Ej, jamen altså... Foråret er kommet over os, jo, og det er skønt. René er stadig i det dér depressive humør,og jeg har lokket ham til at få taget en depressionstest hos lægen - det skal han på mandag. Jeg håber et eller andet sted, at han ER deprimeret, fordi det kan forklare den store ændring, der sket de sidste 3-4 måneder. Det kan også være, at det "bare" er stress, men stress er jo sådan set også farligt.
Uh, det er efterhånden ved at være tid til at solen når os. Klokken er 05:52 lige nu, og når jeg skimter ud mellem persiennerne, ser jeg, at det ikke er helt mørkt, som da jeg stod op. Det er dejligt. Det går den rigtige vej.
Selv har jeg besluttet mig for at sende en ansøgning til Hvidovre hospital om at få foretaget en gastric bypass, som er en fedmeoperation. Jeg kan ikke tabe 80kg på egen hånd, og så er det sådan set lidt presserende, at jeg får tabt de kilo. For jeg skulle jo gerne kunne opleve min 40-års fødselsdag. Først kommer 30, godt nok, men den er jo lige om hjørnet.
Så det skal jeg, også på mandag. Så René og jeg følges derind. Det er altid nemmere at få lagt tiderne sammen. Så har man en at følges med. Det er rart
Ingen kommentarer:
Send en kommentar