Juli måned er brugt på denne bog. Well, teknisk set ikke, for jeg er lidt forud. Men ifølge mit uploading-skema, er det denne bog, der skal anmeldes i dag. Desværre.
Bogen forklarer godt om Mintys liv. Hun blev kaldt Minty, indtil hun blev gift med John Tubman. Hun valgte navnet "Harriet" selv, jeg ved ikke, om der lå noget yderligere bag det, eller om hun bare syntes at det var pænt.
Minty arbejdede som slave i USA. Hun fik at vide fra andre, at hun var ashanti, og at hun stammede fra Ghana.
Hun var en meget spirituel kvinde - både når det kom til Gud og når det kom til mystikken. Hun var inspireret meget af religionerne fra hendes hjemland, men hun var også en gudfrygtig kvinde. Minty hjalp mange hundrede slaver væk fra deres situation via det, der kaldtes "The railways". Det drejede sig f.eks. om tunneller og andre ruter, der ikke var overvågede konstant, så det var nemmere. Dette gjorde hun, trods at en hovedskade i barndommen havde efterladt hende med narkolepsi.
Her stopper mine kommentarer til indholdet i denne bog. Det er en god bog, ingen tvivl om det. Det er en inspirerende historie om en kvinde, der satte sit eget liv på spil for at redde en masse andre liv. Men denne bog er ikke skrevet til en person som mig. Therese Taylor-Stinson gør ekstremt meget ud af at beskrive Minty/Harriets religiøse side, og det er ikke mig, altså. Det er også en bog, som jeg opfatter mere som en bog der er dedikeret til en lidt "mørkere" læserskare end den jeg tilhører. Jeg tror, at den er meget snævert rettet mod afroamerikanere, og at den især er rettet imod mine forældres generation. De er begge to fra 1950, så de er vel teknisk set begge boomers? Er det ikke det, den hedder? Babyboomet varede fra 1946-1964, og de børn, der blev født i den periode, er dem, der er boomers nu. Babyboomet kom i kølvandet 2. Verdenskrig. Nå, sidespor. Tilbage til Theresas bog.
Men hverken mine forældre eller jeg har været eller har ejet sorte slaver, og derfor giver den ikke så stort et indtryk på mig. Jeg mener; hvide mennesker har også været slaver. Har alle folkeslag ikke været slaver på et eller andet tidspunkt?
Hende, som læste bogen op, havde en lidt irriterende dialekt. Og jeg er ked af at sige det. Men det var lidt sådan en "back home in Georgia"-dialekt, og jeg ville have foretrukket at det var en mere neutral stemme. Af og til er det sjovt, når den, der læser bogen højt, ikke er den samme der har skrevet den, men alligevel lyder fuldstændig som den samme person. This... No. Just no. Men man kunne høre, at hun smilede igennem det hele, og det skal hun have et pluspoint for. Så hvor bogen får 5 RAP's, for oplæseren 4 RAP's.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar