Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 5. juni 2018

Endelig sker der noget!

På fredag, mine damer og herrer, sker det endelig. Jeg skal klippes. Jeg har fået et telefonnummer til en frisør, som min venindes mor bruger, som kører ud, men efter at have forsøgt at få hende i tale i næsten 2 uger, efter hun havde sagt at hun ville skrive tilbage, har jeg nu fået NOK. Og jeg har kontaktet en ORGANISERET frisør, og skal derfor ned hos Frisør MOX fredag formiddag. Jeg er ekstremt spændt på det. Jeg må huske at få et ordentligt før billede, og så også få taget et ordentlig efterbillede. Jeg har i sinde at lige droppe en anmeldelse af stedet når jeg kommer hjem, for jeg er jo ikke på Facebook eller nogen andre steder end her. Når René og jeg (det er stadig et "hvis", men indtil videre snakker vi stadig om det) får vores YouTube kanal op at køre, er vi selvfølgelig nødsaget til at have en Twitter-konto. Men den tid, den sorg.

I mellemtiden arbejder jeg stadig videre på ideen med en bogbutik/bibliotek/bytteforretning. René sagde til mig i går, at hvis han gerne måtte være med, så kunne han godt tænke sig, at vi havde dvd'er også. Altså, ikke til salg, som sådan, men at vores "sted" ville være et sted man kunne aftales at mødes for at udveksle bøger og film og så videre. Nærmest som hvis vi var "Den Blå Avis", bare på et lille, enkelt sted, i ét lokale. Jeg har tænkt mig at snakke lidt med Birgitte om det i morgen, når hun alligevel kommer. Jeg har også tænkt mig, at vi skal ud at gå lidt, hvis vejret er til det. Hvis det er for varmt, så gider jeg ikke. Men det er tilpas tidligt til at jeg har tillid til at varmen ikke er nået at stige til uanede højder.

Jeg har unaturligt meget lyst til en rugbrødsmad med rejeost på lige nu. Uden rejer, selvfølgelig. Jeg har brødet, og René købte et formbrød i lørdags, og jeg bad ham om at købe en Buko Rejeost med hjem. Jeg elsker dem, men sorterer altid rejerne fra. Der er også en "Naturel" - men den er ikke lige så god. Det er bare ikke det samme - You know?

Jeg er lige faldet over den der sang, der vandt Eurovision 2018. Haha. Den er så røvdårlig. Men samtidig kan man ikke lade være med at høre den. Man sidder og rynker på næsen og tænker grimme ting om sangen, og man har lyst til at lyst til at skrue væk fra den. Men den har et magnetisk hold på en... Sær sang. Jeg fatter virkelig ikke, at den vandt. Der var faktisk flere gode sange. Jeg så en "rundown" over sangene forleden, og... Damn... Hvordan kan denne sang vinde?

Nå, men klokken er halv et om natten, jeg må nok hellere se at komme i seng. Jeg skal op halv ni. Ikke super tidligt, men tidligt nok. Jeg skal jo være krampefri, 100% overbevisende, inden jeg kaster mig ud i at gå en tur.

Så over and out for nu. Jeg håber at I alle sammen har haft en dejlig mandag.

2 kommentarer:

  1. Jeg skal osse klippes men det bliver min søster som skal gøre det for jeg har ikke råd til at gå til frisøren...
    Håber at du har det godt!

    // Hatten

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg har det fint. Jeg håber at det går dig lige så godt.

    Jeg håber at din søster og dig kommunikerer bedre om hvad du vil have end jeg gjorde med hende, der klippede mig.

    SvarSlet