Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 18. marts 2020

En masse om min mismis og hendes box

Hej! Jeg er godt nok aktiv for tiden, hva'? Hehe. Masser af ting skal ud, føler jeg lidt. Jeg havde noget at brokke mig over, men nu har jeg sør'me glemt hvad det var... Af og til er hjernen ikke lige med... Jeg har siddet oppe hele natten og lavet... Hvad har jeg lavet? Jeg kan ikke huske det. Jeg har set ting, jeg ville skrive om, men jeg har glemt hvad. Og jeg har lukket fanebladene i browseren... Det er sådan, det foregår her... Haha.

Nå ja! Jeg kiggede på Emma. Hun har fået noget nyt legetøj i dag. Det jeg ville snakke om, var ikke noget jeg har set. På min anden blog pakker jeg hver måned mine subscriptionboxes ud. Dvs. DermaSpace og GoodieBox. Jeg har besluttet mig for, at denne blog kommer til at indeholde Emmas subscriptionbox. Jeg ville gerne præsentere jer for min månedlige Hunt A Killer box, men vi er bagud pga. Renés rygsmertersmerter, og er blevet enige om ikke at åbne de nye æsker før vi har løst de gamle... så...

Men vi kan sagtens tage hul på Katteboksen! Det er en boks, der kommer 1 gang om måneden, man kan bestille den i forskellige størrelser. Den mindste koster 119 kroner pr. måned, det er basis katteboxen som typisk indeholder 3-5 overraskelser i form af forskellige godbidder og legetøj. Den næste størrelse er luksus katteboxen, som indeholder flere og/eller større produkter. Den koster 149 kroner pr. måned. Den sidste er prestige katteboxen. Det er den ultimative forkælelse, som kan deles med en legekammerat. Der er mere forkælelse i den, end der er i luksus-boxen. Der er gratis fragt på dem alle tre. Der udover er der et samleark, hvor man samler klistermærker ind. Der er altid 2 med på det første nye ark, man får, så man skal samle 28 mærker, hvilket svarer til 14 boxes. For der er altid 2 klistermærker med hver box. Når arket er fuldt, kan du sende det ind til den adresse, der står på, og så får du en box tilsendt, som er til både dig og din kat. Det er muligt at bestille kun 1 kattebox, hvis man bare vil prøve det, så skal man skrive det i kommentarfeltet når man bestiller den første, og så betaler man kun for den ene. Man kan også springe en box over, hvis man  f.eks. skal på ferie - du kan give dem der står for det besked på deres hjemmeside eller via Facebook. Jeg har ikke Facebook, men deres hjemmeside har jeg. Den kan jo bruges af alle. Man kan også få sin box tilsendt hver anden måned. Man kan endda skrive til dem, hvis man i en måned gerne vil fravælge legetøj og få flere godbidder eller omvendt. Deres hjemmeside er ganske enkelt: www.KatteBoxen.dk
De har i øvrigt den samme service til hunde, jeg kender ikke priserne hertil, men hvis du erstatter 'KatteBoxen' i linket med 'HundeBoxen', kommer du ind på den rigtige side til hundene. Jeg tør ikke at gå derind. Jeg savner stadig min hund. Det skærer mig i hjertet når jeg tænker på hende. Hun blev aflivet for 16 år siden. Hvornår mon jeg kommer videre?

Nå. Lad os kigge på, hvad Emma mon fik i sin sidste box... Jeg kan godt lige med det samme afsløre, at det for Emma var nedtur. Det var ikke noget, hun holdt fest over.
Dogman Cat Sticks med smag af kalkun og lam. Der er 3 stick her, når de sender sticks ud er det som regel en 3-pak som denne. Emma kan godt lide disse.
Dogman Goodies med kyllingesmag. Denne type godbidder, som er meget tynde og en smule gummiagtige, er slet ikke noget for Emma. Jeg plejer at give dem videre. 
Starsnack Crushy med malt. Emma kan godt lide ting, der knaser - men ikke så meget når der er malt inden i. Emma elsker kattemalt, men kun i form af pasta - og faktisk kun fra det mærke, der hedder Miamor. Det køber jeg hos Zooplus, onlinebutik, og der koster 6x15g 15kr. 
Vitakraft Cat Yums med leverpølse. Emma kan godt normalt lide f.eks. kattemalt fra Miamor med leverpølse, men hun kan ikke fordrage disse Vitakraft godbidder. 
Dogman Crunchies med kylling, and og kalkun. Emma kan godt lide disse. Hun er normalt ikke til de forskellige varianter af disse almindelige Crumchies, men denne  kan hun godt lide. 
Dogman Cat Pillows - dette er Emmas foretrukne "crunchy" godbidder. Hun elsker disse, og hun har spist sig igennem mange af dem - der er generelt altid en af disse med i pakken. Hun spiser dem stort set altid op, hvor mange af de andre ofte bliver smidt ud sådan "hen ad vejen" fordi de er tørret ind. 
Der var også dette stykke legetøj med, som hun sikkert ville elske, men ikke kan lege med, fordi den ikke kan bruges på nogle af de dørkarme, vi har. I denne måned kan jeg derfor kun beholde kattestickene og de to små firkantede plasticbøtter. Resten går videre. Jeg plejer at give det videre til Renés mentor, fordi han ofte giver det videre til andre, der måske ikke har så mange penge, og gerne vil have nogle ting til deres kat.

Forresten. Det er værd at nævne, så jeg går lige ind og redigerer her, fordi jeg har glemt at skrive det - men de ting, der er billeder af ovenfor, dvs. de ting der var i marts måneds kattebox, hørte med til LuksusBoxen. Derudover skal du, når du udfylder det der "skema" (i mangel af bedre ord) skrive hvilken race, din kat har, hvilken alder og hvilket køn - så ikke alene får din kat en fin overraskelse ekstra i den måned, den har fødselsdag - boksen er også mere samlet ind efter, hvem din kat er. Emma er en huskat. snart 15 år, og hun er steriliseret. Jeg kan ikke huske, om jeg skulle udfylde noget om at hun var steriliseret, men der står altid "Emma" uden på papkassen, når den kommer - det er så sødt.

Men fordi jeg har medlidenhed med min stakkels lille mismis har jeg naturligvis købt noget andet legetøj til hende. Jeg har købt dette stinkdyr, som hedder Sam, til hende. Han ankom i dag. Emma har allerede leget lidt med ham, fordi han dufter dejligt af katteurt.
Den har også en rigtig smuk hale. Synes jeg.
 Og så disse to hoppebolde der er formet som stjerner.
Det er (ifølge katten på pappet) nok til mindre katte, men min lille mismis er ikke særlig stor. Så det går nok.
Den sidste ting, jeg har købt som er ankommet i dag, er denne smukke pude. Det er en hjerteformet regnbueillustreret pude. Fyldt med katteurt! Ah, she gon' love that!

På den side, hvor jeg altid køber Emmas mad, www.zooplus.dk køber jeg generelt også hendes godbidder, og som sagt hendes kattemalt. Hvad godbidder angår foretrækker hun HELT klart frysetørrede godbidder. Frysetørret kød er hendes favorit. Hun kan bedst lide hvidfisk, kylling og tun, og er begyndt at holde af and. Hendes godbids-mærke er Cosma. Hun er meget kræsen. For at sige det pænt. Og det er på ingen måde min skyld, for jeg forkæler hende slet ikke. Ikke det mindste. Men hvis jeg kan få lov til at vælge hvad jeg vil spise, så skal min datter også. End of discussions. Som min prinsgemal ynder at sige. Hendes mærke i tørfoder er Perfect Fit, og det er naturligvis Sterile Senior 7+ med kyllingesmag, og hendes vådfoder skal helst være Sheba, men af og til kan hun godt gå for noget andet. Men dette andet er stort set altid en Gourmet Gold variation, gerne den med smeltende kerne, og helst tun-varianten. Men i tilfælde af, at du har en kat, og ligesom prinsgemalen og jeg ikke har mulighed for hverken af lukke din kat ud eller gro kattegræs (hvorfor helvede rådner det altid, og hvorfor vil katten altid hellere sidde og vente på at det rådner?!), så er Miamor Kattemalt en virkelig god løsning. Der er naturligvis andre mærker. Trixie, f.eks. Det, jeg godt kan lide ved disse
er at det allerede er inddelt i portioner, man skal ikke sidde og "måle". Det, som jeg gør, når jeg giver Emma kattemalt, er at jeg tømmer en af de der "tuber" ud på et rengjort Pringles-låg. På et tidspunkt brugte jeg et låg fra en æske fra vatpinde. Men så længe det bliver rengjort når din kat er færdig med at guffe det i sig, er det hele ALL GOOD. Der er  disse varianter af denne Miamor kattemalt:
  • Malt-Cream
  • Malt-Cream & ost
  • Multivitamin creme
  • Leverpølse creme
  • Ostecreme
  • Laksecreme
Af disse bryder Emma sig ikke om laksecremen og ostecremen. Så man kan købe en pakke med 6 x15g for 14,90 kr, men der er også forskellige bundles. Du kan f.eks. købe en pakke med 24x15g af Malt og Malt-Cream& ost. Så er der 12 af hver. Jeg vil tro, at det er de mest populære. Der er  også 2 forskellige prøve pakninger, så din kat kan finde ud af, hvad den kan lide. Emma, f.eks. bryder sig ikke om Trixies kattemalt, som de blandt andet sælger hos vores dyrelæge. Fandeme om hun gider at æde det lort. Men hun er glad for Miamor. I øjeblikket får hun 2 om dagen, fordi hun går igennem en slem periode hvad angår hendes mave. Jeg er dog sikker på, at den snart går i orden igen.

Nå. Jeg sidder her og bruger tid på at reklamere for både Katteboxen og og Zooplus i stedet for at lave noget fornuftigt. Kunne det ikke være fedt hvis man arbejdede et sted hvor man kunne sammensætte abonnementskasser? Jeg ved godt, at jeg teknisk set kunne starte mit eget firma - men jeg er førtidspensionist, og stress er ikke noget, jeg reagerer let på. Jeg bukker under for det mindste stress. Jeg har siddet oppe hele natten, men ikke fordi jeg ikke var træt. Jeg har ting at spekulere over.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at der var en slags ting af den slags, jeg kunne lave. Måske kunne jeg bare lave én. Altså, én abonnementskasse, som var en enkelt kasse hver måned, ikke tilknyttet et abonnement, som jeg kunne samle ting til, og give væk til en person jeg selv vælger? Jeg kender en masse mennesker, jeg synes fortjener ting. Det kunne f.eks. være sjovt at give min veninde, hendes datter, min svigermor og min egen mor, samt Renés søster nogle ting. Ikke hver måned, men så de ting, de får, bliver delt ud... Hmm... Det går jeg lige i tænkeboks omkring! Så kunne jeg sætte en maxpris, som jeg kunne bruge på den kasse hver måned. F.eks. 150 kroner. Og så finde spændende ting, når jeg køber ind, eller sender René på indkøb! Awesome idé! Det vil jeg bringe videre. Glædespredning 101!

Emma har lagt sig til at sove ved siden af mig, her på mit skrivebord. Hun ligger helt op ad min arm. Hun er så sød og blød. Og smuk.
Jeg er nødt at afskærme hende en smule, for hun breder sig meget hurtigt ind over alting. Er hun ikke den dejligste? I skal ikke svare. Jeg ved at I ikke kan forråde jeres egne. Det er okay. Jeg ved at Emma er verdens smukkeste kat. 💗💗💗

Jeg bliver helt sådan glad når jeg ser hende. Jeg kan stadig ikke se en golden retriever uden at bryde i gråd. Men jeg elsker virkelig stadig Danii. Hun var den smukkeste og sødeste hund jeg kan forestille mig at have.
 Dette billede er fra ... 1995. Eller allersidst i 1994. Og det er et af mine  yndlingsbilleder af mig og vuffen. Jeg ved at hun kun var en lille bitte isbjørn her. Men gosh-darn-it - hun er da vidunderskøn! Og jeg savner at kunne passe alle de fede T-shirt og almindelige bukser! Soon, my friends, soon! Den T-shirt, jeg har på her, var en Megadeth T-shirt, som jeg elskede the crap ud af. Jeg fik den i julegave, sammen med "Youthanasia" af mine forældre. De brune (?! Jeg havde også et par hvide. Ud over dette havde jeg kun mørkegrønne Everlast joggingbukser) jeans havde jeg selv købt i Route 180 ude ved IKEA i Taastrup. Jeg elskede den butik...

Nå. Jeg har et telefonopkald jeg skal have overstået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar