Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 24. januar 2016

Lidt om året "1980"

I dag er det Renés søsters fødselsdag. Jeg har skrevet en mail til hende. Jeg kunne meget vel have ringet. Men jeg valgte mailen. Jeg har naturligvis søgt på året "1971", hvor hun blev født, og valgt de mest interessante ting ud, som jeg har noteret ned. Der er sikkert en del, hun ikke ved :)

Hvad der skete i 1980, er noget så kedeligt, at det faktisk ikke er værd at nævne. Der er ingen fødselsdage på nogen kendte mennesker, der er interessante på hverken den gode eller dårlige måde. Der er mest sportsstjerner, og jeg er ikke en sportslig person. Af dødsfald kan jeg nævne Alfred Hitchcock, Dirch Passer, John Lennon og Hans Asperger (sidstnævnte var en østrigsk børnelæge, som forskede i den psykiske sygdom, der har fået navnet Aspergers Syndrom, og det dækker over en mildere form for autisme). Nå ja, og så vandt Ronald Reagan det amerikanske præsidentvalg.

I musikkens verden er der jo nogle krydser - John Lennon døde jo i 1980, men det var også i 1980, han og Yoko Ono udgav deres dobbeltalbum "Double Fantasy". AC/DCs oprindelige sanger, Bon Scott dør, og bliver senere på året erstattet af Brian Johnson. Iron Maiden udgiver deres første album, som bliver en kæmpe succes. Trommeslageren i Led Zeppelin, John Bonham, dør også, såvel som Ian Curtis, der var sanger i bandet Joy Division.

Camillas var langt mere spændende! Hun deler endda år med Peter Lundin! Men det har jeg ikke skrevet på, det ved hun allerede - han gik i hendes parallelklasse. Haha. Er det ikke dejligt at vide at man er vokset op i samme omgivelser som en seriemorder? Jeg gik jo også på den skole, bare en del år senere. Jeg siger jer nu, Uglegårdsskolen i Solrød Strand ligner bare virkelig en oase, men den er ond.

Nå, tillykke med de 45, Camilla! :)

Jeg skal tage mig sammen til at få lavet noget mad, klokken er næsten 18, og jeg er ikke sulten, men det er René, og et eller andet sted er det vel også fair nok, at jeg laver mad til ham, når han har så ondt. Grunden til, at jeg ikke er kommet på benene endnu, er at køkkenet i dag ikke er min bedste ven.  Jeg kan ikke rigtig magte tanken om at skulle derud og stå og røre i gryderne... Det virker alt for kompliceret. Det er det jo ikke, men det virker sådan alligevel.

Men jeg bliver nødt til det alligevel. Måske får jeg så lov til at vælge hvad vi skal se imens vi spiser?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar