Kommer brevet mon i dag?

Jeg havde en dejlig dag i går. Jeg startede ud med at stå tidligt op og gå i bad - og så hyggede jeg mig ellers dagen lang, og da det blev på tide at gå i seng, kyssede jeg René i søvn. Altså, på ryggen, så kyssede jeg ham lige så blidt - det var skønt. Han var meget træt, så han faldt temmelig hurtigt i søvn. Men sådan er det jo.

I dag kommer brevet fra Køge Jobcenter - det er jeg sikker på! Det kan næsten ikke være andre dage end i dag! Følelsen af, at det brev ligger i postkassen senere i dag, er så stærk som den aldrig har været før! Det er genialt! Haha! Det brev kommer i dag. Jeg kan mærke det. Jeg trænger også til at få gjort en ende på den pensionssag. Men bliver det et nej, anker vi sagen - det har vi besluttet, René & jeg.

Jeg har meget ondt i dag, og jeg er stadig bange for at bruge Tigerbalsam - men det kommer tættere og tættere på. Jeg bliver nødt til det. Måske skulle jeg prøve på mit ben inden, så jeg kan se, hvor meget det svider? For godt nok er jeg tidligere cutter, men jeg kan ikke klare smerte - jeg er en slapsvans, hvad angår smerte. Hehe. Det skal helst ikke gøre ondt. Men sådan er der nok rigtig mange mennesker, der har det: vi vil ikke have ondt nogen steder på eller i kroppen.

Jeg glæder mig til at brevet kommer!

Jeg har haft en god dag igen i dag

I dag har jeg simpelthen været så glad for René. Han er det dejligste menneske i verden, han er smuk, intelligent og skæg, og jeg elsker ham så højt. Jeg oplever hver dag en mand, der bringer mere og mere kærlighed frem i mig, netop som jeg troede det ikke var muligt. Jeg elsker ham - og jeg ved, at han elsker mig lige så højt.

Lige nu sidder han og spiller World of Warcraft, og det er dejligt. Jeg overvejer stærkt at gå hen til ham og tilbyde massage, mens han spiller, så har vi det så hyggeligt. Af og til ser vi Blackadder sammen, det er bare den bedste serie nogensinde skabt. Jeg er vild med Rowan Atkinson i den serie, altså, den er fantastisk. Engelsk humor når det er allerbedst!

Ellers kan jeg ikke sige andet lige nu, end at jeg har en kæmpe opvask, som venter på mig, når René er færdig med at spille, samt at jeg sidder og lytter til Metallica, som gør mig glad netop i dag. Der er sgu power over dem, der er gang i den, og det er cool. Det er jeg vild med. Jeg har så meget andet, jeg også skal have hørt, men lige nu er det Metallica, der har vundet.

Jeg håber at min lørdag bliver lige så god som ugen fra mandag til og med i dag har været. For gør den det, og søndag med, tror jeg på, at der er en bedring på vej! Det vil være rart med lysere udsigter. Det er netop det, livet handler om. Håb. Håb og drømme. I hvert fald for mig.

Kærlige tanker til jer alle

Åh, sikke dog en vidunderlig dag! Jeg elsker allerede denne mandag 1. februar 2010! Det er en skøn dag, og det skal helt sikkert fejres. Jeg ved endnu ikke hvordan, men jeg skal nok fejre dagen. Jeg tror at jeg vil spise is, bare for at vise min regnbueis at at den er værdsat. Nårh nej, det hedder det jo ikke længere. "Tricoloure" er det rigtige navn... Tsk. Men uanset hvad, smager det rigtig godt!

Og jeg har bare hygget igennem i dag, set "The Black Adder", jeg er i gang med sæson 2, og damn, altså, det er bare engelsk humor når det er allerbedst. Superfedt at de havde hele serien på tilbud i Brugsen! Det er Englands mest populære tv-serie - og den er bare like sooooo old... Haha... Men Rowan Atkinson er simpelthen bare så skæg!

Jeg vil gerne sige til alle, der kender mig: jeg elsker jer, tak for jeres støtte og glade miner, når jeg har haft det slemt. I er bare mine helte og heltinder! Mere af jer!

Jeg ser frem til i morgen. Dagen kan kun blive lige så fed som den har været i dag, netop fordi det altid kun kan gå fremad. Det er ikke rigtigt, men det burde det være - for alting burde være dejligt!

Man skal ikke tænke på sig selv

Jeg tænker altid på andre. Det synes jeg, at jeg gør. Jeg tager hensyn til andre, jeg snakker pænt til andre, og jeg behandler andre pænt - også selvom det ikke er gengældt. Jeg tilsidesætter mine egne behov for at kunne tilfredsstille andres. For sådan er jeg. Jeg har ikke noget selvværd og mener at alle andre er bedre end mig.

Men jeg kom her til aften til at udtrykke et ønske om at jeg gerne vil have mere sne. Det, blev der svaret, var egoistisk tænkt af mig. Så sidder jeg lidt og tænker. Nu er det jo sådan, at jeg på ingen måde har kontrol over vejret, at mine ønsker umuligt kan skabe vejret som jeg foretrækker, og så tænker jeg på, at jeg gang på gang for at vide at jeg skal tænke på mig selv. Jeg hader solskin, jeg hader sommer. Skulle jeg så tænke, at alle, der ønsker sol og sommer, var egoistiske? Det kan godt være, at sne er mere upraktisk end sol, i og med det forhindrer en rent trafikmæssigt i at komme fra punkt A til punkt B. Men solskin forhindrer mig i at være ude om sommeren, fordi jeg ganske enkelt bliver utilpas, for slet ikke tale om skoldet. Skulle jeg så sidde og mugge på dem, der nu ønsker netop sol og sommer? For der er tilsyneladende nogen, der føler at de har tid til at sidde og mugge over at jeg gerne vil have mere sne.

Jeg er faktisk træt af, at folk altid siger "tænk nu lidt på dig selv", og når jeg så springer ud og siger "JA! Det her mener jeg!" eller "Det her vil jeg gerne have" - så er folk ikke enige med mig, og så bliver det på deres måde alligevel? Det gider jeg ikke. Derfor indordner jeg mig under andre. Og jeg er ked af, at jeg sagde noget så dumt som at jeg for en enkelt gangs skyld bare gerne vil prøve at blive sneet inde. Jeg kan da godt se, at det er upraktisk med al den sne, jeg ville bare så gerne prøve det... Åh... tårer. Igen. Der er alt for mange af dem. Jeg bliver træt i hovedet af alle de tårer.

Unavngivet

Jeg har ikke noget inspiration. Masser af ideer. Men ingen inspiration. Måske er det virkelighed, denne skriveblokade? Jeg troede at det var noget, jeg bildte mig ind... Men jeg tror faktisk, at den er her. Det vil jeg ikke acceptere. Jeg har så meget andet at slås med for tiden. Jeg gider ikke en skriveblokering også.

Men ellers skal jeg være alene i et par timer i aften. Her omkring klokken 19. René skal ind til naboen og hygge, men jeg har sagt nej tak. Jeg havde egentlig planlagt skrive, men jeg tror at jeg vil springe min irritation over at jeg ikke kan skrive over, og i stedet sætte mig til at læse den bog, jeg er i gang med, som jeg har været i gang med siden oktober,og kun har læst 2 kapitler af; "Gåden om Maria Magdalene". Jeg glæder mig egentlig til at læse den... Det har været sparsomt med koncentrationsevner, men det er nok fordi her altid er larm omkring mig. I aften er jeg alene, og så kan jeg sidde og læse for mig selv. Det lyder hyggeligt. Det tror jeg, at jeg vil gøre... Tænde stearinlys og bare tage en rigtig hyggeaften helt alene. René har været så sød at købe en ananas til mig, og jeg glæder mig sindssygt meget til at spise den, mens jeg læser.

Jeg har lavet minipizzaer i dag, de blev gode - som sædvanligt. De kan jo stort set ikke blive andet. Det er jo bare hakket oksekød, stegt, pastasauce i, op på pitabrød, godt med ost på og så i ovnen til osten er smeltet. Nemmere kan det ikke være. Det har vi spist i dag, jeg har lavet tidlig mad, fordi René skal derind ved 19-tiden og spise slik og chips, det skulle der gerne være plads til. Jeg håber at han får en superhyggelig aften. Det fortjener han, han er fandeme bundet til den seng i øjeblikket. Det er forfærdeligt at have ondt i ryggen, jeg kender det fra mig selv, og når jeg tænker på, at hans er meget være... Det gør så ondt i min sjæl at se ham sådan. Nu har han chancen for at komme ud og more sig lidt, godt nok bare inde hos naboen, men der kommer flere, han ikke kender, og selvom han siger at han ikke gider, så tror jeg at det er noget han siger fordi jeg har takket nej og ikke vil give mig dårlig samvittighed. Men han trænger sådan til det, så det skal han ikke tænke på. Jeg håber bare at han får en rigtig hyggelig aften, også selvom det måske kun bliver et par timer - hvem ved, måske kan han være derinde meget længere. Det kommer jo an på hans ryg.

"I can't speak when I look into your eyes... I get weak"

Jeg er så forfærdelig ked af det. Eller; "skuffet" er måske snarere det rigtige ord. Jeg spurgte René, om han ville have et af de frække, men han ville først i bad fordi han lugtede lidt. Da han kom ud, skulle han lige køle af. Det ville han gøre mens han så et afsnit Deep Space Nine (Star Trek), og så kunne vi hygge os bagefter. Men bagefter kom der et nyt afsnit på, et nyt og et nyt, så var der aftensmad, så kom der endnu et afsnit på, så gik vi på tanken for at købe cola -og nu er der et nyt afsnit på igen. Jeg er bare enormt skuffet over at blive nedprioriteret til fordel for Star Trek... Det gør da også, at jeg føler mig temmelig klam - og mig, som fik badet, barberet ben og gjort mig lækker... Men for hvad? Han er ikke engang kommet i tanke om det endnu. Og hvis jeg siger det til ham, vil han sikkert sige undskyld. Men hvad kan jeg bruge det til? Han har tilsidesat mig for Star Trek. Det siger alt.

Jeg var ikke sådan rigtig klar over, at vores forhold var blevet sådan... Måske er det også bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er det fordi han bare ikke går op i sex. Det gør jeg jo heller ikke. Vi gjorde engang, men det er ikke noget, der betyder noget længere - måske fordi vi ved, at vi har resten af livet til det. Jeg ved det ikke. Er det fordi vi ikke sådan rigtig tænder på hinanden længere? Jeg synes da, at jeg tænder på René... Men måske er det bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er det noget, jeg brændende ønsker? Jeg ved det ikke. Hvordan skal jeg tage hul på det her med René? Skal jeg overhovedet sige noget, eller skal jeg bare lade det være? Hvad får jeg ud af at sige noget? Ikke sådan rigtig noget. Ikke andet end tårer,og jeg synes at der er rigeligt af dem i forvejen. Jeg har grædt over det her i dag, men René opdagede det ikke, for han så Star Trek.

Jeg har ikke et problem med, at han elsker Star Trek og gerne vil ligge i sengen og se det hele dagen, nu hvor han er sygemeldt, men jeg har et problem med det, når han glemmer mig pga det. Så er det ikke sødt at han er så nørdet, så er det direkte irriterende. Jeg må vel egentlig se i øjnene at jeg bare ikke har det, der skal til for at fange Renés interesse.

Endnu en dag med masser af gråd

Dette indlæg får en særlig farve, fordi jeg føler mig så trist. Jeg har ligget og grædt den halve nat, og jeg har måtte aflyse en aftale hos Kim & Majbrit i dag, fordi det tog for hårdt på mig at have Anders og Dorte på besøg i går. Ja, altså ikke fordi det var Anders og Dorte, men fordi jeg skulle opretholde en glad facade en hel aften. Det var hårdt, og da vi kom i seng, og René var faldet i søvn, gav jeg slip og græd. Desværre vågnede han. Men han trøstede mig. Holdt om mig. Jeg har grædt det meste af de 3 timer, jeg har været oppe i dag. René havde det superdårligt med at tage afsted alene, fordi han ikke ville lade mig være alene hjemme. Men vi er 2, der har aflyst. Det betyder, at der er 6 til spisning i det hele, de skal have hjemmelavede burgere, og de har taget 3kg kød ud af fryseren. Det giver mig meget voldsom dårlig samvittighed. Men jeg vil ikke sidde og græde deroppe, der er unger, der ikke behøver at se det her. Det, som jeg er blevet,

Men jeg skal nok klare at være alene hjemme, selvom det er til langt ud på aftenen. Det skal nok gå. Og hvis det går helt galt, ja, så går jeg i seng og forsøger at sove smerten væk - det sker ofte for mig. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at være alene, men jeg sagde til René at det var okay, og at jeg godt kunne klare det. Men jeg regner med, at jeg klarer det. Der er jo - som sagt - min seng. Det evigt dejlige sted, mit fristed, hvor jeg går hen og sover, når alting bliver for meget. Jeg sover meget. Omkring 15-16 timer i døgnet. Hver dag.

Jeg er meget træt lige nu. Men jeg har sovet 5 timer i nat, så det er nok gråden, der gør det, vil jeg skyde på. Man får en træthedsfølelse af at græde så meget, som jeg har grædt... Jeg sidder og forsøger at muntre mig selv op med lækker, positiv musik, som gør mig glad. Det virker ikke, men det gør det i hvert fald ikke værre, og er det ikke hovedsagen? Jeg skal nok klare mig igennem det her. Jeg kan jo også forsøge at få skrevet lidt. Det har jeg planlagt. Men det er ikke sikkert, at der kommer noget godt ud af det. Det må jeg jo nok se i øjnene. Mine hævede, grådkvalte øjne. Mine kinder er dobbelt størrelse i dag, og bavianrøvsfarvede. Et eller andet sted er det jo komisk. At mine cheeks ligner en bavians buttcheeks. Det må helt sikkert være derfor, Gud gav os to kinder og to "numsekinder".