Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 20. januar 2023

Ændring på vej!

 Bøger. Kan man andet end at elske bøger? Lydbøger såvel som gode, gammeldags fysiske bøger? Svaret er nej. Det er derfor, jeg har tænkt mig at lave en ny blog, hvor jeg snakker om bøger. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg reelt behøver at oprette en helt ny blog for det, eller om jeg kan tage en fast dag til at snakke om bøger på denne blog. Man kunne f.eks. sige, at den første i hver måned er et bog-indlæg. For ellers er det måske lige overdrevet nok. Jeg har stadig min makeupblog, selvom jeg ikke bruger den længere, og jeg har stadig min blog om skizofreni, som jeg heller ikke bruger. Det virker lidt på mig som om, at jeg har det bedst med kun 1 blog. Så jeg tror at jeg holder mig til det, faktisk. Ja. 

Så fremover vil den 1. dag i hver måned fra nu af (dvs. vi starter fra 1. februar) handle om en bog, jeg enten er i gang med, eller som jeg har læst. Det er bedst. 

Men ellers går det stille og roligt her, vi har endelig, efter 9 dage, fundet en metode til at få Bella til at indtage Atopica på. De to første dage forsøgte vi at give hende det direkte. Dagen efter, fik hun det med lidt makrelguf. Det gjorde hun også dagen efter. Det gik ikke. De to næste dage prøvede vi med tunvand (vandet fra tun på dåse). Den gik heller ikke. Til sidst har vi 1 dag givet hende medicinen med lidt vådfoder fra Applaws. Men det virkede heller ikke. Nu har vi så i 2 dage fået hende til at spise det, hvis vi giver hende mindre mad i løbet af dagen, og så sætter lidt mad, omkring 5g tørfoder, til side, som kan suge Atopica'en. Når vi så går i seng, får hun de 5g blandet op med nyt tørfoder, og så spiser hun det i løbet af natten. I dag er det 3. dag, vi skal prøve det. Så i dag er det 9. dag. Hun startede d. 9. på denne medicin. Det har virkelig været svært at få hende til at tage det. Men det lader til at vi kan få det til at fungere sådan her. Hvis det fungerer, kan det være at hun stopper med at bide sig, og at hun får ro. Hun kan vel egentlig også undlade at få taget en allergitest til 8.000 kroner. Uanset hvad, hvis den er nødvendig, så får hun den, men det kunne være meget rart at have lidt penge til noget andet alligevel. 

Hav en god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar