Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 11. april 2023

Back to China and the horrors that goes on there

 Hello all Wordlings!

Alright - Back to China. Jeg har naturligvis været klar over, at det står slemt til i Kina, fordi det er noget alle ligesom ved. Men prøv lige at læse dette indlæg (hvis du vil, der er ingen tvang). Var der meget af det, du ikke vidste, eller var du ligesom mig, og kun havde en idé om det?

I Kina er det blevet forbudt for kvinder at bære burkaer. Det falder naturligt ind, eftersom det er forbudt at være muslim. Hvis du lytter til muslimske podcast, eller bor sammen med et familiemedlem, der gør, kan du ende i en koncentrationslejr i Vestkina. Det er forbudt at have "anderledes skæg". Det kan du komme i fængsel for. Ser du porno? Fængsel. 

De sælger jo undertøj til kvinder (også kendt som lingeri) i Kina, men fordi porno er forbudt, bruger mange disse reklamer som erstatning. Derfor er reklamer for lingeri forbudt. Med kvinder. Men det skal jo sælges, og hvordan får man "the word out" omkring sin nye kollektion? Mænd. Mange kinesiske lingeri-firmaer bruger nu unge mænd til at modellere deres lingeri til kvinder. Samtidig er det forbudt at være en såkaldt "sissy boy". Hvis Kina ender i krig, vil deres  regering ikke have en hær af unge, smukke drenge, der ligner de lige er trådt ud af et K-pop band. Derfor er det nu forbudt at se sådan ud. Man har samtidig forbudt blod i tegneserier og anime, som er blevet erstattet af "hvid". Så ser du en dreng eller pige, som normalt ville ligge i en pøl af rødt blod, ligger de nu en pøl af hvidt *noget der ligner noget andet*. 

Der en hjemmeside, hvor man kan tjekke, hvor frit et land er. Der er en total score, og så er det ellers delt op i politiske rettigheder og civile rettigheder/friheder. Danmark har en total score ligger på 97. Hvis vi deler det op, bliver det 40 til de politiske rettigheder og 57 til de civile rettigheder. Et land som f.eks. Iran har en total score på 12 (6/8). I Kina ligger de på 9, og det er fordi deres politiske rettigheder  ligger på -2, og 11 i civile rettigheder. Tænk over det. Iran har mere frihed, overordnet, end Kina...

Xi JingPing, som er Kinas diktator, har forbudt Peter Plys, fordi nogen var så fræk at sammenligne de to. Så nu er Peter Plys ude i kulden. Tidsrejser i tvserier, film og computerspil er forbudt, fordi det ikke er lovligt at sprede "negativitet og usandheder". YouTube er forbudt i Kina, og alle former for crypto-valuta er også forbudt. TikTok er også forbudt. De har en tilsvarende app, som de bruger. Den sørger for, at de challenges der trender, alle de forskellige ting, der er cool men virkelig stupide på TikTok, bliver sorteret. Så kinesere får de gode ting, de gode challenges, som får kinesere til at fremstå som bedre mennesker, og så bliver den amerikanske TikTok fremstillet som det modsatte. Selvom det er amerikansk, er den kinesisk ejet, og kineserne er gode til at foreslå ting på appen, som viser hvad vi bør prøve.

Millioner af kinesere står i kø ved den amerikanske ambassade for at komme  væk fra Kina på lovlig vis. Der er mange, der ikke kan komme igennem, så mange vælger at betale folk sort, som så får dem til Mexico, og så går de ind over grænsen dér. Det er ikke fattige kinesere, der tager til den slags, det er folk der har råd til det. På nuværende tidspunkt har mere end 600.000 kinesere søgt asyl i USA. 

Havner du i en koncentrationslejr i Kina, kan du regne med at skulle være der i op til 15 år, måske endda mere, og det kan være for at være blevet snuppet i at bruge en VPN. 


Mine data kommer fra Laowhy86, som har boet i  Kina, og Serpentza, som også har boet i Kina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar