Så, dette første "en gang om ugen"-indlæg, der skulle op hver søndag, bliver udskudt til mandag, for klokken er blevet 23:56, og jeg når ikke at få det op inden midnat. Jeg har ikke engang skrevet det endnu. Men jeg er klar over, at det er søndag, jeg sagde at jeg ville uploade fast hver uge.
Og jeg flere tanker, som dem, jeg skrev om tidligere. Vi ved alle sammen, at når vi ser reklamer for hundemad på fjernsynet, så er det stort altid en golden retriever, som bliver brugt som skuespiller. Mon den bliver betalt, eller om dens ejere får alle pengene? Og hvis det gør det, bruger de dem så på deres hunde? Kattemad - hvis det er et meget kendt menneske er det højst sandsynligt en grå kat, eventuelt med lidt mørkere grå striber, måske lidt hvidt blandet ind.
Men mange mennesker har fugle. Fisk. Gnavere. Man ser aldrig reklamer for de dyr? Er det ikke sært? Jeg mener, jeg ved godt at tv-reklamer er dyre at producere, og i hvert fald fiskemad ikke har så stor tiltrækning. Men hvis der findes lige så mange forskellige f.eks. papegøjer som der findes katte, vil det så ikke være normalt at reklamere for ... solsikkefrø udvundet af en ganske særlig sort af blomsten, og hvad med marsvin? De spiser jo ikke bare grøntsager. De skal have mad til gnavere, og hvorfor, i øvrigt, ser man aldrig reklamer for ekstremt cool bure til fugle eller gnavere? Man skal altid ind og søge efter det. Og én søgning er jo aldrig nok, fordi de varierer så meget i pris.
Næste gang jeg skal giftes, skal jeg have en rød og sort fest. Hvis det er ok med René. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have en rød brudekjole på. Ikke i marengs-størrelse, men stor nok til, at jeg ikke har en skintight kjole på. Min kjole skal have et slør, hvor der er broderet forskellige størrelser af tyrens tegn. Dette skal være i sort. Det skal gå op i ca. livvidde, hvorefter resten skal være rødt. Jeg skal have en hat på. Ikke en hat-hat, men en hat der er designet så den kan ligne sorte tyrehorn, som kan sidde fast på mit hoved under mit røde slør, og så vil jeg have mit slør foran til at stoppe omkring skulderlængde. Naturligvis skal jeg have sko på. Men brylluppet kommer til at foregå inden døre. Der skal være kunstigt græs på gulvet, kunstige planter overalt, et væld af kunstige blomster af alle arter, og når vi skal vi giftes, skal det være hende (Katja), der introducerede os for hinanden, foretage vielsen. Eftersom det ikke bliver et "rigtigt" bryllup, behøver hun ikke at få licens til at gøre det. René skal have et sort jakkesæt på, sort skjorte og et rødt slips. Han skal have en konstruktion på sit hoved, der forbinder ham til vædderens tegn. Han må selv vælge hvad han vil have på sine fødder, men jeg foretrækker sorte strømper. Personligt vil jeg selv have røde strømper på, fordi kjolen vil være lang nok til at skjule at jeg ikke har sko på, fordi jeg, til min rigtige bryllupsfest havde mine dejlige H20 badesandaler på. Naturligvis med hvide tennisstrømper, fordi jeg ikke rigtig havde andet. Men med mine sorte, nålstribede bukser, var det helt perfekt. Komfort før udseende, right?
Alle vores gæster (og vi har ikke mange) skal sidde ved borde, som er sat i en cirkel. I midten kommer der til at være en "centerpiece", som er konstrueret af ting, som René og jeg har tilfælles. Der kommer til at være tjenere, som serverer den mad, de enkelte gæster har bestilt. Hvis det bliver her, hvor jeg bor nu, tror jeg, at jeg vil vælge pizza. Og det pizzeria, jeg ville vælge, ville være Lyngens Pizzeria i Ølby. Når vores gæster ankom, ville de få en brochure fra Lyngens Pizzeria, og bestille lige præcis, hvad de ønsker. Så laver vi en ordre, én stor ordre, som vi naturligvis allerede har snakket med pizzeriaet med, så det ikke bryder sammen. Måske vil jeg vælge f.eks. 5 forskellige pizzaer og 5 forskellige ting på a la carte menuen. Og så gå derfra. Det kunne godt være nemmere, og de kunne gøre det i forvejen, så er det allerede aftalt helt med pizzeriaet. Der skulle være musik. René og jeg ville sætte os ned og sammensætte en playliste, som var lang og så vi begge fik noget at sige. Folk måtte gerne danse, der ville blive lagt nogle "plader" ud på det kunstige græs, så gæster med sko der har hæle kunne danse deres nat væk. Der ville ikke være nogen dans mellem René og jeg, medmindre vi ville, og jeg ville ikke danse med min far. Der ville være åben bar, men blive serveret en masse sodavand og vand - endda saftevand - så folk har mulighed for at komme hjem. Ja, og kaffe, naturligvis.
Børn må gerne være med. Gæsterne må selv vælge, hvad de har på. De kan klæde sig fint på, de kan stille op i nattøj, med makeup, uden makeup, uglet hår eller den fedeste frisure. Fordi dagen er teknisk set om René og mig, men i virkeligheden kommer den til at handle om alle vores gæster på samme niveau, for vi har mistet mange i løbet af årene. Jeg har dog også et forslag, hvis det ikke går med det røde slør. Jeg er ikke bleg for at have en anden farve brudekjole. Jeg tænker grøn. Det kommer til at se sådan ud, så der er en semiskintight kjole, som kommer til at have den helt perfekte grønne farve. Der vil, ud over denne, være ca. 3 lag af grønt tyl, hvorefter det går over i sort. Der kommer samme mængde af sort tyl, og det vil stoppe ved livvidde, som det grønne. Så er der torsoen på kjolen. Lige nu er den grøn. Det skal den ikke være. Så den bliver naturligvis næsten - kun næsten, det grønne er lige akkurat synligt - dækket af sorte blonder, og der kommer til at blive broderet et væld af sorte blomster fra torsoen og ned over et godt stykke af den øverste del af skørtet. Ærmerne på denne kjole er også lavet af blonde, men en tyndere blonde end den, der sidder på torsoen. Jeg vil gerne have, at halsen bliver skåret over fra skulder til skulder, eller, som alternativ, bliver lavet som en turtleneck. Og så har jeg allerede mit slør!
Jeg ved, at det ikke er foran ansigtet - Men i år er det 19 år, vi har været gift. Han ved godt, hvordan jeg ser ud. Jeg synes bare at denne hårbøjle med slør og roser er perfekt til mange situationer. Og kun til 50 kroner! Fantastisk! Nå ja, forresten: Jeg købte 2 Wella Color Bombs i Peach Blush. Gad ikke det tisgule look, og jeg ville ikke blege det mere. Nu skal jeg snart blege det igen, fordi rødderne er LONG overdue. Men jeg har vasket håret 2 gange siden jeg puttede farven i, og det er jo trods alt en semipermanent hårfarve. Den holder ikke længe. 2. gang jeg vaskede det, smækkede jeg noget purple shampoo i, inden jeg vaskede det med den almindelige shampoo. Så det er tættere på den oprindelige hvide farve øverst, men sidder stadig lidt bedre fast i det tisgule hår. Så min plan er, at jeg nok fortsætter med det platinblonde "on top", og en anden farve i det gule hår.
Men stort set ligegyldigt næsten hvad der sker, så kan René og jeg fejre sølvbryllup i 2032. Det er vitterligt kun 6 år fremme. Jeg forstår godt, at alting kan gå galt inden da. En af os kan dø, der være en krig, måske er vi hjemløse, måske er en af os (eller os begge to) meget syge, eller måske ender det med at en af os finder en anden, eller bare ikke elsker den anden længere. Men som det går nu, ser jeg positivt på det.
Mine fødder er iskolde. Jeg så lige datoen, og der kommer en her i morgen og tager blodprøver på mig. Klokken er nu halv to, så jeg er nødt til at stoppe her og gå i seng. Jeg skal være frisk nok, og ikke sidde og sove, når hun kommer. Men hvor er det dog fantastisk at jeg ikke skal ud i vinterkulden for at komme til lægen for blodprøver. De kommer hjem til mig. Love it.
Jeg håber at du har haft en god weekend, og at din mandag ikke bliver en barsk opvågning efter en god weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar