Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 19. april 2022

Professionel fødselar

Dr. Kipper sagde ikke mere, som kunne bruges sådan rigtigt. 

Jeg har ikke notater for hele vidneudsagnet fra Debbie Lloyd, fordi det simpelthen var for kedeligt, og jeg kunne ikke komme igennem det. De notater jeg har, synes jeg ikke er værd at have med. 

Jeg tog ikke notater fra Sean Bett i går, fordi jeg gik i seng med svære smerter, og i dag har jeg fejret fødselsdag, og har ikke fået taget nogen notater fra Sean Bett.

Lige nu vidner Johnny Depp selv, og jeg synes godt nok at han snakker ekstremt langsomt, og at det er en kedelig affære. Jeg overvejer at droppe min daglige rapport og i stedet tjekke andres ud og bare give et referat af dét. Fordi jeg magter ikke at sidde i 7 timer på én dag og bare tage notater. Og det er kedeligt, smertefuldt og ekstra smertefuldt når menstruationen hærger. 

Så selvom Johnny vidner lige nu, er der ingen rapport i dag. Det kan godt være, at torsdag bliver min næste update, men jeg satser på at kunne få passet noget ind i morgen. 

In other news:

Som semiprofessionel fødselsdagsfejrer vil jeg sige, at choko-lagkagebundene fra LIDL er noget hø. De er ikke adskilt med papir, og de har en konsistent som sandkage. Det ville være godt, hvis de ikke var 1 cm tykke pr styk. Det er 1 cm chokoladesandkage imellem hvert lag creme. Og det var mindre kakao end f.eks. Karen Volf, som jeg normalt bruger. Jeg køber aldrig lagkagebunde i LIDL igen. 

Jeg har ikke lige andet på programmet lige nu, jeg lytter til Johnny, det er lidt kedeligt, men han sagde, at det var første gang, han har snakket om det offentligt. Så jeg har tænkt mig at høre på det, uden pause, lige så længe det varer. Hvorfor? Because JUSTICE FOR JOHNNY. 

Jeg håber at I har haft en dejlig påske, og at I får en dejlig uge! Glædelig tirsdag, og i morgen, når det er d. 20. april - så vil jeg tage mig tid til at skrive en sød mail til min far, og lige inden jeg sender den, eller lidt efter, vil jeg ringe til ham. Han bliver nemlig 72 år. Gamle tosse. Han er 30 år ældre end mig. 30 år og og 2 uger. Så i morgen er der præcis 2 uger til min fødselsdag. Grunden til at jeg har fejret fødselsdag i dag, er fordi jeg har slået min sammen med Renés, så Katja og Astrid kunne komme. Vi havde det hyggeligt, spiste McDonald's og min elendige lagkage. Jeg tror at det er første gang jeg har lavet en direkte dårlig lagkage. Vi skulle have haft hjemmelavet pizza - men der blev lukket for vandet da jeg skulle lave min pizzadej, så det måtte jeg opgive. Så var det meningen at vi skulle bestille pizza, men Astrid ville gerne have McDonald's, så vi ændrede det. Vi bestilte en HappyMeal til hende med en vaniljeshake, en hamburger, en lille pommesfrites, æbler og et stykke legetøj. Da maden kom, var der en vaniljeshake, en hamburger og en lille pommesfrites. Det var som om de ikke havde tænkt over at det var et HappyMeal. De havde ikke engang brugt den box det plejer at komme i. Så på vej hjem måtte de køre fordi McDonald's og få legetøjet og æblerne. De havde så ikke nogle æbler, så Astrid fik 3 stykker legetøj. Vi var lidt i tvivl om hun ville få noget ud af at køre på McDonald's, for René havde prøvet at ringe til dem i 40 minutter uden held, men hun sendte en snap med Astrid der viste hvad hun havde fået. 

Nå, men jeg vender tilbage til Johnnys slo-mo-talk og vender tilbage hertil en anden dag. Nå, der røg netforbindelsen. 21:27. Hvor længe skal jeg vente denne gang? 21:31. Hm. Det vil sige en medium pause. Jeg hader trådløst WIFI.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar