Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 14. marts 2026

Det går slet ikke med faste uploading tider. Jeg skammer mig

Shit, jeg har crashet ud den seneste måned. Det er længe siden, jeg har været så ambivalent. På den ene side føler jeg, at jeg har et godt forhold til alle i mit liv, men på den anden side føler jeg, at jeg foretrækker mit eget selskab. Jeg har svært ved at få svaret på mails og den slags. Jeg har rent faktisk 1.288 uåbnede emails i min indbakke, og jeg kan ikke overkomme at få slettet de rigtige, og beholde dem, jeg gerne vil beholde.

Men til al held får jeg nok mit LEGO i dag. Jeg har bestilt LEGO fordi jeg basically er et barn. Nu må vi se, hvor nemt det er at samle. 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive om. Jeg syntes ellers at jeg havde noget. Bella har fødselsdag d. 1. april, og hendes gaver er købt ind. Jeg er lidt bange for, at jeg har købt alt for meget legetøj til hende, og at hun ikke gider at lege med noget af det. Jeg har overvejet at gemme noget af det væk til en dag, hvor hun trænger til nyt legetøj, men samtidig tænker jeg også på at sende det til det sted, hvor vi hende for LAAAANG tid siden.

Jeg har lyse hår på armene. Bør jeg barbere dem af? De generer mig ikke, og de er ikke meget lange. Jeg har overvejet at blege mine øjenbryn. Men det tror jeg ikke går til mit ansigt. Jeg er først for nyligt begyndt at indse, at jeg ikke behøver foundation, og måske oven i købet er pænere uden. Så en video for nogle dage siden, som en kvinde havde lavet om makeup trends i 2026, og hun mente at hvid ville blive et hit. Altså som hvid øjenskygge, måske med shimmer, metallic eller frosted, og Erin Parson snakker meget om MACs frosted lipsticks, de har lanceret en ny kollektion af farver indenfor det "frostede" spektrum, og jeg har allerede købt en af dem: "Fresh Morrocan", som jeg altid kun putter i centrum, og spreder ud med en finger, ligesom jeg gør med alle mine andre læbestifter. Det hjælper ekstremt meget når det kommer til blødning af læbestiften, men jeg kan også bedre lide det der "faded" look langs læbekanten. Og det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have lipliner på. Man skal bare huske, at hvis den ikke er et match til læbestiften, skal man nok lige være mere forsigtig og blende den ud før læbestiften kommer på.Og husk altid: ind med fingeren og ud igen. Det er utroligt så ofte jeg har haft læbestift på tænderne og ingen har sagt noget, fordi jeg har glemt at fjerne overskydende læbestift fra indersiden af læberne. Men jeg har tænkt mig at købe flere MAC frosted lipsticks, men MAC er ikke et billigt  mærke. 

 Jeg så miniserie på Netflix. Jeg tog dette screenshot.

Hvis du kigger rigtig godt efter, kan du så se et specifikt ansigt, som stikker frem? Et, som ville komme til at bringe meget had ind til verden, men som her står i kø for at komme i hæren allerede inden 1. Verdenskrig? Hvis du trykker på billedet, kan du se det i større format. 

Jeg så en video om Lady Gaga. Fandt ud af, at om 16 dage bliver hun 40 år. Det betyder, at hun er 6 år yngre end mig. For at sige det på en pæn måde: Det kan man godt se. Damn, den kvinde er smuk. Jeg har skiftet stil efter jeg blegede mit hår. Jeg vælger generelt lyse farver. Som jeg skrev lige før. Jeg kiggede lige på mit "Jeg har lige farvet hår"-billede, jeg havde sat ind. Det er sgu ikke et godt look. Men lyse farver er. I dag er det hvid med blå mascara. Sådan da. Jeg har en hvid metalglitter på øjenlåget, hvid kohl i som eyeliner i den nederste del, sølv shimmer-dust som eyeliner, en  hvid lipgloss med perlemor i, samt blå øjenskygge. Så lidt fregner, jeg har lavet, naturligvis, de skal jo være der. Men der er intet filter, og der er ikke optimal belysning. Alligevel ser jeg langt bedre ud uden foundation end med. Kan man være mere heldig i en alder af 46? Altså, jeg sidder ikke her og elsker mig selv fordi jeg gudesmuk, men konceptet i at jeg er 1½ måned fra at ramme 46 år, og det først er det sidste år, det gik op for mig, at jeg ikke behøver foundation for at tage et godt billede. Jeg er en person, som har gået rundt med foundation siden jeg gik i 9. klasse. Jeg havde en Rimmel foundation, som absolut ikke var en, man kunne ånde igennem. Jeg husker at jeg var til min fætters  dåb, og mit ansigt bare smeltede, fordi det var varmt. Og Maybellines Dream Matte Mousse - der har jeg også været, og det var en ren kagefest. Med NYX kunne jeg ikke finde den rigtige undertone, og endte ud med altid at se gul ud. Jeg har været igennem nogle cushions, som man kunne bruge enten som tør eller spraye den med vand og bruge den som en mere fugtig konsistens. Essence var god, 120 var et godt farvematch, og den var billig. Men den bedste foundation, jeg nogensinde har brugt, har nok været GOSH, og det ser ud til, at den ikke bliver produceret længere. Så hvor heldig har man lov at være? Foundation på næsten dagligt siden man var 15-16 år, og først når man er 45 år, indser man, at man faktisk ser bedre ud uden, og ikke behøver at købe det? Haha. Det jeg jeg gør, er bare at putte lidt ansigtsceme på, lige pudre min T-zone med en puff, ét spray med min settingspray, venter til det er tørt, tegner fregnerne på, pudrer, og sprayer en sidste gang. Og så udlever jeg dagens makeup vision, og finder en læbestift og blush, der passer sammen og som går til mit look. Jeg elsker makeup. 

Men jeg kan godt lide at lege stadigvæk, og den 7. marts delte mit ansigt sig i 2 - glemte bare at tage det ene af, før jeg tegnede det andet på. Jeg startede med the eye of Horus (eller Ra, jeg ved det ikke).
Jeg havde det kun på det ene øje, hvilket nok var hvorfor jeg kom til at glemme at fjerne det før jeg lavede det næste. Jeg brugte en GOSH Xtreme liquid gel eyeliner i farven bronze til dette. 

Dette billede er en inspiration fra en Tik Toker, jeg desværre ikke ved hvem er. Jeg har bare valgt at kalde det for "Demonveins". Jeg har lavet venerne med en sort eyeliner, en flydende eyeliner fra... Revlon, mener jeg, og puttet en grå øjenskygge fra Jeffree Stars "Weirdo" palette oven på. Det er den samme grå farve, jeg har omkring øjet. Læbestiften er Lord & Berry Timeless kissproof i farven "Knockout". 


Jeg har lige fået ny computer. Det er da altid noget at snakke om. Den er ikke ny-ny, men who gives a shit, right? Den er fra omkring 2012, og René har selv designet den, samlet den og indkøbt alle de dele, der skulle til. Det eneste, han ikke har, er brugt den. Så nu har jeg overtaget den. Det er en vandkølet maskine, og lige nu står den på en måde, så man ikke kan se vandkølingen. Det er jo væske, som løber rundt i rør, og det er et glaskabinet. Jeg tror aldrig jeg har været gladere for en computer. Jeg kan svare på sms'er her! Jeg behøver ikke at sidde og blive irriteret over at folk skriver sms'er til mig, som jeg skal svare på, fordi selvom jeg teknisk set er en generation X'er, så er jeg nok lidt mere boomer når det kommer til teknik. Og der er så meget ram i den, at jeg ikke behøver at vente på noget som helst. Jeg når dårligt at blinke med øjnene før en ny side er indlæst. Det er så cool. Vi er begyndt at komme med ideer til, hvordan vores stue skal se ud, når vi får muget ud i alt det, vi ikke vil have længere. 

Og så er jeg sør'me, langt om længe, blevet godkendt til en handicapbolig. Nu må vi se, hvor lang ventelisten er. Men det er virkelig gode nyheder. 

Jeg sidder og ser en video om folk, der har kommenteret omkring hvilke bands, der har dårlige vokalister. Metalbands, for at være mere specifik. Jeg vidste godt, at Megadeth ville være på listen, for stort set ingen kan lide Dave Mustaines stemme. Jeg elsker den. Men okay. Der var en der sagde, at det perfekte metalband ville være Metallica uden musikken, og Megadeth med James Hetfield i stedet for Dave Mustaine. Jeg vil være ærlig og indrømme, hvad der nok lidt siger sig selv efter alle de år, at jeg foretrækker Megadeth og Dave Mustaine. Også selvom de har en del  dårlige album bag sig. Jeg har en tatovering med deres navn på min arm. Men jeg synes at der er sange, som Metallica har lavet, der er gode. Desværre er de fleste af dem på "Load", som er den værste plade ifølge deres egne fans. Eller er det Sct. Anger? Udenfor Load, er de Metallica sange, som jeg synes er gode, "Welcome Home (Sanitarium)", "Sad But True", "Enter Sandman", "Whisky In The Jar" (som er en coverversion af et Thin Lizzy nummer), og hvis vi lige hopper videre til "Reload", kan jeg godt lide "Fuel", "The Memory Remains", "Prince Charming" og... Ja. Det er det. Der er ikke noget efterfølgende Reload, som jeg synes er godt. Jeg er lykkelig når jeg kan høre den bedste guitarsolo, og selvom Kirk Hammett er god og bliver set som en af de bedste - så synes jeg at Dave Mustaine er bedre, og faktisk også Slash. Han er også bedre. Jeg ved godt, at de fleste bruger et scenenavn, når de starter en karriere, eller hvis de bare ikke synes at deres navn er godt nok til det, det skal bruges til. Men Axl Rose voksede op under sin stedfars navn, William Bruce Rose, og Slashs rigtige navn er Saul Hudson. Jeg kan ikke huske hvad Duff McKagans rigtige fornavn er. Men for at vende tilbage til den video, jeg snakkede om før: der er rent faktisk folk i denne verden, som mener at sangeren i Volbeat er en dårlig sanger fordi han lyder alt for amerikansk i forhold til at skulle være dansker. Nu er der meget få sange, som jeg kan lide med Volbeat, men jeg synes da mere at det er kompliment, selvom jeg ikke bryder mig om "Alt amerikansk er bedre end alt andet"-sloganet. 

Klokken er kvart i fem om morgenen nu. Jeg har ikke været oppe hele natten, jeg stod op  da klokken var 2. Jeg overvejer at se om jeg kan få et par timer mere, inden vækkeuret ringer klokken syv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar