Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 1. marts 2012

1. marts

Dagen, hvor foråret officielt skulle sætte i gang. Jeg har da også set de små forårsblomster, udendørstemperaturen er steget, og solen står tidligere op. Men følelsen af forår er her ikke. Hvorfor ikke? Fordi det freaking har været forår hele vinteren igennem, bortset fra en enkelt snedag og en håndfuld dage med frostvejr. Men i dag er det officielt forår. Det må vi jo glæde os over.

Jeg drømte i nat, at jeg skulle ned i Kvickly, og al gadelys var slukket. Det var ret uhyggeligt. Ikke en rar drøm. Kender I det, når man drømmer om tænder? Altså, ikke at de falder ud, men bare om tænder? Jeg føler at den røde tråd igennem alle mine tråde er at jeg har glemt at børste tænder. Jeg vågnede, næsten med sved på panden, fordi jeg troede at min tandbørste til el'eren var blevet væk - vi har nemlig ingen erstatninger pt.

Jeg svedte så sygt meget i går, fordi jeg knoklede monstermeget for at få alt det, jeg havde købt, op i lejligheden. Kaj og René hjalp selvfølgelig - men det var fandeme hårdt! Varerne fra Kiwi kunne jeg - med mine efterhånden godt lange arme - godt transportere hjem fra P-pladsen. Men vi måtte bakke op, da vi skulle af med Kvickly-tingene. Der var fandeme meget.  50 sodavand og 5 proppede indkøbsposer. Meeen.... Kaj og jeg havde det simpelthen så skægt. Jeg morede mig totalt meget, vi sad bare og fniste hele vejen hjem. Hehe. Kaj er sgu god nok. Måske er vi alligevel ikke ved at vokse fra hinanden - det kan bare være sådan, når der er andre... Don't really know...

Jeg sidder her, klokken lidt i 7, og lytter til Type O. For helvede mand... Hvordan kan han finde  på at dø?! Hvordan kan bare dø fra alle? Åh, altså, jeg magter det ikke. Jeg savner følelsen af at glæde sig til en ny plade, og nu... Nu kommer der aldrig mere. Aldrig... Jeg ved godt, at jeg lyder som... ja, en tosse. Men det var ham, der bragte mig tilbage til livet med sin musik. Det var ham, der fik følelserne tilbage i mig, med sine vidunderlige tekster. Det var meningen at han skulle blive ved! Mindst til han var 85! ARGH!

Renés bukser er i stykker, jeg skal lige sy dem.

onsdag den 29. februar 2012

Easy living

Når man lever det søde liv med gæster og slikaftener, selv er gæst og har en tendens til at elske pizza - ja, så er det ikke altid gode resultater, man får ud af det. Derfor har jeg taget 2 cm på, i stedet for at tabe mig. Det er, hvad der sker. Man kan kan ikke have heldet med sig hver gang.

Jeg har ligget forkert i nat, så min arm er halvdød. Men jeg skal fandeme i bad. Det er mit seneste påfund. At have en god hygiejne. Ikke noget med at gå i bad en gang om ugen eller børste tænder, når man bliver flov over at smile. Bumser har jeg ikke. Jo, én, men jeg er også begyndt at rense huden ordentligt hver aften. Det er rart. Jeg ville nu gerne have et aftenbad... men der er problemet med lys/varme kontra de små 8-benede, som bestemt ikke er velkommen.

René har lige tabt en skål popcorn. Stive græker. Men sådan er det vel, når ens morgenmad er popcorn. Haha. Han kommer alt for sent i dag, ude på BOMI. Det er fordi han skulle hjælpe en gammel dame med at få hendes rollator fra kælderen og op til 1. sal. Hans ryg var ikke glad, men han gik alligevel, for de skal  jo kunne vurdere hans ryg, og det kan de ikke, hvis han ikke er der - og han var der ikke i går.

Jeg nyder Marilyn Mansons "Personal Jesus", som oprindeligt var et Depeche Mode nummer. Har I i øvrigt lagt mærke til, hvor mange der siger "Depetsje Mode" i stedet for "Depesje Mode", som det jo rigtigt hedder. Jeg kan huske dengang den kom frem. Wauw. Det var bare HITTET for for. Jeg elskede, når de spillede den på MTV. Er der overhovedet musik MTV længere? Har VH1 ikke overtaget? Når jeg ser musiktv (en gang om året) ser Voice. Men nu har jeg downloaded  en gadget, så jeg har alle DRs forskellige netkanaler, og den har jeg bare lagt på skrivebordet, og den står fast på Boogie radio, selvom jeg ikke lytter til radio særlig tit. Jeg er mere til tdc play, og så overraske mig selv. Bare downloade noget, der ser interessant ud.

Damn, jeg sidder og hælder så meget til højre, at jeg får ondt. Det er superirriterende. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det.  Måske jeg alligevel skulle have beholdt tiden i dag. Men hvad kan de gøre ved det? De siger jo alle sammen at det er fordi jeg er for fed. Kvaksalvere. Så er det sagt. Jeg VED godt at jeg er fed, men fedme får ikke en til at hælde til højre konstant. Det er jo to tosset at påstå det. Min mor har sagt, at hun vil tale med min neurolog d. 19/3, når vi skal ind til snakken. Det minder mig om, at jeg lige skal ringe til KBJs sekretær.

Netop som jeg havde regnet ud, at vi havde penge til det budget, jeg har lagt, kommer René med ekstraregninger på 4.600 kroner. What the fuck?! Nu har vi ikke råd til mad til resten af måneden. Pis. For jeg skal på storindkøb med Katja i aften. Jeg må lave hele indkøbssedlen om. Men OK - det gør vel heller ikke så meget... Men jeg skal have ryddet op på spisebordet, da mange af varerne kommer til at stå der. Og i køkkenet, så der skal også være klart. Og jeg skal have fundet ud af, hvor meget der er plads til i fryseren. Det gør jeg, når jeg, når René kommer hjem fra BOMI. Katja og jeg kører først lidt over 19. Hun skal lige have fri fra arbejde.

Jeg har lige skrevet til lægen og spurgt hvad der er at gøre med min kærlighed, ud over at tabe mig, fordi alle tilsyneladende mener at det er min størrelse, der gør det.Jeg håber at få svar allerede i dag.

Gud hvor røvsygt

Hold da op, hvor er jeg blevet doven! Jeg skriver stort set intet herinde. Oh well. Det ændrer sig nu. Jeg har virkelig store problemer med det der med at jeg hælder til højre, når jeg sidder. Som i STORE problemer. Jeg får  ondt i ryggen af det. Og jeg har slidgigt i forvejen.  Don't you just love it? Jeg skal faktisk i seng om lidt, for jeg skal op 7:30 - René skal jo på BOMI. Jeg skal lige have børstet tænderne inden jeg smutter i seng, så jeg løber igen. Jeg håber, at jeg kan få skrevet noget konstruktivt i morgen.

søndag den 26. februar 2012

En talentfuld skuespiller

Jeg får ikke skrevet så meget... Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har kun latterlige ting at fortælle, derfor bruger jeg mere blog.dk. Det er en blog til de mere useriøse indlæg. I øvrigt har jeg været en del syg. Jeg satser på at få skrevet mere, I ved, oftere, men lige nu er jeg her ikke så meget.

Jeg så "De grøne slagtere" i går og "Adams æbler" i dag. Det er begge to geniale film inden for den danske genre, og jeg er 100% overbevist om, at Nikolaj Lie Kaas er Danmarks bedste skuespiller. Han er SÅ dygtig. Jeg mener... "De grønne slagere" er jo genial, og der er mange, mange andre film, han brillerer i - "Solkongen", "Mørke", "I Kina spiser de hunde", "Gamle mænd i nye biler" og "Blinkende lygter". Virkelig talentfuld skuespiller. Den bedste af alle de danske.

Lige nu sidder jeg og drikker Nesquik kakaomælk fordi den der mælk udløb i går, men lige akkurat kan klare i dag med. Jeg skal lave en indholdsfortegnelse over vores ting. Sat cirkapriser på og sendt til min egen e-mail. Hvis der skulle ske noget, er det rart at have den til forsikringsselskabet. Alt vil ikke komme på, noget vil blive tilføjet.  Jeg har allerede en liste, fra Vestertorp (vores tidligere adresse) men mange ting er smidt ud, og nogle ting er tilføjet. Såøh... Det skal jeg have ordnet en af dagene. Og sat vores film i orden. Suk. Bare arbejdsværelset snart var færdigt...

Ej, hvor jeg bare trænger til et bad. Det bliver dog ikke nu. Klokken 00:30 er ikke mit tidspunkt at gå i bad på. Ak ja. Jeg gør det i morgen.

lørdag den 18. februar 2012

Ring 112 - hvorfor???

I går aftes, da René og jeg havde Katja og Holst på besøg, blev jeg pludselig helt mærkelig, kunne ikke snakke rent, sad og savlede og var 10 minutter om at spise en medalje (kage). Katja og Holst tog hjem, og René sørgede for, at jeg kom i seng. Han snakkede til mig, men jeg var helt væk, han kunne ikke rigtig få kontakt til mig, så han ville ringe 112. Men så kom jeg lige op til overfladen, og så holdt han ellers bare øje med mig, mens jeg sov. I dag er der umiddelbart intet galt. Tja.. Det var nok bare et fredag-aften-syndrom.

Jeg stod og smukkeserede mig,og kort efter kom Katja & Holst. René lignede et lig, og så siger de til mig, at jeg ser træt ud. MIG! som havde brugt 10 minutter på at bare lidt frisk ud, fordi jeg lignede en narkoluder. Alt det arbejde for ingenting...! Katja har jeg ikke set i månedsvis, og hun var meget chokeret over, hvor meget jeg snøvler. Jeg er begyndt at savle også. Charmerende, ikke sandt? Så er det, man er glad for, at man ikke skal ud og score! Haha...

Jeg er ret sikker på, at er Seroquel Prolong, der gør det her ved mig. Jeg tror at det er dem, der får mig til at snøvle, for jeg har snøvlet længere end jeg har taget topiratore. Jeg sidder og hænger mig til højre side. Både på stolen og på tastaturet som vender mod højre. Jeg burde rette mig op, men det gør ondt. Shitty Shit. Måske, egentlig, at jeg skulle gå i seng igen. Jeg synes at klokken 10 er liiige tidligt nok.(hæhæ) Hel-års ferie, that's what this is!

tirsdag den 14. februar 2012

Skide højre side!

Om 2 minutter er klokken halv ti. Jeg har ikke fået udført en masse, men René har ikke været væk så længe. Jeg regner med at skynde mig mere i morgen, og lige få lagt tøj på plads, pakket vasketøj i form af håndklæder og viskestykker. Det skal jo også vaskes.  Jeg har sindssygt ondt i højre hofte, og jeg tror jeg ved hvad der er galt. Jeg har sjældent ondt i venstre hofte. Men den højre har jeg ofte rigtig meget ondt i, og jeg sidder og læner mig til højre konstant, og jeg går også og hælder mod højre, når jeg f.eks. er nede og handle.


Hvorfor sker det? Jeg er nysgerrig på, hvad det kan være. Jeg kan godt regne ud, at jeg får en "Bestil venligst tid" tilbage, men jeg vil faktisk gerne lige have det tjekket. Mit bord kører rundt, min stol bliver skæv og pis og lort.  Der må være en anden ting end fysioterapi at stille op? Men det er der nok ikke. Typisk.

Jeg vil gøre klar til at hoppe i seng - René skal på BOMI i morgen. Heldigvis skal jeg ikke smøre madpakker. Hæhæ. Ej, men jeg vil pakke sammen nu og gøre klar til at flytte ind hos René. I kan slet ikke forestille jer, hvor meget jeg savner ham!

mandag den 13. februar 2012

Selvtillid

The mirror always tells the truth
But I stare at the frame cause the mirror hangs too low

Jeg synes at det beskriver hvordan selvtillid føleles. Man er lige 10 meter højere end alle andre. Især hvis man hører noget totalt fedt musik, som andre ikke har en idé om, hvad er. Hvis det er musik, man virkelig finder cool, så er det bare perfekt. Jeg elsker følelsen at selvtillid. Den er der sjældent. Normalt har jeg ikke den helt store selvtillid. Hvis folk råber efter mig på gaden, råber jeg ikke igen. Stirrer de på mig, stirrer jeg på dem, indtil de fjerner deres blik fra mig.

Men selvtillid er mere end det. Det er at elske sig selv. Det kan man opnå på mange måder. Man kan lave øvelser. Min psykolog,som hjalp   mig igennem de rigtig hårde tider, fik mig til hver uge at finde en god til ved mig selv. Det kunne være "jeg har medfølelse omkring andre" eller "Jeg er god til at lægge makeup" - bare noget, man har indset om sig selv. Skriv det ned på et stykke papir   én gang om ugen og bliv ved til der virkelig ikke er mere at presse ud. Men du skal ikke stoppe efter 10 ting, for der er flere.

Måske kender du andre øvelser, man kan bruge. Men  i hvert fald er selvtillid noget, man skal have. Det behøver ikke  at være Nik & Jay selvtillid, men bare sådan moderat. Jeg har forsøgt at bygge min op over mange, mange år. Men nu kan jeg da sige, at jeg har let til moderat selvtillid til engang imellem at være fanden i voldsk. 

Du må huske på, at den vigtigste person i verden er dig,og den største helligdag er din fødselsdag. Glem aldrig dig selv i andre, og husk på, at du ikke skal ofre dig selv for andre - i hvert fald ikke uden at have tænkt tingene seriøst godt igennem!


PEACE!