Lige nu er følelsen af kedsomhed OVERVÆLDENDE. Klokken er 12:18, det er 40 minutter siden jeg vågnede, og jeg sidder og gør mig klar til at spise morgenmad. Ja, den slags skal jeg gøre mig klar til. Det er ikke noget, der bare sker.
Men det går fremad med bogen til René. Jeg har fået skrevet en del, og det ser ud til at blive meget sjovt. Jeg skal nok bare huske at have lidt flere adspredelser med, og ikke KUN beskrivelse af følelser.
Nå. Babu-babu. René skal til lægen. Han går åbenbart på ferie i dag, og René skal snakke med HAM og ikke en af de andre, inden alt for kort tid - han har jo stadig mange smerter. Så jeg har ringet til lægen. Han har fået en akut tid klokken 14:50 - en indpresset tid, som får hele korthuset til at falde dernede. Screw that. Min far henter ham om en time og kører ham derned. Han tager min mor med, så hun kan hjælpe mig med at udfylde nogle papirer, som vi skal have udfyldt og sendt.
Så har vi fået leveret medicin i dag. Det er første gang, vi har prøvet det. Det fungerede fint. Fordi jeg har en "konto" på apoteket, bliver leveringsgebyret trukket via betalingskontoen. Eller PBS. Hvad de nu kalder det. De trækker det i hvert fald automatisk, vil jeg tro, om det er sammen med de 320 kroner, jeg skal betale til november eller om det er i dag, ved jeg ikke. Men det er også en kæmpe pose medicin. Der er 14 kasser medicin i posen, og vi har ikke engang fået det hele. Renés smertemedicin skal hentes på Køge sygehus.
Damn, her er koldt...! Men jeg har åbnet altandøren, så Emma kan få lidt frisk luft. Så det er jo klart, at her er skidepissekoldt. Jeg tror helt sikkert, at jeg skal have et par ekstra strømper på. Men når min mor kommer, vil jeg som det første spørge hende, om hun vil hjælpe mig med at gå ned med skraldet.
Jeg har meget skrald, efterhånden, og jeg tør ikke at gå ned med det, fordi der er så mange store edderkopper, og min araknofobi er helt ude af kontrol i øjeblikket. Men jeg synes at jeg har grund til det. Jeg har ikke turde at kigge op i loftet i flere uger, fordi jeg har haft en formodning om, at de sad deroppe. I dag glemte jeg at lukke øjnene, da jeg skulle drikke den der ingefærshot, og jeg kiggede op i loftet, og der kravlede en edderkop. Og straks gik jeg kold og blev forvirret, begyndte at gå i panik og tude og alt muligt. og den var lille. Den så i hvert fald lille ud. Men René måtte humpe ud og få den væk. Jeg kunne slet ikke magte det.
Det er vildt, ikke? At en lille edderkop kan have sådan en stor indvirkning på et stort menneske som mig? Jeg bør faktisk rydde op, nu hvor jeg lige tænker over, at min mor kommer om 30 minutter. Jeg skal også have sko på. Det er nok i sidste ende mere rart end varme sokker, fordi mit gulv er fandeme så glat. Jeg skal også lige have overstået toiletsagerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar