Yay! Eller noget. Det viser sig, at jeg godt kan være alene, selvom det er megasvært. Jeg har haft min svigermor på besøg i dag, fordi hun har været nede hos dyrelægen og købe kattemad for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende og Katja i mit liv, og slet ikke lige nu.
Men dette indlæg er lige for at forklare mine lister. Lad mig starte med min playliste. Jeg har valgt det første nummer, "The Show Must Go On", fordi jeg lige nu sidder i en situation, hvor jeg tidligst ser min mand om 2 dage. Den anden sang, "Paranoid", er en af mine yndlingssange, som jeg altid kan vibe til. Herefter kommer der en masse sange, som alle er covernumre. Marilyn Manson covernumre. Naturligvis har jeg kun valgt dem jeg bedst kan lide. "Cry Little Sister" er et cover fra themesangen til "Lost Boys". "God's Gonna Cut You Down" er et gammelt Johnny Cash nummer. Med "Working Class Hero" trænger vi ind på John Lennon territorium, og "Sweet Dreams (Are Made Of This)" er naturligvis et Eurythmics nummer. "Tainted Love" er et cover af Soft Cells cover af den originale, som blev indspillet i 60'erne af Gloria Jones. "Personal Jesus" - Depeche Mode. Og "This Is Halloween" er fra Tim Burton filmen "The Nightmare Before Christmas". "I Put A Spell On You" er blevet kopieret af mange, mange forskellige kunstnere, men den originale er fra Screamin' Jay Hawkins. "What Goes Around Comes Around" er et Justin Timberlake nummer, og "You're So Vain" er et Carly Simons nummer - oprindeligt omhandlende skuespiller Warren Beatty.
Marilyn Manson sagde engang, at han normalt ikke bryder sig om at indspille sange, som andre har skrevet til ham. Til filmen "Queen of the Damned" (efterfølgeren, kinda, til "Interview With The Vampire") valgte han dog at gøre netop det, da han indspillede "Redeemer", som Korn-forsanger Jonathan Davis havde skrevet. Han skrev mere eller mindre det meste af musikken til filmen, så vidt jeg husker. "The Long Hard Road Out of Hell" er dog en Marilyn Manson original, og den stammer originalt fra soundtracket til "Spawn", selvom den har været brugt andre steder.
Min Netflix playliste... Det var meningen at der bare skulle være like... 10 shows. Men jeg havde ikke plads nok. "Open Your Eyes" er en virkelig fed serie. Jeg så den med engelsk tale og danske tekster. Det fungerede fint for mig. "Dare Me" var en spændende og interessant serie, som man blev draget ind i. "The Imperfects" er også en totalt cool serie - men selvom den er virkelig cool, er meget af det jeg fokuserede på, som jeg måske ikke burde have fokuseret så meget på, hvor mange forskellige jakker Tilda har. Hun har en ny jakke på i hvert afsnit. Det er vildt. Det er også urealistisk. "Devil In Ohio". Jeg ved ikke, om denne slags rent faktisk er noget der foregår. Hvordan skulle jeg kunne vide det, jeg er ikke med i en satanisk kult (eller er jeg?), jeg synes bare at det var en spændende serie med en lille twist i slutningen. Håber på en sæson mere. "On Becoming A God In Central Florida" er en tragisk men alligevel sjov serie, som jeg fandt mere skæg end jeg faktisk havde forventet. Hvad er det hun hedder? Kirsten Dunst, ikke? Jeg er i gang med at lytte til "Interview With The Vampire" på Audible, og det er skægt at tænke på, at den lille pige er blevet til denne kvinde. I love it. Og serien er sjov. "Hard Cell" er engelsk komedie, eller "mockumentary" (er det det, det hedder?) På Netflix står der bare komedieserie. Men den er virkelig, virkelig skideskæg, og jeg håber på et dødt familiemedlem jeg har glemt og derfor er ligeglad med, at den serie kommer stærkt tilbage med en sæson 2! Nu har jeg set sæson 1 2 gange, og jeg har grint lige meget begge gange. "GLOW" er god, fordi ... Sam starter ud med at være en røv, men han ender med at være virkelig charmerende, og de kvinder har det bedste sammenhold, og jeg elsker det. Jeg behøver ikke flere sæsoner, men dem, som har været der, har været cool. Female wrestling - yeah babe. "Insatiable" er god fordi den er sort som kul, fordi de har nogle gode tracks med (f.eks. "I Used To Love Her" af Guns N' Roses, en gang, jeg synes alt for ofte bliver overset i deres katalog). Jeg elskede også de sidste minutter af sidste afsnit der er lige nu. Jeg kan ikke huske hvor mange sæsoner, jeg har set. 1 eller 2. Men uden af afsløre noget - den slutning er episk."God's Favourite Idiot". Der er mange ting, der gør den serie god. Men der er én ting, der skyder den op til fantastisk, og jeg mener virkelig "up there": Melissa McCarthy. Den kvinde har et GODGIVEN TALENT når det kommer til skuespil. "The Woman In The House Across The Street From The Girl In The Window" er spændende, og den er dybt forbavsende (for mig, jeg havde ikke set det komme). "For Life" har jeg taget med, fordi den flere gange fik mig til at græde, og jeg tænkte: "Yes Ma'am. Let's go!" Det er en gut, der kommer i fængsel for noget han ikke har gjort, og kæmper sin vej ud ved hjælp af rettens vej: Han tager en uddannelse i jura i fængslet, og det er en skidegod serie, selvom jeg ikke er enig med alt hvad han gør. Sådan er det, man kan ikke være enig med alle.
Jeg sidder f.eks. lige nu og er muggen, fordi jeg skrev til en ven i mandags at René er indlagt og at han skal være det til fredag. Og i dag skrev han at han håber at jeg har det godt, og der er præcis X antal dage til hans fødselsdag. Fuck that shit. Jeg er SÅ ligeglad med den fødselsdag lige nu. Jeg ved godt, at jeg selv går op i mærkedage. Men manden bliver 45 år, og han har talt ned siden d. 1. september. Han har fødselsdag den 21. september. Han skrev endda, at jeg skulle huske at skrive tillykke til ham. Jeg ved ikke hvorfor det går mig på, men det gør det. Så jeg har valgt ikke at svare ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar