Nu kommer mit indlæg om alle de dokumentarprogrammer, jeg har set, som jeg gerne vil snakke om. Jeg har 4 på listen, og det er disse:
- UNBELIEVABLE WAYS THE VICTORIANS CAUSED THEIR OWN DEATHS
- RISKY PRODUCTS IN THE EDWARDIAN HOUSEHOLD
- THE SIMPLE MISTAKES THAT KILLED 1950'S HOMEOWNERS
- WHO BETRAYED ANNE FRANK
Jeg hopper ind i det med begge ben, så hvordan var det, at alle disse mennesker, der levede i den victorianske tidsalder, endte med at tage livet af dem selv, uden at ville det? Dokumentaren, jeg så, var fra Absolute History, naturligvis på YouTube, og som de fleste allerede ved, var den største dræber i den victorianske tidsalder (den victorianske tidsalder dækker over den tid, som dronning Victoria regerede over England, dvs. 1837-1901. Man vil i danske tekster kunne finde betegnelsen "Klunketiden", som dækker over 1880-1900, ca., og bogstaveligt talt drejede sig om klunker. Det er kvaster, som sad på møbler, puder m.m.) den smukke grønne farve, som blev brugt overalt, men især i tapeter, gulvtæpper, stearinlys og endda legetøj til små børn. Og denne grønne farve indeholdt arsenik. Hvis man tager en stue i et typisk victoriansk hus, med et overfladeareal på 100 kvadratmeter, kan der måles op til 2,5kg arsenik. Og dette blev blandt andet frigivet af forskellige typer af skimmel der voksede bag tapetet, og dermed gjorde det fugtigt, og frigav giftige dampe.
Korsetter var en anden ting, som var farlige. Mange mennesker nu, som bruger korsetter, siger at der ikke er nogen fare ved dem, men der er levn fra dengang, f.eks. en lever, der har overlevet i et glas formaldehyd, hvor man kan se at et korset har siddet og gnavet. Dette er noget der kunne ske, fordi kvinderne gik med deres korsetter for meget. Mange af dem sov med deres korsetter på, og bar dem endda under graviditeter, med risiko for at skade deres fostre, men frygten for at de ikke ville kunne passe ind i et korset bagefter, var simpelthen for stor. I den udsendelse, jeg så, bliver der lavet en fysisk undersøgelse af værten, Dr. Suzannah Lipscomb. En ... jeg tror at han enten var læge eller fysioterapeut, bad Dr. Lipscomb om at løbe op og ned ad en trappe i 6 minutter, hvor hendes vejrtrækning blev målt både før, imens og bagefter. Så fik hun et korset på, og skulle lave samme øvelse. Da hun kom tilbage til hvilestilling, var det tydeligt at se, at hun var meget utilpas, og hun sagde selv, at hun følte at hun næsten ikke kunne få vejret, var tæt på at miste bevidstheden, og det tog alligevel et godt stykke tid før hun kom helt "til sig selv" igen. Og alligevel måtte hun indrømme at det havde været en rar fornemmelse at se hendes talje blive spændt ind og blive mindre, alene ved at et korset kom på. Hun havde ikke gået med det, hun blev målt, det kom på, og de målte hende igen, og hun sagde, at det var så tilfredsstillende.
Gaslamper indendørs var noget, der blev populært i den victorianske tidsalder. Folk elskede at de kunne have varme og lys over det hele, uden at skulle sidde oven på hinanden og "komme hinanden ved". Nu kunne alle rum have en gaslampe, og alle rum kunne blive varmet op. Men gasfirmaerne var lidt problematiske. Gas var ikke billigt, og for at spare, skruede de ned for det om aftenen. Så gas stod og sev ud i de victorianske hjem - og fordi gassen ikke havde en lugt, var folk ikke klar over dette. Derfor skete det ofte, at folk simpelthen bare ikke vågnede om morgenen. Fordi de var blevet gasset mens de sov. Det er derfor, at gas har fået tilsat lugt nu om dage.
Legetøj var også en stor fare i det victorianske hjem, for andre ting end bare arsenik. Bly, f.eks., blev brugt som træbeskyttelsesmiddel, og bly var også at finde i alle de hvid-glaserede malinger i det 19. århundrede. I England var problematikken med bly-koncentrationen i alle disse ting først bragt op i 1970.
I det 19. århundrede blev sutteflasken opfundet. Den var lavet af glas, og havde en form, der gjorde den svær at rengøre, og den skabte store problemer på grund af de bakterier, der voksede i den. Mange spædbørn fik infektion i tarmene med voldsom, blodig diarre som følge (dysenteri), og tyfus, som var en smitsom bakteriefeber med udslæt som følge, og igen: irritation af tarmene. Disse sygdomme blev almindelige, og de kom fordi man havde drukket beskidt vand, som så gik igennem systemet, inficerede kroppen, og kom ud igen - men sygdommene var der stadig. Seriøs diarre og infektion for et spædbarn vil lynhurtigt lede til dehydrering, og som oftest vil et dehydreret spædbarn dø inden for 48 timer.
ER DET IKKE BARE DET MEST SPÆNDENDE? HVOR MEGET AF DET VIDSTE DU ALLEREDE INDEN DU LÆSTE DETTE?
Næste emne er den edwardianske tidsalder, som dækker over den tid, Edward II regerede. Hvilket faktisk kun er fra 1901-1910. Ofte bliver tiden strakt helt frem til 1. Verdenskrigs start, så 1914.
Det var her, hvor elektricitet blev almindeligt i de britiske hjem. Samtidig var det en overgangsperiode, hvor folk stadig havde gaslamper. Dette betød, at de havde gas installeret i huset, og når de så stod op om morgenen og tændte for den elektriske pære, kunne der tit komme diverse eksplosioner, fordi der var en masse gas som kom fra f.eks. gaskomfuret eller noget andet. Man begyndte at isolere med asbest. I mange år havde man kendt til asbests isolerende effekt, og det var ikke farligt, når det var der. Men så snart der blev rørt ved det, eller fibre blev løsrevet og fløj i luften, blev de suget ind i folks lunger, og mange fik med tiden problemer med deres luftveje. Det var faktisk en kvinde, der første gang påpegede den skadelige effekt, asbest har.
De første køleskabe kom i denne periode. Før havde man skabe, som var foret med f.eks. kaninpels, og der blev importeret store blokke af is fra Nordpolen, som man så placerede i sit "køleskab", og det virkede så i nogle dage. I det 20. århundrede opfandt man køleskabe, som arbejdede med kemi. Desværre var det ikke særlig godt. Et stof, der blev brugt, var ammoniak, og fordi systemet ikke var tæt, skabte det dampe, der slog folk ihjel hvis de blev indåndet.
Makeuppen, der blev produceret i den edwardianske tidsalder indeholdt store mængder af bly, kviksølv og belladonna (sidstnævnte blev brugt som et middel til at gøre pupillerne større, så man fremstod som mere tiltrækkende overfor mænd, men belladonna er giftigt i sig selv). Der var også cremer til at fjerne leverpletter og fregner, men der var skadelige ingredienser i. Mange kvinder mistede deres hår, og dette var der mange årsager til. Hårfarve og tørshampoo var to af disse årsager, en anden var krøllejern. Normalt havde man nogle, som man brugte sådan til hverdag, men når man var på farten, og skulle have sit krøllejern med, var der en lille model, som blev varmet over kul. Disse "fold-ud" krøllejern blev ofte så varme, at kvinder kom til at smelte deres hår. Det blev simpelthen brændt af. Den første "krøllemaskine" blev opfundet i denne tid. Ham, der opfandt den, testede den på sin kone, og de første prototyper gjorde da også, at hun mistede sit hår. Men den endelige model, han lavede, virkede sådan her: Håret blev viklet omkring nogle stænger og dækket med noget pasta (jeg kunne ikke helt lige fatte, hvilken slags pasta, men ikke den slags vi spiser til aftensmad, så bare rolig), og sært nok, også asbest. Der blev brugt gas til at dampe krøllerne stramt, og hele denne procedure tog 6 timer. Det var en procedure, som var ekstremt populær.
Der var også de megastore hatte, som kvinderne gik rundt med dengang. De ville flyve væk med et vindpust hvis de ikke var fæstnet med hattenåle. De nåle, som skulle til for at holde de store hatte fast, var op til 14 inches lange. Det svarer til 35cm. De kunne skabe en masse fare, og kvinder med hatte så store (og enhver kvinde med respekt for sig selv havde en hat på) måtte ikke køre med sporvognen, hvis enderne på deres hattenåle ikke var beskyttede, fordi de nemt kunne komme til at kradse folk, der sad bag dem. Kvinder måtte heller ikke benytte disse hattenåle hvis de skulle i retten, fordi de var lange nok til at stikke folk ned.
Radium blev opdaget, og det blev lanceret som behandling for kræft. Snart var det i alt. Makeup, cremer, i strømper, i undertøj - man kunne få chokolade med radium i. På et tidspunkt blev der solgt tandpasta med radium. Til sidst fandt folk dog ud af, at radium ikke var fantastisk.
DET VAR NUMMER 2 PÅ MIN LISTE! HVOR MEGET AF DETTE VIDSTE I ALLEREDE? JEG LØBER LIGE HURTIGT OVER NUMMER 3, FOR JEG ER IKKE HELT 100 PÅ, AT JEG NÅR DET SIDSTE EMNE I DAG - (klokken er allerede 22:10, og jeg skal have sygeplejerskerne her i dag)
Efterkrigstidens hjem i England var det mest farlige sted, du kunne være. Børnene havde nu deres egne værelser. De fik også legetøj, som var designet til at både klargøre ungerne til livet som voksne, og lære noget. Pigerne havde elektriske strygejern og elektriske ovne, og drengene havde modelfly, togsæt og kemisæt.
Et kemisæt fra 1950'erne indeholdt reagensglas med forskellige former for fare. Et stof som kobbersulfat havde f.eks. ingen advarsel om hvor farligt det var, og reagensglassene i sig selv var meget tynde og kunne ikke holde til så meget. De kunne ikke blive holdt over en bunsenbrænder, i særlig lang tid, uden at de ville smelte. Den brugsanvisning, der fulgte med, indeholdt ingen diagrammer eller tegninger. Der var ikke nogen specifikke instruktioner om hvor store koncentrationer af de forskellige stoffer, du skulle bruge, og der er ikke nævnt, hvad man skal gøre med eventuelle rester. Der er ikke engang et enkelt ord om at det kunne være smart hvis der var forældrekontrol af nogen art, og mange ulykker skete dengang. Blandt andet ved at drenge forsøgte at lave flydende oxygen.
Plastic blev ekstremt populært, og meget hurtigt. Især polyuretan som blev brugt til at lave stort set alt. Desværre var det også meget brændbart. Og i 1950'erne, var cigaretter ALL THE RAVE, og det skete igen og igen at folk tabte cigaretter i deres møbler og farlige brænde udbrød. Ikke nok med det, når polyuretan brænder, udgiver det giftige cyanid gasser. Mange fjernsyn blev også en potentiel dødsfare. Hvis det var tændt for lang tid ad gangen, kunne det nemt overophede og bryde i brand. Og i en stue indrettet med møbler af polyuretan, var der masser af fare.
1950'erne var også "The Dawn of the DIY". Gør det selv blev virkelig populært her, og der var programmer i fjernsynet, der var blade som man kunne købe, som alle handlede om hvordan man kunne "gøre det selv". Alt fra at male sit hus til at bygge sit eget hus til at lave gamle victorianske døre om til mere moderne døre.
Salmonella opstod som en epidemi for første gang her. Krigen var slut, og da husmødrene ikke længere skulle handle ind på rationer, var det frit for alle at købe hvad de end ville. Dette medførte, at der ikke kunne blive produceret nok køer eller lam eller svin. Derfor vendte markedet sig til kyllinger. Da det engelske marked alene ikke havde nok kyllinger til det engelske folk, begyndte de også at importere kyllinger. Og de engelske husmødre havde ikke de rette instrukser i at håndtere fjerkræ, og salmonella udviklede sig, og snart var der mange tilfælde af madforgiftning.
Det badeværelse, som vi har i dag - indendørs, med både brusebad, badekar, toilet og vask blev introduceret her. Interessen i "møbler" til badeværelset voksede, og ofte så man badekar, toilet (både kumme, bræt og cisterne) samt vask i samme, matchende og meget anderledes farve, end dem vi ser nu. Dengang var det f.eks. bordeaux, grøn eller en sennepsgul farve, som var populær. Fordi der var badekar i de flestes hjem nu, blev gasdrevne vandvarmere installeret i mange hjem, og fordi vinduerne var lukket, skabte det mange dødsfald. Folk døde i badet/på badeværelset af kulilteforgiftning.
Men 1950'erne bragte mange ting frem, som ellers ikke havde været der! Støvsugere, frysere, vaskemaskiner og tørretumlere, endda elektriske tæpper. Der blev opfundet en elektrisk kedel, som spyttede ledningen ud, når vandet kogte. Men de fleste huse havde det "ledige" stik ved køkkenvasken, og det skete da også at i hvert fald én kvinde døde ved elektrisk stød, fordi hendes elkedel spyttede ledningen ud, og ned i køkkenvasken, hvori hun var i gang med at tage opvasken. Selve stikket til ledningen sad stadig i væggen.
DETTE VAR MIN GENNEMGANG AF EMNE NUMMER 3. HVOR MEGET AF DETTE VIDSTE I ALLEREDE INDEN I LÆSTE DETTE?
Klokken er nu 23:55, og jeg er træt. Jeg har fået menstruation i dag, og har sovet til klokken 16. Vågnede omkring middag, hentede en pose med frosne ærter (jeg har en speciel pose, som jeg benytter til dette formål), som jeg pakkede ind i et håndklæde og lagde på min pande og sov videre, indtil jeg fik ondt i musklerne af at ligge. Så stod jeg op. Min dag har været elendig, og jeg hader menstruation. Derfor venter jeg til i morgen med at skrive om Anne Frank. Men det kommer. Don't you worry.
Nå ja, jeg har set Deadpool i dag, så i morgen er jeg rustet til at se 2'eren. Det er så længe siden jeg så 1'eren, at jeg insisterede på, at vi så den først. Jeg er glad for det valg. Jeg elsker hende, der spiller Vanessa. Hun er blandt de 3 smukkeste kvinder i Hollywood. Angelina Jolie, naturligvis, vil altid ligge nummer 1 for mig, uanset hvad folk siger om hende og hvordan hun ser ud. Jeg elsker Angelina. Nummer to må nok blive Morena Baccarin ("Vanessa"). Nummer 3 er Tamara Taylor. Hun er også virkelig, virkelig smuk. Alle andre... kommer ikke i nærheden. Hvis jeg skal vælge blandt de mandlige skuespillere, må jeg nok sige, at Matthew Gray Gubler indtager en smuk førsteplads, og at Jeffrey Dean Morgan hopper ind som nummer to, og at Rahul Kohli er en smuk tredjeplads. Sidstnævnte har jeg godt nok kun set i tv-serien iZombie, men han er den sødeste retsmediciner, jeg nogensinde har set på tv.
Nå. Mine tal siger 00:20, så det er altså mandag nu. Så derfor er det senere i dag, at jeg skriver om Anne Frank, og ikke i morgen, som jeg skrev før. Nu vil jeg slutte her, og overveje hvad jeg skal gøre med hensyn til visse ting, som jeg har nogle problemer/ubesvarede spørgsmål omkring, og jeg så at Natalia Taylor havde uploaded en video på YouTube, så den skal jeg lige have set. Håber I har haft en god weekend!
Farvel og på genlæs (hvis I gider - igen tvang!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar