Jeg har rigtig ondt i mine knæ i dag. Det er til stor gene. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Det eneste, jeg KAN gøre, er vel at tage noget smertestillende, men altså... Jeg tog også smertestillende i går, ikke, det kan jo ikke blive ved.
Jeg er ikke i godt humør i disse dage, og jeg forstår egentlig ikke hvorfor. Jeg forsøger at se indad og tjekke, hvor "smerten" sidder, men der er ingen steder, jeg kan se noget. Der er vitterligt intet at være ked af det over - og alligevel finder jeg mig selv grædende konstant. Jeg er ved at være godt træt af det.
Jeg forsømmer alt. Alle mine venskaber, min familie, min kat og min mand."Alle mine venskaber". Det lyder smukt, ikke? Som jeg har i hundredvis.
Kompressionsforbindingen på mit højre ben gnaver konstant ind i venstre, og jeg glæder mig til at få de der strømper og "velcro-bind", der er i posten på vej til mig. Min "lymfødem-knude" på højre ben er skrumpet næsten 10cm siden de begyndte at pakke det ind, og yay for det, men af og til er jeg ved at blive idiot over den forbinding.
Sikke en masse ynk, hva'? Jeg beklager. Der er bare ikke sådan rigtig andet i mit liv lige pt. Så...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar