Min farmor sagde til mig i forgårs, at hun ikke har nogen penge her efter jul, fordi hun skal give sine oldebørn julegaver. Så René og jeg ville give hende dette gavekort, fordi uanset hvad, så tager min farmor ikke imod penge af nogen art. Hun har for meget stolthed til den slags. Hvis man forsøger at give hende en gave, skal man igennem en krig for at aflevere den, og som ofte ender det med, at man alligevel bliver nødt til at tage sine penge med hjem, eller gemme dem et sted, når hun ikke kigger. Men hvis det er en gave, som ikke består af kontanter, er det sværere. Og derfor fandt vi på det med kortet.
Men jeg begik en fatal fejl. Jeg fortalte det til min mor. Min far køber ind for min farmor. Og min far er stadig pissed off på René over noget, som han (min far) selv var skyld i, og som oven i købet, som en ekstra bonus, aldrig har fundet sted. Min far prøvede så at række ud efter René, men René var blevet træt af at se at min far behandler mig like shit, og min far skrev til René fordi han ville have hjælp til noget med sin mobil eller computer. Jeg har glemt det. I hvert fald valgte René at undlade at svare. Og min farmor, som ikke selv køber ind længere, skal så give min far dette Meny gavekort med, når han skal over og købe ind.
Da jeg fortalte min mor dette, sagde hun, udover at min far står for hendes økonomi, at der vil opstå yderligere konflikter, hvis vi giver hende det gavekort, og at "hun har penge". Min mor informerede mig om, at hun ikke kunne magte mere af den konflikt, min far har med René. Jeg sagde, at hun jo er min farmor, og jeg burde være i stand til at give hende en gave, uanset hvad det er, uden at min far skal have noget at sige om den slags. Men min mor var totalt kold. Fordi det er "ikke kun" mig. Det er også René, og derfor kan vi virkelig ikke udsætte min far for at hans mandlige stolthed bliver krøllet lidt, fordi vi giver hende et gavekort til Meny. Det er det eneste hun kan bruge! Pis! Måske skal vi gå efter at få lavet et gavekort hos hendes frisør i stedet for. Det vil hun sikkert sætte pris på, og hun går selv hen til frisøren. Jeg ved, at hun går hen til en speciel frisør hver gang. Derfor har jeg søgt på det område, og der er kun den ene frisør. Jeg vil ringe i morgen og spørge om vi kan komme forbi og få lavet et gavekort til hende.
I dag har jeg sovet henover solnedgangen, det er lidt ærgerligt, der er ellers altid en smuk solnedgang her, og eftersom solen har skinnet som en gal i dag, regnede jeg lidt med en meget smuk solnedgang. Men jeg vil gerne vise jeg udsigten fra, hvor jeg sidder. Billedet er jo så ikke fra i dag, det er ca. 4 dage gammelt. Men det er flot, ikke?
Det er dette, jeg ser på når det ikke lige regner. Når det regner ser det således ud:
Oh, but. I dag er det "rigtig" aftensmad. De sidste mange dage har vi fået alt imellem himmel og jord, som ikke har haft noget med et hjemmelavet måltid mad at gøre. Vi har lige været igennem en periode, hvor pariserbøf virkelig var et hit, og efter jeg gik i gang med at lave det, ligesom at lave "rigtig mad", har jeg fået købt lidt mere ind, og i dag skal vi have en hjemmelavet fadret. Jeg har tænkt mig at stege lidt hakket oksekød, og lave en kødsovs ud af det. Jeg har også tænkt mig at koge nogle pastaskruer. Og så har jeg købt en 5% Mornaysauce. I min fryser fandt jeg en pakke med revet emmentaler, som er en ost, René insisterer på, at jeg skal smage. Det gør jeg så på min ret i dag. Når jeg laver kødsovsen, koger jeg noget pasta til det er al dente. Så kommer det i et fad, og jeg putter lidt mornaysauce indimellem lagene, startende med kødsovs og sluttende med hvad der nu er, og så mornay på toppen, jeg gratinerer det med det samme, fordi pastaen er kogt, og så smider jeg det i ovnen indtil osten har fået den farve jeg vil have. Og så er det spisetid! Jeg kan teknisk set godt lide bechamelsauce, men jeg foretrækker by far mornaysauce. Jeg regner med, at jeg, hvis jeg kan overkomme det, i morgen laver enten burritos eller fajitas.
I går... Jeg gennemgik en krise, som egentlig var ret morsom, set i perspektiv. Men ikke lige mens det skete. Vi skulle til min psykiater, og vi havde lånt Renés mors bil, fordi det var ekstremt vigtigt at vi nåede hjem på så kort tid som muligt, fordi vi skulle have rengøring (hun kom 10 minutter efter vi kom hjem, og i øvrigt 10 minutter for tidligt - vi var hjemme 12:55, og hun kom 13:05, skulle først være her 13:15). Men da vi alligevel var i Køge, og skulle indsætte kontanter i banken, valgte vi at gøre det med det samme. Så da vi kom ned fra KBJ's kontor, gik vi hen til bilen og satte os ind. Han startede den, og kørte fra én parkeringsplads til en anden, men i samme gård. Jeg gav René et sammenrullet pengebundt, han begyndte at tælle dem. Han talte dem 2 gange, gav mig nogle af dem, beder mig om at tælle dem og jeg lægger dem ned i min pung. Så går han hen til banken og efterlader mig i bilen. Var der nogen der skreg "Narkoluder" efter mig, ville jeg automatisk tro, at det var mig, de snakkede om. Det afgav bare så mange vibes af at der foregik noget shady, at det var pinligt at sidde der! OMG! Jeg sad og krummede tæer, indtil René kom tilbage og vi kunne køre hjem. Men set sådan, i dag, og allerede da vi kom hjem, var det faktisk meget skægt.
Mand, jeg er godt nok sulten lige nu. Det der med kun at spise morgenmad - totalt dårlig idé, men jeg har sovet meget af dagen. Jeg var så skidetræt i morges! You wouldn't even believe! Jeg kunne dårligt komme op! I går aftes kyssede jeg René i søvn. Jeg lå ved siden af ham (som jeg normalt gør, når jeg ikke falder i søvn siddende foran min computer), og han lå sådan lidt uroligt. Så jeg kyssede ham forsigtigt på hans skulder, overarm og skulderblad indtil jeg kunne høre på hans vejrtrækning, at han var faldet i søvn. Det var faktisk utrolig hyggeligt. Jeg nød det meget. Jeg spurgte René i dag, om han kunne huske det, og det kunne han faktisk godt. Det kom lidt bag på mig. Vi har ikke så meget af den slags i øjeblikket, mest på grund af manglende lyst (grundet medicin), men også fordi vi har Emma rendende om benene på os konstant. Hun sover jo ofte ved siden af Renés hovedpude, eller lægger sig til at sove på en af vores maver. Vi har det begge to sådan lidt svært ved at fordybe os i hinanden, når Emma er tilstede. Det svarer, for os, til, at vi dyrker sex foran vores 12-årige datter. Lige siden vi fik hende har vi lukket hende ude af soveværelset, når vi skulle have sex, men det er ikke en mulighed nu, eftersom vi bor i en 2-værelses nu, og hun så skal være inde i et lille værelse med masser af ting, hun kan rode i og lave uorden med. Men det gør ikke så meget, så længe der kan være stunder som den i går. Jeg vil sørge for, at der kommer flere fra nu af.
Og så er min mand kommet på Snapchat. Fuck, hvor er det irriterende! Han får i forvejen 50 sms'er/emails i timen, men nu, hvor han også har SC, bipper hans telefon konstant, og jeg bliver BATSHIT INSANE over at høre på det!!! Heldigvis har jeg hovedtelefoner på, med god musik, det meste af tiden. Men af og til kan jeg ikke bare skrue op for musikken. Så er jeg nødt til at stoppe hvad jeg laver og bare ... Space ud. Men så kommer han rendende konstant for at vise mig, hvad folk har SC' til ham. Det driver mig så meget i modsat retning af Snapchat. Og alle de andre. Instagram og Twitter og hvad pokker de alle sammen hedder. Jeg har ikke engang en Facebook konto! Jeg har 4 blogs. Det er sådan set det. Og den af dem, som er Emmas, er virkelig forsømt i meget, meget lang tid.
Jeg er nødt til at sende René ned og købe ind i dag... Pinligt. Men sådan er det. Jeg burde have haft varer nok til i næste uge, men det har jeg altså ikke. Jeg glæder mig til at jeg selv kan gå med derned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar