I'M HERE! I'M QUEER!

Jeg elsker René. Han forstår mig på en måde, som det tilsyneladende er svært for andre at gøre.

Nå. Dette indlæg er skrevet med spænding i stemmen. For jeg har lige besluttet (og fået grønt lys for) at jeg kan købe en ny paryk i næste måned. Jeg har sat mit hjerte på en ganske særlig en, som jeg tror jeg vil se totalt mega godt ud med.

Jeg har også lige købt en ny støvsuger, for den, vi har, kører på sidste vers.

Jeg har fået bevilliget de kompressions-bind, jeg skal have. Hjemmesygeplejersken kommer i morgen og tager mål, og så bliver de fremstillet til mig. Det er meningen at de skal komme og lægge dem på, men det skal være sådan, at jeg kan tage dem af, hvis jeg får smerter, eller hvis jeg f.eks. ønsker at gå i bad. Det er et velcro-system, som er centreret om lårene, og ikke om benene, hvor jeg allerede har støttestrømper. Dette er sat i værk grundet lymfødem, som jeg fik konstateret den 20. juni, og den 30. august skal jeg ind på på Bispebjerg Hospital, fordi Sjællands bedste lymfeterapeuter har deres klinik der, og mit er ret slemt. Dårlig vejledning fra både egen læge og en ortopædkirurg har ledet mig hertil, og det skulle et besøg fra en sårsygeplejerske til før jeg kom i rette hænder. Det er hende, der normalt har taget sig af mine strømper, og vi havde hendes nummer. Jeg er ikke normalt i hendes "klientel", men hun indvilligede i at komme og kigge. Hun er simpelthen så dejlig. Da hun gik den dag, sagde hun "Farvel, smukke Rikke. Ka' du ha' det godt!" I love her! Men jeg har vand i mit knæ i dag, og det gør sindssygt ondt. Jeg hader det SÅ meget lige nu. Jeg vil gerne over i min seng og ligge og bare slappe af - men på den anden side føler jeg lidt, at jeg har ligget der i 2 døgn straight.

Renés nye kabinet (som ikke er no way nyt længere), har ikke et stik, så han kan få sat et keyboard til. Jeg ved ikke, om det er fordi han ikke kan få det gamle grafikkort (er det ikke der, keyboardet er tilsluttet?) til at passe, eller om det er fordi der kun er USB udgange på det "nye" kabinet. Men under alle omstændigheder, har han været nødt til at købe et nyt keyboard. René er til "pænt". Han ser helst, at vi "down the line" får en ens skærm, det samme kabinet (selvom han lige nu går rundt i tanker om at investere i at købte et mindre til mig, eller et af dem, man kan fæstne til f.eks. bagsiden af sin skærm), og ens musemåtter, mus og keyboards. Da han er nødt til at købe et keyboard nu, er jeg også nødt til at få et nu. Det, jeg har, et et trådløst Microsoft, som kører på 2 AA-batterier. Det er meget nemt at have med at gøre, fordi jeg bare kan lægge det hvor jeg vil, når jeg ikke bruger det.

Farven er slidt næsten helt væk fra "S"-tasten. Af en eller anden årsag er den og "Play/Pause" de mest udsatte. Jeg har spildt noget acetone nederst i højre hjørne, og det er så beskidt, at selvom jeg har haft det skilt ad og gjort det rent, er det stadig ikke blevet pænt. Man kan også se tydelige tegn på slidtage på "Space" længst mod højre - hvilket lige har fået mig til at indse, at jeg faktisk kun bruger Space med højre tommelfinger. Jeg bruger slet ikke venstre hånd på Space. Det nye keyboard er med kabel, og jeg vil ikke længere være i stand til "bare at kunne pakke det væk" når jeg skal bruge plads. Men okay - jeg har flere muligheder. Jeg kan sætte mig ved det andet bord, eller jeg kan sætte keyboardet om bag min skærm.

Men de to nye keyboards, vi har valgt, er af mærket Corsair, og modellen er K95 RGB Platinium Mechanical Keyboard, Backlit RGB LED Cherry MX Speed Brown. Koster en formue. De to tilsammen koster omkring 3.500 kroner. 

Min blæser, som står oven på mit kabinet, ved siden af standeren til mine hovedtelefoner, påvirker hinanden. Når jeg tænder/slukker eller ændrer styrken på blæseren, tænder standeren til hovedtelefonerne. I starten troede jeg, at jeg var ved at udvikle seriøs sindssygdom (udover skizo'en), men endelig fik René set det, og han sagde, at det kan skyldes at kablerne rammer hinanden bag ved kabinettet. Det giver mening. Men det er lidt irriterende alligevel.

Jeg har nogle hæslige drømme, og de fortsætter, udvikler sig hele tiden. Det er ikke sådan, at det er den samme drøm. Det er mere sådan, at drømmene tage til i styrke. Altså, intensiteten. Af hvor frygtelige de føles. Det er måske ikke alle sammen mareridt. Af og til er det bare virkelige ubehagelige drømme... Men de er så intense, at de føles som mareridt. I nat drømte jeg at min farfar vågnede fra sin grav (sært, egentlig, for han blev kremeret og nedsunket i jorden i 2004) og satte sig op, fordi der flyttede en gammel soldat ind nær min farmor. Soldaten var var 2. Verdenskrig, hvilket hans uniform tydeligt bar præg af, og han havde nazi-armbindet på. Min farfar satte sig op i graven (som sært nok var på parkeringspladsen ved min farmor), og han havde en soldateruniform på. Jeg gik hen til ham, min far var der allerede. Men da jeg så min farfars isblå øjne, let vandede, lagde jeg min hånd på hans iskolde uniformerede arm, sært nok gjorde jeg honnør mens jeg bakkede væk. Jeg husker denne drøm, fordi jeg vågnede skrigende - jeg vækkede faktisk René med al mit fableri om "nazister på parkeringspladsen". Tidligere (i går eftermiddags) drømte jeg om at vi boede i en lejlighed, hvor vi havde lejet et enkelt værelse, og det var fyldt med kakerlakker. Damen, der ejede lejligheden, var ligeglad med det, og nægtede at tilkalde nogen, der kunne fjerne dem. Til sidst måtte vi flytte ud. På vej ud, fik jeg en uddannelse i teologi - en japaner, som boede på samme gang som den lejlighed lå i, hjalp mig med at studere teologi mens jeg var på toilettet. Jeg tissede i en værktøjskasse, fordi der ikke var installeret toilet, og da jeg endelig fandt et, var en yngre dame, som var i bad. Hun kom ud, var temmelig nøgen, men pakkede sig ind i et håndklæde. Rummet var småt, og pludselig kom en 3. kvinde derud. De to viste sig så at være kærester, og jeg forlod "festen", fordi jeg skulle til eksamen. Jeg fik "8", og René og jeg holdt fest i en bil på vej hjem, som kørte galt... Men han blev vist oppe indtil jeg faldt i søvn igen. Kan man andet end at knus-elske ham?

Jeg hader de drømme. 

Men nu er klokken heldigvis snart mange nok til at jeg snart kan hoppe i seng igen. Yay. Or something. Jeg vil glæde mig til mine dvd'ers ankomst i morgen eller torsdag, min støvsuger, keyboardsene, og jeg glæder mig stadig til mine varer fra Banggood, som jeg bestilte medio sidste måned, og jeg vil glæde mig til næste, hvor jeg kan købe min nye paryk!

Smell you later! (Nelson says: Haw-haw!)