Men udover det, føler jeg mig godt forberedt. Jeg har en tjekliste, som jeg har liggende ved siden af mig. Jeg var egentlig faldet lidt ned igen, sådan, men jeg læste kommentarer på tidligere indlæg inden jeg startede dette op, og læste at Hatten skal opereres den 7. september. Hendes mor er ikke den eneste, som er bekymret. Eller... Jeg er måske ikke bekymret, for jeg er sikker på, at lægerne er kompetente nok - der er bare den der lille trold, der sidder ved ens øre og hvisker "ja, men hvad nu hvis..." - En verden uden Hatten er simpelthen bare for fattig.
***
Nu har jeg været hos psykolog. Disse to "dele" skulle have været 2 separate indlæg, men jeg blev hentet mens jeg var i gang med at skrive.
Det var altså bare enormt hårdt. Folk, som går til psykolog, de er virkelig bare... bad-asses! Det var bare 50 minutters monolog om Rikke, og jeg var ved, flere gange, at opgive og simpelthen spørge om vi kunne slutte før. Og da vi var færdige, var jeg ikke engang sikker på, at jeg havde brug for at være der. Eller; jeg ved ikke, hvad jeg skal snakke om næste gang. Om 2 uger. Uha, uha.
Puha... tænk at jeg bare er komplet færdig efter 50 minutters psykoterapi...
***
Nu har jeg sovet, jeg har taget en lang lur, og føler mig mærkelig inden i. Forkert. Som om min person er i en forkert krop. Jeg føler mig lidt fremmed overfor mig selv. Jeg har det faktisk pissedårligt. Jeg har brugt for at drukne mine bekymringer i frugt, men jeg har ikke noget.
Jeg hader at være mig lige nu. Jeg har lyst til at græde, men jeg ved ikke hvad jeg skulle græde over. Jeg er sådan lidt... Blank. Jeg føler mig virkelig psykisk syg lige nu. Sådan, SINDSSYG.
Måske skulle jeg stoppe med at skrive for i dag. Jeg har alligevel fået hovedpine. Jeg kan bruges til noget andet, sikkert :)
At gå til psykolog er virkelig svært. Og intenst. Men jeg tænker, at hvis man har finder det svært, så er det tit fordi det fungerer og man faktisk snakker om det, som betyder noget - og som man måske vil arbejde på.
SvarSletIngen siger det skal være let, vel?
Håber du får det bedre Rikke. Du er da en badass.
Det er bare så voldsomt at opleve det, for da jeg forlod "den verden", gik jeg til psykolog en gang om ugen i 45 minutter pr. konsultation. Uden problemer.
SvarSletMen... Jeg kan godt lide denne nye psykolog indtil videre, og hun virker som om hun også kan lide mig, så jeg holder lige ved og ser om jeg eventuelt kan vænne mig til det.
Om jeg er en badass eller ej, må jeg jo så bevise, men tak fordi du tror på mig :)