Kære Camilla.
Så ung, og allerede igennem helvede - og faktisk ikke engang ude endnu. Vi har så utrolig meget tilfælles, og er ens på mange punkter. Du er en lille Rikke, og jeg er en stor Camilla. Du er blevet som min lillesøster, efterhånden, og jeg er meget glad for dig.
Du lytter, når jeg har problemer, lige såvel som jeg lytter til dine problemer - det er faktisk et ret godt samarbejde, vi har kørende. Det er fantastisk så meget vi kan gøre for hinanden, selvom der faktisk er 17 års forskel på os.
Du synes at være fortabt, men jeg tror, at du nok skal klare den. Du er viljefast og skal nok finde styrken til at komme igennem det - problemet, tror jeg, ligger i at du ikke har nogen udsigter til, hvornår dit helvede ophører. Det er på ubestemt tid, og det er svært for alle at kapere. Men jeg ved at du klarer den. Alt andet er for dumt. Du er en herlig pige, som alt for let lader dig udnytte, selvom det ikke burde være sådan. Jeg tror ikke at det er fordi du er specielt naiv. Men af og til gør man ting af årsager, der ikke ligger ligefor. Du må huske på, at både din far og jeg står på din side. Ja, og de gode venner og veninder, du har. Vi er der for dig, når du har brug for det.
Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget for dig, gøre noget, der ville fjerne din smerte, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Men jeg vil så gerne gøre noget for dig. Din stakkels pige.
Jeg håber, at du på et tidspunkt opnår den lykke, du ikke mener, at du får. Du fortjener den.
Camilla - jeg ønsker dig alt godt i livet, og jeg håber, at du ved det.
KYS fra din storesøster
torsdag den 8. juli 2010
onsdag den 7. juli 2010
Beam me up, Scotty
Jeg spekulerer på, om det mon er muligt at hade sig selv mere, end jeg hader mig selv lige nu? Jeg er så fucking klam, ulækker, beskidt, vammel, dum, grim, fed.. Jamen, The List Goes On! (and on and on)
Jeg hader mig selv, jeg har en virkelig røvsyg møgfisse-dårlig dag. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget had, der er i mig lige nu, og det møntet på MIG det hele. Jeg ville ønske at jeg var DØD. Også selvom jeg fortryder det senere, fordi jeg dybest set ikke ønsker at dø. Men jeg er bare så elendig. Åh! Beam me up!!! Tag mig væk fra det her pis og giv mig stillingen som Gud, jeg har hørt, at der er fyringsrunder på vej? Giv mig jobbet, jeg kan klare det.
Jeg er bare så hæslig. Jeg er så hæslig, at jeg må skrive en hæslig blog om, præcis hvor hæslig, jeg er! Jeg er bare... ARGH! Shoot me, somebody, please!
Jeg hader mig selv, jeg har en virkelig røvsyg møgfisse-dårlig dag. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget had, der er i mig lige nu, og det møntet på MIG det hele. Jeg ville ønske at jeg var DØD. Også selvom jeg fortryder det senere, fordi jeg dybest set ikke ønsker at dø. Men jeg er bare så elendig. Åh! Beam me up!!! Tag mig væk fra det her pis og giv mig stillingen som Gud, jeg har hørt, at der er fyringsrunder på vej? Giv mig jobbet, jeg kan klare det.
Jeg er bare så hæslig. Jeg er så hæslig, at jeg må skrive en hæslig blog om, præcis hvor hæslig, jeg er! Jeg er bare... ARGH! Shoot me, somebody, please!
Brev til Hamid
Hej Hamid.
Du har ikke opført dig pænt overfor mig. Du troede måske, at du opførte dig "normalt", men det gjorde du ikke... Du var en nar. Jeg skriver "var", fordi du nu er en rigtig god ven til mig. Men dengang vi var kærester, var du virkelig ikke særlig behagelig. Første gang vi skulle kysse, sad du og røg. Du spurgte "Hvorfor vil du ikke ryge?" og jeg svarede at jeg bare ikke havde lyst. Så kyssede vi, og du pustede røg ind i min mund. Hvorfor gjorde du det? Er du klar over, hvor ubehageligt, det var? Jeg havde aldrig i mit livet taget et sug på noget som helst, og så vælger du alligevel at puste røg ind i munden på mig?
Alt, hvad du fortalte mig, var en stor, fed løgn. Du var ikke oprigtig omkring noget som helst. Du var en nar. Virkelig. Du har opført dig meget grimt. Igennem hele vores tid sammen, både som kærester og venner, har du været en led satan. Jeg fatter slet ikke, hvad jeg så i dig - og da du begyndte at semi-tvinge mig til at give dig blowjobs, når jeg ikke havde lyst, begyndte jeg at hade dig. Jeg tog 1½ times transport hjem til dig, gav dig et blowjob og blev bedt om at skrubbe hjem fordi du "gerne ville være alene lidt"... Er du klar over, hvor meget du har såret mig?
Men nu er du blevet en god ven til mig. Du fungerer vist ikke helt optimalt på øverste etage, men hvad man forvente, right? Du skrev til mig i går, at du håber at René snart får det bedre. Det er jeg glad for, at du gjorde. Men du må forstå, at vi ALDRIG kommer hjem til dig igen, fordi turen til Fyn er for lang, og fordi Renés ryg ikke bliver bedre, men derimod værre. Det kan du ikke forstå. Du fungerer altså som en 10-årig engang imellem. Det er som om du slet ikke forstår alvoren i det her. Har du aldrig selv haft ondt i ryggen?
Nå, men det irriterer mig, at du sender mig så mange dumme sms'er, og jeg må indrømme, at jeg ikke gider at svare på dem. Jeg hader sms'er, og jeg hader især dine. De er så kedelige og så lange, de handler om hvad for noget musik du hører lige nu, og... Åh, det er kedelig læsning. Trods denne svada: jeg holder af dig, og jeg ved, at du er sådan - jeg har vænnet mig til det, selvom det engang imellem går mig på. Det føles bare lidt som at have en højst umoden barneven. Du er kun en umoden 10-årig knægt oppe i hovedet. Det er svært at snakke med dig engang imellem. Men sådan er det. Det er 13 år siden, vi var kærester, og et eller andet sted må jeg jo snart vænne mig til det. Jeg synes at du er fin nok, som du er. Jeg kan bare godt lide at have fornuftige samtaler - bare engang imellem. Det får jeg aldrig med dig. Men hey; sådan er DU. Det må jeg leve med, jeg har selv bedt om dit venskab.
Knus fra Rikke
Du har ikke opført dig pænt overfor mig. Du troede måske, at du opførte dig "normalt", men det gjorde du ikke... Du var en nar. Jeg skriver "var", fordi du nu er en rigtig god ven til mig. Men dengang vi var kærester, var du virkelig ikke særlig behagelig. Første gang vi skulle kysse, sad du og røg. Du spurgte "Hvorfor vil du ikke ryge?" og jeg svarede at jeg bare ikke havde lyst. Så kyssede vi, og du pustede røg ind i min mund. Hvorfor gjorde du det? Er du klar over, hvor ubehageligt, det var? Jeg havde aldrig i mit livet taget et sug på noget som helst, og så vælger du alligevel at puste røg ind i munden på mig?
Alt, hvad du fortalte mig, var en stor, fed løgn. Du var ikke oprigtig omkring noget som helst. Du var en nar. Virkelig. Du har opført dig meget grimt. Igennem hele vores tid sammen, både som kærester og venner, har du været en led satan. Jeg fatter slet ikke, hvad jeg så i dig - og da du begyndte at semi-tvinge mig til at give dig blowjobs, når jeg ikke havde lyst, begyndte jeg at hade dig. Jeg tog 1½ times transport hjem til dig, gav dig et blowjob og blev bedt om at skrubbe hjem fordi du "gerne ville være alene lidt"... Er du klar over, hvor meget du har såret mig?
Men nu er du blevet en god ven til mig. Du fungerer vist ikke helt optimalt på øverste etage, men hvad man forvente, right? Du skrev til mig i går, at du håber at René snart får det bedre. Det er jeg glad for, at du gjorde. Men du må forstå, at vi ALDRIG kommer hjem til dig igen, fordi turen til Fyn er for lang, og fordi Renés ryg ikke bliver bedre, men derimod værre. Det kan du ikke forstå. Du fungerer altså som en 10-årig engang imellem. Det er som om du slet ikke forstår alvoren i det her. Har du aldrig selv haft ondt i ryggen?
Nå, men det irriterer mig, at du sender mig så mange dumme sms'er, og jeg må indrømme, at jeg ikke gider at svare på dem. Jeg hader sms'er, og jeg hader især dine. De er så kedelige og så lange, de handler om hvad for noget musik du hører lige nu, og... Åh, det er kedelig læsning. Trods denne svada: jeg holder af dig, og jeg ved, at du er sådan - jeg har vænnet mig til det, selvom det engang imellem går mig på. Det føles bare lidt som at have en højst umoden barneven. Du er kun en umoden 10-årig knægt oppe i hovedet. Det er svært at snakke med dig engang imellem. Men sådan er det. Det er 13 år siden, vi var kærester, og et eller andet sted må jeg jo snart vænne mig til det. Jeg synes at du er fin nok, som du er. Jeg kan bare godt lide at have fornuftige samtaler - bare engang imellem. Det får jeg aldrig med dig. Men hey; sådan er DU. Det må jeg leve med, jeg har selv bedt om dit venskab.
Knus fra Rikke
tirsdag den 6. juli 2010
Mærkeligt indlæg om intet
Jeg er en meget needy person. Jeg er påtrængende og bestemmende. Jeg snakkede med hende, jeg skrev om i går, min veninde. Vi snakkede faktisk også om det dér, jeg havde skrevet, og jeg fik forklaret hende det bedre, end jeg havde tænkt det igennem, da jeg skrev det herinde.
Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal opføre mig sådan. Jeg ved godt, at det er fordi jeg er ensom and so, men jeg ville ønske at jeg kunne opføre mig som et normalt menneske. Ikke et "jeg vil være den der bestemmer"-menneske. But... I guess I just am.
Jeg er ved at lave aftensmad. Javel, lidt sent, men bedre sent end aldrig - ikke sandt? Jeg har mere lyst til frugt. Min mor og far kommer med frugt til mig senere. Det er en historie, jeg ikke gider at komme ind på. Noget med at jeg måtte forlade fødselsdagen, som indeholdt frugt, fordi jeg fik hovedpine. Nå, så gad jeg åbenbart godt at skrive det alligevel... Min mor fylder 60 år i dag. Tillykke til hende.
Jeg er så sulten nu, jeg har ikke spist siden klokken 12... Det er længe, er det ikke? Det er det måske ikke? Jeg plejer ikke at spise så meget, og slet ikke om sommeren... Måske er jeg ved at komme ind i en sundere rytme?
Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal opføre mig sådan. Jeg ved godt, at det er fordi jeg er ensom and so, men jeg ville ønske at jeg kunne opføre mig som et normalt menneske. Ikke et "jeg vil være den der bestemmer"-menneske. But... I guess I just am.
Jeg er ved at lave aftensmad. Javel, lidt sent, men bedre sent end aldrig - ikke sandt? Jeg har mere lyst til frugt. Min mor og far kommer med frugt til mig senere. Det er en historie, jeg ikke gider at komme ind på. Noget med at jeg måtte forlade fødselsdagen, som indeholdt frugt, fordi jeg fik hovedpine. Nå, så gad jeg åbenbart godt at skrive det alligevel... Min mor fylder 60 år i dag. Tillykke til hende.
Jeg er så sulten nu, jeg har ikke spist siden klokken 12... Det er længe, er det ikke? Det er det måske ikke? Jeg plejer ikke at spise så meget, og slet ikke om sommeren... Måske er jeg ved at komme ind i en sundere rytme?
Brev til en fremmed
Kære Fremmede
Dig, som jeg ville ønske, at jeg kendte. I min fantasi er du en af dem, jeg tilfældigt er gået forbi på gaden. Var det mon dig, med det røde hår og fregnerne? Eller dig med det lange, lyse hår og isblå øjne? Dig, med den mørke hud,og de krusende krøller? Jeg ved det ikke. Du kan være hvem som helst. Det er det, der gør det spændende.
Jeg forestiller mig, hvordan dit liv mon er. Var du drengen med det røde hår og fregnerne, tænker jeg, at du muligvis spiller rollespil og bliver kaldt jordbærhjelm. Jeg forestiller mig, at du har en lillesøster, som er irriterende, fordi hun altid vil lege, når du ikke har tid. Du har kærlige forældre, og er egentlig tilfreds med dit liv. Du er forelsket i klassens smukkeste pige - ikke fordi hun er smuk, men fordi hun engang viste dig stor interesse.
Var du mon pigen med det lange lyse hår og de isblå øjne? Du virker måske kold og arrogant, men jeg tror ikke, at du er det - jeg tror, at du inden under din lyse og isblå facade er et skrøbeligt menneske. En pige, der skriver dagbog og hvis hjerte bløder for alle dem, som har det dårligt. Du kæmper for verdensfreden, og du samler tomme aluminiumsdåser op og smider dem ud - for at redde naturen. Din far er ikke længere til, og din mor er hård overfor dig. Hun er efter dig, fordi du er alt det, hun ønskede at være, men ikke var. Det går dig på, men der er ikke noget, du kan gøre. Din lette sommerkjole blafrer i vinden, når du cykler igennem byen med en cykelkurv fyldt med æbler, plukket på æbleplantagen, æbler, som du vil give til de gamle på plejehjemmet i byen. Du kommer hver uge og snakker med de gamle. Ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du er alene, har ingen kæreste, for ingen drenge tør at nærme sig. "Hun er alt for smuk", siger de, og mister alle former for selvtillid.
Eller var du kvinden med den mørke hud og det krusende, krøllede hår? Dig, med din lille datter i armene, siddende godt støttet på dine kvindelige hofter, mens du slentrer igennem den lille by, hvor alle ser skævt til dig, fordi du jo er neger. Du forsøger at holde hovedet højt, men du bliver stadig, efter alle disse år, såret over folks stirrende blikke. Du er jo trods alt vokset op her i byen og folk burde kende dig - men i stedet stopper de op og glor, når du går forbi, og nogle af dem råber efter dig på gaden. Du er ikke tilfreds med dit liv, men du tænker, at det er bedre end så mange andres. Du er den kærligste mor, man nogensinde ville kunne finde, og du kommer fra en stor familie med søstre og brødre, som kommer fra hele verden. Folkene i byen tror, at du laver voodoo og at du er prostitueret - for det er negere jo. Du maner deres fordomme i jorden med et smil. Hvad andet kan du gøre, end at ryste på hovedet?
Du, Fremmede, kan være hvem som helst. Men jeg er tror, at du tænker som de fleste: "Er hun ikke sær", på trods af, at du selv er sær. Rygter og stirrende blikke er en god ting - dejligt nedbrydende.
Jeg holder øje med dig, Fremmede. For vi ses måske en dag,og er ikke længere fremmede for hinanden. Den dag,g læder jeg mig til,
Dig, som jeg ville ønske, at jeg kendte. I min fantasi er du en af dem, jeg tilfældigt er gået forbi på gaden. Var det mon dig, med det røde hår og fregnerne? Eller dig med det lange, lyse hår og isblå øjne? Dig, med den mørke hud,og de krusende krøller? Jeg ved det ikke. Du kan være hvem som helst. Det er det, der gør det spændende.
Jeg forestiller mig, hvordan dit liv mon er. Var du drengen med det røde hår og fregnerne, tænker jeg, at du muligvis spiller rollespil og bliver kaldt jordbærhjelm. Jeg forestiller mig, at du har en lillesøster, som er irriterende, fordi hun altid vil lege, når du ikke har tid. Du har kærlige forældre, og er egentlig tilfreds med dit liv. Du er forelsket i klassens smukkeste pige - ikke fordi hun er smuk, men fordi hun engang viste dig stor interesse.
Var du mon pigen med det lange lyse hår og de isblå øjne? Du virker måske kold og arrogant, men jeg tror ikke, at du er det - jeg tror, at du inden under din lyse og isblå facade er et skrøbeligt menneske. En pige, der skriver dagbog og hvis hjerte bløder for alle dem, som har det dårligt. Du kæmper for verdensfreden, og du samler tomme aluminiumsdåser op og smider dem ud - for at redde naturen. Din far er ikke længere til, og din mor er hård overfor dig. Hun er efter dig, fordi du er alt det, hun ønskede at være, men ikke var. Det går dig på, men der er ikke noget, du kan gøre. Din lette sommerkjole blafrer i vinden, når du cykler igennem byen med en cykelkurv fyldt med æbler, plukket på æbleplantagen, æbler, som du vil give til de gamle på plejehjemmet i byen. Du kommer hver uge og snakker med de gamle. Ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du er alene, har ingen kæreste, for ingen drenge tør at nærme sig. "Hun er alt for smuk", siger de, og mister alle former for selvtillid.
Eller var du kvinden med den mørke hud og det krusende, krøllede hår? Dig, med din lille datter i armene, siddende godt støttet på dine kvindelige hofter, mens du slentrer igennem den lille by, hvor alle ser skævt til dig, fordi du jo er neger. Du forsøger at holde hovedet højt, men du bliver stadig, efter alle disse år, såret over folks stirrende blikke. Du er jo trods alt vokset op her i byen og folk burde kende dig - men i stedet stopper de op og glor, når du går forbi, og nogle af dem råber efter dig på gaden. Du er ikke tilfreds med dit liv, men du tænker, at det er bedre end så mange andres. Du er den kærligste mor, man nogensinde ville kunne finde, og du kommer fra en stor familie med søstre og brødre, som kommer fra hele verden. Folkene i byen tror, at du laver voodoo og at du er prostitueret - for det er negere jo. Du maner deres fordomme i jorden med et smil. Hvad andet kan du gøre, end at ryste på hovedet?
Du, Fremmede, kan være hvem som helst. Men jeg er tror, at du tænker som de fleste: "Er hun ikke sær", på trods af, at du selv er sær. Rygter og stirrende blikke er en god ting - dejligt nedbrydende.
Jeg holder øje med dig, Fremmede. For vi ses måske en dag,og er ikke længere fremmede for hinanden. Den dag,g læder jeg mig til,
mandag den 5. juli 2010
At miste en veninde
Okay! Jeg indrømmer det... Jeg kan ikke klare det. Jeg sagde at jeg ikke var jaloux, men du tværer det rundt i hovedet på mig, og det er som at få en mavepuster hver eneste gang. Jeg ved godt, at jeg er nederen og alt det dér, jalousi er ikke en god følelse. Jeg føler mig så udenfor. Udenfor jeres irriterende venskab, og du bliver ved med at sige at dine følelser for mig ikke har ændret sig. Åh jo, mon ikke de har. Jeg hader dig ikke. Jeg elsker dig. Men jeg bliver dybt såret, og når jeg hører dig snakke om dine veninder, er det som at mærke kniven blive drejet rundt i såret igen og igen. Det tager livet langsomt ud af mig.
Men hvad kan jeg gøre? Intet. Hvad skal jeg gøre? Intet. Jeg må nok bare se i øjnene, at jeg har tabt kampen. Jeg troede bare, at jeg havde fundet den helt rigtige i dig. Men det havde jeg så ikke. Åbenbart. Det går mig på, at jeg er sådan her, og derfor står det her; du læser aldrig herinde. Men jeg savner tiden, dengang det var os to. Det er det ikke længere, og det må jeg nok bare finde mig i. Jeg må affinde mig med det. Jeg overvejer at trække mig helt, fordi det gør for ondt, men jeg synes at der er nok nederlag i at være jaloux - jeg behøver ikke nederlaget ved at miste en god veninde. Den bedste, der var.
Hold kæft, hvor tragisk... Hvor er jeg dog ynkelig. Jeg er jaloux på min venindes veninder. Hvor lavt kan man synke? Jeg hader mig selv nu. Både fordi jeg ikke er god nok til at holde fast i dit interesse/venskab, men også fordi jeg er så ynkelig at besidde en ækel følelse som jalousi.
Pis...
Men hvad kan jeg gøre? Intet. Hvad skal jeg gøre? Intet. Jeg må nok bare se i øjnene, at jeg har tabt kampen. Jeg troede bare, at jeg havde fundet den helt rigtige i dig. Men det havde jeg så ikke. Åbenbart. Det går mig på, at jeg er sådan her, og derfor står det her; du læser aldrig herinde. Men jeg savner tiden, dengang det var os to. Det er det ikke længere, og det må jeg nok bare finde mig i. Jeg må affinde mig med det. Jeg overvejer at trække mig helt, fordi det gør for ondt, men jeg synes at der er nok nederlag i at være jaloux - jeg behøver ikke nederlaget ved at miste en god veninde. Den bedste, der var.
Hold kæft, hvor tragisk... Hvor er jeg dog ynkelig. Jeg er jaloux på min venindes veninder. Hvor lavt kan man synke? Jeg hader mig selv nu. Både fordi jeg ikke er god nok til at holde fast i dit interesse/venskab, men også fordi jeg er så ynkelig at besidde en ækel følelse som jalousi.
Pis...
Klar, parat, START
Jeg er ved at være klar til at blive hentet. Det sker klokken ca. 10:30-11:00, og klokken er 09:52 lige nu. Jeg er klar, ready to go, og René tager med i dag, selvom det måske nok ikke er den bedste idé. Måske vil det virke på smerterne - who knows. Jeg håber bare ikke, at vi skal tidligt hjem pga smerter. Det minder mig om, at jeg skal huske at have Voltarencreme med.
Men det bliver rigtig hyggeligt. Jeg glæder mig rigtig meget, det bliver vildt fedt - jeg har skrevet et dejligt brev til MOR, som jeg ikke vil give hende, men som jeg vil lægge et sted, så hun finder det selv en dag. Men jeg har ikke besluttet mig endnu.
Jeg ser rigtig godt ud i dag, det er som om jeg bare er blevet vildt smuk efter jeg har købt foundation, pudder og lyserød øjenskygge... Jeg føler mig helt prinsesseagtig! Det er skønt at have det godt med sig selv :)
Men det bliver rigtig hyggeligt. Jeg glæder mig rigtig meget, det bliver vildt fedt - jeg har skrevet et dejligt brev til MOR, som jeg ikke vil give hende, men som jeg vil lægge et sted, så hun finder det selv en dag. Men jeg har ikke besluttet mig endnu.
Jeg ser rigtig godt ud i dag, det er som om jeg bare er blevet vildt smuk efter jeg har købt foundation, pudder og lyserød øjenskygge... Jeg føler mig helt prinsesseagtig! Det er skønt at have det godt med sig selv :)
Abonner på:
Opslag (Atom)