I går aftes, da René og jeg havde Katja og Holst på besøg, blev jeg pludselig helt mærkelig, kunne ikke snakke rent, sad og savlede og var 10 minutter om at spise en medalje (kage). Katja og Holst tog hjem, og René sørgede for, at jeg kom i seng. Han snakkede til mig, men jeg var helt væk, han kunne ikke rigtig få kontakt til mig, så han ville ringe 112. Men så kom jeg lige op til overfladen, og så holdt han ellers bare øje med mig, mens jeg sov. I dag er der umiddelbart intet galt. Tja.. Det var nok bare et fredag-aften-syndrom.
Jeg stod og smukkeserede mig,og kort efter kom Katja & Holst. René lignede et lig, og så siger de til mig, at jeg ser træt ud. MIG! som havde brugt 10 minutter på at bare lidt frisk ud, fordi jeg lignede en narkoluder. Alt det arbejde for ingenting...! Katja har jeg ikke set i månedsvis, og hun var meget chokeret over, hvor meget jeg snøvler. Jeg er begyndt at savle også. Charmerende, ikke sandt? Så er det, man er glad for, at man ikke skal ud og score! Haha...
Jeg er ret sikker på, at er Seroquel Prolong, der gør det her ved mig. Jeg tror at det er dem, der får mig til at snøvle, for jeg har snøvlet længere end jeg har taget topiratore. Jeg sidder og hænger mig til højre side. Både på stolen og på tastaturet som vender mod højre. Jeg burde rette mig op, men det gør ondt. Shitty Shit. Måske, egentlig, at jeg skulle gå i seng igen. Jeg synes at klokken 10 er liiige tidligt nok.(hæhæ) Hel-års ferie, that's what this is!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar