Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 13. juli 2021

Update

 HEJ!

Wauw. Jeg har været GONE FOR SO LONG. Men jeg har haft problemer med at logge på, og jeg har haft andre ting at lave. Jeg har lige færdiggjort "Rust In Peace", som jeg har lyttet til på Audiable. "Rust In Peace" har aldrig været mit yndlings blandt Megadeths bagkatalog, men jeg synes at bogen var virkelig god. Det var af og til lidt svært at kende forskel på de forskellige stemmer, når de gik i gang med at læse op. Men Dave Mustaines stemme kan jeg altid kende. Jeg elskede Megadeth første gang jeg hørte dem alene på grund af Daves stemme. Han har en virkelig smuk stemme! 

Jeg følger stadig med i Marilyn Manson sagen. Men jeg er stadig med ham. Jeg er en Marilyn Manson defender. Jeg lod mig overtale til at føle ting, uden at jeg egentlig havde sat mig ordentlig ind i det, men når alt kom til alt, var jeg et ret dårligt sted, psykisk. Jeg var psykotisk. Men beviserne mod ham er væltet forlængst, de kvinder der har anklaget ham har intet at bygge deres anklager på, og det vil være en virkelig, virkelig tragedie hvis han bliver dømt for  ting, han ikke har gjort. Hvis du gerne vil se mere om sagen, er der en kanal på YouTube, der hedder Colonel Kurtz, som gennemgår retsdokumenter og har interviews med folk, som har været involveret eller som er kvalificeret til at have en mening. Colonel Kurtz selv er professor i engelsk historie. Jeg elsker at se hendes videoer, for selvom hun teknisk set ikke er fan af Marilyn Manson, så er hun spændende at lytte til. Hun har nogle gode, logiske forklaringer  på ting.

Jeg har gode nyheder, i øvrigt. Endelig har det været muligt at få tider til vaccination i nærheden, så vi har fået bestilt tider til os begge to. Det er meget rart når det er overstået. Jeg skal indrømme at jeg da har været lidt nervøs. Jeg synes at jeg har hørt om mange der er blevet dårlige efter at have fået vaccinen. Jeg vil dog hellere have et par dages ubehag end jeg vil have COVID-19, så... Jeg snupper gerne vaccinen. 

I dag har vi været på hospitalet for blodprøvetagning og røntgen. Det gik supergodt. Ingen ventetid ved blodprøverne, men okay; nu om dage bestiller man jo tid online. Men jeg havde en tid 12:45, og var færdig 12:50, og René skulle være oppe på røntgenafdelingen klokken 13:40. Vi var deroppe omkring klokken 13, og der var PROPPET. Hun sagde at vi skulle gå ned allerbagerst, fordi det kunne være at René blev kaldt ind lidt før tid.  Vi nåede vitterligt ikke engang derned før en sygeplejerske kaldte hans navn, og det tog under 5  minutter at  få taget de billeder. Så vi var færdige, ude og næsten hjemme igen, før Renés oprindelige tid på røntgenafdelingen.  

Jeg har fået en genial idé til en bryllupsgave til René. Igen er det noget, jeg laver selv. Men jeg har set en håndværkergut på YouTube, og han havde et læderforklæde på. Jeg tænkte "René vil have virkelig stort glæde af sådan et, når han begynder på de ting, han har planlagt". Så jeg har været inde og kigge på læder og andre materialer, og jeg har planer om at sy det selv, i hånden. Og jeg har tænkt mig at bestille varerne her i starten af august. Det bliver rigtig fedt, tror jeg. Nej. Jeg VED det. 

Jeg er en træt kvinde lige nu. Klokken er 04:50, og jeg har været oppe i ca. 2 timer. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan sove i mere end  maks 3 timer ad gangen. Så vågner jeg, er nødt til at stå op og lave noget for at blive træt igen. Men eftersom jeg er nået til det punkt nu, og jeg faktisk allerede sidder og halvsover, tror jeg, at jeg lister i seng igen. Uret er sat til 9 og 9:30. Så det er nok meget godt lige at få nogle ekstra timer. Når jeg vågner, har jeg indtil videre ingen særlige planer. Men der kommer nok noget op, om ikke andet, så er jeg stadig i fuld gang med at skrive Astrids bog!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar