Hamid... Har han det godt?

Hamid... Jeg føler at han har brug for en ven lige nu. Men... Jeg er ikke en god ven. Har han andre? Jeg har ikke snakket med ham i 2 måneder. Jeg tror, at han er syg. At han måske er indlagt. Jeg ved det ikke, jeg tror det bare. Jeg føler at der er noget galt med ham. Jeg har valgt at køre "hvis han vil snakke med mig igen, skriver han nok til mig"-linjen. Men... var det nu også det rigtige at gøre? Skulle jeg ikke have støttet mere op om ham? Været der mere for ham? Jeg skriver til ham nu. "Need a friend?" Det har jeg sendt i en sms. Så kan han svare på den, eller lade være. Han skal bare være klar over, synes jeg, at jeg tænker på ham. Jeg tænkt meget på ham, her i den senere tid. Jeg ved ikke hvorfor, jeg tror at det er fordi den der følelse af, at han har brug for en ven er dukket op.

Jeg ved ikke, om det var en god idé at skrive til ham. Måske skulle jeg have holdt mig væk. Jeg er ikke den bedste ven, man kan forestille sig - i hvert fald ikke overfor Hamid. Jeg tror, at hvis han skriver tilbage, og skriver at han ønsker mit venskab, vil jeg forbedre mig på alle områder. Prøve, i hvert fald.

Måske har han skiftet telefonnummer, og i så fald får han jo aldrig sms'en. Men det er der jo så ikke noget at gøre ved. Jeg har hans mailadresse, men den kan han også have ændret. Jeg er bare så bekymret, efterhånden. Det er lang tid jeg har gået og spekuleret på, om han er okay, eller om han er indlagt. Jeg kan eventuelt godt ringe til hans far eller mor og spørge dem, hvordan han har det, bare lige for at sikre mig, at han ikke har det skidt. Men... Det vil være at gå bag hans ryg. Det er ikke rart, for nogen af os. Jeg er altså bare meget bekymret for ham.

Er jeg pylret? Bør jeg være ligeglad? Hvad ville andre mennesker gøre?