Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 27. april 2017

Monique Parent - en inspiration!

Monique Parent, en amerikansk skuespillerinde, som jeg mener mest har været med i b-produktioner, begyndte sin karriere i 1991, som 26-årig. Hendes første film var "Secret Games", og hun fik hurtigt gang i en karriere. Hun har en hjemmeside, www.uniquemonique.com, hvor der er links til forskellige ting, og man kan søge på hendes film, hvis man ikke gider at gå ind på IMDb og se på listen - hos Monique selv er der artwork fra både vhs, dvs og filmplakater. Jeg tror, at noget af det mest kendte, hun har været med i, er "The Fast and The Fierce" fra i år, samt "Jurassic City" fra 2015. Men jeg har ikke set noget af det, hun har lavet, så jeg ved det ikke. Hun har skrevet en bog, som kan hjælpe instruktører og skuespillere med at "deale" med "professionel nøgenhed", den hedder "Nudity on Film", og nej, jeg har heller ikke læst den.

Men selvom jeg aldrig har set en af hendes film eller læst noget hun har skrevet, så er jeg faldet pladask for hende på hendes Youtube kanal, Monique Parent. Hun laver mest makeup tutorials, og dem jeg elsker jeg tilfældigvis at se. "Fantasy Purple Makeup and Hair on a Mature Face" var den video, der lokkede mig til, og grunden til at jeg klikkede på den, var faktisk for at lære nogle tips til at hjælpe min mor, som har svært med makeuppen, efter hun er blevet ældre, og som er ked af det. Det var en spændende video, som gav mig et helt nyt syn på det der med at være gråhåret - man behøver ikke at være gammel fordi man er grå. Hun eksperimenterer meget med hårfarve i form af kridt. Det er spændende at se - det kan være en inspiration til når jeg selv er "gone gray", eller jeg kan foreslå det for min mor. I kølvandet på "Fantasy Purple"-videoen kom "Lavender Love", som var en lidt mere nedtonet udgave, og som en efterfølger "Lavender Love Part Two: Purple and Green Smokey Eye". Andre videoer, jeg har set, som har gjort et stort indtryk på mig, har været  "Harley Quinn", hvor Monique klæder sig ud som Harley Quinn til Halloween med de midler, hun har hjemme. Det er en slightly different Harley, end man ellers har set - det er den Harley Quinn, som er med i filmen "Suicide Squad" og ikke i tegneserien. Videoen "Too Raw. Too Personal. Way Too Emotional. Gifts. So Much Gratitude" fik mig til at sympati-græde, for hold da op, hvor var hun sød! Jeg har sjældent været så bevæget over at se et andet menneske få gaver.

I sine videoer snakker hun om løst og fast mens hun lægger makeup for sjov. Af og til skal hun noget bagefter - f.eks. en "girls night out" eller en "red carpet event", eller måske bare en date. Hun fortæller, at i filmbranchen bliver der ofte sparet penge på, at skuespillerne lægger deres egen makeup. Hun er i det hele taget megacool. Hun siger at hun er halvblind, stort set, og når hun skal læse små tekster, som f.eks. navne på øjenskygger og den slags, skal hun bruge sin "thingy" - det er så et rigtig flot forstørrelsesglas i en forgyldt ramme med en blå sløjfe på håndtaget. Selvom hun generelt set er meget "chatty", går det hele ikke op i sludder, og ofte siger hun ikke noget i lang tid. Der er ikke noget ukulele-musik i baggrunden, så ofte sidder man og spekulerer på, om ens lydudstyr stadig fungerer.

Hendes makeup tutorials er altid spændende, og for nyligt så jeg en video, hvor hun farvede sine rødder blå! Med kridt og en pensel (af den slags man bruger til hårfarve). Det var vildt sejt. Jeg tænkte "Hvis hun kan det, hvorfor kan jeg så ikke farve mit hår gult?" Derfor bestilte jeg farven straks efter at have set den video. 😁

Dette er videoen, direkte fra Youtube, med Monique Parent, som farver sine rødder blå. EXCITING!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar