Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 1. marts 2012

1. marts

Dagen, hvor foråret officielt skulle sætte i gang. Jeg har da også set de små forårsblomster, udendørstemperaturen er steget, og solen står tidligere op. Men følelsen af forår er her ikke. Hvorfor ikke? Fordi det freaking har været forår hele vinteren igennem, bortset fra en enkelt snedag og en håndfuld dage med frostvejr. Men i dag er det officielt forår. Det må vi jo glæde os over.

Jeg drømte i nat, at jeg skulle ned i Kvickly, og al gadelys var slukket. Det var ret uhyggeligt. Ikke en rar drøm. Kender I det, når man drømmer om tænder? Altså, ikke at de falder ud, men bare om tænder? Jeg føler at den røde tråd igennem alle mine tråde er at jeg har glemt at børste tænder. Jeg vågnede, næsten med sved på panden, fordi jeg troede at min tandbørste til el'eren var blevet væk - vi har nemlig ingen erstatninger pt.

Jeg svedte så sygt meget i går, fordi jeg knoklede monstermeget for at få alt det, jeg havde købt, op i lejligheden. Kaj og René hjalp selvfølgelig - men det var fandeme hårdt! Varerne fra Kiwi kunne jeg - med mine efterhånden godt lange arme - godt transportere hjem fra P-pladsen. Men vi måtte bakke op, da vi skulle af med Kvickly-tingene. Der var fandeme meget.  50 sodavand og 5 proppede indkøbsposer. Meeen.... Kaj og jeg havde det simpelthen så skægt. Jeg morede mig totalt meget, vi sad bare og fniste hele vejen hjem. Hehe. Kaj er sgu god nok. Måske er vi alligevel ikke ved at vokse fra hinanden - det kan bare være sådan, når der er andre... Don't really know...

Jeg sidder her, klokken lidt i 7, og lytter til Type O. For helvede mand... Hvordan kan han finde  på at dø?! Hvordan kan bare dø fra alle? Åh, altså, jeg magter det ikke. Jeg savner følelsen af at glæde sig til en ny plade, og nu... Nu kommer der aldrig mere. Aldrig... Jeg ved godt, at jeg lyder som... ja, en tosse. Men det var ham, der bragte mig tilbage til livet med sin musik. Det var ham, der fik følelserne tilbage i mig, med sine vidunderlige tekster. Det var meningen at han skulle blive ved! Mindst til han var 85! ARGH!

Renés bukser er i stykker, jeg skal lige sy dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar