Livet

I dag er det tirsdag d. 12. december 2017, og det skal da fejres! For dette er en dag, der kun er denne ene af. Lad os få nogle flag på bordet, frem med bollerne (lad nu være med at være så perverse lige fra morgenstunden) og den varme kakao. Jeg har spist INTET i dag, klokken er tyve i tolv nu, og jeg er ikke sulten. Jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert. Jeg bør helt klart spise noget. Måske nogle gulerødder eller sådan noget... Jeg ved det ikke.

Anyways - vi var hos min farmor i lørdags, købte et gavekort til en frisør på vejen, og hun blev megaglad. Det var derudover også rigtig hyggeligt, og vi havde det rart. Vi havde også en hyggelig tur frem og tilbage, vi sad og hyggesnakkede og dissede alle de dårlige bilister. Det er stort set kun kvinder. Men også mænd. Og det er især dem, som enten kommer fra Polen eller som kører i de der små varevogne. René er naturligvis verdens bedste bilist.

Kender I det, når man glæder sig til noget, som man dybest set ikke har nogen grund til at glæde sig til? Jeg glæder mig til at min hjemmevejleder kommer på besøg. Hun kommer om en halv time eller sådan noget. Jeg ved ikke, hvorfor jeg glæder mig sådan. Jeg må være enormt hungrende efter besøg! Hehe. Totalt patetisk. Men det er mig!

Min vejleder er lige gået. Jeg er... Jeg sidder her, lytter til musik og flæber. Men jeg er ikke ked af det. Jeg er lykkelig. Jeg er virkelig så proppet af energi, lyst til at leve, lyst til at gøre alting bedre og lyst til at ændre på alt det triste. Jeg har kun mødt hende to gange, og det er kun i dag, jeg har haft hende på enehånd. Men hun er fantastisk. Hun er "The One". Den nye Helene. Godt nok nok er hun ikke psykolog, men jeg har ikke mødt nogen, som troede lige så meget på mig som hun gør, siden jeg gik fra Helenes kontor for sidste gang for 10 år siden.

Livet? FUCK YEAH!