Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 9. juni 2018

Håret som det er endt

Jeg ved godt, at klokken ikke engang er 5 om morgenen, og jeg først skal være hos frisøren engang i formiddag.  Men jeg gik i seng klokken 22:50, mens det stadig var lyst, og faldt i søvn med det samme. Jeg har været vågen 2 gange, men har nægtet mig selv at stå op. Lige så meget som jeg elsker lure, lige så meget elsker jeg at stå tidligt op. Og gå sent i seng.

Men jeg har snuppet disse billede. Det er naturligvis et "forfra"-billede, samt et "bagfra"-billede.
Jeg har valgt at tage billederne fra mens håret stadig var vådt. Jeg vaskede det i går, og billederne er fra i går. Jeg ved ikke, hvad jeg går efter. Jeg har regnet med noget i skulderlængde, men er det noget, som passer til min kropsform, ansigtsform og livsstil? For i hvert fald 4 år siden købte jeg en hårtørrer, for det skal man da have. Jeg har ikke bruget den en eneste gang. 

Godt så. Men når jeg kommer hjem frar Frisør MOX (jeg skal lige noget andet bagefter også, så næsten lige efter jeg er færdig hos MOX) kommer jeg hjem og fortæller om min oplevelse og viser hvad jeg fået ud af det.

Jeg er ikke tilfreds med min nye frisøre AS IS, så jeg venter lige til i morgen, lørdag, så jeg kan vaske det og se hvordan det rent faktisk ser ud. Jeg regner med, at jeg smækker et par billeder op af håret der. Jeg lader dette indlæg stå åbent, så jeg kan skrive videre i morgen.

Nu er det så blevet lørdag morgen, klokken er lidt over 7, og jeg har besluttet mig for at sætte par billeder ind af mit hår efter frisøren i går, da jeg kom hjem, og hvordan det ser ud på de billeder, jeg lige har taget. Jeg har besluttet mig for, at jeg sætter dem ind parvis, og ikke i kronologisk rækkefølge.

Dette er det første billede. Bagfra, efter klipningen.
Det næste billede er fra her til morgen, for ca. 10 minutter siden. 
Så det næste billede er håret set forfra, efter klipningen
Og jeg ser således ud i dag (makeuppen er fra i går, jeg skulle lige pludselig i seng)

Mit hår er stadig "grimt", som min mor kaldte det i går. Hun har ikke set den nye frisure. Men... Jeg gør nok ikke noget yderligere ved at vise hende den, for der er jo bare klippet lidt af. Det er teknisk set den samme frisure. Jeg spekulerer på, om jeg skulle have fået en sidecut i den ene side, men jeg tror ikke, at jeg sådan er klar til det commitment. 

Jeg er i hvert fald under alle omstændigheder lidt skuffet over udfaldet. Men så må man jo kommunikere bedre med frisøren...

2 kommentarer:

  1. Hej!
    Du kan klage over hvordan det blev og at dig og frisøren ikke har forstået hinanden og at de må klippe det engang til (om du altså vil det) så det bliver pænere, ikke fordi det er så grimt men det der er kun en studsning? og om du har betalt for at få en frisure så skal du jo få det du har betalt for.

    Og som svar på hvordan jeg har det så kan jeg faktiskt ikke komme med et svar for jeg ved ikke hvordan jeg har det ligenu.
    Og min søster hun lytter på hvad jeg siger nå det kommer til mit hår, ihvertfald 9 ud af 10 gange...

    // Hatten

    SvarSlet
  2. Ja, men problemet er, at jeg ventede for lang tid. Jeg lagde ikke mærke til, hvor meget (lidt) hun reelt klippede af, fordi hun holdt det omme i nakken. Da jeg spurgte om hun kunne tage 5cm mere af, sagde hun, at jeg skulle bestille en ny tid. Så jeg betalte bare og gik. Jeg var lidt irriteret. Ikke over at jeg skulle bestille en ny tid, det siger sig selv - men over at hun havde klippet det "bagved", så jeg ikke kunne se det, og da jeg så kunne se, at ikke nok var kommet af, at hun så reagerede som om jeg var til gene fordi jeg tillod mig at spørge. Jeg sagde "Vil det være for meget at bede om hvis du lige tager 5cm mere af?" Det mener jeg ikke er uhøfligt.

    Men altså, i dag er det tilbage til det samme, gamle krus. Dog alligevel mere let.

    SvarSlet