Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 8. november 2018

Positivitet er god ting

Hej. Det er mig, Rikke. Jeg har taget en beslutning. Jeg er sur. Jeg er en sur, gammel krage, der altid har noget at bitche over. Fra nu af vil jeg, med hvert indlæg, skrive 1-3 ting, som jeg er taknemmelig for at jeg har i mit liv. Og for at lægge ud, vil jeg starte med min familie, som jeg i det daglige tæller som René, Emma, min svigermor og min farmor. De er bedste.

En anden ting, som jeg er taknemmelig for, er at jeg har ører som virker, så jeg kan nyde musik, og at jeg har et par trådløse hovedtelefoner så jeg kan bevæge mig rundt i lejligheden uden at skulle fralægge mig musikken. I øjeblikket nyder jeg især Royal Deluxe, Jeffree Star og Five Finger Death Punch.

Jeg er glad for, at jeg har en opvaskemaskine. Den er jeg super-duper glad for. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden den. Jeg tror lige, at jeg går ud og "pakker den".

Emma er lige faldet ned. Hun ville hoppe op på mit bord, men "regnede forkert" og fik fat i musemåtten, forsøgte at holde fast, og hive sig op, indtil hun til sidst faldt ned på numsen. Min musemåtte har fået seriøse ar nu. Jeg må lige klippe den lidt til. Emma har ikke slået sig, det sørgede jeg selvfølgelig for at sikre mig som det første. Åh, det gør så ondt på en når den slags sker, ikke? Nu er hun ovre hos René og får en masse ynk. Det er  lidt det, hun fortjener lige nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar