Hello wordlings!
Ja, man kan vel godt efterhånden sige glædelig jul. Jeg får højst sandsynligt ikke skrevet noget hverken lørdag eller søndag. Men jeg vil gerne ønske jer, der har været forbi her, eller som er her nu, en glædelig jul, eller bare en god ferie, og et godt nytår.
Jeg har fået ordnet alt, hvad jeg havde sat mig for, og jeg har fået nogle fede gaver, som jeg selv har valgt og pakket ind, men som jeg venter med at pakke ud til søndag. Jeg tror, at det bliver meget specielt for mig. Ikke fordi jeg som sådan har brug for 3 lamper - men det er mere det de kan. Jeg vil se frem til at få dem sat til. Jeg skal nok fortælle mere om det, for eftersom jeg ikke selv har købt tingene, ved jeg ikke 100% hvad de forskellige ting kan og gør. Men det bliver spændende at finde ud af.
Jeg brugte dagen i går på at lave chiliketchup til René. Men han sagde at det ikke smagte af ketchup, men mere af chilisauce. Han kunne dog godt lide den. Jeg havde købt ind til det, så jeg havde både et patentglas, Atamon, eddike, chilier og en rød peberfrugt. Hvidløg havde vi allerede, og der skulle også ketchup, tomatkoncentrat og sukker i, hvilket jeg havde hjemme. Jeg knuste nogle sorte peberkorn i en morter og puttede i, samt lidt tørrede chiliflager. Men jeg kunne ikke smage det til, fordi jeg kan ikke lide ketchup. Så det var meget heldigt, at René kunne lide den. Jeg var samtidig i gang med at bage et kanelbrød (troede jeg), men jeg ved ikke om jeg har brugt en anden opskrift end den jeg plejer, eller om jeg blev væk i tiden. Men der var så meget dej, at jeg var nødt til at lave 2 kanelbrød. Og der er HELT klart ikke nok remonce i. De smager næsten ikke af kanel. Det kan godt være, at de har virket lidt ekstra tørre, fordi jeg smagte det ene uden glasur på. Men jeg gad ikke at putte glasur på da jeg skulle smage.
Pia har været forbi her, er her faktisk stadig, selvom det lyder som om hun er stilnet lidt af. Det var slemt i nat. Det var det sikkert ikke, hvis man bor længere nede. Men heroppe, hvor vi har den store glasvæg... Der har været super meget knirkeri hele natten, og jeg må indrømme at jeg fik lidt nervøse tiks da klokken var halv fire i morges. Jeg var bange for, at væggen ville blæse ind. Men jeg lagde mig i sengen med mit headset i ørerne, og jeg lyttede til Bobby Browns "Dirty Rocker Boys". Jeg har haft den liggende længe uden at høre den. Men jeg har allerede de næste 4 bøger, der skal anmeldes læst færdig, jeg ved ikke, om jeg smækker Bobby Browns bog ind, eller om jeg skifter en af de andre ud.
Så... hvad har jeg ellers foretaget mig... Ikke rigtig noget, hvis jeg skal være helt ærlig. Mine forældre var her i tirsdags, det var superhyggeligt og rart at se dem. Det ville være rart, hvis de ikke boede hele vejen nede i Gedser. Men det tror jeg også selv at de synes. Jeg er lidt irriteret på en jeg kender, fordi han bliver ved (og det er ikke noget, jeg forestiller mig, det sker rent faktisk) at sige at jeg er paranoid. Og det er jeg ikke. Normalt ville jeg nok ikke tænke så meget over det, men når fakta er, at den der rent faktisk har en lang historie af paranoia er lige præcis ham, så begynder det at gå mig mere og mere på. Så skriver han ting, som han ved jeg bliver irriteret over, og hvis jeg siger det til ham, siger han "det er bare en joke. Sort humor." Og det irriterer mig også, fordi han ikke har sort humor. Han har en humor, men det er ikke en sort humor, og det er ikke den samme som min. Og hvis alt andet fejler, så skriver han at det bare er "et digt" og at jeg da må kunne se det, fordi "jeg er en bedre forfatter end H.C. Andersen" - Åh! So exhausting! Han komplimenterer mig (tror han) fordi han tror at jeg får det bedre med mig selv. Og jeg kan godt se hvor smålig og ynkelig jeg fremstår lige nu. Men vi har været venner siden jeg var 17 år, og et eller andet sted burde det nok ikke have varet så længe. Så siden han pissede mig af i fredags, har jeg sådan set ikke rigtig skrevet til ham. Og jeg ved, at det gør ham ked af det, og af grunde jeg burde forstå, men ikke kan, gør det mig ked af det. Det gør mig ked af det, fordi jeg et eller andet sted har dårlig samvittighed over at være blevet sur over noget ligegyldigt som at blive kaldt paranoid i en uge. Teknisk set er jeg jo paranoid skizofren. Det lyder diagnosen på. Men jeg har tit spekuleret over det, for det er sgu lidt sært. Jeg stoler på alle, indtil de har bevist at jeg ikke kan stole på dem. Indtil de har vist mig, at de er "up to no good". Nå, det skal ikke ødelægge min jul. Jeg skriver til ham senere.
Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg har en storebror? Oh, but I do. Han har 2 børn med sin ekskone. Eller... Ja. Jeg har en niece og en nevø, som begge klarer sig ret godt. Min niece blev student i år, men vil gerne have et sabbatår, som hun vil tilbringe hos sin morfar i Australien, og virkelig suge noget af alt "australsk" til sig, inden hun vender tilbage til sine studier. Min nevø er åbenbart blevet spottet af en eller anden, fordi han startede til fitness med sine venner, og han kan virkelig godt lide den dér romaskine. Og nu er han vist blevet "udset" til måske at deltage i OL næste gang, eller i 2032. Lige nu er han jo kun 16 år. Nå. Han fyldte 16 år den 14. maj i år. Maj er en god måned, ikke? Jeg har fødselsdag, og mine forældre besluttede sig for at blive gift på min fødselsdag, fordi min mor havde en fantasi om at blive gift den 1. maj på Københavns rådhus, hvilket jo ret åbenlyst ikke kunne lade sig gøre, og så tænkte de "Den 4. maj, der skal vi alligevel fejre Rikkes fødselsdag!" Så det skete da jeg var 4 år. Og den 13. maj i år, dagen inden min nevøs 16 års fødselsdag, blev min bror og hans nye kæreste gift. De havde været kærester i ret kort tid, men ikke desto mindre var min bror fuldstændig væk. Han levede på og i en lyserød sky. Hans udkårne havde 2 børn, nogenlunde samme alder som min brors børn. Så dette nye, smukke par fandt et hus, hvor alle kunne være i. Så de blev gift, og flyttede ind i deres nye 9,5 millioner dyre hus i Brønshøj, med hele 4 etager. Der var værelser, så alle 4 børn kunne få deres eget værelse (selvom min niece har valgt at bo hos sin mor), og min bror og hans nye hustru kunne få deres soveværelse, og naturligvis skulle der være et gæsteværelse. De brugte nogle penge på gulvafslibninger og nye vinduer, men ellers var huset i tip top stand. Ved brylluppet, som jeg ikke var med til, holdt de nogle smukke taler til hinanden, og hun gav ham et smukt ur til 42.000 kroner. Min bror er den type, der er fattig hvis han ikke har 100.000 lagt til side til en rainy day. Han er også den type, der har en månedsløn på 100.000 kroner. Alt var bare rigtig smukt. Men efter 3 måneder smed hun ham ud. Som min bror sagde "Vi er åbenbart bedre til at være kærester end til at være gift". Så huset blev sat til salg, det er allerede blevet solgt for de 9,5 de selv gav, men de har så tabt de penge, de har brugt på gulvafslibning og de nye vinduer. Og den nye ex-kone bor der så indtil marts, når huset skal overtages af de nye ejere. Min bror og min nevø er flyttet til en lejlighed igen, som de gjorde da den første ex-kone smed ham ud. Alt dette er noget, jeg har fra min far. Jeg snakker ikke rigtig selv med min bror, andet end på fødselsdage.
Mine fingre er iskolde, og Bella har gemt mine vanter. Jeg fandt lige nogle andre. Jeg har de der "one-size" fra H&M. De er tilpas små, så jeg kan have dem på når jeg sidder her ved mit keyboard og skriver fantastiske indlæg om min familie. Jeg har ikke mere spændende familiegossip. Well, jeg har lidt. Det er gammelt, men jeg har først lige lært om det nu. Min mors biologiske mor, som forlod hende og hendes storebror hos min morfar, er adopteret. Det vidste jeg godt. Men da jeg fortalte min mor, at jeg havde købt et testkit fra MyHeritage, kom vi til at snakke om det. Min mor sagde, at jeg havde mødt hende (hun hed Ellen. Min mormor, som jeg kender hende, hedder Emmy) da jeg var barn. Det viste sig, at Ellen ikke kunne holde sin mand (min morfar hed Verner) ud, men gerne ville tage del i min mors liv, da hun blev voksen. Så de havde siddet og snakket, og Ellen havde spurgt min mor, hvad jeg så skulle kalde hende. Om "mormor" var okay. Min mor sagde, at jeg allerede havde en mormor, og Ellen foreslog "tante", hvilket også blev slået ned. Min mor besøgte Ellen, der havde en masse dyre, fine og gamle ting og møbler. Det viste sig at være hendes mors, som boede på plejehjem. Min mor sagde et eller andet om at det var for dårligt at Ellen havde alle de ting stående når hendes mor sad på et plejehjem. Min mor arbejdede på et plejehjem dengang. Hun vidste, hvordan det var. Så hun frabad sig yderligere kontakt fra Ellen. Men Ellen døde af kræft, så vidt jeg husker. Min mor fortalte mig det for mange år siden. Min mor har faktisk haft et ret hårdt liv, men det særeste er, at da hun blev gravid som teenager, kunne hun ikke blive godkendt til at få en abort. Min mormor var taget med, men den sygeplejerske, de snakkede med, sagde at min mor ikke virkede "nervøs" over at være "med barn", fordi hun "ikke bed negle". Så da min mor var 16 år, fødte hun en søn. Hun bortadopterede ham. Jeg tror ikke at hendes plan var at få børn. Hun har sagt at hvis hun ikke havde fået et barn når hun blev 30, ville hun ikke have børn. Men der havde været et medicinsk problem, jeg kan ikke huske hvad, og hun havde ikke taget P-piller i et stykke tid, selvom hun var sammen med min far. De mødtes i 1978. Det var i 1979, hun opdagede, at hun var gravid - og mine forældre er begge to 30 år ældre end mig. Så jeg er heldig at eksistere, faktisk. Havde jeg skulle svare på det for 20 år siden, havde jeg nok bare grinet hånligt og ønsket mig selv død endnu mere. Men jeg lever ret godt. Jeg er hverken ulykkelig eller fattig, for det meste har jeg det varmt og godt, jeg har en dejlig mand, og min kat er supersød, i hvert fald at se på, for hun laver meget ballade, hende Bellafisen. Men altså... Hun er 2½ år gammel. Hun er pisseirriterende, men hun er stadig en lille pige. Min plan er, at hvis jeg forsøger at lave mindre i løbet af en dag, og i stedet for lege mere med hende, bliver hun måske for træt til at lave al den ballade. Jeg vil også gerne have et tættere bånd til hende, selvom hun allerede er ret glad for os begge to.
Nå, men der kommer en sygeplejerske om lidt, fordi jeg skal have skiftet støttestrømper. Derfor skal jeg lige have taget dem af, som jeg har på. Jeg vil derfor lukke ned for i dag. Hav en exceptionel god jul, y'all!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar