Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 30. september 2022

Elon Musk

 Hello...Was it me you were looking for? Here I am!

Og jeg er nødt til at brokke mig. Over noget, de fleste (inkl mig selv) nok vil kalde for et 1st world problem: Elon Musk.

Jeg er så dødtræt af Elon Musk og hans irriterende adfærd. Han sidder og leder efter ting, der allerede er opfundet, men ikke længere er patent på, og så snupper han dem. Hyperloop? Det er et 100-år gammelt fænomen, men gutten, der opfandt det, valgte at skrotte det, fordi han fandt ud af, at det var for dyrt og ikke havde nogen ordenlig basis. Men Mr. Musk har set lyset. Og han forklarer gang på gang hvordan biler (eller "pods", som han kalder dem) skal suse rundt i rørene via luft. Så... Disse pods skal blive transporteret rundt via luft i et... vaccumrør? Hvordan kan der både være vaccum og luft på samme tid?

Han lover ofte at noget vil være klar inden for en vis tidsperiode, men når man så kommer til "dagen", så er han langt fra færdig. Hans biler, som alle sikkert ved er elbilerne Tesla, har så mange fejl. Hvorfor? Mr. Musk har nogle ideer. Han giver dem videre til hans folk, som laver bilerne. Men de er ikke trænet i at lave biler, som de andre bilfabrikanter er. Det betyder, at mange Tesla'er er utætte (det regner ind), og selvom de bliver solgt med et "de kan næsten køre sig selv", viser folk der har prøvet at slippe rattet, at det ikke er tilfældet, og Tesla må ikke sælge biler i Europa under noget som helst "selvkørende" eller noget i den stil. Der er ofte problemer med dørene, der enten ikke kan åbne, eller ikke kan lukke.

Og hvem glemmer ikke den fantastiske lancering af hans nye bil, Cybertruck,hvor han sagde at den kunne modstå alt, og han inviterede en mand til at kaste en sten på vinduet. Som gik i stykker. "Ooops. Let's try again". Og så skete det igen. Eller da han viste, at nu havde han lavet en robot, som var virkelig avanceret, og mens han snakkede, stod der en mand i spandex og dansede. "Spillede" en robot. Og nu, efter Twitter-skandalen, efter alle de mange sindssyge konferencer, hvor han snakker usammenhængende, vrøvler, gentager sig selv, vælger gutten at trække sig fra Tesla. Fordi han vil hellere koncentrere sig om robotterne. Som han tidligere har sagt var noget, vi virkelig skulle passe på. Tilsyneladende har Mr. Musk en idé om, at når robotter kan lave alt det hårde, fysiske arbejde, som mennesker laver hver dag, vil mennesket blive lykkeligere og vi vil allesammen blive stenrige. 

Mr. Musks Hyperloop, som skulle bringe folk superhurtigt fra det ene sted til det andet, er nu et langt, snævert rør, hvor taxaer transporterer folk rundt i sneglefart. Du skal eventuelt vente på en ledig vogn, og du skal eventuelt vente på at kunne blive sat af på det sted, du gerne vil af. Men hey - der er en masse flot RGB LED lys. Nogen har lavet nogle test, og det er faktisk lige så hurtigt, hvis ikke hurtigere, at GÅ oppe på jorden, i den almindelige trafik, end det er med Mr. Musks Hyperloop Tesla taxaer.

Hans rumraketter havde heller ikke succes. Han sidder (eller står) gang på gang og siger "Det er simpelthen så nemt, det er slet ikke svært at finde ud af, det er så lige til" - hvorfor er der ikke nogen, der spørger ham, hvorfor alle hans projekter går i vasken, ikke er helt som de skal være eller bare ikke når deres peak?

Jeg ved ikke, hvordan han har evnen til at hypnotisere folk i hobetal, som han tilsyneladende har. Hvis Mr. Musk siger noget, har jeg en fornemmelse af, at størstedelen af verden synes at det er det samme som hvis Gud havde sagt noget direkte til dem. Men de ting han siger er dumme, de ting, han lover folk, er ikke noget, han kan holde, og intet af det han gør, ender i noget godt. Paypal måske, men han blev smidt ud. 

De informationer, jeg har, har jeg fra noget der nok er i hvert fald 2 eller 3 års gentagne genbesøg på denne YouTube kanal, Thunderf00t, og jeg vil sige, at udover hans videoer om Mr. Musk, er stort set alle hans videoer, f.eks. den om Pela, rigtig gode.

 Jeg håber at I får en superrar weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar