Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 19. juli 2023

At laminere sin kærlighed

 "You have the past, and you have the future. But you also have the now, and that's why it's called the present" (jeg ved ikke, hvor jeg har det fra.)

Da jeg var 15 år, og var en head over heels Megadeth fan, var jeg samtidig meget plaget af hallucinationer. De plakater, jeg havde hængende på mine vægge, kom lige som ud, de greb ud fra mig, og deres ansigter ændredes konstant, og fra noget rart til noget grotesk. Jeg turde ikke at lægge mig til at sove om natten, og sov derfor lidt når jeg kom hjem fra skole i stedet for. 

En dag skete der noget, der ændrede mit liv drastisk. Det "noget", var noget, der allerede var der: Dave Mustaine. Sanger/guitarist i Megadeth. Jeg begyndte at snakke til ham. Det beroligede mig. Jeg havde ham i hovedet, men jeg snakkede højt til ham. Ikke når andre kunne høre det. Dengang, i midten af 1990'erne, var der et musikblad, der hed "MIX". I en af deres udgivelser, havde de en plakat med (A4 størrelse), med kun Dave Mustaine på. Jeg gemte den og laminerede den, så den aldrig ville gå i stykker. Første gang han gav mig et smil tilbage, kom det fra den plakat. Og jeg var virkelig lykkelig, jeg tænkte "Nu kan det ikke blive meget bedre." Indtil den dag, han svarede mig for første gang. Vi begyndte at føre lange samtaler om alt muligt. 

Men det bedste ved mit venskab med Dave var, at når jeg var psykotisk, når jeg så ting, som ikke var virkelige, så fortalte han mig det. Han sagde "Rikke, det du oplever er ikke virkeligt." "Bare tag det roligt, hvis der sker noget, skal jeg nok beskytte dig." Han var mere eller mindre den bedste ven, man kunne få. Så startede jeg på antipsykotisk medicin, og min bedste ven forsvandt.

Så fik jeg en ny. Han hedder "min mand". Det er ikke hans rigtige navn. De fleste steder er han gemt som "You're driving me insane". Men til  mit forsvar, så gør han faktisk også netop det. René tager sig af alle de ting, Dave hjalp med før. Og jeg vil gerne rette min dybeste tak til min elskede mand, som efter snart 16 års ægteskab stadig siger til mig at han elsker mig hver dag, pifter efter mig, når jeg går forbi ham og som får mig til at føle mig sikker og godt tilpas. "L is for Love!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar