Skolearbejde og hvordan det bliver fremover

Først og fremmest skal vi have sat nogle grundregler. For denne måde fungerer ikke for mig. Jeg er nødt til at forholde mig til 1 fast upload-dag om ugen. Jeg har faste aftaler hver tirsdag, onsdag og fredag, og hver anden torsdag og hver anden lørdag. Så er mandag eller søndag ikke de bedste valgmuligheder? Hvis jeg uploader f.eks. om søndagen, har jeg en hel dag til det, og som back-up, mandag. Så fra og med i dag, skriver jeg kun om søndagen, medmindre noget helt ekstraordinært har fundet sted.

Dette opslag har nogle sære ting med sig. Sære som i "what the fuck." Dengang jeg gik i folkeskole, og stort set aldrig var tilstede, lærte vi, at på engelsk, udtales 2 o'er som "u", men der var visse undtagelser. Som "blood", "door" og . Vi lærte, at 1 kvinde var en "a woman", og 2 eller flere kvinder var "the women". Vi fik at vide, at woman skulle udtales som det stod der, med et "o", men at hvis det drejede sig om flere kvinder, skulle det udtales "wemen". Men det har folk fra min generation og den der kom efter tilsyneladende glemt. Hvor mange, når du ser en TikTok video hører folk sige "aks" i stedet for "ask"? Noget af det første, vi lærte, var "your" og "you're". "They", "their", "they´re"... Og hvis vi hopper over i det danske et øjeblik. Hvad sker for "freksempel"? Det ville være rart, hvis vi alle sammen kunne sige, for eksempel "espresso" korrekt, men stort set alle de gange, jeg hører folk snakke om espresso, bliver der lavet om på ordet, og pludselig er det  "Kan jeg få en expresso" til barristaen, men en barrista der svarer "ja, 1 espresso. Hvad er navnet?"

Men da jeg gik i folkeskolen havde vi nogle virkelig sære projekter engang imellem. Det var altid sjovt at bryde de sædvanlige dage. Men projekter om fisk og andre havdyr? OMG, det var så kedeligt. Min veninde, Maria, og jeg valgte at lave et projekt om rejer. Vi lavede en smuk kollage og skrev alt ned, som vi havde kunne finde ud af om rejer. Og så skrev vi de forskellige typer af rejer på, og satte billeder ind. Som f.eks. osterejer, peanutrejer, samurejer, mm. Maria fandt på at skrive en karakter på nede i hjørnet, og vi klippede en underskrift ud af en af vores meddelelsesbøger fra den lærer, der havde den klasse, og satte ind under. Vi skrev endda en flot lille ros til os selv, fra flere seere af vores planche, som ikke på noget tidspunkt op til da var blevet set af andre. Vores karakter lød på 13 med pil op. Den karakter findes ikke længere. Teknisk set, dengang, var den højeste karakter 11. Men hvis du havde lavet noget, som var virkelig ekstremt godt, som virkelig var lidt bedre end det bedste, kunne du enten få 11 med pil op, eller et direkte 13-tal. Men dengang var karaktersystemet helt anderledes. Jeg mener at det startede ved 03. Så kom 5, 6, 7, 8, 9, 10 og så 11. Jeg kender ikke det nye system. Jeg burde sætte mig ind i det, nu hvor jeg har en lille fighter, der skal skal til at have karakterer. 

En anden ting, jeg kan huske vi lavede et projekt om, var et, vi selv måtte vælge. Mine veninder og jeg valgte Panthera. Panthera er det latinske ord for store kattedyr, som løver, leoparder, tigere... Jeg kan huske hvor meget sjov vi havde. Også selvom det hele foregik på skolebiblioteket, hvor bibliotekaren, Arne, der også var vores musiklærer, altid var muggen. Det, jeg elskede mest, dog, var når det var en stil, vi skulle skrive, og det var en fristil. Oh man... Jeg kan tydeligt huske, at jeg skrev en fatass stil om HIV/AIDS og cancer. Grunden til, at jeg kan huske det, er fordi jeg skrev den da jeg var 12 år gammel, muligvis 11, alt efter om det var før eller efter sommerferien, og jeg læste en masse bøger, og jeg skrev det hele med en blyant, som var ekstremt lys. Af en eller anden grund syntes jeg at det var meget pænere med den lyse farve. Min lærer sagde til mig, at jeg nok skulle koncentrere om 1 emne næste gang, og at jeg skulle skrive med en bedre blyant eller kuglepen. Jeg kan ikke huske hvilken karakter jeg fik - men det var ikke det der betød noget. Det var mere en anerkendelse af, at jeg i det mindste havde lavet noget godt. 

Men jeg tænkte over noget i går. Vi har dette magiske produkt, som vi vasker vores hår med. Shampoo. Og hvis man vil, kan man efterbehandle det med conditioner/balsam. Jeg kan ikke lade være med at se ordet shampoo for mig. Hvem siger det? Det er kun visse slags, er det ikke? Jeg siger ikke "shampoo" om det, jeg normalt bruger, men jeg siger "purple shampoo" om det lilla shampoo jeg bruger. Jeg udtaler en ganske almindelig shampoo som shampo. Men der er altid 2 o'er på flaskerne. De billige efterbehandlinger hedder som regel "balsam", hvor de dyre oftere hedder "conditioner". Er det ikke sært? Jeg bliver sgu aldrig klog på sprog. 

Okay. Jeg skal i seng nu. Men jeg vil sige, at jeg i stedet for at have en liste over godkendte YouTube kanaler, vil vælge en speciel video fra en given YouTuber, og referere den i stedet for. Så er hvis der bliver anbefalet en video med f.eks. Sixteenleo, er det den specielle video, og ikke hele kanalen - den kan  man selv vælge at udforske, hvis man får lyst. Jeg regner også med, at jeg nok forkorter listen med musik til maks 10 numre ad gangen, fordi der er ofte alt for mange sange på, Nej, jeg vælger 7, som er mit yndlingstal. Jeg har alle links til YouTube klar, og den samt alle andre lister bliver opdateret i morgen. Jeg tjekker også Netflix listen ud. Det er svært at vælge indimellem, når alt, hvad vi ser, er delt mellem Netflix, HBOMAX og Amazon Prime Video. Men jeg kæmper på at få min blog op at køre igen. Så jeg kommer lige ind i morgen og opdaterer lister og mine well-spoken felter, og så har jeg en blog klar til søndag. 

Hav en dejlig resten af ugen. Lige nu er der 25 minutter tilbage af onsdagen, så det er vigtigt at holde sit søvnmønster når det lader til, at det endelig er ved at blive normalt igen. 

Hvordan man reagerer når livet ebber ud...

Godt. Så min far ringede til René i dag, fordi han ikke kunne klare at snakke med mig uden at bryde ud i gråd. Min mors situation.... damn. Min mor er 75 år gammel. Hun vejer 35 kg. Hun kan ikke synke, hvilket betyder at de ikke kan sætte en slange ned i hendes hals, så hun kan få sondemad. Hun kan heller ikke få den opereret ind, fordi hun er så kraftigt undervægtig. Hun kan ikke, på nogen måde, få førstehjælp af samme årsag. Hun har omkring 1-2 måneder tilbage at leve i. Hun er en dejlig kvinde. Jeg er ked af at miste hende. Jeg har det underligt. Føler mig... kold og tom inden i. Jeg har ikke grædt eller noget, hvilket jeg ellers troede at jeg ville. Jeg føler mig som en skygge. Forket. Helt klart ikke den reaktion, jeg forventede. Men kan  man forvente hvilken reaktion man får, når ens forælder dør? Eller i hvert fald ikke har ret lang tid tilbage? Min fars situation har faktisk givet mig tårer i øjnene, når han har ringet og jeg har hørt ham græde. Min far og jeg er ikke tætte.

Men hvad sker der så nu? Jeg er nødt til at tage med til hendes begravelse. Men skal jeg hjem til dem og kigge i min mors ting og se, hvad jeg vil have? Er det noget, min far kunne finde på at bede mig om? Jeg er enebarn. Men jeg har en halvbror, som jeg faktisk ikke ved, hvor meget kontakt min far har til længere. Hvem skal hjælpe ham med alt dette? Mig? Min mors familie? Dette er værre end noget andet, jeg forestiller mig, bortset fra ikke at have en mor jeg kan ringe til, hvis jeg får lyst til. 

Min verden... vendt om. Jeg ved vitterligt ikke, hvad der skal til for at få mig ud af denne boble. Men det skal nok blive godt igen. For min far, i hvert fald. Jeg vil hjælpe ham så godt jeg kan. 

It just keeps on going on

 Jeg prøver virkelig hårdt at være positiv og opløftende. Men jeg har ikke flere kræfter. Altså, min energi er udtømt. Og på så kort tid. Jeg har dykket ret kraftigt efter at min mor fik en blodprop i hjernen henover julen, og nægter at tage imod genoptræning, nægter at spise og nægter noget som helst. Hun er svær at forstå, siger min far, men han siger også, at hun er grov overfor både sygeplejersker og læger. Og det kunne jeg sagtens forestille mig, for hun er stædig, og hun gør ikke noget, hun ikke vil.

Jeg skulle bare lige ud med det. Sorry.

Håber at din weekend har været bedre. 

Nytår og blodprop i hjernen

 Så er det vel også på tide at sige godt nytår til andre end min far... Så godt nytår til dig, kære læser, som ofte finder vej herind. 

Jeg springer lige ud i det. Det kan man lige så godt. Jeg sad og tænkte på, om "Maria" er et navn, som blev brugt på samme måde som "Mary" i det engelske sprog. Måske fordi jeg lige havde set Stigmata. Jeg elsker den film. Jeg så den i biffen, jeg har den på dvd, og den er netop blevet tilføjet Netflix. Men jeg syntes ikke, i mine studier af slægtsforskning, at jeg stødt på "Maria" særlig meget. Mere Maren, Marie og Karen. Så jeg slog det op på google. As one does. Det viser sig, at Maria startede med at poppe op i Danmark i 1400-tallet, men at formen "Marie" har været mere populært stort set alle årene. Bortset fra 1980'erne og 1990'erne, hvor Maria hittede big time. Men det er mere "in" igen nu med "Marie". 

Min mor hedder Kirsten Marie. Hun har mit fars efternavn nu, men da hun var ung og smuk, hed hun "Pedersen". Men det nægter hun konsekvent at hedde. Så hvis man spørger ind til det, siger hun, at hendes efternavn var "Petersen", og når man fortæller hende, at Pedersen og Petersen ikke er det samme navn, bliver hun vrissen og siger at man kan udtale sit navn som man vil. Og når nu vi er der. Hun siger ofte ting, som min far og jeg aldrig rigtig har vidst hvor hun havde fundet henne, men som hun bare sagde. F.eks. sagde hun engang "holy birdshit" i stedet for "holy shit". En anden ting, hun stadig siger, er "end of history" i stedet for "end of story" når hun vil sige at så er der ikke snakkes mere om det. Eller som hun også siger "så er den ged barberet". Hun siger ting som "det ved jeg sgudde" - hvilket betyder "det ved jeg sgu da ikke". Og en af de mest populære: "gusemand!" Det er ordet, man siger, når man er fuldstændig forbløffet over noget. Der er også ting som hvad man kalder visse ting, men ikke andre. Min mor ejer flere par sko. Hun har et par sko. Men hvis det er sutsko eller træsko, ændrer alt sig pludseligt. Så er det "sutskoer" og "træskoer". Og når hun sidder i haven og kigger på fugle, ser hun ofte solsorte. Men hun kalder dem "solsårte". Der er sikkert flere ting, jeg ikke kan komme i tanke om lige nu. Men grunden til at jeg overhovedet fortæller dette, er fordi min mor i juledagene blev indlagt med en blodprop i hjernen. Hun har det nogenlunde, men de kommende måneder bliver svære. Da min far ringede efter ambulancen, blev hun kørt til Køge sygehus. De sendte videre efter en dag eller to til Rigshospitalet, der efter en dag eller to sendte hende til Roskilde. Og på mandag skal hun på Nykøbing Falster.

Men det var ikke det eneste, jeg tænkte på, da jeg sad der på toilettet og halvsov fordi klokken var tre om eftermiddagen. Jeg havde bestemt mig for at tjekke Maria-navnet ud, og når man skal forsøge at holde sig vågen mens man er på wc (jeg har en tendens til at sidde og hælde til den ene eller anden side, når jeg falder i søvn på mit toilet eller min stol), så gælder alle tricks. og pludselig slog det ned i mig: ting som bluser, toppe, T-shirts, sweatere og den slags, er faktisk diskrimineret ret meget i forhold til "de nedre dele". Nu har René godt nok forklaret mig det, fordi det lader til, at han indeholder viden, jeg ikke besidder, men - bukser. "et par bukser". Selvom der kun er 1 styk, men har to ben. René siger at med finere tøj, kalder man det for "buks", og så giver det jo mere mening. Men hvad med trusser? Det er det samme. "Et par trusser". Der er 1 styk, men minimum 2 huller. Leggings, jeans... Det er det samme det hele. Men toppe, bluser og alt det jeg nævnte først, har også 2 huller. Faktisk har de som oftest 3, så ens hoved også kan være der. Men de kan eksistere ensomhed. Og det er ligegyldigt om man har flere på. Det er stadig kun én. Jeg har en T-shirt på lige nu, og en hoodie uden på. Så jeg har godt nok "flere bluser på", men jeg har ikke "2 par bluser på". Det føler jeg er lidt diskriminerende.

Jeg har fået den perfekte gave af René til jul. Det er en bog, der hedder "Books That Changed History", og som fortæller lidt om de bøger der har været vigtigst igennem tiden. Den er virkelig flot illustreret,  og jeg glæder mig til at have tid til at sætte mig ned og kigge nærmere på den. Mit nuværende projekt indeholder en masse lim, og jeg vil helst ikke have lim på bogen. 

Jeg skal nok opdatere mine anbefalinger på Netflix, men lige nu skal jeg ud og lave mad. Nå ja, da vi så 2 del af sæson 5 af Stranger Things nytårs aften, kom jeg til at tænke på, hvis man havde et navn, som teknisk set har en betydning? Jeg mener ikke som i at Rikke betyder "fredelig herskerinde", men mere  som f.eks. Will. Det er en forkortelse af William, men der er jo ingen der siger det. "William you please shut the door?" Dermed kan man sagtens sige "Will you please shut the door". Men hvad hvis den bliver kørt helt ud til Bill? "I can't pay my freaky ass bills, and you just come in here demanding money? Boy, you go and get yourself af job right now!"

Men der er andre ting, jeg undrer mig over, når det kommer til navne. Hvordan Richard bliver til Dick. Robert bliver til Bob eller Bobby. Og er der ting, jeg synes er decideret tåbeligt. Lad os sige at jeg var fan af Rihanna. I stedet for at sige hendes navn, skal jeg så kalde hende "Ri Ri" lige som mange af andre fans? Eller "Tay Tay" når det kommer til Taylor Swift? Jeg kan egentlig godt nok lide Lady Gagas måde at gå omkring det på. Hun er Mother Monster, og alle hendes trofaste fans er hendes "little monsters". Jeg kan lide alle disse tre sangerinder, men hvis jeg skal være ærlig, så er jeg nok mest til Lady Gaga. Hendes stemme er virkelig fantastisk, hun har gode sange, er fantasifuld og bare så goddamn gorgeous. Plus at hun er dygtig AF. Hendes liveshows har vist det ret tydeligt. Lady Gaga er en virkelig stor personlighed i en virkelig lille krop. 

23 dage til Megadeths nye og sidste album.

Tak for i aften, og godt nytår. 

Jeg springer ud af mit skab

 Så er det i dag. Jeg har siddet i mit skab i mange år, og det er på tide at hoppe ud. Jeg vil ikke længere sidde her. Så jeg springer ud. Jeg er heteroseksuel. Jeg er ligeglad med, hvordan I føler omkring det. Det er, hvem jeg er. Jeg kan sagtens nyde en kvindes udseende, men det betyder ikke at jeg er seksuelt tiltrukket af kvinder. 

Af andre nyheder, vil jeg gerne erkende, at jeg ikke kender alle menneskers musiksmag. Jeg ved ikke, hvad folk lytter til, når de er hjemme, hvis det ikke er folk jeg kender. Men prøv lige at hør her, ikke? Afroamerikanere brokker sig en del, hvis hvide mennesker tillader sig at få fletninger, og især hvis det er cornrows. Og de bryder sig heller ikke om at de hvide med dreads. Men - hvis man ikke vasker sit hår og ikke reder det (eller vasker det, men bare ikke reder det), vil det på et tidspunkt danne dreads. Også selvom man har glat hår. Og hvad angår fletninger: Hvad med franske fletninger, hvad med de hollandske? For slet ikke at tale om, at vi heroppe i Norden havde fletninger i den tidlige middelalder, også kaldet vikingetiden. Der er ikke et land, der ejer noget som helst. Men det med musikken? Når jeg ser en eller anden person, som jeg er ret sikker på ikke lytter til den slags musik (Guns N' Roses, Metallica, Megadeth, Iron Maiden, Marilyn Manson, etc.) men har gamle, brugte T-shirts på, som jeg er sikker på er købt i genbrugsbutikker, bliver jeg irriteret. Jeg bliver irriteret over at folk lytter til en genre af musik (det er nødt til at skrive, fordi jeg inderligt hader Metallica), og går rundt med de T-shirts for at støtte deres bands og dem de holder af, støtter eller er fan af, ikke længere kan bære dem med nogen særlig stolthed, fordi hvem som helst går rundt med dem. Så, på grund af det med håret, kan jeg godt se, at det er mig, som er problemet, men jeg hader at se folk der laver et fashion statement når de ikke ved hvad de reklamerer for. 

 Dette bliver mit sidste indlæg inden jul. Jeg ser frem til at finde nogle gode emner at skrive om igen i det nye år, men resten af december kommer der sikkert ikke noget. Af ukendte årsager er min hjerne halv-lam, og jeg kan ikke rigtig tænke sammenhængende. Jeg har en del tankemylder, men det meste er nok bare, at jeg har minimum 3 døgn i løbet af en uge, hvor jeg bare slet ikke sover. Eller har sære tider. I går gik jeg i seng klokken 22. Jeg stod op igen klokken 3, og nu er klokken 8. Jeg bliver sikkert træt igen senere. Who knows? Så må jeg tage en lur. I just love them naps!

Jeg ønsker dig en fantastisk jul. Og et godt nytår, hvis jeg ikke uploader inden nytår. Husk at værdsætte dit kæledyr ekstra  meget. De er nogle dejlige skabninger, også selvom de er hellspawns, som f.eks. Bella er. Jeg elsker den kat. Hun er så supersmuk og dejlig. Jeg har købt et nyt kattetræ til hende. Det skal stå foran terrassedøren, så hun kan ligge og kigge ud. Jeg håber virkelig, at hun bliver glad for det. Jeg har også en anden gave, just in case. I dag kommer Katja og Astrid for at hente julegaver. Jeg tror, at vi pakker op i dag. Jeg elsker at se Astrid pakke op. Og i år har hun absolut ingen idé om hvad hun får, fordi ingen af de ting, jeg har købt, er på hendes liste. 

Nå. Morgenmaden kalder. You have a good one! 

Update

 Jeg synes bare at jeg lige ville gøre dig opmærksom på, at jeg har opdateret alt hvad er i højre spalte. Det er jeg ikke så god til at få gjort. Men nu kan den gå lidt endnu. Hvis du tjekker noget af det ud, håber jeg, at du finder noget, som du kan sige "hashtag mine!" om. Hav en dejlig aften!

Rikke 

Back in the 80's

 Oh hi, hello there.

Hvor er det nu, det er fra? Ligegyldigt. Der er  nogen der siger det hver gang de laver en video på YouTube. 

Mit blondine-look går godt, jeg er stadig i gang med at få det orange ud med purple shampoo, men jeg har også kun vasket det én gang siden jeg blegede det, fordi jeg ikke har haft brug for at vaske det. Så ville jeg vaske det i går, men det blev lidt sent, og jeg skal vaske hår tirsdag næste gang, så jeg valgte at udsætte treatment 2. Men det, som har taget mest imod shampooen, har virkelig taget imod. Det har den hvide farve, jeg gerne vil have. Der står på purple shampoo flasken, at man man helst kun skal bruge den maks 2 gange om ugen, fordi den er meget kraftig, men jeg sendte René i Matas med et billede af mit "nye" hår, og hun sagde dernede, at hun bruger den samme, og hun vil anbefale mig at kun at bruge den 1 gang ugentligt, og så vidt muligt bruge handsker. Det er noget heavy stuff, nemlig, der godt kan misfarve hænderne. 

Er der nogensinde nogen af os, som var børn i 1980'erne, som har tænkt over hvor almindeligt sære ting var, og som er ved at komme tilbage? Ikke alt, naturligvis, men... Telefoner med drejeskiver, f.eks., vi havde sådan en. Den var rød. Da vi flyttede til Solrød havde vi den i et stykke tid. Så skulle vi skifte til en telefon med trykknapper. Vores var mosgrøn. Jeg havde også selv flere forskellige telefoner på mit værelse, som jeg skiftede imellem. Men dengang, som var før YouSee, som blev overtaget af TDC, var der KTAS, og det var det, man havde. Og man lånte telefonerne. Da vi købte vores egen telefon, skulle vi aflevere vores telefon tilbage til KTAS/TDC/YouSee. Da vi boede i København startede vores telefonnummer med 01. Da vi flyttede til Solrød, skiftede det til 03, men efter kort tid blev det til 5314. Men der var sgu' for mange mennesker, der blev ved med at flytte til Solrød og oprette telefonabonnementer, så derfor skiftede vi til 5614. Og hvor mange af os har ikke tænkt over, hvorfor vores alarmcentral skiftede fra 000 til 112? Jeg kan ikke længere  huske årsagen. Og da internettet kom, lånte vi modems hos de teleselskaber, vi havde, fordi vi skulle bruge vores telefonlinje til at komme på nettet. Og i al den tid, vi var på nettet, kunne vi ikke bruge telefonen. Og hvis vi havde ringet forkert, så det var til en fax, kom den der virkelig ubehagelige lyd direkte ind i ens øre. 

Legetøjet vi legede med, var også helt anderledes end det, som børn  leger med nu. Jeg havde 2 sæt (det blev købt som sæt), hvoraf det ene bare var en masse props til tryllekunstnerier, og et sæt, som indeholdt små stykker brevpapir, små konvolutter, små frimærker osv., så man kunne lege at man skrev og sendte et brev til sin farmor. Og så havde jeg et kasseapparat, som jeg havde stående på en papkasse, og jeg solgte mine forældre ting, som jeg fandt rundt om i lejligheden - mad, blandt andet. Min mor købte mange varer hos mig, desværre tjente jeg ingen penge, for vi handlede i Matadorpenge-kurs, fordi vi havde haft et  Matadorspil, som efterhånden var så medtaget at det ikke kunne bruges. Men når vi bare legede alene... Hvad legede vi så? Jeg sang og dansede til musik som Thomas Helmig, Europe, Eurythmics, TV2, Bruce Springsteen m.f., jeg lavede hemmelig mad (mel, vand og sukker i en skål som jeg bare åd) som jeg lavede under min seng AND I HAD THE TIME OF MY LIFE! Naturligvis var det ikke noget, men jeg er stadig en rå-dej gnasker. 

Indretning var også noget andet dengang. Det er ved at komme tilbage igen, og det er vist også meget normalt. I vores lejlighed havde vi en hel væg, der var tapetseret med et billede af en efterårsskov. Og i stuen havde vi hessian tapet. Hvis nogen er i tvivl, er det sækkelærred. Vi havde et rødt toiletsæde med et rødt toiletbræt. På et tidspunkt skulle det skiftes, og så købte vi et rødt igen, fordi vi syntes at det var så dejligt med den røde farve. Vi havde ingen bademåtte, fordi vores bad lå på den anden side af en væg, der ikke gik helt op til loftet.Væggen var vel omkring 3/4 i forskel til de andre vægge. Toilettet havde ryggen op mod denne væg. Så døren til toilettet var i gangen, men skulle man i bad, var det ind i soveværelset, og ind i den anden halvdel af "badeværelset". Der var et gulv, som der var en speciel slags træ-palle på, som man stod på og badede, fordi gulvet var isnende koldt. Der var et højt, smalt vindue, der altid stod på klem, og der stod vores shampoos og alt det på gulvet. I de mange første år sad jeg i mit plasticbadekar derude. Men en dag, da jeg var 5-6 år gammel, besluttede jeg mig for, at jeg var voksen nok til at tage voksenbade. Derfor steg jeg ud af mit badekar, tømte det og tog et almindeligt bad, hvorefter jeg kaldte på min mor fordi 1: jeg skulle tørres og 2: jeg skulle prale med at jeg havde taget et voksenbad helt selv. 

Jeg har vist nævnt op til flere gange, at jeg også i den tidsalder blev passet af min farmor og farfar hver anden uge, fordi der ikke var en børnehaveplads til mig.Min farmor dyrkede virkelig dekoreringen af wc-stilen. Hun havde sådan noget skumgummi agtigt materiale med små huller liggende på hele gulvet, hun havde en bademåtte, som passede til i farven (grøn i forskellige nuancer), hendes toiletsæde var også dækket af plys, og der var plys på låget. Hun havde en stander på gulvet med ekstra toiletpapir, men hun havde også en fancy-pancy dukke hvis ben skulle ned i selve rullen, og så trak man hendes strikkede kjole ud over rullen. Min farmor insisterede på at købe toiletpapir med farvet mønster. Det var ikke noget, som min lille tissecola kunne lide, men okay, hun smurte mig bagi med creme som var 6-7 år for gammelt, fordi hun ikke var klar over, at Nivea har en udløbsdato, og hun havde taget hul på den da hun passede min bror. Som er 7 år ældre end jeg er. 

Ak ja. Der er sikkert mange andre ting, som jeg bare ikke lige tænker over. Men det har været sjovt at gå og tænke lidt tilbage på "the good times", for jeg gør det ikke så meget længere. Jeg tror at jeg har fået en eller anden form for mild hjerneskade. Af en lille blodprop/blødning. Jeg glemmer ord, kan ikke snakke rent, og det er bare  virkelig ikke særlig godt. Nu må vi se. 

Jeg vil ønske dig en dejlig uge. Jeg dukker op med et billede af mit nye, blonde hår, når det har fået den rigtige farve. Nå ja, forresten - Megadeths to nye singler sparker røv. Jeg skal nok opdatere mine lister senere, lige nu skal jeg skynde mig ind og vinde i kærlighed. Nej, jeg snakker ikke om kødelige lyster, mand, jeg lever i cølibat. Men jeg skal lige have overtalt René til at se noget. Hehe.