Jeg mødte hende for mange, mange år siden. I 1987. Da vi var meget meget unge - vi gik kun i 1. klasse dengang. Vi var ikke legekammerater dengang. Vi legede en gang hjemme hos mig, og en gang hjemme hos hende. Det var vist det. Jeg havde dengang en bedste veninde der hed Maryam.
Men katastrofen indtraf i 1988, da jeg skulle flytte fra København til Solrød. Jeg kendte godt nok nogen i Solrød, men... Maryam, som jeg gik i skole med, og alle mine veninder fra "gården", dem måtte jeg efterlade. Jeg fandt hurtigt nye veninder - men ikke i skolen.
Pludselig en dag i 1990, så jeg en pige, der lignede en, jeg helt sikkert havde set før. Og jeg så hende stort set lige foran det rækkehus, vi var flyttet til. Hun fik lov at se mig danse rundt i gamacher (det hed leggings dengang), hvide med en masse blomster, og en pastelfarvet gul T-shirt, mens jeg sammen med to veninder legede Melodi Grand Prix og helt klart var besat af Lonnie Devantier og hendes "Hallo Hallo". Kan I huske den? Ellers tjek den ud på YouTube på dette direkte link
Jeg var et ømt syn. Jeg tager det som det er. Men det var pigen også. Hun havde svenskerhår! Som min mor! Det var ret tydeligt at hun også kunne genkende mig. En dag kom hun hen og afbrød vores Lonnie-leg, og hun spurgte om jeg var Rikke, og om jeg havde gået på Ny Carlsbergvejens Skole. Og det havde jeg. Og det var hende, som jeg havde leget med to gange.
Hendes mor var blevet skilt, og havde fundet sig en mand, der boede i en bebyggelse der lå stort set lige ved siden af den bebyggelse jeg boede i. Og før vi vidste af det, var vi bedste veninder. Hun startede op på Uglegårdsskolen, hvor jeg også gik - endda i samme klasse som mig! Vi hang sammen altid.
Nogle af de ting, vi har oplevet sammen, min veninde og jeg, er disse:
- "Opperen". Det var en virkelig spændende opfindelse, deraf "opperen", som vi helt selv fandt på en dag, hvor vi var ude og "udspionere" en fra vores klasse som var megalækker. Der var en legeplads i nærheden af hvor han boede, i samme bebyggelse som min veninde. Efter et større uvejr var en bjælke revet løs, og lå bare på græsset. Det var for godt til at lade være. Så vi tog den, lagde den henover traktordæk-gyngen, stillede os op i hver vores ende, og så tog vi fat i rebet, der holdt det hele oppe og så begyndte vi at gynge/vippe frem ot tilbage, mens vi sang en sang, som vi havde lavet selv: vi skiftede til at synge et vers, og efter hvert vers var der et omkvæd, om bare lød på "Hihi hvor var det sjovt" - og det skulle vi begge to synge.
- Der var også dengang, hvor vi sad hjemme hos hende og så film, og hendes storesøster og dennes veninde kom hjem, og de insisterede på at se nogle soft-porn film, og vi så noget af det, men mistede interesseren og gik i stedet ud for at lede efter ham den lækre fra vores klasse. Min veninde havde lige lært at slå falske bøvser, men jeg havde spist for mange chips, og jeg sagde til hende "Lad nu være. Hvis du gør det igen, kaster jeg op". Jeg ved ikke, om hun ville vise sig, eller om bare ville tjekke mig. Men hun gjorde det igen - og ud væltede alle chipsene i en tilfældig hæk. Haha.
- En dag tilbragte vi 4 timer bag en busk, fnisende, mens der lå en (tom) pung fra Legoland på fortovet lige foran os, med en madsnor (eller kødsnor, alt efter hvad du foretrækker) bundet i, og op til busken. Der var kun det fortov og så en cykelsti, men der kom ikke et eneste menneske i de 4 timer - og alligevel formåede vi at grine og fnise i 4 timer.
- En af de fødselsdage, jeg havde før jeg blev 12, havde mine forældre inviteret mig og min veninde i Tivoli. Vi havde det SÅ sjovt, og vi spiste på en italiensk restaurant derinde. Vi døbte vores mad "pruttespaghetti" fordi det var vores reaktion på det, og "bøvsecola" fordi - det var reaktionen på det. Jeg købte en sort stråhat med et hvidt bånd med noget pastelfarvet grønt og blåt blomsterinspireret mønster, og min veninde købte en pink stråhat med et sort silketørklæde med pink prikker. Da vi kom hjem senere den aften, besluttede vi os for at "vække nabolaget" med et modeshow for alle mine yngre veninder. Så vi tog alt muligt sært tøj, kombinerede det forskelligt og med vores fantastiske flotte, nye hatte. Reaktionen var så fantastisk, at vi besluttede os for at tage vores hatte på i skole en af de kommende dage. Jeg tog min på, men den fløj væk og blev fuldstændig skæv. Jeg kan ikke huske om min veninde havde sin på, men jeg mindes at den var med i skole.
- På vores skole havde vi noget, som hed "Ugleby". Det var et fænomen der gik ud på, at vi skulle lave små butikker på selve skolen, indsamle eller producere ting at sælge og så skulle vi lave noget valuta, som forældre og andre "pårørende" kunne få når de kom på Uglebys "Open Night". De år, hvor jeg var med, sad jeg altid i vores BEAUTY-afdeling, og mange havde en masse "gammelt" makeup med fra deres mødre/ældre søskende. Min veninde og jeg "lånte" lidt her engang fra tid til anden. Jeg kan huske at jeg endte op med en blush som var virkelig ekstremt rød, og jeg var slet ikke til rød, men det var så spændende med alt det med makeup, og min mor brugte ikke sådan rigtig noget.
- Men når det kom til at stjæle, havde vi ingen skrupler. Jeg var nok værre end min veninde - for jeg stjal rent faktisk fra hende. Første gang jeg stjal fra hende, havde jeg hugget hendes Roxette bånd, "Look Sharp", og ikke ænset at hun havde skrevet sit navn på inlayet i kassetten. Så de veninder, jeg havde haft før hende her, fortalte hende det, og hun kom hen til mig og fandt kassetten i min skuffe, og båndet i min båndoptager. Til sidst måtte jeg erkende at jeg havde snuppet hendes Roxettebånd, og hun fik det tilbage, uden nogen hard feelings. Anden (og sidste) gang var være. For jeg stjal noget fra hende, som ikke var hendes, og jeg gjorde det åbenlyst. Vi havde leget med Barbie hjemme hos mig, og min veninde havde haft noget af sin storesøsters Barbie med. Derinblandt to plasticpotteplanter, der "hørte til" Barbies hus. Da hun ville tage dem med hjem, kaldte jeg på min mor og sagde at det var mine og at min veninde prøvede at stjæle dem fra mig. Min mor, som jo var min mor, holdt med mig, og det der er værst, er at hun aldrig fik de planter tilbage... Men igen: no hard feelings. Nu griner vi bare af det. Men det var tarveligt, usselt og totalt lowlife.
- Sammen "brød" vi ind i skolekøkkenet. Dvs., nogen havde ikke låst, faktisk stod døren på vid gab, og skabet inde i skolekøkknet var i aflåst. Vi stjal en halvtom dåse med vaniljesukker og cyklede hjem til mig, hvor vi ... spiste den. Ja, vi spiste vaniljesukker, direkte fra beholderen. Der gik lidt tid før vi kunne spise vanilje igen.
- Det var lidt det samme da vi havde få et nogle penge af min mor, og vi købte en liter appelsinsorbet, som vi satte os til at spise på kantstenen foran købmanden. Vi havde skeer, jeg kan ikke huske hvorfra, men vi kunne ikke spise den op, og min veninde kan ikke længere lide appelsinsorbet, mens jeg har fået fornyet lyst til at smage det, det er jo over 20 år siden, men jeg har ikke kunne finde appelsinsorbet nogen steder.
- Vi har tilbragt mange timer sammen, især i forbindelse med musik. Vi var os to, og mange bands bar 2 kvindelige forsangere. Vi har fået så meget motion ved at danse rundt hjemme hos hende mens vi legede Ace of Base (jeg var den mørkhårede, min veninde den lyshårede), og før det, brugte vi en del til på ABBA (igen: jeg var den mørkhårede, min veninde den lyshårede).
- En nytårsaften, hun tilbragte hos mig, var den nytårsaften, hvor mine forældre var ekstra kåde. Heldigvis sov hun, da de begyndte at korpulere i rummet ved siden af mit. Det var temmelig højlydt, og jeg håbede at hun ikke ville vågne. Men så var det, at deres seng brast, og min veninde vågnede selvfølgelig. Jeg fortalte hende, hvad der var sket, og hun lovede at hun ikke ville sige noget til nogen nogensinde. Et par dage efter vi var startet i skole, vidste alle det. Haha.
- Der var også alle de gange, hvor vi tog ud i IKEA for at hygge os, have en god, afslappet dag og bare være veninder. Desværre er vi begge to IKEA-horders, og vi købte altid for meget til at vi kunne transportere det hjem på egen hånd. Min far, som arbejdede i Taastrup på daværende tidspunkt, havde en minibus, som han gerne måtte køre privat i. Hver gang endte vi med at ringe til ham, og spørge ham om han ville hende os. Så han kom efter arbejde og hentede os, kørte os hjem til mig (jeg boede stadig hjemme dengang, havde min egen lejlighed i deres hus, som en tilbygning), så spiste vi som regel noget mad, og derefter fulgte jeg hende til bussen og hun tog hjem.
- Min veninde har malet mange flotte malerier til mig, som jeg er meget, meget glad for. Jeg forventer at finde steder at hænge dem op på et tidspunkt. Hun er dygtig med en pensel, og hun har god sans når det kommer til farvesammensætninger!
- En dag gik hun, jeg og en tredje veninde ned til købmanden i spisefrikvarteret, og vi snakkede om, hvad vi ville være når vi blev "store". Vores veninde ville være dommer, jeg havde en del drømme, og min veninde ville gerne være "ryger".
- Vi havde planer om at flytte sammen efter skolen, og være roomies. Det skete så ikke, og det er sikkert også for det bedste. I stedet introducerede hun mig for René.
- Min veninde har støttet mig igennem ALT hvad jeg har været igennem, depression, whatever, og hun er der stadig - selv når hun har travlt.
- En dag, i folkeren, da vi skiltes ved et vejkryds, fordi hun skulle lige ud og jeg skulle dreje. I det jeg drejede af, råbte jeg "Ha' en god sommerferie, jeg håber at du falder og brækker armen". Og der gik ikke 2 minutter før hun faldt - og brækkede armen. Stadig no hard feelings.
- Og denne fantastiske veninde, som jeg elsker overalt på jorden og ikke kan leve uden, skabte min yndlingsbaby, min lille prinsesse låne-niece. Jeg håber at jeg bliver en pokkers god tante til min venindes datter. Selvom jeg officielt ikke har noget med hendes familie at gøre. Jeg er bare hendes veninde.
MEN KATJA: DETTE INDLÆG ER TIL DIG, SOM EN HYLDEST TIL NOGET AF ALT DET SJOVE, VI HAR DELT. IKKE ALT ER MED, MEN - SÅ SKAL JEG SKRIVE I ÅREVIS. DU ER MIT ET OG ALT, SAMMEN MED RENÉ, MIN FARMOR OG MIN SVIGERMOR. OG ASTRID, SELVFØLGELIG, NU HVOR DU HAR BRAGT HENDE TIL VERDEN. TAK FOR ALT - JEG ELSKER DIG, OG KAN JEG NOGENSINDE GØRE NOGET FOR DIG, SÅ SIG TIL! 💚💚
Ingen kommentarer:
Send en kommentar