Så er det i dag. Jeg har siddet i mit skab i mange år, og det er på tide at hoppe ud. Jeg vil ikke længere sidde her. Så jeg springer ud. Jeg er heteroseksuel. Jeg er ligeglad med, hvordan I føler omkring det. Det er, hvem jeg er. Jeg kan sagtens nyde en kvindes udseende, men det betyder ikke at jeg er seksuelt tiltrukket af kvinder.
Af andre nyheder, vil jeg gerne erkende, at jeg ikke kender alle menneskers musiksmag. Jeg ved ikke, hvad folk lytter til, når de er hjemme, hvis det ikke er folk jeg kender. Men prøv lige at hør her, ikke? Afroamerikanere brokker sig en del, hvis hvide mennesker tillader sig at få fletninger, og især hvis det er cornrows. Og de bryder sig heller ikke om at de hvide med dreads. Men - hvis man ikke vasker sit hår og ikke reder det (eller vasker det, men bare ikke reder det), vil det på et tidspunkt danne dreads. Også selvom man har glat hår. Og hvad angår fletninger: Hvad med franske fletninger, hvad med de hollandske? For slet ikke at tale om, at vi heroppe i Norden havde fletninger i den tidlige middelalder, også kaldet vikingetiden. Der er ikke et land, der ejer noget som helst. Men det med musikken? Når jeg ser en eller anden person, som jeg er ret sikker på ikke lytter til den slags musik (Guns N' Roses, Metallica, Megadeth, Iron Maiden, Marilyn Manson, etc.) men har gamle, brugte T-shirts på, som jeg er sikker på er købt i genbrugsbutikker, bliver jeg irriteret. Jeg bliver irriteret over at folk lytter til en genre af musik (det er nødt til at skrive, fordi jeg inderligt hader Metallica), og går rundt med de T-shirts for at støtte deres bands og dem de holder af, støtter eller er fan af, ikke længere kan bære dem med nogen særlig stolthed, fordi hvem som helst går rundt med dem. Så, på grund af det med håret, kan jeg godt se, at det er mig, som er problemet, men jeg hader at se folk der laver et fashion statement når de ikke ved hvad de reklamerer for.
Dette bliver mit sidste indlæg inden jul. Jeg ser frem til at finde nogle gode emner at skrive om igen i det nye år, men resten af december kommer der sikkert ikke noget. Af ukendte årsager er min hjerne halv-lam, og jeg kan ikke rigtig tænke sammenhængende. Jeg har en del tankemylder, men det meste er nok bare, at jeg har minimum 3 døgn i løbet af en uge, hvor jeg bare slet ikke sover. Eller har sære tider. I går gik jeg i seng klokken 22. Jeg stod op igen klokken 3, og nu er klokken 8. Jeg bliver sikkert træt igen senere. Who knows? Så må jeg tage en lur. I just love them naps!
Jeg ønsker dig en fantastisk jul. Og et godt nytår, hvis jeg ikke uploader inden nytår. Husk at værdsætte dit kæledyr ekstra meget. De er nogle dejlige skabninger, også selvom de er hellspawns, som f.eks. Bella er. Jeg elsker den kat. Hun er så supersmuk og dejlig. Jeg har købt et nyt kattetræ til hende. Det skal stå foran terrassedøren, så hun kan ligge og kigge ud. Jeg håber virkelig, at hun bliver glad for det. Jeg har også en anden gave, just in case. I dag kommer Katja og Astrid for at hente julegaver. Jeg tror, at vi pakker op i dag. Jeg elsker at se Astrid pakke op. Og i år har hun absolut ingen idé om hvad hun får, fordi ingen af de ting, jeg har købt, er på hendes liste.
Nå. Morgenmaden kalder. You have a good one!