Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 21. marts 2020

Det er IKKE okay at lyve om den slags

Jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem er den første til at snakke om dette emne, men jeg bliver nødt til at sige nogle ting højt, efter at have oplevet diverse Trisha Paytas videoer på YouTube. Dvs., jeg har ikke set hendes videoer (i trods), men jeg så Anthony Padillas video hvor han tilbringer en dag sammen med folk der har dissociativ identitets forstyrrelse. Det var en spændende video. Det syntes Trisha tilsyneladende også. Hun lavede en video, hvor hun forklarede, at hun selv lider af sygdommen. Og forklarer hvad det går ud på, med en masse fakta, der alle sammen er forkerte. Hun har skabt stor skade i det samfund. Trisha er aldrig blevet diagnosticeret af en læge - hun har klaret det selv.

Men det fik mig til at tænke over mine yngre dage. Da jeg havde travlt med at forklare alle der gad at lytte OG dem der ikke gad, at dissociativ identitets forstyrrelse IKKE er det samme som skizofreni. At folk med skizofreni ikke nødvendigvis er farlige. Hvis vi er i behandling er vi generelt set harmløse. Jeg troede, at jeg gjorde verden en tjeneste ved at snakke om det. Men til sidst indså jeg, at min historie, som er ligegyldig og bare én i en mængde på mange, er ligegyldig og uinspirerende. Så jeg droppede at fortælle den. Jeg har ikke længere et "frelser-kompleks". Men jeg synes at dem, som virkelig hjælper andre, uanset hvilken type (sygdom, mobning, fattigdom, utroskab, vold, etc.) er nogen, vi bør værdsætte og være taknemmelige for.

Jeg har ikke andet, jeg vil snakke om i dag. Jeg har snakket meget i denne uge, og jeg har mest set disse reaktioner på Trishas videoer. Hun har lavet 3. Først den, hvor hun "lukker sin hemmelighed ud", så en, hvor hun skælder Anthony Padilla ud, fordi han og hans kæreste (Mykie fra Glam & Gore - hendes kanal er fantastisk. Hun er superdygtig med FXmakeup, jeg har set den i årevis), og til sidst en, hvor hun viser sine forskellige alter identiteter. Og den sidste video er SÅ dårligt skuespil at man sidder og krummer tæer over det.

Trisha er er kendt som en YouTube troll, og er par gange om året kommer hun med et stunt som dette. Sidste hår var der skandalen omkring hendes transseksualitet. Hun sprang simpelthen ud som en trans-mand. Det var også sidste år hun blev gift med en lifesize papudskæring af Brad Pitt. Og sidste år, hvor Gabbie Hannah hængte hende for ud at have herpes, og ikke at fortælle det til den kæreste, hun havde, som var Gabbies ven. Gabbie og Trisha var ikke venner, og derfor tog Trisha meget på vej (det forstår jeg godt, men den sag blev trukket meget længere ud end den havde behøvet).

NU vil jeg råbe "CIAO SWEETIES!" og skride, for jeg har seriøst brug for en lur. Ja, klokken 17. Bedste tid på dagen, ikke? Hehe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar