Jeg er i fandens godt humør i dag. Jeg har haft nogle crappy dage, og endelig er det vendt for mig. Jeg lytter til 'Deth, og jeg elsker det band. Jeg elsker det så skidemeget. Eller, hvis jeg skal være helt ærlig, så elsker jeg Dave, for jeg ved faktisk ikke, hvem der ellers er med. Lineup'et i Megadeth skifter konstant. Da det var "mit" band, var det Dave Mustaine, David Ellefson, Marty Friedman og Nick Menza. Nu om dage er Nick Menza død, og Marty Friedman ville hellere spille rockmusik frem for heavy metal, og David forblev loyal til Megadeth, og det var jo sådan set også ham og Dave, der skabte 'Deth sammen, efter Dave var blevet sparket ud af Metallica. Han gik over i et andet band, da Dave opløste bandet fordi han fik en nerveskade i armen, men han kom sig, selvom lægerne sagde at han han aldrig ville komme til at spille guitar igen. Så da Dave var klar til at spille igen, samlede han nogle musikere og de indspillede "The System Has Failed", som blev udgivet i 2004. På den plade var David ikke med, men det var han på den næste.
Jeg har i dag oplevet den første edderkop siden vi flyttede ind. Jeg var ude i køkkenet, var i gang med at smøre noget frokost til os, og pludselig hang der en forholdsvis stor edderkop ned i et spindover vasken. Jeg kunne ikke nå at reagere inden den begyndte at kravle op og sætte sig i loftet. Jeg sad bare der, helt stiv, og var dødbange. Så kaldte jeg på René, der kom farende og fjernede den. MY HERO!
René ser lige nu tv, jeg tror han ser "Kung Fu Panda" på Netflix, med super-ekstrem høj lyd - det runger næsten i gulvet. Jeg synes at det er mærkeligt at naboerne ikke har klaget. Jeg har sagt det til ham nogle gange, men det er som om det er fedt at høre fjernsyn i sin stue derhjemme, 3 meter fra fjernsynet, på samme lydstyrke som var man i biffen. Okay - fair enough - han har nedsat hørelse og burde faktisk bruge de to høreapparater, han har fået udleveret på sygehuset. Gæt hvad han ikke gør!
Men jeg er ikke bedre. Jeg burde få mine neongule Nike-sneakers på og gå en tur. Men der er børn dernede. Jeg er freaking bange for børn! Jeg bliver nødt til at vente til de er gået hjem... Ynkelig som er. Haha. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt i min opvækst. Jeg er ikke blevet mobbet som barn, men jeg er da blevet gjort til grin som voksen. Sjovt nok altid af børn af indvandrere. Altså, børn på 10 år eller under. Som regel laver de grin med min næse og siger at jeg ligner en gris. Men det er også sket at jeg er blevet gjort til grin pga. min størrelse. Det er dog mere danskere, og ofte lidt ældre børn i deres midt-20'ere, der står for den slags, når de drøner forbi i deres biler og råber "FEDE SVIN" ud af nedrullede vinduer med 100 kilometer i timen på en vej hvor man må køre 70. Jeg har faktisk altid ignoreret dem. Men de der indvandrerbørn... Alt efter hvor man er henne og om man er alene, er det altid en chance at tage om man skal sige noget igen. Jeg lyder racistisk nu, og jeg er 100% klar over det, men det er vitterlig sådan: Hvis du svinger en indvandrer til, som har en storebror eller som har en fætter der er på din alder eller ældre, så har selv de mindste børn en mobiltelefon, eller hvis de bor i nærheden af en, kan man godt risikere at rende ind i "den anden bror" næste gang. Det er bare ikke særlig fedt at stå alene på Hundige station og blive kaldt grisetryne og stikkontakt når man er skidebange og mest af alt bare gerne vil hjem i ét stykke. Wow. Got a little dark there.
FUCK! Jeg elsker Megadeth skidemeget lige nu! Jeg elsker bare deres musisk, jeg elsker guitaren, jeg elsker Daves stemme og jeg elsker bare følelsen, man får når man lytter til Megadeth. Megadeth, my friends... They have been on my top 5 list of bands/artists I really love since 1994! Mange af jer er måske ikke engang født før efter 1994! Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvem fanden der finder mine indlægs interessante. Jeg har selv lidt svært ved at se det, men der er omkring 1.000 visninger om måneden, stadig, så... Selvom jeg og mange andre ikke ser spændingen i mit liv, er der åbenbart nogen, der gør. Men lads os se på det. Den første kunstner, jeg sådan blev fan af, var Madonna, og jeg opdagede hendes fantastiske potentiale i omkring 1990, men jeg lytter ikke så meget til hendes musik længere. Hun laver udmærket musik, men hun opfører sig som en prostitueret. Ikke at der er noget galt med at være prostitueret, jeg synes bare ikke at man behøver at opføre sig som en i medierne. Efter Madonna, nærmest fra dag-til-dag, overtog Guns N' Roses hele min verden og jeg kunne kun tænkte på at høre Guns N' Roses. Det var i 1992. I 1994 kom Megadeth springende i mit fjls BIG TIME, og de var der hele tiden. Jeg hørte Megadeth døgnet rundt (bogstaveligt talt), I 1997 hoppede jeg på Type O Negative vognen, og året efter joinede Marilyn Manson min fest. Nu om dage ville jeg nok sige, at Type O Negative ligger nummer 1, Marilyn Manson nummer 2, Megadeth nummer 3, Lady Gaga nummer 4 og Within Temptation har faktisk vundet sig lidt ind og jeg hører det en del, og kan sagtens dele en 5-plads med D-A-D. Det klassiske danske rockband, som man ikke kan undgå at elske. Jeg ved ikke, om jeg på et tidspunkt har været FAN, men jeg har alle deres plader, og jeg har da også fået forvildet mig ind på saxo's hjemmeside og har købt Jesper Binzer's selvbio. Jeg har ikke fået den læst endnu. But Megadeth, right here, right now... OMG!
Min farmor har lige fortalt mig at hun hører stemmer. At der er stemmer ved hendes dør, og at hun rejser sig med sin rollator og går ud for at åbne, undervejs råber hun "Jeg er på vej", men når hun kommer derud er der ingen...? Er det almindeligt for demente mennesker? Det er det vel. Jeg må hellere sige det til min mor.
Well. Over and out for nu - hav en fortsat god pinse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar