Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 24. januar 2019

Vær respektfuld overfor andre mennesker

Hej!

Emnet for i dag er Hila Klein. Måske snarere RiceGum, som har opført sig uanstændigt overfor hende uden årsag. Men lad os "rejse tilbage i tiden" og lægge tingene ud, som de foregik:

RiceGum og Jake Paul (blandt andre, men nu nævner jeg disse to, af en årsag som jeg forklarer om lidt) valgte at gå ind i at promovere spil i form af "mysteryboxes" som man skulle betale "rigtige" penge for, og man kunne så gå i gang med at bytte sig til bedre ting, som var flere penge værd. Den video, hvor RìceGum og Jake Paul snakkede meget om dette, blev lavet af Ethan Klein fra H3H3 Productions. "Jake Paul & RiceGum Promote Gambling To Kids"

H3H3 Productions består af 2 personer, Ethan Klein og hans hustru Hila Klein. Hila havde ikke noget med denne video at gøre.

Efter Ethans video, lavede RiceGum en video, hvor han sagde undskyld. Han lavede en video, hvor han sagde, at det ikke var fair at han var nævnt, når nu han havde gjort noget, som mange andre havde gjort. Han var bare en ud af så mange andre. Men Ethan sagde, at det var en dårlig undskyldning. Bare fordi andre gjorde det, betød ikke, at RiceGum var frikendt.

RiceGum fik den geniale idé, at fordi Ethan havde sagt at RiceGums undskyldning var dårlig (RiceGum Is Caught Snitching (Mystery Box Part 2), var det en god idé at forklare folk, som så hans videoer, præcis hvorfor Ethan Klein var så deprimeret, som han siger at han er. RiceGums mening er, at Ethan er deprimeret fordi hans hustru, Hila, er kedelig. Han var endda så venlig at give ham det gode råd at han bør omgive sig med kvinder, der er mere "overfladiske".

Så er det, man egentlig, som abonnent til H3H3 Productions igennem en del år, tænker "Hvad er det, der er kedeligt ved Hila?" De har lavet en video sammen, hvor de fortæller om, hvordan de mødtes i 2007, på et Holocaust-museum i Israel. Hila er israeler, og som israeler har hun tjent sit land. I netop Israel er der ikke noget med, at det kun er mænd som har pligt til at gå i hæren; alle skal i hæren. Men Ethan, som var totalt ude at skide på det tidspunkt i sit liv, så Hila på det museum, og han tog sig sammen for at gå hen og snakke med hende. Og de har været et par siden da. Men Hila er ikke kun tidligere soldat. Hun er også designer og har sin egen tøjkollektion. Hun er meget stille. Det er rigtigt, men det fungerer sammen med Ethan, som er mere udadvendt i videoerne, som de laver. De har for nyligt uploadet en video om, at Hila er gravid. Se den, og lyt til Ethan beskrive Hila og deres baby, som de på daværende tidspunkt ikke kendte kønnet på (jeg ved ikke, om de kender til det nu). Jeg sad med tårer i øjnene. Ethan har så mange smukke ord til Hila, som er en smule genert, men hun er sjov, venlig og hun er stensikkert ikke kedelig. Hun er bare ikke den udadvendte del af den duo, når det kommer til videoer på YouTube.

Men som Ethan sagde: Han behøver ikke at betale sig fra at have en kvinde, som elsker ham. Han har Hila. RiceGum sagde at han var klar over, at penge og berømthed ikke var alt, men at Ethan havde penge nok til at kunne omgive sig med kvinder, som ville gøre ham i bedre humør. Har RiceGum nogensinde tænkt på, hvad "kærlighed" egentlig er? Det er ikke sikkert, at det for Ethan er skønhed - men jeg synes nu at Hila er en smuk kvinde. Hun har noget virkelig smukt, mørkebrunt hår og nogle virkelig store, lyseblå øjne - og de lyser op når hun kigger på Ethan.

Jeg synes at RiceGum trådte over alle grænser, da han udtalte sig om Hila. Som ham indehaveren af kanalen TheQuartering siger: Når man har et udestående med en mand, bør man som mand tage sagen med manden, og ikke være respektløs overfor koner og kærester. Han sagde det samme om kvinder. Han gjorde også opmærksom på, at Hila giver mange penge væk til velgørenhed.

Og hvorfor skulle hun ikke også det? Hendes tøjkollektion har gjort hende til en "self-made millionaire", og er det så ikke fair at give lidt tilbage? RiceGum er CANCELLED. End of story.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar