Hej igen!

Ja, ser I...

En masse er sket. Jeg er flyttet, sammen med René og Emma, til en langt mere "os"-lejlighed. Emma har endda fundet "hendes sted":

Her tilbringer hun enormt meget af sin tid, når hun ikke går rundt med sin far ude på altanen, eller ligger i vindueskarmen og kigger ned på de andre katte. Vi havde en idé om, at hun muligvis ville få svært ved at vænne sig til at bo et nyt sted - men hun er nok den, der har været hurtigst ude. Jeg tror, at det skyldes denne: 

(Tjek eventuelt hjemmesiden her)

Det er en såkaldt Feliway deffusor, som, når den er sat i stikkontakten, udsender dufte, som beroliger katte. Den kan bruges i situationer som når man skal flytte, men også hvis man har flere katte, der har tendens til at slås. Derudover findes der flere produkter på deres hjemmeside, som gør forskellige ting, men alt i alt er det alt sammen et stressnedsættende hormon til katte. Man kan f.eks. få det i sådan nogle små pipetter, tror jeg det er, hvor man kan smøre indholdet ud på møbler - f.eks. træben på spisestuestolene - som man ikke ønsker der bliver kradset i. Det er lidt pebret i prisen, og der er billigere varianter på markedet - men denne, som vi har haft gode erfaringer med omkring nytår sidste år, koster ca, 160 kroner for en refill der holder i 30 dage, og selve sættet med 1 diffusor og 1 flakon koster ca. 220 kroner. 

Men nok reklame. Det er jo gratis for dem - jeg får intet for det. Jeg synes bare at det er et godt produkt. 

Men vi har også brugt en del tid på sygeplejen her i Solrød. Hold da FERIE hvor den stinker! Det er helt absurd så dårligt organiseret det er!  Der har været nogen har 4 gange, 4 forskellige, der alle "lige skulle se det", og "skrive i journalen". I går blev jeg så indlagt til observation på skadestuen på Køge sygehus, som hedder noget andet nu. Der kom en sygeplejerske, sagde "Du har 2 timer til at pakke dine ting" og så blev jeg hentet af en taxa, som kørte mig, René og rollatoren på skadestuen, hvor jeg ikke sad og ventede ret længe, men jeg havde en vabel på benet, nede omkring akillessenen, som var større end den femmer, og som var sprunget dagen før og havde væsket kontinuerligt siden da. Så jeg sad i en sø nede på skadestuen. René rendte rundt og fandt papir, som vi kunne duppe mine støttestrømpe med. De kunne ikke måle mit blodtryk, det regnede jeg ikke med at de kunne, det kan de sjældent, jeg har et meget sjældent fænomen, som stort set INGEN andre end jeg har (tilsyneladende): Kegleformede overarme, som samtidig er fede. Hun prøvede også på mine underarme, men der passede manchetten bare ikke, selvom hun prøvede med både den store og den lille. Den lille var lige lidt for kort, og den store var alt for bred. Men så fik jeg taget blodprøver, og alt var fint. Så blev jeg indlagt, og de tog et medicin-notat, som de fejlede i - min læge har sendt et kopi til mig i dag, og ting, jeg gjorde tydeligt opmærksom på, er ikke med eller er blevet fjernet. 

Så blev jeg sendt hjem. Fik besked på at sige til sygeplejerskerne at de skulle gøre, som det var blevet gjort i Køge, fordi det virkede. Lige inden lægen gik, spurgte jeg, om jeg kunne få et par plastre med hjem, til min vabel. Mine nye støttestrømper har skåret mig i knæhaserne, og derfor har jeg i den ene fået et sår. Det skal behandles specielt - men surprise, surprise, ingen sygeplejerske er dukket op i dag. Så René måtte gå i gang og være kreativ med det, vi havde - jeg fik 4 plastre med hjem i går, men fordi vablen er så stor, skal der 2 plastre til, og vi har ikke lige noget gaze, så vi har måtte rense forsigtigt i knæhasen med en almindelig renseserviet (baby-vådserviet) og så har René klippet et  lille stykke Coban-kompressionsforbinding af en rulle, vi har, og lagt det i spænd imellem min knæhase og nogle lidt mindre stramme støttestrømper. 

Udover det, er vi slet ikke kommet i gang, sådan rigtigt, med at pakke ud, og har kun ca. 2 uger tilbage med varmeteltet. Det er virkelig noget forbandet BÆ.

Godt er dog sket at Marilyn Mansons album endelig er udkommet, jeg har ikke fået hørt det så meget, og det er jeg ked af, eftersom jeg er meget glad for det allerede. Og i dag får jeg en ny mobiltelefon ind ad døren - hvis alt går som planlagt, vel at mærke: Samsung Galaxy Note8, tror jeg, at den hedder. Ellers er det bare Samsung Note8, men det lyder bare forkert. Jeg bør tjekke, but then again: who cares! Jeg synes bare, at den er den flotteste telefon, jeg har set meget længe - jeg har naturligvis købt den i sort. René har købt en magen til. Grunden til at vi skal have nye telefoner har været undervejs et stykke tid, men for nyligt stod Renés LG G3 af. Spontant. Min fungerer stadig. Så har vi en Samsung Galaxy SIII, som jeg givet til vores venindes mand, fordi han ikke har en smartphone lige nu. Hans er nemlig også gået i stykker, og alle Katjas tidligere smartphones (jeg ved ikke hvor mange og hvad hun har nu), men "alle de gamle", hun havde, er sendt til Ghana, hvor hendes mand kommer fra, og da jeg sagde, at vi havde snakket om at købe nye - René bruger en HTC Senstation lige nu - spurgte hun, om hun måtte låne en. Jeg snakkede med René om det, og fordi Samsung Galaxy SIII er virkelig stinkeren (til vores brug), har hun fået lov at beholde den. Det er min, så den er ikke blevet tabt alle mulige sære steder (som f.eks. toilettet), dog virker opladeren lidt sløv i det. Men jeg er glad for min LG G3 - jeg er bare så forelsket i udseendet på den der nye Samsung, selvom den er dyr AF.