Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 11. juni 2021

Racisme

 HELLO! Hi! Welcome! Hej, venner! Velkommen til alle der gider at læse mine sære skriblerier.  Jeg ved godt at jeg ind i mellem vrøvler løs om ting der ikke sådan rigtig enten rager mig, eller som jeg ikke har færdigtænkt. Men jeg har et statement. Efter længere tids overvejelse, har jeg indset dette:

Jeg er racist

Det er ikke noget, jeg er stolt af (hvordan man kan være det, fatter jeg ikke). Men jeg har gået med nogle tanker, og i dag har jeg genset nogle videoer omkring SWOOP og Mykie (fra Glam&Gore, YouTube). Jeg har intet tilovers for folk, som nedgør "sorte" som mindre værd end "hvide" fordi de bare har en anden hudfarve. Jeg ved godt, at vi snakker racer, men som jeg ser det, har vi ikke forskellige racer, men er derimod én race med forskellige mønstre - som katte eller hunde. De kan kan have forskellige mønstre i deres pels. Tag f.eks. leoparden og jaguaren. De får typisk et kuld på 3-4 unger. Ud af disse killinger, vil en af dem, i gennemsnit, blive født med så mange pletter, at den fremstår som helt sort eller helt mørkebrun. Med andre ord, det vi kalder for en panter. Men en panter er en leopard eller en jaguar med fregner, mere eller mindre, groft sagt. Lige nu er vi kun én race. Der har tidligere levet flere menneskearter på samme tid. F.eks. levede vores art, homo sapiens, samtidig med neanderthalerne, i en overgang. Tror faktisk, at der i en meget kort periode var en tredje menneskeart. Men der var tale om forskellige arter. Nu er vi alle ens, vores hud er bare forskellig farve. Og tiden hvor folk der havde en  anden farve og blev gjort til slaver, alene på grund af deres hudfarve, er ikke lige så udbredt længere. Der var naturligvis også sorte som solgte sorte som slaver, ligesom hvide har solgt hvide som slaver. 

Men grunden til, at jeg nu ærligt talt har indset,  at jeg er racist, er faktisk ikke kun én ting, men hele to ting (det går virkelig ikke). For det første er jeg temmelig fyldt op med den måde at sorte (når jeg siger det, snakker jeg primært afro-amerikanere, da det er dem, jeg ser mest) konstant snakker om slaveri. De hiver deres racist kort frem konstant. Det har vist sig, nu, hvor jeg har holdt øje med nyhederne, at de bliver behandlet horribelt af det amerikanske politi. Det vidste jeg ikke før, jeg troede at de overdrev, men jeg ser nu, at det ikke var sådan. Men når de begynder at snakke om "sorte kan ikke være racister", så knækker min film. Hvem har bestemt det? Hvad nu, hvis jeg boede i en by, hvor jeg, som en hvid kvinde, var en minoritet? Og alle andre i byen havde andre hudfarver end mig? Og hvis jeg gik rundt og brokkede mig over at andre kvinder i byen valgte at have glat, lyst hår, blå kontaktlinser og i det hele taget alt hvad der kunne være at brokke sig over? Der ville gå 5 minutter, så ville jeg blive offer for racisme - big time. Jeg ved godt at det er noget værre vrøvl, men det giver mening i mit hoved. 

Den anden grund er min venindes mand.  De blev gift for 5 år siden. Hun elsker ham supermeget, og han får hende til at føle sig speciel, og de har en dejlig datter sammen. Alt er perfekt. Men inden hun var sammen med denne mand, havde vi et vist "lingo", vi talte sammen, og hvor min veninde stadig benytter det, kan jeg ikke få mig selv til det. Jeg har mødt hendes mand 2 gange. Det falder aldrig i linje med at vi kan mødes, fordi han har 2 jobs og min veninde gerne kommer her om formiddagen, så jeg kan hilse på deres datter. Det bekymrer mig, at jeg straks føler mig enormt mega skyldig, hvis jeg siger noget som "Han irriterer mig som en sort plet på en hvid væg" - jeg sagde det til hende engang, og jeg snakkede om James Charles. Der ikke er spor mørk, men derimod ret  hvid. Men jeg tænkte bare "Shit, nu fik jeg sagt noget racistisk, eller noget der kunne opfattes racistisk af enten min veninde eller hendes mand". Så ofte får hun nogle lange forklaringer om ting jeg tidligere ikke behøvede at forklare...

Det er noget, jeg hader ved mig selv. Jeg kan godt lide at tænke at jeg er et godt menneske, men dette trækker virkelig meget ned, og det er slet ikke noget jeg burde kunne leve med. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er endt sådan... Jeg mener... Damn. 


Lad os hellere få en video ind, der kan rense øjnene for den gang "oral defocation". 

"Det blir mahogni med tiden"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar