeg godt lide det der tyttebær (?) rugbrød fra Pågen. Og jeg kan godt lide makrelkræs, noget, som er kommet til mig sidste år. Da jeg var yngre spiste jeg meget makrel i tomat, men der var altid ben i det fucking lort. Her er det fuldstændigt blendet til døde, og så tænker jeg ikke over det. Så spiser jeg 3 af de skiver med makrel. Men hvis der er noget, jeg virkelig, virkelig foretrækker til morgenmad, er det frugt direkte fra køleskabet. Jeg lægger al frugt i køleskabet (undtagen bananer), og når jeg kommer og skal nyde det senere, er det bare så... Hvis jeg kun måtte spise frugt resten af mit liv, ville jeg være tilfreds. Men vi har jo et problem i kun at spise frugt. I går lavede jeg spaghetti med kødsauce. Det er første gang i år, jeg har lavet mad. Haha. Det smagte så dejligt, at jeg faktisk tror, at vi køber ind til at jeg kan lave mad selv i hele næste uge. Lige nu har vi et underskud på 1.200, og der skal ikke købes ind før tidligst fredag. Jeg skal ned og vaske på fredag. Jeg glæder mig faktisk lidt. Jeg har været bange for at gå ud i meget, meget lang tid, men jeg føler lidt, at det er på tide nu, og vaskeriet ligger jo lige rundt om hjørnet. Birgitte kommer og hjælper mig. René er dog hjemme, hvis der sker noget. Så kan vi lige ringe til ham. Det er meget rart. 

Jeg havde egentlig planlagt hvad mine lommepenge i næste måned skulle gå til. Jeg ville købe et kabel som var langt nok, så min nye, fancy telefon kan virke. Jeg ville også købe nogle computerhøjttalere, sportsbh'er og en ny pakke med henna. Men jeg vakler lidt. Teknisk set behøver jeg ikke at sætte telefonen til, fordi den er købt til pynt. Vi har allerede en masse højttalere, jeg kan tage en af dem, eller bruge min tablet, hvis jeg skal bruge noget med lyd. Jeg har bh'er, og hvis jeg håndvasker dem, har jeg altid en eller to rene. Og ja, jeg elsker fregner, de klæder mig og jeg vil helst ikke leve uden.  Men jeg behøver ikke fregner i februar måned. For mit hår er ude af kontrol. Jeg vasker det, og det får lov at lufttørre. Det ser skidegodt ud. Men i det sekund jeg rører det, bliver det til en løvemanke, stor, voldsom, ingen form, bare en stor bunke hår på mit hoved. Jeg har altid håret sat op når jeg sover. Jeg har en hårklemme i, som jeg sætte oppe på issen, for at holde håret samlet uden mulighed for at blive uglet og frizzy. Men jeg kan sagtens stå op, rede håret igennem uden knuder (skal helst bruge vand, dog, fordi ellers gør det lidt ondt), men alle mine krøller er væk. De er der når håret er vasket men hvis jeg tænker på at sætte håret op - eller at rede det mens håret er tørt - så er det noget værre hø. Så jeg tror faktisk, at jeg hellere vil  bruge mine februar-lommepenge på en frisør denne gang. Og jeg ved godt, at jeg ikke kan komme ned til en frisør, men jeg har tilgivet hende, som var her sidst, så jeg får hende til at komme her igen. 

Og, som en sidenote: Jeg har indset, at jeg i mange år har vandret rundt på denne jord og tænkt at en totebag var en toadbag. Tudsetaske. Haha. Jeg undskylder, hvis jeg har lavet den lort herinde et par gange i forbindelse med julen og julegaverne til René. 

Glædelig tirsdag, y'all!

Sms fra Satan

 Findes der mon noget bedre end at få denne række sms'er lige inden man skal i seng? Det tror jeg ikke. 

Hvad I ikke ved, er at Satan har skrevet dette. Jeg kender Satan personligt. Han og hans forældre flygtede fra Iran da han var 8 år. Det må have været i 1986. Så Satan er ikke så gammel endda. Det er ikke altid nemt at være venner med Satan. Fordi af og til glemmer han, hvad hans religion er, og hvem han er. Og så beder han mig om at undersøge det. Men hvis jeg snakker om noget andet end satanisme, som f.eks. kristendom eller islam, lukker han ned og nægter at høre det. Jeg er træt.

Page 77

 (...) "lige nok til at have med Cushie at gøre, når de var ene med hende, men de fleste ønskede ikke at blive set, når de viste deres følelser for hende. Garp var ligeglad, så Cushie. Han holdt hende fast i hånden. Naturligvis var de vokset op sammen, men hun syntes ikke at de var særlig gode eller nære venner. I det mindste, tænkte Cushie, hvis Garp ønsker, hvad de andre ønsker, er han ikke bange for at vise, at han ønsker det. Det gjorde at Cushie kunne lide ham.

- Jeg troede, at du skulle være bryder, sagde Cushie til Garp.

- Jeg er bryder, sagde Garp, og jeg skal være forfatter

-  Og du skal giftes med Helen Holm, drillede Cushie ham.

- Måske, sagde Garp. Hans hånd blev lidt slap i hendes. Cushie vidste at dette var endnu et af hans humørforladte emner - Helen Holm og at hun skulle passe på.

En flok Steeringdrenge kom op ad flodstien mod dem. De gik forbi, og en af dem råbte tilbage: - Hvad er det, du roder dig ind i, Garp?

Cushie trykkede hans hånd. - Du skal ikke lade dem drille dig, sagde hun. 

- De driller mig ikke, sagde Garp.

-Hvad vil du skrive om? spurgte Cushie. 

- Det ved jeg ikke, sagde Garp.

Han vidste ikke engang, om han skulle på universitetet. Der var nogle universiteter og colleges i Midtvesten, der havde været irriteret i hans brydertalent, og Ernie Holm havde skrevet nogle anbefalinger. To steder havde de bedt om at se ham, og Garp havde besøgt dem. I bryderrummene havde han ikke så meget følt sig udkonkurreret som ud-ønsket. Bryderne på stedet syntes at være mere opsat på at vinde over ham, end at han var på at vinde over dem. Men ét sted havde man givet ham et forsigtigt tilbud - lidt penge og ingen løfter udover det første år. Det var pænt nok, når man tog i betragtning, at han var fra New England. Men Ernie havde allerede sagt til ham: - Det er en anden sport derude, min dreng. Du har godt nok evnerne - og hvis jeg selv skal sige det, har du fået en god træning. Men du har ikke haft hård konkurrence. Og du skal virkelig være vild med det, Garp. Du skal virkelig være interesseret. 

Og da han havde spurgt Tinch, hvor han skulle gå i skole med henblik på sine skriverier, var Tinch i typisk vildrede. - Et g-g-godt sted, velsagtens, sagde han. - Men hvis du skal skr-skrive, sagde Tinch, - kan d-d-du så ikke g-g-gøre det hvor som helst?

- Du har en pæn krop, hviskede Cushie Percy til Garp, og han trykkede hendes hånd til svar.

- Det har du også, sagde han ærligt nok. Faktisk havde hun en absurd krop. Lille, men helt udsprunget, en kompakt blomst. Hendes navn "(....)

Dette er side 77 fra "Verden ifølge Garp, skrevet af John Irving og udgivet i Danmark i 1985. Min kopi af bogen er en paperback, som jeg har fået af min farfar. Bogen er også filmatiseret med skuespillere som Robbin Williams.

Koreanske tv-serier og hjertesorg

 Lad os lige få en rar og nede på jorden snak. Jeg har fundet ud af, at Sydkorea laver fantastiske serier. Jeg har f.eks. lige set "GyeongSeong Creature" på Netflix. Den er fantastisk, selvom jeg var nødt til at se den med engelsk tale. Men jeg kunne rigtig godt lide den, jeg syntes at den havde alt, hvad en god tv-serie skal indeholde. Simpel romantik, gys, thriller, kriminalitet, action og smukke asiatiske mennesker. Jeg er vild med den serie. Der er vist 2 sæsoner oppe lige nu, og jeg kunne godt tænke mig en mere. Men mon det er noget, der kommer til at ske?

I forgårs startede vi på "Killing Eve" (fantastisk serie også, i øvrigt, indtil videre. Vi er dem der bingewatcher alt, så her om et par dage har vi fået set alle 4 sæsoner), men før det så vi endnu en Sydkoreansk serie kaldet "Behind Your Touch". Halvt inde i første afsnit, sagde jeg til René, at han nok ville komme til at se den alene. Den var lige lovligt "for koreansk" til mig. Men jeg blev hængende. Det er vitterligt spild af tid med den serie, den er så sær og... irriterende. Men mens vi så den, naturligvis med engelsk tale, lagde jeg mærke til, hvordan kvinderne snakkede. Det gjorde de ikke i den anden serie. Jeg mener; klart, det er ikke de samme skuespillere, der har lagt stemme til. Men hvis man rent faktisk lytter til kvinderne snakke, så er der utrolig meget... hvad er ordet... stønneri? Det er som om de altid er ekstra koncentrerede om at lægge et let touch af luft efter hver sætning. Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er også meget anderledes at alle de unge, mandlige skuespillere i denne serie mere eller mindre er ens. Og der stort set ikke er nogle unge, kvindelige skuespillere, men dem, der er, kan man sagtens adskille fra hinanden. Og hvad er det for et plot? Hvem har siddet derhjemme og haft sig en ordenlig koger, og kommet på ideen om at en dyrlæge rører ved en kos røv en aften hvor hun er ude for at se til den, og i samme sekund, hun gør det, slår en meteor ned i stalden og hun bliver synsk! Men hun kan kun se folks gerninger hvis hun rører ved deres numser, og hendes hænder skal behandles yderst delikat fordi så kan hun bedre se dyrs oplevelser såvel som menneskers? Jeg hader at jeg har brugt så lang tid på den serie, men når man alligevel bare sidder og spiser og snakker, føles det ikke som så lang tid. 

Der er noget, som jeg har tænkt på i et stykke tid. Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det før. Men da jeg boede hjemme, gik jeg på HTX. Min nabo gik i min parallelklasse og en aften holdt han en fest. Jeg var, nærmest obligatorisk, inviteret med. Jeg havde haft et big time crush på en af de drengebørn der gik i min parallelklasse, men jeg led bare i stilhed. Til den fest blev jeg vitterligt megafuld, og han fulgte mig hjem. Vi havde "sexual relations" og da jeg vågnede om morgenen, kunne jeg ikke huske en skid, andet at jeg ikke kunne lide at få blowjobs, og at jeg havde sagt til ham flere gange, at jeg drømt om det længe. Så senere på dagen (det var en lørdag) ringede jeg til ham. Jeg spurgte ham, om vi skulle være kærester. Han sagde at han godt kunne lide mig, men at det ikke var på den måde. Da vi kom i skole mandag morgen, stod han og hang op ad væggen sammen med en af pigerne i hans klasse, som jeg absolut ikke kunne fordrage. Men det mærkelige var... Jeg havde aldrig set dem så meget som se på hinanden, og nu stod de der og holdt om hinanden som om de havde været kærester i 20 år. I stedet for at sige til hende at han havde været hjemme hos mig i weekenden, sagde jeg ikke noget. For hun kunne ikke lide mig. Jeg var for... sær, vil jeg tro. Jeg passede ikke ind det miljø. Jeg passede ikke rigtigt ind nogen steder,  men jeg har altid haft det fint med det.

René og jeg blev gift i 2007, hvilket giver os et ægteskab der har varet i 17 år (indtil videre), og hvis vi begge eksisterer i levende live, og tæller i år med, selvom det først er i november, så har vi sølvbryllup om 8 år. 8 fucking år. Jeg kan huske det hele. Alle de 17 år, der er gået. De ting, de er der stadig. Alt andet i min hjerne er fried, men jeg husker 17 år som om der er gået måske et par måneder. Alle de gode ting, alle de lykkelige ting, alle vores problemer, skænderier, gaslights, alle vores øjeblikke hvor vi er alene i verden, og det hele er en drøm for bare os to. Alle de stjålne kys, alle de gange vi har snakket lort om folk vi kender (og dem vi ikke gør), og bondet over ting, som vi begge har prøvet. Alle de film, vi har set. Alle de serier, vi har set. Jeg kan huske den ringetone han havde på sin Nokia 3310 og det cover, han havde valgt til den. Da han gik væk fra 3310'eren, beholdt han ringetonen. "What's In It For Me" af Amy Diamond. Den første film vi så sammen var "Little Nicky". Jeg tror ikke, at vi har en fælles yndlings-top of the line skuespiller, men vi er begge to vilde med Lady Gaga. Der er vitterligt gået 17 år. Plus, skal man lige tænke over, at der gik 6 år før det. Han er den bedste. Men han er begyndt at blive ekstremt vred ret ofte. Det er noget han har fra sin far, og jeg tænker ofte over "er dette alt det besvær værd?" Men det må det være, fordi jeg bliver ved med at komme frem til, at jeg virkelig, virkelig elsker ham og ikke kan undvære ham. 

Der er nogen, der har trykket på "ON" knappen på Bella, og hun farer rundt som en skoldet skid. Haha. Jeg har fundet nogle forskellige bøger frem til min "page 77"-æra, og de ligger og venter på at blive skrevet ind. Jeg vil ikke indsætte for mange ad gangen, altså uploads, fordi jeg hader udseendet af flere uploads på én dag. Men senere på ugen smider jeg nok et op :)

Hav en dejlig dag. Og glem ikke den skindbare sandhed: Du er det værd.