"I FEEL HAPPINESS"

Hello peeps!

Har det ikke bare været den bedste mandag ever? Jeg har nydt den hele vejen igennem, brugt det meste af tiden på at binge-watching gamle videoer fra CinnamonToastKen og hans React Couch. Haha. Oh my Lord... I really love that. De to fyre har det simpelthen så sjovt. Jeg elsker næsten deres grin mere end det, de gør grin af (primært gæster hos Dr. Phil).

Min dejlige misser har tilsyneladende lært at acceptere mit juletræ. Hun har kun været for tæt på én gang, og hun gik væk da jeg bad hende om det. Jeg ville bare så meget gerne have en kæmpe familie, sammen med René. René, mig, Emma og 3-4 andre katte, som vi også har adopteret. Men her må man kun have 1 kat. Og selvom det var Emma selv der reddede en anden kat fra døden da hun boede hos sin  tidligere ejer, vil jeg alligevel sige, at hun har boet så længe hos os nu, at hun er klar over at hun er stjernen i denne familie. Der kan ikke være en anden kat så længe vi har Emma.

Men da hun boede hos sin tidligere ejer, som havde hende fra killing i 2005 frem til den famøse brand i 2013, havde også 2 hunde. Den ene var en rottweiler, den anden en grand danoir. Efter manden døde, flyttede Emmas "mor" til en anden by, til et andet sted, og her stødte Emma altså på Luffe, som ikke var hverken chippet eller havde nogen øretatoveringer. De fandt dog tilsidst frem til, at han var blevet efterladt af sin familie, der var var flyttet, og de var ikke interesseret i at få ham igen. Så Emmas tidligere "mor" (det er dejligt, at det kan skifte når det ikke er en reel kat, der er tale om) fik Luffe øretatoveret som en gave af sin sted-svigersøn. Efter den brand, der opstod, hvor både Emma og Luffe heldigvis nåede at stikke af, fik de jo lokket Emma tilbage, men de kunne ikke finde Luffe, og de smed Emma ud igen, for at finde Luffe. Og det gjorde hun, og hun tog ham med tilbage. De kom på en kattepension i 3 måneder, og i mellemtiden fik den tidligere ejer et andet sted at bo, hvor hun kun måtte have 1 kat. Og - hun valgte Luffe, fordi han var mest medtaget af hele oplevelsen. Men hvad så med Emma? Ja, hun skulle bo midlertidigt hos hendes sted-barnebarn, som boede på et kollegieværelse, hvor katte ikke var helt så OK at have boende, og hun beklagede sig konstant over at han forlangte for mange  penge for at have Emma boende. Så hun blev enig med sig selv om, at nu, hvor hun ikke kunne finde et sted til Emma, hvor hun kendte de personer, hun skulle bo hos, var det bedste for hende at aflive hende. René hørte dette, og sagde straks at vi ville tage hende, selvom vi ikke måtte have kat. Så vi skrev os op til en anden lejlighed lige med det samme. Det tog nogle år, for vi fik Emma i februar 2014, og vi fik først denne lejlighed i oktober 2017. Emma var ikke øretatoveret eller chippet, så det sørgede vi for, og vi havde fået at vide, at hun havde fået en ormekur. Vi fik hende den 18. febraur 2014. Den 10. maj 2014, en lørdag klokken lidt over 14, jeg husker det lige så tydeligt, begyndte hun at kaste op. Og det var levende. Det var én stor "garnnøgle" af orme, der bare lå og vred sig på gulvet. Så ringede vi til dyrehospitalet, fik indtelefoneret en ormekur, apoteket havde lukket, men døgnapoteket havde ikke, og Jonna (hende fra Jehovas Vidner, der kom hos os en overgang) kørte René ned på Køge Apotek, og vi gav Emma en ormekur. Hun blev ret hurtigt helt groggy og væltede rundt, som hvis hun havde drukket... Jeg kan sige så meget, at jeg aldrig tilgav den kvinde. Altså, ikke Jonna, hun havde ikke noget med det at gøre. Men Emmas første menneske-mor. Nu har hun heldigvis en, som hun føler sig tryg ved, og som gider at have hende. Jeg synger for hende. Når jeg laver mad, synger jeg en sang om at lave mad, det samme når jeg tømmer hendes bakke eller reder hendes pels, når vi "morgen-nusser" eller hvad vi ellers gør. Vi har et morgenritual. Om morgenen, når jeg står op, og kommer hen og sidde foran min skærm, så kommer Emma, og så kysser vi lidt, nusser lidt, og hun lægger sig foran mit keyboard og tager en lille lur, mens jeg sover lidt videre i min stol, og så vækker hun mig når hun er klar til at få et par morgengodbidder, og så, når hun har fået dem, er vi klar til dagen. Jeg elsker den kat så skide meget. Der kan aldrig være en anden kat her, så længe Emma er her. Hun  kan ikke dele sit spotlys med nogen. Min lille smukheds-prinsesse.

Men nu er det tid til at afslutte min mandag. Jeg er sgu nødt til at komme i seng, klokken er halv to om natten, og jeg skal jo trods alt op i morgen. Jeg glæder mig til at prøve en "fodmaske". Hvis der er tid. Hehe. GOOOOO TEAM POULSEN!